Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
2726938_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4882
Doknr.
721417
Dato
22-06-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 6. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 37
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke omkostninger der er forbundet med at
tilbyde alle borgere, der er visiteret til rengøringshjælp, to hovedrengøringer om
året?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 83, at kommunalbestyrelsen har pligt til bl.a. at
tilbyde hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til borgere, som pga.
nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre opgaverne. Serviceloven er en
rammelov, som ikke nærmere definerer, hvad den konkrete hjælp omfatter,
men det fremgår af loven, at tildeling af hjælpen skal ske ud fra en konkret og
individuel vurdering af den enkelte borgers behov.
Det følger heraf, at hvis kommunen vurderer, at en borger har brug for hjælp til
fx to hovedrengøringer om året, så er kommunen forpligtet til at yde hjælp til
dette.
Det bemærkes herudover, at ministeriet alene har registerdata for borgere, der
er visiteret til praktisk hjælp efter servicelovens § 83, men ikke hvilke praktiske
opgaver, de får hjælp til, herunder fx rengøring, indkøb, tøjvask mv. Ministeriet
har derfor ikke et datagrundlag, der gør det muligt at redegøre for, hvor mange
borgere der visiteres til hjælp til rengøring eller hovedrengøring.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1