Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 41
Offentligt
Fra:
Dato:
25. maj 2023 kl. 14.52.25 CEST
Emne: Save the date: Invitation til lancering af Danmarks første nationale strategi mod ensomhed i Snapstinget
Til medlemmerne af Ældreudvalget,
Det er med sommerfugle i maven og stolthed i stemmen, at Røde Kors og Ældre Sagen snart kan offentliggøre
Danmarks første nationale strategi mod ensomhed
”Sammen mod ensomhed –
en national 2040-strategi”.
Strategien er bestilt af partierne bag SSA-aftalen for 2022-2025. Her blev Røde Kors og Ældre Sagen udpeget til
at facilitere et partnerskab af 115 aktører, på tværs af civilsamfund, faglige organisationer, kommuner og
erhvervsliv, der nu sammen har tegnet retningen for Danmarks bekæmpelse af ensomhed. Strategien vil
indeholde anbefalinger på tværs af fag- og ressortområder
–
så det er relevant for dig at komme, lige meget om
du arbejder politisk med socialområdet, sundhed, integration, børn og unge, transport, bolig, beskæftigelse, eller
noget helt ottende.
Arrangementet vil finde sted
onsdag den 21. juni kl. 13-15.00
i Snapstinget på Christiansborg. Fra kl. 13-13.30
vil der være fælles frokost, hvor en musiker vil spille et par sange for os. Herefter forsætter fejringen af strategien
fra 13.30
–
15.00 med en række prominente talere, vidnesbyrd fra unge med ensomhed inde på livet og debat
om, hvordan vi sammen løser ensomhed som den stigende samfundsudfordring, det er. Til arrangementet vil du
modtage en trykt version af strategien og handlingsplanen, og det vil være muligt at møde medlemmerne fra det
nationale partnerskab mod ensomhed.
På dagen vil formandskabet for det tværpolitiske netværk mod ensomhed i Folketinget, Anni Mathiesen (V) og
Birgitte Vind (S) desuden fortælle om planerne for det tværpolitiske netværks arbejde nu, hvor strategien er
offentliggjort
–
hvor I som medlemmer af Folketinget er inviteret til at deltage.
I vil snarest muligt modtage et endeligt program for dagen.
Vi vil bede jer tilmelde jer, herunder oplyse evt. kosthensyn, ved at skrive til Mie Margrethe Tranberg Jakobsen
senest den 14. juni kl. 16.00. Hvis I ikke selv kan deltage, er I velkomne til at videresende
invitationen til jeres politiske rådgiver.
På vegne af facilitatorgruppen i Ældre Sagen og Røde Kors,
Louise Solgård Hvas
Public Affairs konsulent
Dir: +45 23 10 19 34
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
rødekors.dk