Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3911
Doknr.
707491
Dato
24-05-2023
Folketingets ældreudvalg har d. 28. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 26
(alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 26:
”Vil ministeren redegøre for hvor mange af landets kommuner, der reelt
tilvejebringer et frit valg af pleje, jf. servicelovens § 91, enten via kontrakt med
to eller flere leverandører eller gennem et fritvalgsbevis?
Svar:
Der lægges i svaret til grund, at der med
et frit valg af pleje
forstås
hjemmehjælp til personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83 stk. 1, nr. 1 og 2 i
serviceloven.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 91 i serviceloven skabe grundlag for, at
modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører,
hvoraf den ene kan være kommunal. Bestemmelsen vedrører borgere, som
modtager hjemmehjælp i eget hjem.
For at opfylde forpligtelsen efter § 91 kan kommunalbestyrelsen enten 1) indgå
kontrakt med minimum én privat leverandør eller 2) tilbyde modtagere af hjælp
efter § 83 et fritvalgsbevis, som giver borgerne adgang til selv at indgå aftale
med en CVR-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.
Danmarks Statistik opgør antallet af private leverandører, som kommunerne
indgår kontrakt med om levering af hjemmehjælp efter § 83 i eget hjem, som
omfatter levering af personlig pleje, praktisk hjælp og/eller madservice. Af
seneste opgørelse fra 2022 fremgår det, at fem kommuner i 2021 ikke havde
kontrakt med to leverandører, herunder minimum en privat leverandør.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke kendskab til opgørelser over, hvilke
kommuner som tilbyder fritvalgsbevis til personlig pleje og/eller praktisk hjælp.
Dog indsamles oplysninger om antallet af borgere, der benytter et fritvalgsbevis
til hjemmehjælp. Der indsamles ikke oplysninger om, hvilke ydelser
fritvalgbeviset benyttes til.
Ved sammenligning af de to opgørelse for 2021 er der tre små ø-kommuner,
som 1) ikke har indgået aftale med privat leverandør og 2) ikke har borgere,
der benytter et fritvalgsbevis. Disse tre kommuner oplyser via deres
hjemmeside om deres forpligtelse efter § 91, herunder om borgernes
muligheder for frit valg og for at benytte et fritvalgsbevis,
1