ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil redegøre for, om kommunerne i henhold til beregningsreglerne for afregningspriser for friplejeleverandører, kan anvende de i KKR-aftalerne aftalte satser for indirekte omkostninger mv. (f.eks. i forhold til overheadomkostninger)

Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 370

Doknr.

655589

Dato

02-02-2023

Folketingets Ældreudvalg har d. 11. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

5 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).

Spørgsmål nr. 5:

Vil ministeren redegøre for, om kommunerne i henhold til beregningsreglerne

for afregningspriser for friplejeleverandører, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af

30. september 2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af

afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til

friplejeboligleverandører, kan anvende de i KKR-aftalerne aftalte satser for

indirekte omkostninger mv. (f.eks. i forhold til overheadomkostninger) frem for

at foretage en egentlig beregning af de faktiske indirekte omkostninger, der

knytter sig til den enkelte kommunes drift af de kommunale plejehjem i

kommunen?

Svar:

Efter afregningsreglerne i friplejeboliglovens § 32 kan friplejeboligleverandøren

og kommunalbestyrelsen i visitationskommunen – med udgangspunkt i

omkostningsbaserede vejledende takster fastsat af friplejeboligleverandøren –

aftale priser for levering af hjælp og støtte efter serviceloven, jf. stk. 1.

Indgås der ingen aftale, skal priserne fastsættes af den kommune, hvor

friplejeboligen er beliggende. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen

skal beregne afregningsprisen på baggrund af beliggenhedskommunens

gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale

tilbud, jf. stk. 2. Formålet er at sikre sammenhæng mellem

beliggenhedskommunens omkostnings- og serviceniveau og den pris, som

friplejeboligleverandøren afregnes til.

Bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015 om kommunalbestyrelsens

fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til

friplejeboligleverandører finder anvendelse for kommunalbestyrelsens

fastsættelse af afregningspriser i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale

mellem en kommunalbestyrelse og friplejeboligleverandøren om

afregningspriser i medfør af friplejeboliglovens § 32, stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i

beliggenhedskommunen beregner afregningsprisen på baggrund af

beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af

tilsvarende kommunale tilbud.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil redegøre for, om kommunerne i henhold til beregningsreglerne for afregningspriser for friplejeleverandører, kan anvende de i KKR-aftalerne aftalte satser for indirekte omkostninger mv. (f.eks. i forhold til overheadomkostninger)

Efter § 3, stk. 3, nr. 2, skal beregningerne foretages med udgangspunkt i

Social- og Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer, jf.

”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, der er bilag til bekendtgørelsen

om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I beregningen

skal indgå de samlede gennemsnitlige langsigtede omkos tninger, der omfatter

alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks.

lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til

ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede

tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer,

beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital,

forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for

faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

Det følger af lovbemærkningerne (lovforslag nr. L 139 af 18. februar 2015), at

det er afgørende for at skabe lige konkurrence mellem private leverandører og

kommuner, at kommunerne medtager samtlige relevante omkostninger i

beregningerne.

Der er således ikke hjemmel til at anvende satser for indirekte omkostninger,

der er aftalt på tværs af kommuner i stedet for egentlige beregninger i den

enkelte kommune.

Ønskes aftalte afregningspriser frem for kommunalt beregnede priser, kan

aftaler som anført indgås i medfør af friplejeboliglovens § 32, stk. 1.

Jeg kan desuden henvise til den netop offentliggjorte evaluering af

afregningssystemet for friplejehjem, som er udarbejdet af VIVE for Social- og

Ældreministeriet. Evalueringen peger blandt andet på et ønske fra både

kommuner og leverandører om en mere præcis vejledning om

takstberegningen med henblik på at forbedre forudsætningerne for en korrekt

takstfastsættelse.

Jeg kan i den forbindelse også henvise til, at KL i december 2022

offentliggjorde en vejledning til beregning af timepriser på fritvalgsområdet

under godkendelsesmodellen. KL har påbegyndt et lignende arbejde i forhold til

afregning af friplejeboligleverandører, som forventes offentliggjort i marts 2023.

Frit valg i ældreplejen er et fokusområde for regeringen, og et af

pejlemærkerne i arbejdet med en ny ældrelov er en udvidelse af det frie valg,

så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje. Uden at

det medfører unødigt yderligere bureaukrati.

Med venlig hilsen

Mette Kierkgaard

Ældreminister