Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 946
Doknr.
663953
Dato
20-02-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 25. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 10:
Vil ministeren oplyse, hvordan kommuner kompenseres for sygefravær grundet
Covid-19 i 2022, samt hvordan dette påvirker kommunens budgetter til
ældreplejen?
Svar:
Jeg vil oplyse, at kommunerne ikke er kompenseret særskilt for sygefravær
blandt medarbejdere i ældreplejen. Eventuelle kommunale udgifter til
sygefravær indgår i kommunernes samlede indmeldinger af nettomerudgifter til
håndtering af COVID-19.
I forbindelse med de årlige økonomiaftaler har den daværende regering og KL
aftalt, at kommunerne under ét kompenseres med 3,6 mia. kr. i 2020 og 1,6
mia. kr. i 2021 og 0,7 mia. kr. i 2022 for nettomerudgifter til håndtering af
COVID-19. Heraf udgør 1,2 mia. kr. i 2020, 0,9 mia. kr. i 2021 og 0,6 mia. kr. i
2022 kompensation for nettomerudgifter til rengøring i kommunale og private
velfærdstilbud, personaleudgifter, testkapacitet, isolationsfaciliteter og
opsporing mv.
Kompensationen er aftalt på baggrund af kommunernes samlede indmeldinger
af både merudgifter og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 i kommunale
og private tilbud. Kompensationen er som udgangspunkt blevet udmøntet over
bloktilskuddet efter indbyggertal, dog er der taget hensyn til den særskilte
model for koordination i forbindelse med køb af værnemidler.
Der foreligger derfor ikke en særskilt opgørelse over kommunale udgifter til
sygefravær sfa. COVID-19 i 2022. Som anført i svar til ÆLU alm. del – spm. nr.
11, er der derfor heller ikke muligt at opgøre særskilte udgifter til sygefravær
blandt social- og sundhedspersonale, som skyldes COVID-19.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1