Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 366
Doknr.
656325
Dato
02-02-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 11. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Plejecenter træt af bureaukrati: Skal ringe
til skoler én gang om måneden" fra Frederiksborg Amts Avis den 2. september
2022, og herunder svare på, hvorfor plejehjem er omfattet af de omtalte doku-
mentationskrav i forhold til ansatte under uddannelse?”
Svar:
Det ærgrer mig at læse, at plejecentret bruger så mange ressourcer på doku-
mentation i forbindelse med FL21-midlerne
”Flere
hænder og højere kvalitet i
ældreplejen”.
Det er ikke intentionen med aftalen, og jeg er uforstående over
for, hvor de skildrede krav om indhentning af samtykkeerklæringer og måned-
lige telefonopkald til uddannelsesstederne kommer fra.
Social- og Boligstyrelsen, som står for at udmønte midlerne, er derfor blevet
hørt, om de kan genkende det billede, der fremgår i artiklen.
Social- og Boligstyrelsen oplyser, at tilskuddet ikke er bundet op på enkeltper-
soner, hvilket vil sige, at tilskuddet fx ikke bortfalder, såfremt en specifik medar-
bejder ikke gennemfører uddannelsesforløbet.
Kommunernes forpligtelse går således på antallet af ufaglærte medarbejdere,
som skal være i gang med eller afslutte en uddannelse som social- og sund-
hedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Det skal derfor tilstræbes, at
en ny ufaglært medarbejder kommer i uddannelse, såfremt der er frafald i løbet
af året på uddannelserne.
Social- og Boligstyrelsen oplyser desuden, at kommunerne årligt skal tilkende-
give til Social- og Boligstyrelsen, hvorvidt de ønsker at modtage tilskuddet.
Som en del af kravene i forbindelse med udbetaling af tilskuddet, skal kommu-
nerne indsende et budgetskema samt en tro- og loveerklæring på, at kommu-
nen agter at sende det forudsatte antal ufaglærte medarbejdere på en social-
og sundhedsuddannelse. Afslutningsvist skal kommunen indsende et revideret
regnskab til Social- og Boligstyrelsen.
1