Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2623
Doknr.
687098
Dato
03-04-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 17. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
21 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 21:
Er ministeren bekendt med finansieringsproblematikken i forbindelse med
oprettelse af friplejehjem, og har ministeren et forslag til en løsning på, at det er
svært at skaffe finansiering, da kreditforeningerne frygter for værditab som
følge af de generelt faldende huspriser?
Svar:
Det er regeringens mål at udvide borgernes frie valg, at give private flere
muligheder for at levere ældrepleje og styrke det lokale ansvar.
Friplejeboligordningen er et vigtigt element til at indfri disse målsætninger på
plejeboligområdet.
Jeg er opmærksom på, at de aktuelt stigende renter har lagt et pres på
ejendomsværdivurderingerne, og at det særligt i yderområder kan skabe
problemer i forhold til at finansiere etablering af nye friplejeboligejendomme. I
den forbindelse bemærkes det, at staten yder støtte til etablering af
friplejeboliger, herunder garanterer staten for op til 75 pct. af realkreditlån til
finansiering af friplejeboliger.
De generelle rammevilkår for etablering af friplejeboliger skal holdes op i mod,
at det enkelte friplejeboligprojekt også skal være økonomisk bæredygtigt.
Ovennævnte loft for statsgarantien skal sikre, at det långivende
realkreditinstitut har en økonomisk risiko ved at yde lån til et konkret byggeri.
Det indgår i mine overvejelser i forhold til regeringsmålsætningerne, om der
kan skabes en bedre balancen mellem rammevilkårene for etablering af
friplejeboliger med statsstøtte og hensynet til, at staten undgår at yde støtte til
friplejeboligprojekter, som ikke er økonomisk bæredygtige.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1