Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3149
Doknr.
693329
Dato
26-04-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
24 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 24:
”Er ministeren enig i, at kommunerne er forpligtet på at tilgodese såvel de pri-
vate som de kommunale velfærdsleverandører i udmøntningen af de midler,
som kommunerne får bevilliget til dækning af de øgede omkostninger i forbin-
delse med den historisk høje inflation?”
Svar:
Regulering af kommunernes økonomi, herunder ift. øgede omkostninger som
følge af inflationen, sker bl.a. gennem midtvejsreguleringen. Midtvejsregulerin-
gen af kommunernes økonomi under pågældende år aftales i regi af de årlige
forhandlinger om kommunernes økonomi, og er et udtryk for den samlede æn-
dring af det kommunale bloktilskud under ét.
Midtvejsreguleringen har til formål at sikre, at kommunerne som udgangspunkt
har samme økonomiske forudsætninger, som aftalt i økonomiaftalen mellem
regeringen og kommunerne for det pågældende år.
Den høje inflation berører os alle, herunder kommunale såvel som private leve-
randører af velfærd. Jeg er opmærksom på den problemstilling, som spørger
ser i forhold til, at såvel kommunale som private leverandører tilgodeses. Når
det kommer til afregningen af de private leverandører afhænger det dog af det
konkrete kontraktlige aftalegrundlag mellem leverandøren og kommunen. Kom-
munernes afregning af de private leverandører er således et kontraktligt
spørgsmål mellem de to parter. Der følger således ikke nogen automatik mel-
lem den overordnede kompensation af kommunerne og kommunernes afreg-
ning med de enkelte leverandører. Aftaleindgåelsen er således et anliggende
mellem kommunen og leverandøren. Når det er sagt, vil jeg opfordre til, at par-
terne opretholder et godt samarbejde og løbende har en dialog om eventuelle
udfordringer.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1