Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
2672931_0001.png
Gennemgang af ældrebestemmelser
Lov om social service
§ 14 a. Plejehjemsoversigten
Den ansvarlige minister på området samler og formidler oplysninger om
kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192, plejeboligbebyggelser, der
er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og
friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, i en
landsdækkende
plejehjemsoversigt.
De
nærmere
regler
om
plejehjemsoversigten fremgår af bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober 2018
om plejehjemsoversigten.
§ 79. Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med
aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
§ 79 a. Forebyggende hjemmebesøg
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere inden
for bestemte aldersgrupper. Ordningen med forebyggende hjemmebesøg til
ældre er et tilbud til borgere i bestemte aldersgrupper og til borgere, som er i
særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som
den enkelte kommune derfor vurderer, har behov for et tilbud om et
forebyggende hjemmebesøg. Formålet med besøgene er, at medarbejderen
gennem samtale med den enkelte borger og med evt. henvisning til relevante
tilbud kan forebygge sygdom, ensomhed og social isolation og tab af
funktionsevne mv. Det er frivilligt for borgeren at tage imod tilbuddet om besøg.
§ 81 a. Værdighedspolitikker
Siden 2016 har kommunalbestyrelsen haft pligt til at vedtage og offentliggøre en
værdighedspolitik for ældreplejen inden for det første år i den 4-årige kommunale
valgperiode.
Værdighedspolitikken skal beskrive kommunens overordnede pejlemærker og
principper for en værdig ældrepleje. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med udarbejdelsen af værdighedspolitikken sikre, at de lokale ældreråd samt
øvrige relevante parter, fx pårørende, ledere og medarbejdere, inddrages. I
værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive,
hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til
plejen og omsorgen af den enkelte ældre:
1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død
1
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de omtalte ældrebestemmelser i serviceloven
2672931_0002.png
6) Pårørende
7) Bekæmpelse af ensomhed
De nærmere regler for værdighedspolitikker fremgår af bekendtgørelse nr. 70
af 21. januar 2019 om værdighedspolitikker for ældreplejen.
§ 83. Personlig hjælp, omsorg og pleje mv.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde hjemmehjælp til borgere, som pga.
midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer ikke selv kan udføre opgaverne. Hjemmehjælp omfatter:
Personlig hjælp og pleje (omtales normalt som ”personlig pleje”)
Hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (omtales
normalt som ”praktisk hjælp”)
Madservice
Formålet med bestemmelsen er dels at bidrage til at vedligeholde fysiske eller
psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte individuelle mål for hjælpen til den enkelte modtager, og hjælpen
skal løbende tilpasses modtagerens behov.
§ 83 a. Rehabiliteringsforløb
Kommunalbestyrelserne har siden 2015 været forpligtet til – forud for
vurderingen af behovet for hjemmehjælp – at tilbyde borgere med nedsat
funktionsevne et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis
forløbet vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed
nedsætte behovet for hjemmehjælp.
Baggrunden for lovgivningen var at understøtte, at kommunerne arbejder
systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de
grundlæggende principper for rehabilitering og rehabiliterende indsatser.
Lovgivningen stiller krav om, at rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og
udføres helhedsorienteret og tværfagligt, og kommunen skal fastsætte
individuelle mål for forløbet i samarbejde med borgeren.
§ 84, stk. 1. Afløsning og aflastning
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning
til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan være en stor belastning - både
fysisk og psykisk - at passe en plejekrævende person i hjemmet. En familie eller
en person, der passer en pårørende med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af
behovet - tilbydes afløsning eller aflastning. Afløsning gives typisk i hjemmet,
mens aflastning typisk gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-,
nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.
§ 84, stk. 2. Midlertidige ophold
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde personer, der har et behov herfor, tilbud om
et midlertidigt ophold i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads. Personer,
der bor alene, kan komme i en situation, hvor et midlertidigt ophold vil være den
bedste løsning, hvis der skal ydes den optimale pleje og omsorg. Der er alene
tale om et tilbud, og borgeren kan derfor vælge ikke at tage imod tilbuddet, men
i stedet få den eventuelt fornødne hjælp i egen bolig.
§ 86, stk. 1. Genoptræning
Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk
funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til
en sygehusindlæggelse.
2
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de omtalte ældrebestemmelser i serviceloven
2672931_0003.png
Formålet med genoptræningen er, at borgeren opnår samme grad af
funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræningen
har samtidig til formål at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse samt
forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, fx i form af personlig og praktisk
hjælp, eller behov for sygehusindlæggelse.
Der er ikke et krav i serviceloven om en lægefaglig vurdering af behovet for
genoptræning. Det vil dog ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen,
der konstaterer behovet for genoptræning.
§ 86, stk. 2. Vedligeholdelsestræning
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
Formålet med vedligeholdelsestræning er at forhindre funktionstab og fastholde
det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse
af såvel fysiske som psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning skal
bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne
og
fastholde
det
hidtidige
funktionsniveau.
Vedligeholdelsestræning har således også et forebyggende sigte.
§ 88. Afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 86
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelser om ydelser omfattet af kap. 16 i
serviceloven. Afgørelserne skal træffes på grundlag af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov for hjælp.
Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren
kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal dog fraviges i de tilfælde, hvor
borgerens behov nødvendiggør det. Ved vurderingen skal der tages stilling til
alle forhold i borgerens ansøgning.
§ 90. Levering af hjælp efter §§ 83 og 86
Hjælp efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med afgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at hjemmehjælp efter § 83 leveres inden
for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der er indgået
om hjælpen (erstatningshjælp).
§§ 91 – 94 a. Tilrettelæggelse og levering af hjælp efter § 83
Kommunalbestyrelsen skal efter § 91 skabe grundlag for, at modtagere af
hjemmehjælp (personlig pleje, praktisk hjælp og madservice) kan vælge mellem
to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være
kommunal. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen som minimum:
1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller
2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til
hjemmehjælp adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale
med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en
borger ikke kan modtage hjælpen.
Efter servicelovens § 92 skal kommunalbestyrelsen have en skriftlig
beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser hos private leverandører af hjemmehjælpen. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti ved
kontraktindgåelse med private leverandører af hjemmehjælp.
Det fremgår af servicelovens § 93, at frit valgs bestemmelserne ikke omfatter
beboere i plejehjem/plejeboliger/friplejeboliger.
3
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de omtalte ældrebestemmelser i serviceloven
2672931_0004.png
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af
leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om
kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.
§ 94 a. omfatter fleksibel hjemmehjælp, som skal forstås ved, at modtagere af
personlig pleje og praktisk hjælp har ret til at bytte ydelser. Formålet med
fleksibel hjemmehjælp er at forbedre den enkelte modtagers mulighed for at
påvirke den aktuelle og daglige tilrettelæggelse af hjælpen.
§§ 119 – 122 Pasning af døende, plejevederlag og sygeplejeartikler
Formålet med bestemmelserne er, at personer, som ønsker at passe en
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning til kommunen, er
berettiget til at få plejevederlag.
Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en
lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt
nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,
plejebolig eller lignende.
Kortvarige ophold på sygehus, i plejebolig, på plejehjem o.l. medfører ikke i sig
selv at plejevederlaget bortfalder. Der kan ikke fastsættes nogen bestemt
tidsgrænse for længden af et kortere ophold. Det må bero på en konkret
vurdering, hvori det kan indgå, om indlæggelsen sker med udskrivning til videre
plejeforhold for øje.
§§ 150 – 150 d. om Ældretilsynet
Med satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021 indgik satspuljepartierne
aftale om et forsøg med et nyt styrket tilsyn på ældreområdet (ældretilsynet).
Forsøgsordningen er forankret i Styrelsen for Patientsikkerhed, der ligeledes
varetager det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder efter
sundhedsloven. Forsøget gennemføres med henblik på at udvikle og afprøve et
uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på
ældreområdet. Der er tale om et supplerende tilsyn, som bygger oven på
kommunernes tilsyn med kvaliteten i plejen og omsorgen.
Et bredt flertal af Folketingets partier har med aftale om udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024
(SSA-reserven) besluttet at forlænge ældretilsynet frem til udgangen af 2024
samtidig med at tilsynet bliver styrket ved indførelse af obligatoriske opfølgnings-
og læringsforløb til plejeenheder, der har fået påbud fra ældretilsynet.
Opfølgnings- og læringsforløbene gennemføres af Sundhedsstyrelsen.
§§ 151 – 151 c. Tilsyn med udførelse af opgaver efter §§ 83, 83 a og 86
Kommunalbestyrelsens tilsynspligt indebærer, at kommunalbestyrelsen som
myndighed har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet -
både fagligt og økonomisk - som myndigheden inden for lovgivningens rammer
har besluttet, der skal være i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal således
aktivt, opsøgende og systematisk påse, at alle får den hjælp, som de har krav
på, og at hjælpen har den kvalitet, som myndigheden har besluttet, at der skal
være.
Kommunalbestyrelsens ansvar for og opgave med at føre tilsyn skal ses i
sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen også som myndighed har ansvaret
for, at de personer, der er berettiget til hjælp efter den sociale lovgivning, får den
hjælp, der er truffet afgørelse om.
Det er ud over det indholdsmæssige også overladt til kommunalbestyrelsen at
organisere og tilrettelægge service og tilsyn på ældreområdet.
4
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de omtalte ældrebestemmelser i serviceloven
2672931_0005.png
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 151 c udarbejde og
offentliggøre en politik for, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder de allerede
gældende lovmæssige rammer for tilsyn og opfølgning.
§ 161, Betaling
Det fremgår af stk. 3, at ældreministeren fastsætter regler om betaling for tilbud
efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for
betalingen for disse tilbud. Af stk. 4 fremgår det, at ministeren regler for
modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3. De
nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december
2014 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig op praktisk hjælp
m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
§ 192. Plejehjem og beskyttede boliger
Anvisning til en plads på plejehjem, plejebolig eller friplejebolig foretages af
kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens
boligmæssige, sociale, økonomiske, psykiske og fysiske situation. Kommunen
skal anvise plejehjemspladsen til den borger med størst behov for en bolig.
Regler vedr. anvisning til en plads på plejehjem, plejebolig eller friplejebolig
administreres under social- og boligministerens ressortområde.
Det er kun plejehjem efter servicelovens §192, der administreres under
ældreministerens ressortområde. Det har ikke været muligt at opføre plejehjem
efter servicelovens § 192 siden ældreboliglovens (almenboligloven) vedtagelse
i 1987. Det karakteristiske ved plejehjem efter servicelovens § 192 er, at de er
institutioner – dvs. at beboerne ikke er lejere som i moderne plejeboliger med de
rettigheder og pligter, det indebærer. Der er dog indført en række tiltag, som skal
sikre, at beboere på disse plejehjem har en række af de rettigheder, der også
gælder for lejere i 2 plejeboliger i regi af almenboligloven. Plejehjemmene efter
§ 192 i serviceloven er en del af den kommunale boligforsyning.
§ 192 a. Plejehjemsgaranti
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på
et plejehjem, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger
m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en
venteliste.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§§ 30-33. Ældreråd
Heraf fremgår det, at der i hver kommune skal etableres mindst ét ældreråd.
Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og
formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om
lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.
Siden 1997 har det været et lovkrav, at der skal vælges et ældreråd i alle
kommuner. Formålet med ældrerådene er at medvirke til at give de ældre størst
mulig medindflydelse på kommunernes ældrepolitik og formidle synspunkter
mellem borgerne og kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre
ældrerådet om alle spørgsmål, der vedrører ældre med mindre andet aftales.
Alle borgere, som er fyldt 60 år kan stemme og er valgbare til ældrerådet.
Ældrerådenes medlemmer vælges som enkeltpersoner, ikke som
repræsentanter for partier, interesseorganisationer mv. ved direkte valg mindst
hvert fjerde år. Det er ikke reguleret, hvordan og hvornår valget afholdes.
Kommunalbestyrelserne skal betale udgifterne til ældrerådets virksomhed og
stille lokaler og sekretariatsibistand til rådighed. Desuden skal
kommunalbestyrelsen yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt
5
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for de omtalte ældrebestemmelser i serviceloven
2672931_0006.png
arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse. Det er kommunalbestyrelsen i den
enkelte kommune, der beslutter, hvilke udgifter ældrerådet konkret får dækket.
De 98 ældreråd er samlet i paraplyorganisationen Danske Ældreråd. Formand
for Danske Ældreråd er Inger Møller Nielsen fra Brønderslev Kommune.
Lov om friplejeboliger
§ 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om borgerens adgang til en friplejebolig
og klageadgang
Heraf følger det, at kommunalbestyrelsen skal fremlægge grundlaget for
beregningerne på friplejeboligleverandørens anmodning om certificering til at
levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at
personen skal tilbydes.
Formålet hermed er at skabe gennemsigtighed i forhold til
kommunalbestyrelsens beregninger. Det skal tydeligt fremgå, hvordan
beregningen er foretaget, herunder for eksempel hvilke omkostninger der er
medgået i beregningen, eller hvis der er anvendt fordelingsnøgler.
Kap. 3. Certificering som friplejeboligleverandør og friplejeboligleverandørens
pligter
Kapitlet omhandler regler for certificering af friplejeboligleverandører og
friplejeleverandørens pligter. Heraf fremgår det bl.a. af § 5, at
Sundhedsstyrelsen har bemyndigelse til at udstede certificeringer, samt fremgår
det af § 9, at ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom,
herunder fremgangsmåden ved ansøgning om og meddelelse af certificering.
Kap. 6. Afregning mellem kommunalbestyrelse og friplejeboligleverandør
Kapitlet omhandler regler for afregning mellem kommunalbestyrelse og
friplejeboligleverandør.
Heraf
fremgår
det
bl.a.
af
§
32,
at
friplejeboligleverandøren fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om
social service, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Ligeledes
fremgår det af § 33, at ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
den tidligere opholdskommunes betaling for tilsyn med service til den kommune,
hvor friplejeboligerne ligger.
§ 93, stk. 1, 2 og 4. Tilbagekaldelse af certifikation
Heraf fremgår det, at Sundhedsstyrelsen har bemyndigelse til at tilbagekalde
certifikation, hvis friplejeboligleverandøren ikke lever op til de krav, som er listet
i stk. 1. Af stk. 2 fremgår det, at certifikation kan tilbagekaldes delvis, hvis
friplejeboligleverandørens misligholdelse ikke vedrører alle ydelser eller
friplejeboliger omfattet af certifikation. Afslutningsvis fremgår det af stk. 4, at en
afgørelse om tilbagekaldelse af certifikation skal indeholde oplysning om
klageadgang til Ankestyrelsen og adgangen til at begære domstolsprøvelse.
§§ 94 og 95. Bortfald af certifikation
Heraf fremgår reglerne for, hvornår en certifikation bortfalder. Ifølge § 94
bortfalder certifikation, hvis der afsiges konkursdekret vedrørende
friplejeboligleverandøren. Af § 95 gælder det, hvis friplejeboligerne ejes af en
fysisk eller juridisk person, hvor en enkeltperson er eneejer eller har
bestemmende indflydelse, bortfalder certifikationen samtidig med, at den
pågældende kommer under værgemål efter værgemålsloven eller dør.
6