Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
2673650_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1693
Doknr.
671570
Dato
10-03-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 16. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
19 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er hjemmel til, at kommuner opkræver én
samlet og ensartet takst for særkost/diætmad og almindelig mad
og herunder
redegøre for sin holdning til, at kommuner eventuelt har denne hjemmel? Der
henvises til, at flere kommuner benytter sig af §60-selskaber til eksempelvis
mad til hjemmeboende borgere. Udgifterne i forhold til tilberedning mv. af den
almindelige kost sammenholdt med særkost/diætmad vil give to forskellige
takster, hvis man opkrævede særskilt. Det gør man ikke i eksempelvis
Frederikssund Kommune. Her lægger man de to forskellige udgifter sammen,
så taksten er den samme, uanset om man bestiller den almindelige mad, eller
den noget dyrere særkost/diætmad.”
Svar:
Efter servicelovens § 83 skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice til
personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse
opgaver. Hjælpen efter § 83 ydes på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov for hjælpen og kan derfor ydes til både ældre og
personer med handicap uafhængigt af alder.
Madservice kan både defineres ud fra, om det er aftensmad eller
frokost/middagsmad, og om der er tale om én eller flere retter. Der kan
endvidere være behov for at tage hensyn til flere typer af særlige diæter og til
individuelle præferencer hos modtagerne, samt særlig næringsrig mad til
småtspisende. Det er op til kommunalbestyrelsen at beskrive, hvad et måltid
er, samt hvad der er det kommunale serviceniveau på området.
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om
betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.
efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om betaling for tilbud efter servicelovens § 83. Ved fastsættelsen af betalingen
kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet.
Ved de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger forstås
kommunalbestyrelsens omkostninger til tilbuddet under ét efter den
1
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: MFU spm., om der er hjemmel til, at kommuner opkræver én samlet og ensartet takst for særkost/diætmad og almindelig mad
2673650_0002.png
pågældende bestemmelse, hvilket inkluderer de direkte omkostninger, som fx
råvarer og løn, samt de indirekte omkostninger, som fx lokaler og
administration. De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger er udtryk for, at
udgifterne jævnes ud over år.
Taksten for betaling er dermed udtryk for tilbuddenes faktiske produktions- og
leveringsomkostninger i det enkelte år, og borgeren kommer således til at
betale de reelle omkostninger og dermed det faktiske ressourceforbrug
medmindre kommunalbestyrelsen vælger at yde et tilskud, hvormed
betalingens størrelse nedbringes.
Der er dermed ikke fastsat regler om opgørelse af betaling specifikt fordelt på
særlige kosttyper.
Det følger desuden af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at modtagere af
madservice, som er omfattet af frit valg af leverandør, skal tilbydes mindst ét
dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 59 kr. pr. måltid uanset
borgerens valg blandt de leverandører, der indgås aftale med.
Såfremt produktions- og leveringsomkostningerne udgør et lavere beløb end
den maksimale beløbsgrænse, er det produktions- og leveringsomkostning-
erne, der udgør overgrænsen for takstens størrelse. Det er desuden ikke
afgørende for taksterne/beregningerne, hvilken selskabsform kommunerne
benytter til madproduktion.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2