Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Kære medlem af Folketingets Ældreudvalg
Foreningen Demenskoordinatorer i Danmark, DKDK holder årskursus den 13.-15.
september 2023 på Hotel Nyborg Strand. Det er en fornøjelse at invitere dig som gæst på
årskursets første dag, onsdag den 13. september fra kl. 10.50 - 20.30.
•
•
•
•
Temaet for årskursets første dag er demenskoordinatorernes mange forskellige
roller. Årskurset indledes med en åbningstale af ældreminister Mette Kierkgaard.
Derudover er der oplæg af:
Søren Bechmann, Pårørende og servicedesigner, som fortæller om sin rejse i
sundhedssystemet.
Rolf Dalsgaard Johansen, Direktør for Social og Sundhed, Haderslev Kommune.
Oplægget centrerer sig om demenskoordinatorens rolle i en organisation i
forandring. I oplægget giver Rolf sit bud på, hvordan vi kan lykkes med at imødegå
de store udfordringer, der er på ældre- og sundhedsområdet og samtidig sætte
borgeren først.
Anneke Dapper
–
Skaaning, Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, som giver sit bud
på, hvordan vi lykkes med faglig ledelse af personcentreret omsorg
Om eftermiddagen kan du vælge mellem 7 forskellige seminarer om alt fra supervision over
habilitet til involvering af mennesker med demens i politik og kommunikation.
Vi slutter dagen af med en samtale mellem 4 spændende gæster: Mads Biering la Cour,
kontorchef i Sundhedsstyrelsen; Rolf Dalsgaard Johansen, Direktør for Social og Sundhed,
Haderslev Kommune; Karen Tannebæk, Uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for
Demens og Gitte Kirkegaard, formand i DKDK
Du kan se hele programmet
her.
Vi håber du har lyst til at deltage, og du kan tilmelde dig
her.
Frist for tilmelding er 30. august 2023.
Vi ser frem til en udbytterig og spændende dag.
Gitte Kirkegaard
Formand
Anja Bihl-Nielsen
Faglig sekretær