Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Fra:
Sendt:
15-04-2023 12:57
Til:
Emne:
ATT SOU Hjælpemidler til ældre
Til Folketinget.
Den 15. April 2023
Det drejer sig om visitatorer på ældreområdet, ang. Bevilling af hjælpemidler.
Jeg vil foreslå at de ( visitator ) kommer på kursus i 2 uger, 24/7. Her skal de på egen krop prøve,
hvordan det er at være handicappet, så godt som man nu kan efterligne det.
Jeg kan kun tale om mit eget handicap, amputation af en del af et ben. Visitatoren skal sidde i
kørestol. Herfra skal de bruge en håndvask, som er alt for høj, så de får "ødelagt" deres skuldre. De
skal prøve at smørre en rugbrødsmad som er i hovedhøjde. Der skal gøres noget ved deres ben, så
de kun kan bruge et ben. De skal også prøve at smøre en mad, stående på et ben. De skal prøve at
komme over på og fra en badestol, som nemt vipper. De skal sidde ved et bord, hvor de ikke kan få
benene ind under. De skal have et plasticrør på hele låret, som en protese, og så skal de sidde på
toiletbrættet med røret på.
Visitator skal lære, at det et klienten, som bedst ved, hvad vedkommende har brug for.
I håb om forbedring.
Venlig hilsen
Ruth Weiss, Husum Vænge 45, 2700 Brønshøj