ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 28/6-2023 om kvaliteten af ældreplejen i Herning Kommune og om tilsynets rolle generelt

Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt

Ældreminister Mette Kierkgaards talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Det talte ord gælder

ÆLU alm. del samrådsspm. A-B

28. juni 2023 13:00-14:00

Ældreudvalget

Cirka 10 minutter

Svar på samrådsspørgsmål A og B

ÆLU

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 28/6-2023 om kvaliteten af ældreplejen i Herning Kommune og om tilsynets rolle generelt

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvad ministerens

forventninger er til, hvad et nyt tilsyn skal afdække, som ikke

allerede er afdækket af det kommunale tilsyn i sagen om den

ringe kvalitet i ældreplejen i Herning Kommune? Vil ministeren

herunder redegøre for, om flere tilsyn er en hensigtsmæssig brug

af ressourcer?

Der henvises til, at det af artiklen ”Notat fra Herning afslører

udsultet ældrepleje: På 17 punkter er plejen forringet” bragt på

dr.dk d. 3. juni 2023 fremgår, at ældreministeren har anmodet

Herning Kommune om en redegørelse for forholdene af den

kommunale ældreplejen, og at hun vil aktivere det generelle tilsyn

af ældreplejen, som Styrelsen for Patientsikkerhed står for. Dette

på baggrund af et notat fra kommunens plejecentre, der

kortlægger 17 forringelser i ældreplejen som konsekvens af

besparelser på området.

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan en

kommende ældrelov kan forbedre den ringe kvalitet, som er

beskrevet i redegørelsen fra Herning Kommune? Og vil

ministeren svare på, hvornår ministeren forventer at fremsætte

forslag til en ny ældrelov?

Der henvises til, at det af artiklen ”Notat fra Herning afslører

udsultet ældrepleje: På 17 punkter er plejen forringet” bragt på

dr.dk d. 3. juni 2023 fremgår, at ældreministeren har anmodet

Herning Kommune om en redegørelse for forholdene af den

kommunale ældreplejen, og at hun vil aktivere det generelle tilsyn

af ældreplejen, som Styrelsen for Patientsikkerhed står for. Dette

på baggrund af et notat fra kommunens plejecentre, der

kortlægger 17 forringelser i ældreplejen som konsekvens af

besparelser på området.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Kirsten Normann

Andersen (SF)

1. Indledning



Tak for samrådsspørgsmålene A og B, som jeg har set

frem til at besvare her i dag.

Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmålene

samlet, da der i høj grad er sammenhæng mellem de

stillede samrådsspørgsmål og dermed også mellem de

besvarelser, jeg vil give.

Spørgsmålene tager udgangspunkt i beskrivelsen af nogle

meget bekymrende forhold i ældreplejen i Herning

Kommune, som er beskrevet i et notat, som kommunen

har udarbejdet.



2. Sagen kort



Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg blev meget

bekymret over at høre og læse om situationen på

plejecentrene i Herning Kommune.

Vi skal selvfølgelig passe på med at lade enkelte sager og

eksempler tegne det samlede billede af vores ældrepleje.

Men vi kan omvendt heller ikke blot parkere dem som

bekymrende enkeltsager. Sagen illustrerer en udfordret

ældrepleje, og at der er behov for politisk handling – både

lokalt og fra nationalt hold. Det vil jeg komme tilbage til.

Det hører dog også med til den samlede fortælling om

ældreområdet, at de ældre i langt overvejende grad er

tilfredse med den pleje og omsorg, de får, når man spørger

ud over det samlede danske landskab af kommuner.

I samrådsspørgsmålene henvises der til artiklen bragt på

DR.dk den 3. juni om notatet fra Herning Kommune.

Det fremgår af notatet, at de faktisk oplevede og

observerede konsekvenser af budgetoverholdelsen blandt

medarbejdere og ledere på plejecentrene i kommunen bl.a.

er:

At meget tid i sengen øger risikoen for forskellige

komplikationer, ensomhed og underernæring.

At manglende tid til forebyggelse vil medføre flere

indlæggelser, flere tryksår, flere infektioner osv.

At en lavere faglighed medfører en begyndende

stigning i brugen af antipsykotisk medicin til beboere

med demens.



[Redegørelse

fra Herning Kommune]



Beskrivelserne af forholdene på plejehjem i Herning

Kommune, som fremgik af notatet og artiklen på DR.dk var

efter min opfattelse meget bekymrende.

Som ældreminister er det min opgave generelt at følge

med i, om myndighederne overholder lovgivningen på

ældreområdet. Jeg bad derfor ministeriet om at anmode

Herning Kommune om en redegørelse for at få

kommunens version af forholdene.

Det gjorde jeg, fordi omtalen og notatet såede tvivl om

kommunen overholdt de pligter til at levere omsorg og pleje

til de ældre på kommunens plejehjem, som følger af

lovgivningen.

Jeg bad også ministeriet om at orientere Styrelsen for

Patientsikkerhed, som varetager det statslige ældretilsyn

og det sundhedsfaglige tilsyn på ældreområdet.

Det gjorde jeg for at være sikker på, at styrelsen var

opmærksom på forholdene på plejehjemmene i Herning

Kommune

Den 12. juni modtog ministeriet så en redegørelse fra

Herning Kommune.

Det fremgår af redegørelsen, at Herning Kommune

overholder servicelovens krav om konkrete og individuelle

vurderinger af borgernes sager.

Kommunen skriver også, at de har gennemført

økonomiske tilpasninger og tilført området 20 mio. kr.

ekstra i 2023.

Kommunen skriver, at midlerne er tilført, bl.a. for at sikre, at

kommunen kan levere den rette service og sikre, at det

nødvendige personale er til stede på plejecentrene.



3. Tilsyn og kvalitet



I samrådsspørgsmål A bliver der spurgt til, om flere tilsyn

er en hensigtsmæssig brug af ressourcer

Og hvorvidt et nyt tilsynsbesøg i Herning Kommune ville

have afdækket den ringe kvalitet.

Det synes jeg ikke, der kan gives et entydigt ”ja-nej”-svar

på. Først og fremmest er det afgørende og nødvendigt, at

der tages ansvar lokalt for den ældrepleje, der leveres, da

kvalitet ikke blot skal sikres via statslige tilsynsbesøg.



For vi har jo kommunalt selvstyre i Danmark, som betyder,

at det er op til den enkelte kommune at prioritere inden for

deres økonomiske råderum.

Og at det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge

ældreplejen inden for lovens rammer.

Det mener jeg, at vi på Christiansborg skal have respekt

for. Vi skal generelt have tillid til, at kommunerne evner at

prioritere rigtigt.

Men når det er sagt, synes jeg også, det er vigtigt, at

tilsynene på området medvirker til at understøtte kvaliteten

i plejen og omsorgen, og selvfølgelig også gribe ind med fx

påbud, i de tilfælde hvor der er behov for det.

Og her er det vigtige, at tilsynet i de tilfælde, hvor der er

udfordringer med kvaliteten, understøtter, at der bliver

rettet op, så kvaliteten kommer på plads.

Og ja, det kan måske nogen gange afstedkomme, og det

ser vi også i tilsynene, at der skal aflægges et nyt

tilsynsbesøg for at følge op.

Så derfor synes jeg også, at tilsyn er en del af svaret, fordi

det kan være med til at understøtte kvalitet og at der også

derfor og set i det lys, at der skal bruges de nødvendige

ressourcer på det.



[Sanering

af tilsyn og kontrolopgaver i en ældrelov]



Jeg mener derfor fortsat, at tilsyn er en hjørnesten i forhold

til at sikre kvalitet i ældreplejen, og det skal ses i lyset af, at

vi ser ind i en omfattende frisættelse af ældreplejen.

Med så omfattende en frisættelse, hvor plejeopgaven

tilrettelægges lokalt og med et ønske om at bygge på tillid

til medarbejderne og deres faglighed, er der behov for en

opfølgning på kvaliteten både lokalt men også via tilsyn.

Så de ældre og pårørende kan være trygge i mødet med

ældreplejen, og som også kan være en del af værnet om

de ældres retssikkerhed.

Det vil derfor være en naturlig følge af frisættelsen at

udvikle tilsynet med ældreplejen

Tillid til medarbejderne og tilsynets kontrol med kvalitet og

bidrag til læring skal ikke ses som hinandens

modsætninger. Men derimod som indbyrdes afhængige.

Derfor er jeg generelt optaget af, at et nyt ældretilsyn ikke

kun skal kontrollere, men at det i lige så høj grad skal

bidrage til læring og udvikling i plejeenhederne. Og i den



forbindelse også tidligt at sætte ind, hvis der ses at være

potentiale for kvalitetsforbedringer.



Så det af personalet opleves trygt og som en hjælp og

støtte til læring og kvalitetsudvikling.

Med en lærende tilgang, vil et nyt ældretilsyn fx kunne

bidrage med viden og rådgivning ind i en proces, hvor

plejeenhederne bliver skarpe på, hvordan de opfylder den

nye ældrelovs bærende værdier og implementerer det i det

daglige pleje- og omsorgsarbejde.

Samtidig med, at der skal være fokus på mere kvalitet i

tilsynene, skal vi nøje afveje og balancere, hvordan et

fremtidigt ældretilsyn kan medvirke til at understøtte

mindsket dokumentation, så der frigøres tid til det

borgernære arbejde.

I takt med øget frisættelse er et stærkt og velfungerende

tilsyn en del af svaret på at sikre kvaliteten i ældreplejen,

men det er langt fra det eneste svar.



[Ledelse

og kultur]



Fordi noget af det der også har stor betydning for

kvaliteten i ældreplejen er ledelsen, da det er ledelsen, der

skal sikre, at de ansætter de rigtige medarbejdere.

Og det er ledelsen, der skal gå forrest og sætte faglig

retning og være med til at skabe en arbejdsplads med en

sund kultur, hvor værdighed, selvbestemmelse og blik for

den enkelte borgers behov skal være i højsædet.

Det er ledelsen, som skal gribe ind, hvis der er tegn på en

usund kultur.

Det er også derfor, at det lokale ansvar skal sættes fri, så

det netop er de ledere, som er tæt på borgerne og

medarbejderne, som beslutter og bestemmer, hvordan

arbejdet skal tilrettelægges og gives.



4. Ældreloven

[Forbedringerne ved frisættelse]



I samrådsspørgsmål B bliver der spurgt til, hvordan en

kommende ældrelov vil forbedre kvaliteten, som er

beskrevet i redegørelsen fra Herning.

Som sagt, er der meget som påvirker kvaliteten i

ældreplejen. Det er min klare overbevisning, at mere tilsyn

eller flere økonomiske ressourcer ikke alene vil kunne løse

alle de udfordringer, som vi ser på ældreområdet i dag.



Derfor er vi i regeringen bl.a. i gang med at udarbejde et

forslag til en ny ældrelov, hvor formålet lige præcis vil være

at styrke kvaliteten i ældreplejen. Og hvor vi fokuserer på

kernen i ældreplejen, som er en alderdom med livsglæde,

nærvær og selvbestemmelse.

En ældrelov, der skal medvirke til at imødegå og løse

nogle af de alvorlige udfordringer, vi står overfor i

ældreplejen. Og blot for at nævne nogle af de udfordringer,

så har vi fået bygget et system, som kommer før

mennesket. Hvor tilliden til, at vi i fremtiden kan få den

pleje og omsorg, der er behov for, er lav. Og hvor vi er

udfordret på arbejdskraften.

Ældreloven skal være med til at bevæge Danmark fra en

velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal

frihed, ansvar og engagement.

Et samfund hvor den ældre borger sættes før systemet, får

styrkede valgmuligheder og medarbejderne mødes med

tillid og respekt for fagligheden i deres dagligdag.

Samlet set betyder det, at frisættelsen er mere end

regelforenkling og afbureaukratisering. Det er en helt nye

måde at styre og forvalte, som også kommer til at ændre

ledelse, kultur, kompetencer og arbejdskraft.



5. Afrunding



Jeg vil gerne afslutningsvist svare opsummerende på de

to samrådsspørgsmål:

Jeg er overbevist om, at både et stærk tilsyn, der både har

fokus på kontrol og læring, og den rette finansiering af

kommunernes opgaver er hjørnesten i forhold til at sikre

kvaliteten i ældreplejen.

Jeg er dog også overbevist om, at de greb ikke udgør hele

svaret. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at tænke

grundlæggende nyt, netop som vi lægger op til i

regeringen med ny ældrelov.

Vi skal tænke nyt – bl.a. i form af en kommende ældrelov,

som skal give tilliden og ansvaret tilbage til borgerne,

medarbejderne og den lokale ledelse og skabe kvaliteten

den vej.

Vi skal udvikle – ikke afvikle vores velfærd. Og det er

derfor vi skal insistere på kvalitet.



Det sker ikke ved hurtige snuptagsløsninger – det kræver

et langt sejt træk, og det er der almindelig enighed om

også blandt de forskellige aktører på området. Her er der

bred enighed om, at der er sat en bevægelse i gang ude

omkring i forhold til at gentænke ældreplejen.

Vi er godt i gang med at arbejde videre med et forslag til

en ny ældrelov. Når vi laver en ældrelov, som får så store

konsekvenser for alle ældre, så skal vi være sikre på, at

løsningerne er tænkt godt igennem, så de holder på den

lange bane.

Jeg er derfor optaget af, at arbejdet ikke forhastes, da der

skal laves gennemtænkte løsninger til gavn for borgere og

medarbejdere.

Jeg ser frem til at drøfte et forslag til en ny ældrelov med

alle Folketingets partier.

Tak for ordet.

