Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4739
19. juni 2023
Ældreudvalget har i brev af d. 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe
(Danmarksdemokraterne).
Spørgsmål nr. 31:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 15/5-23 og redegøre for,
hvorfor det får så livsomvæltende konsekvenser for en række plejehjemsbeboere, at
Udbetaling Danmark har begået en fejl?”
Svar:
Det er naturligvis beklageligt, hvis beboerne på Valby Friplejehjem har oplevet, at
deres boligydelse er beregnet forkert, så de over en årrække har modtaget for meget
i ydelse. Selvom jeg ikke kan gå ind i den konkrete sag, har jeg forståelse for den
frustration, som beboerne, deres pårørende og medarbejderne på Valby Fripleje-
hjem må opleve ved meldingen om, at der er sket en fejl.
Jeg kan forstå, at Udbetaling Danmark ikke kræver det, der er udbetalt, tilbagebe-
talt. Men når en myndighed opdager en fejl, har de naturligvis pligt til fremadrettet
at rette op på fejlen. Det gælder i udbetalingen af alle ydelser, at beløbet skal korri-
geres, hvis der bliver opdaget en fejl, uanset om beregningerne er for høje eller for
lave.
Desuden kan jeg oplyse, at borgere, som fx oplever at blive sat ned i boligydelse,
har mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Derudover kan man
kontakte sin kommune for at undersøge, om man kan være berettiget til at modtage
anden hjælp som følge af ændringen i sin økonomiske situation.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister