ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Visitation på

ældreområdet

En kvalitativ analyse af processer omkring visitation

og revisitation

Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Visitation på ældreområdet – En kvalitativ analyse af processer omkring visitation

og revisitation

e-ISBN: 978-87-7582-126-6

Projekt: 302249

Finansiering: Social-, Bolig og Ældreministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Forord

Denne analyse beskriver, via interview i fire kommuner,

processer omkring visitation og revisitation på ældreområ-

det samt oplevede udfordringer og muligheder blandt visi-

tatorer, planlæggere, udførende personale og projektle-

dere/ledere. Analysen er gennemført for Social-, Bolig og

Ældreministeriet, og målgruppen er beslutningstagere på

nationalt og kommunalt plan. VIVE vil gerne sige stor tak til

de fire kommuner for at deltage i analysen.

Formålet med analysen er at bidrage til vidensgrundlaget,

der skal kvalificere den videre udvikling af rammerne om-

kring ældreplejen nationalt og kommunalt – ikke mindst i

forhold til en ældrepleje organiseret i faste, selvstyrende

og tværfaglige teams, som mange kommuner aktuelt ar-

bejder med.

Analysen er designet og gennemført af senioranalytiker

Emmy Hjort-Enemark Topholm, der også er projektleder,

og projektchef, ph.d. Pia Kürstein Kjellberg. Chefanalyti-

ker, ph.d. Søren Kjær Foged har givet sparring vedr. de-

sign og økonomistyringsmodeller. Studentermedhjælper

Amalie Weiss Risbjerg har bidraget med databehandling

og udkast til metodebilag.

Rapporten er endelig kvalitetssikret ved forsknings- og

analysechef Mickael Bech samt en professor og en kom-

munal myndighedsleder med stor ekspertise på området.

VIVE takker for brugbare og indsigtsfulde kommentarer.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Formål

Analysens cases

Afgrænsning og udsigelseskraft

Analysestrategi

Læsevejledning

2.1

Casekommunernes styring og organisering

Opsummering

3.1

3.2

Før visitation: Fra sygehus til hjem

Advisering om udskrivelse fra sygehus

Arbejdspladsvurdering og bestilling af hjælpemidler

4.1

4.2

Under visitation: Fra indsatskatalog til kørelister

Skrivebordsvisitation til rehabiliterings- og afklaringsforløb

Bevillinger og kørelister i enkeltydelser med standardtider

4.3 Brede og fleksible bevillinger og kørelister

4.4 Sygeplejefaglig udredning efter udskrivelse

4.5

Opsummering

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Efter visitation: Samarbejde og dialog om revisitation

Dokumentation af ændringer i tilstand

Planlægger som bindeled mellem udfører og visitator

Stor afstand og begrænset adgang

Delvist decentralt organiserede visitatorer

Delvis decentralisering af visitationskompetence

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

5.6

5.7

Dialog med sygeplejen om overdragede sundhedslovsopgaver

Opsummering

6.1

6.2

6.3

Diskussion af udfordringer, muligheder og alternativer

Udfordringer

Muligheder

Alternativer

6.4 Opsummering

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Kommunekarakteristika

Bilag 2 Dataindsamling

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Hovedresultater

Rapporten beskriver processerne omkring visitation og revisitation på ældreom-

rådet med fokus på personlig pleje og rehabiliteringsforløb efter servicelovens

§§ 83 og 83a og sygepleje efter sundhedslovens § 138. På den baggrund identi-

ficerer rapporten udfordringer og muligheder for at gentænke nuværende visi-

tationsmodeller- og praksis på ældreområdet.

Rapporten anvender en bred betegnelse for ’visitation’, der omfatter arbejds-

gange og opgaver for de involverede funktioner i relation til at træffe afgørelse

om, hvilken hjælp borgeren er berettiget til, med afsæt i eksisterende lovgivning

og kommunens serviceniveau samt sikre, at borgeren får den hjælp og pleje,

som han eller hun har behov for.

Rapportens resultater er baseret på kvalitative interview med visitatorer, plan-

læggere og udførere (primært social- og sundhedsmedarbejdere, men også en-

kelte sygeplejersker og terapeuter) i kommunal leverandør i fire kommuner. To

kommuner har foreløbige erfaringer med selvvisitation

, mens to kommuner er

ved at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Det var intentionen at

interviewe private leverandører på lige fod med kommunale, men dette har kun

været muligt i én kommune (se afsnit 1.3).

Udfordringer

Analysen identificerer flere udfordringer med eksisterende visitationsmodel-

ler- og praksis på tværs af de fire casekommuner og de interviewede funktio-

ner. Hovedudfordringerne er:

◼

Det udførende personale og planlæggere oplever ufleksible bevillinger i

enkeltydelser med standardtider, som ikke altid stemmer overens med

borgers reelle behov.

◼

Det udførende personale oplever vilkårlighed og manglende transparens i

kriterierne bag visitationens tildeling af hjælp.

◼

Det udførende personale oplever begrænsede muligheder for at udøve

fagligt skøn i borgerkontakten og tilrettelægge hjælpen efter borgerens

aktuelle behov som følge af bevillingsstrukturer og kørelister med minut-

angivne ydelser.

Selvvisitation dækker over forskellige former for forsøg med decentrale visitationsmodeller, jf.

Sund-

hedsstyrelsen (2022).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

◼

Det udførende personale og planlæggere oplever begrænsede mulighe-

der for at justere i ydelser og tid til ydelser, så den matcher den leverede

hjælp, også når borgerens behov ændrer sig akut.

◼

Visitatorer, planlæggere og det udførende personale oplever, at udfører-

ne har begrænset tid, kompetencer og redskaber til dokumentation af

ændringer i borgerens behov for hjælp, hvorfor dialogen om revisitation

ofte foregår igennem planlæggeren.

◼

Visitatorer, planlæggere og det udførende personale oplever stor organi-

satorisk og relationel afstand samt begrænset adgang mellem visitation

og udførerled, hvilket udfordrer samarbejdet om borgerne.

◼

Visitatorer, planlæggere og det udførende personale vurderer, at der er

højt tidsforbrug brugt på formaliseret og skriftlig dialog via omsorgssy-

stemerne.

VIVE finder desuden, at der er parallelle processer, hvor mange forskellige be-

stillere af opgaver i hjemmeplejen alle stiller krav om skriftlighed i bestilling og

opfølgning fra det udførende personale for at kunne følge udførslen af opga-

ver på afstand. Det er både visitatorer, sygeplejersker, hjælpemiddelterapeu-

ter og rehabiliteringsterapeuter, der fungerer som bestillere, og disse faggrup-

per og funktioner stiller krav om skriftlighed ved behov for ændring af ydelser

og/eller behov for nye/andre/flere hjælpemidler.

Lovgrundlaget, men i høj grad også kommunernes (silo)organisering af de en-

kelte paragrafområder, fremstår som centrale årsager til oplevelser af bureau-

kratiske og tidskrævende arbejdsgange på ældreområdet.

Muligheder

På baggrund af de beskrevne udfordringer finder VIVE følgende hovedpointer

i forhold til at udvikle processer og arbejdsgange omkring visitation og revisi-

tation i kommunerne inden for gældende (lovgivningsmæssige) rammer:

◼

Bredere og mere fleksible bevillinger særligt til komplekse borgere eller

borgere, der udskrives fra sygehus, som giver fleksibilitet til, at det udfø-

rende personale kan tilpasse hjælpen til borgerens aktuelle behov.

◼

(Delvis) decentral organisering af visitatorer i form af deltagelse på tvær-

faglige møder og/eller faste arbejdsdage hos leverandøren for at sikre re-

lationsdannelse, mundtlig dialog mellem visitator og udfører samt gensi-

dig forståelse for borgerne og hinandens opgaver og faglighed.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

◼

Planlægning af kørelister med pakker/besøg frem for ydelser med tidsan-

givelser for at skabe rum til det udførende personales faglige skøn og fo-

kus på borgerens aktuelle behov frem for ydelser.

◼

Opkvalificering af det (uddannede) udførende personale i hjemmeplejen,

så de kan tage ansvar for dokumentation og dialog med visitation i forbin-

delse med justeringer/revisitation.

◼

En organisering af hjemmeplejen i mindre, faste teams. Det understøtter

kontinuitet og kendskab til borgerne, hvilket skaber forudsætninger for

øget ansvar i dialogen om revisitation mellem visitation og udførerled.

◼

En tværfaglig organisering af hjemmeplejen, hvor sygeplejersker og reha-

biliteringsterapeuter er reelt integreret i hjemmeplejen for at understøtte

fagligheden i udførerleddet, hvilket skaber forudsætninger for øget an-

svar i (re)visitationsprocesser.

VIVE ser derudover perspektiver i at reducere dobbeltarbejde samt skriftlig

kommunikation og dokumentation i de parallelle processer, der foregår mellem

visitation, sygepleje, rehabiliteringsteam, hjælpemiddelteam, planlægger og

det udførende personale i hjemmeplejen.

Yderligere studier af hhv. myndighedsfunktionerne og de mere konkrete ar-

bejdsgange og dokumentationsprocesser på tværs af faggrupper og funktio-

ner er desuden påkrævet – dels for at afdække, hvordan mulighederne nær-

mere bestemt kan implementeres, dels for yderligere at kvalificere videns-

grundlaget for nationale og kommunale beslutningstagere på ældreområdet.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 1

Analysens design og metode

▪

Analysen er gennemført som et kvalitativt casestudie med fire case-

kommuner i juni og august måned i 2022.

De fire casekommuner repræsenterer variation på organisering af hhv.

myndighed og kommunal leverandør med cases på 1) traditionel visita-

tion og monofaglig organisering, 2) selvvisitation* og tværfaglig organi-

sering, 3) selvvisitation og monofaglig organisering og 4) traditionel vi-

sitation og tværfaglig organisering.

▪

Dataindsamlingen består af et éndags casebesøg i hver casekommune.

Der er foretaget indledende baggrundsinterview med ledere/projektle-

dere samt gruppeinterview opdelt på funktioner med hhv. visitatorer,

planlæggere og udførere (social- og sundhedsmedarbejdere og enkelte

sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter).

▪

Gruppeinterviewene har taget afsæt i et fiktivt eksempel på et borger-

forløb, hvor borger udskrives fra sygehus til pleje og sygepleje i hjem-

met.

▪

I en af casekommunerne er der ligeledes foretaget interview med en af

de private leverandører, som kommunen samarbejder med, mens det

ikke har kunnet lade sig gøre at rekruttere private leverandører i de øv-

rige tre kommuner.

Afsnit 1.2 og 1.3 uddyber caseudvælgelsen og dens afgrænsninger, mens

Bilag 2 indeholder en gennemgang af dataindsamlingen.

* Selvvisitation anvendes her efter Sundhedsstyrelsen (2022) og dækker over forskelige former for for-

søg med mere decentrale visitationsmodeller.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Indledning

Ældreområdets styring og organisering er under udvikling. Flere statslige puljer

har understøttet en udvikling mod faste, tværfaglige og selvstyrende teams

, og

forarbejdet til den nye ældrelov foreslår en ny organisering med øget borgerind-

dragelse, tværfaglige borgerteams samt nye og friere visitationsmodeller (Af-

rapportering fra det rådgivende panel, ekspertgrupper og borgermøder, 2022).

Ældreområdet udspringer historisk af socialområdet, men der har igennem de

seneste år været et stigende fokus på behovet for at samtænke det med sund-

hedsområdet (Kjellberg et al., 2022). Det uddannede personale i hjemmeplejen

er primært uddannet social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassi-

stenter (Vinge & Topholm, 2021). De leverer både ydelser efter servicelovens

§ 83 om personlig pleje, praktisk bistand og madservice og efter sundhedslo-

vens § 138 om hjemmesygepleje (Vinge & Topholm, 2021). I nogle kommuner

samarbejder de også med rehabiliteringsterapeuter om at levere rehabiliterings-

forløb efter servicelovens § 83a (Kjellberg et al., 2013).

Det følger af fritvalgslovgivningen fra 2003, at kommunerne skal sikre borger-

nes mulighed for frit at kunne vælge mellem forskellige (kommunale og private)

leverandører af hjælp efter servicelovens § 83, men ikke efter sundhedslovens

§ 138 (hjemmesygepleje) eller servicelovens § 83a (rehabiliteringsforløb) (BEK

nr 344 af 26/03/2013, 2013). Kommunerne har, for at leve op til fritvalgslovgiv-

ningen, adskilt bestiller- og udfører-funktionerne på § 83-området, men ikke

nødvendigvis på området for sygepleje og rehabiliteringsforløb (se dog Dals-

gaard et al. (2020; 2021) for en beskrivelse af forskellige organiseringer på

dette område).

Der har i de senere år været flere problematiseringer af den måde, kommu-

nerne har organiseret bestiller-udfører-funktionerne på ældreområdet. VIVEs

tidligere studier har eksempelvis vist, at arbejdet med særligt revisitation op-

leves som tidstungt og bureaukratisk (Dalsgaard et al., 2020; Vinge & Top-

holm, 2021).

Der savnes dog viden om, hvordan disse udfordringer mere præcist kommer til

udtryk, og hvor der evt. er mulighed for forbedre og effektivisere (re)visitati-

onsprocesser og dermed frigive ressourcer til borgerkontakten.

Sundhedsstyrelsens pulje ’Styrke omsorg og nærvær i ældreplejen’ (2020-2021); Socialstyrelsens pulje

’Faste teams i ældreplejen’ (2021-2023); Sundhedsstyrelsens pulje ’Forsøg med selvvisitation i æld-

replejen’ (2022-2025).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Social-, Bolig og Ældreministeriet har på den baggrund bedt VIVE gennemføre

en kvalitativ analyse af processerne omkring visitation og revisitation, som ud-

peger muligheder for udvikling af visitationsmodeller på ældreområdet.

1.1

Formål

Formålet med analysen er at bidrage til det vidensgrundlag, der skal kvalificere

den videre udvikling af rammerne omkring ældreplejen nationalt og kommunalt –

ikke mindst i forhold til en ældrepleje organiseret i faste, selvstyrende og tvær-

faglige teams. Analysen besvarer følgende spørgsmål:

▪

Hvordan foregår processerne før, under og efter visitation på ældre-

området?

Hvilke udfordringer og muligheder oplever visitatorer, planlæggere og

udførende personale i disse processer?

Hvilke perspektiver har disse funktioner samt ledere/projektledere på

alternativer til nuværende visitationsmodeller?

Spørgsmålene besvares igennem en organisationssociologisk analyse baseret

på interview i fire kommuner. De fire casekommuner varierer på organisering

af visitation og udførerled. Fokus for analysen er derfor at levere dybdegåen-

de beskrivelser af processerne omkring visitation og revisitation til personlig

pleje og rehabiliteringsforløb efter servicelovens (herefter SEL) §§ 83 og 83a

og sygepleje efter sundhedslovens (herefter SUL) § 138. Det sker med afsæt i

et fiktivt eksempel på et borgerforløb, hvor en borger udskrives fra sygehus til

pleje og sygepleje i hjemmet. Casekommunerne har valideret beskrivelserne af

styrings- og organiseringsformer og arbejdsgange. Herfra beskriver analysen

forskelle og ligheder i de udfordringer og muligheder, som primært visitatorer,

planlæggere og udførende personale i hjemmeplejen oplever på tværs af fire

casekommuner. Analysen vurderer ikke, hvorvidt interviewpersonernes ønsker

og perspektiver (kan) realiseres inden for gældende lovgivning.

1.2

Analysens cases

Analysen er designet som et kvalitativt casestudie (se også Bilag 2), hvor to

kommuner er valgt som eksempler på kommuner, der vurderes at være kom-

met langt i deres arbejde med ’selvvisitation’. Selvvisitation dækker over for-

skellige former for forsøg med decentrale visitationsmodeller, jf. (Sundheds-

styrelsen, 2022). To kommuner er valgt som eksempler på kommuner, der på

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

udvælgelsestidspunktet ikke har udviklingsprojekter i forhold til selvvisitation.

Valget af cases til at indgå i analysen er således sket i en proces, hvor vi:

◼

først har orienteret os i de udviklingsprojekter, der foregår i kommunerne

under Sundhedsstyrelsens pulje for nærvær og omsorg og Socialstyrel-

sens pulje for faste teams (puljen for forsøg med selvvisitation var ikke

etableret på det tidspunkt, hvor vi valgte vores cases)

◼

dernæst har taget henvendelse til de kommuner, der blev vurderet som

eksempler på kommuner, der har udviklingsaktiviteter i forhold til selvvisi-

tation, og som samtidig adskiller sig i forhold til hhv. tværfaglig og mono-

faglig organisering af udførerleddet

◼

endelig har identificeret to kommuner, der i øvrigt ligner de to andre, men

er eksempler på en traditionel organisering af visitation, som samtidig ad-

skiller sig i forhold til hhv. tværfaglig og monofaglig organisering af udfører-

leddet.

Tabel 1.1 viser, hvordan de fire kommuner, der indgår i casestudiet, placerer

sig i forhold til de kriterier, vi har haft for udvælgelse.

Tabel 1.1

Casekommunernes variation på organisering af visitation og

udførerled

Traditionel visitation

Monofaglig organisering

Tværfaglig organisering

Vejen

Kerteminde

Selvvisitation

Kolding

Assens

Tabel 1.1 viser, at Kolding og Assens Kommuner er valgt som eksempler på

kommuner, der vurderes at være kommet langt i deres arbejde med selvvisita-

tion, fordi de har erfaringer med bl.a. delvis decentral organisering af visitatorer

og delvis decentralisering af visitationskompetence, mens Vejen og Kerteminde

er valgt som eksempler på kommuner, der ikke har særlige udviklingsprojekter

inden for selvvisitation på udvælgelsestidspunktet.

Kolding og Vejen er samtidig valgt som eksempler på kommuner med monofag-

lig organisering, mens Assens og Kerteminde er valgt som eksempler på kom-

muner med tværfaglig organisering.

I praksis er der store forskelle på, hvordan og hvorvidt kommunerne arbejder

med selvvisitation, samt hvordan og hvorvidt de er hhv. mono- og tværfagligt

organiseret. Tabel 1.2 giver et overblik over kommunernes organisering og ud-

viklingsaktiviteter på området.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Tabel 1.2

Casekommunernes udviklingsaktiviteter i forhold til selvvisitation og

organisering af udførerleddet

Udviklingsaktiviteter i forhold til

selvvisitation

Der er ikke på interviewtidspunktet udvik-

lingsaktiviteter specifikt ift. selvvisitation.

Organisering af hjemmepleje, sygepleje og

rehabiliteringsforløb

Hjemmeplejen arbejder organisatorisk ad-

skilt fra hjemmesygeplejen, men sygeplejer-

skerne er fast tilknyttet de enkelte hjemme-

plejegrupper

Rehabiliteringsforløb varetages af rehabili-

teringsterapeuter ansat i en afdeling under

fagchefen for ældreområdet i samarbejde

med rehabiliteringsmedarbejdere (social-

og sundhedsassistenter med videreuddan-

nelse inden for rehabilitering) i hjemmeple-

jegrupperne.

Kommunen er ved at indføre faste, tværfag-

lige og selvstyrende teams. Hjemmeplejen

arbejder organisatorisk adskilt fra hjemme-

sygeplejen men sygeplejerskerne er fast til-

knyttet hjemmeplejegrupperne. Rehabilite-

ringsterapeuterne er integreret i hjemme-

plejen med fælles ledelse, hvor de hver

dækker fire teams.

Afklarings- og rehabiliteringsforløb vareta-

ges af rehabiliteringsterapeuterne i samar-

bejde med det udførende personale i hjem-

meplejen.

Hjemmeplejen arbejder organisatoriske ad-

skilt fra hjemmesygeplejen, mens rehabilite-

ringsterapeuterne, der er ansat i en afdeling

under fagchefen for sundhedsområdet, er

tilknyttet hjemmeplejegrupperne.

Rehabiliteringsforløb varetages af rehabili-

teringsterapeuter i samarbejde med medar-

bejdere i hjemmeplejen.

Case-

kommune

Vejen

Kommune

Kerte-

minde

Kommune

Afklaringsforløb på 14 dage efter SEL § 83

a til borgere der udskrives fra sygehus

forud for afgørelse om hjælp efter SEL §§

83 eller 83a.

Ugentlige tværfaglige (hold)møder med

hjemmeplejeteam, rehabiliteringsterapeut

og tilknyttede sygeplejersker og visitato-

rer

Kolding

Kommune

Visitationen er blevet opdelt efter hjem-

meplejens distrikter frem for sagsfordeling

på cpr-nummer, sådan at hvert distrikt har

fast tilknyttet en visitator. Det gælder

også de private leverandører.

Forsøg med at visitatorer har faste ar-

bejdsdage med fysisk tilstedeværelse hos

leverandøren (også den private, der delta-

ger i projektet) en til tre gange om ugen.

Forsøg med at planlæggere får kompe-

tence til at revisitere udvalgte SEL ydel-

ser. Det gælder også den private leveran-

dør, der deltager i projektet.

Rammestyring frem for aktivitetsstyring af

hjemmeplejen (implementeret siden januar

2022).

Afklaringsforløb til borgere der udskrives

fra sygehus på 7-10 dage med forløbs-

takst (2 timers vejledende tid om ugen)

forud for bevilling og afgørelse om hjælp

efter SEL §§ 83 eller 83 a.

Omorganisering af visitationen så de bli-

ver fast tilknyttet hjemmeplejegrupperne i

stedet for organisering i et koordinations-

team og et besøgsteam (ikke implemente-

ret på interviewtidspunktet)

Visitatorerne har faste arbejdsdage med

fysisk tilstedeværelse i hjemmeplejegrup-

perne (delvist afprøvet på interviewtids-

punktet og efterfølgende implementeret)

Nyt indsatskatalog baseret på brede ind-

satser (FSIII niveau 2) frem for enkeltydel-

ser (ikke implementeret på interviewtids-

punktet)

Assens

Kommune

Kommunen er ved at indføre faste, tværfag-

lige og selvstyrende teams. Hjemmeplejen

arbejder organisatorisk adskilt fra hjemme-

sygeplejen, men sygeplejerskerne er fast

tilknyttet hjemmeplejegrupperne. Rehabili-

teringsterapeuterne er integreret i hjemme-

plejen, men er ansat i en afdeling under fag-

chefen for ældreområdet.

Afklaringsforløb varetages af forløbskoordi-

natorer (assistenter). Rehabiliteringsforløb

varetages i et samarbejde mellem rehabili-

teringsterapeuterne og medarbejderne i

hjemmeplejen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Det fremgår af Tabel 1.2, at Assens, Kertemindes og Koldings forsøg med nye

organiseringsformer alle er led i igangværende udviklings- og implemente-

ringsprojekter, hvoraf Kerteminde og Kolding er støttet af de nævnte statslige

puljer. Det betyder, at interviewpersonernes erfaringer og perspektiver i høj

grad er foreløbige. Det gælder både i forhold til selvvisitation og tværfaglige

organiseringer af udførerleddet.

1.3

Afgrænsning og udsigelseskraft

Casekommunerne er udelukkende valgt på variation på hhv. selvvisitation/tradi-

tionel visitation og monofaglig/tværfaglig organisering. Vi har (på denne bag-

grund) inkluderet kommuner, der ligner hinanden på en række andre parametre,

hvor der i øvrigt godt kan være variation. Dette handler om, at kommunerne er

beliggende i Region Syddanmark; at casekommunerne bruger Nexus som om-

sorgssystem; at ingen af myndighedsafdelingerne har fremskudte visitations-

funktioner med tilstedeværelse på sygehusene; at de har teams af hjælpemid-

delterapeuter, og om samarbejdet med de private leverandører, hvor kun én ud

af fire casekommuner har et etableret samarbejde med en fast, privat leveran-

dør, og de andre tre primært bruger fritvalgsbevis. Kommunernes samarbejde

med hospitalerne kan have betydning for visitationsprocesserne omkring ind-

lagte borgere, ligesom fraværet af samarbejde med private leverandører kan

have betydning for mulighederne for at arbejde med selvvisitation. Dog er Kol-

ding også case på mulighederne for selvvisitation i samarbejde med de private

leverandører, idet en af de private leverandører indgår i projektet på lige fod

med kommunale leverandører. De har fast tilknyttede visitatorer, og planlægge-

ren har fået kompetence til at revisitere ydelser, jf. Tabel 1.2.

Samtidig repræsenterer casekommunerne hverken ekstreme cases for, hvad

angår selvvisitation eller tværfaglig organisering. Der findes både kommuner,

der er mere yderligtgående i deres eksperimenter med myndighedsfunktionen,

såvel som kommuner, der er mere tværfagligt integrerede (fx København, Ha-

derslev og Syddjurs Kommuner). På den måde viser studiet mere af ”det al-

mindelige” end af ”det ekstreme” (Yin, 2014). Det giver lavere udsigelseskraft i

forhold til at pege på muligheder og alternativer til eksisterende visitationsmo-

deller baseret på konkrete erfaringer. Omvendt betyder det, at analysen opnår

større repræsentativitet hvad angår organisering af visitation og udførerled.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

1.4

Analysestrategi

Kortlægningen af processerne omkring visitation og revisitation er sket med af-

sæt i et fiktivt eksempel på et borgerforløb, hvor en borger udskrives fra syge-

hus til pleje og sygepleje i hjemmet (eksemplet dækker både over nye borgere

og kendte borgere med fald i funktionsniveau, som altså ikke udskrives til van-

lig, men mere hjælp) – dog uden at eksemplet har defineret de konkrete indsat-

ser og hjælpemidler, som borgeren har behov for. VIVE har tilstræbt at tilrette-

lægge gruppeinterviewene kronologisk i forhold til visitationsprocesserne og

funktionsopdelt således, at der først var interview med visitatorer, dernæst

planlæggere og endelig de udførende social- og sundhedsmedarbejdere (og i

de to kommuner med tværfaglig organisering også sygeplejerske og rehabilite-

ringsterapeut). Hvert interview startede med at få beskrevet arbejdsgange, rol-

ler og opgaver, fra sygehuset adviserer udskrivelsen, til borgeren modtager

pleje og sygepleje i hjemmet. Det har bidraget med tykke beskrivelser af pro-

cesserne omkring visitation og revisitation. Omvendt betyder det, at perspekti-

ver fra øvrige relevante faggrupper såsom hjælpemiddelterapeuter, trænende

terapeuter og til dels også sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter ikke ind-

går i analysen, der har sit primære fokus på visitation og hjemmepleje.

1.5

Læsevejledning

Kapitel 2 beskriver casekommunernes organisering samt de faglige og økono-

miske styringsmodeller, der anvendes på ældreområdet.

Kapitel 3-5 beskriver kronologisk processerne omkring visitation og revisita-

tion på tværs af de fire cases med afsæt i et fiktivt eksempel på et borgerfor-

løb, hvor en borger udskrives fra sygehus til pleje og sygepleje i hjemmet.

Kapitel 3 omhandler processerne inden udskrivelse og

før

visitation med fokus

på enkelte faggruppers roller og arbejdsgange omkring forberedelse af hjem-

met og afdækning af borgerens behov for hjælp.

Kapitel 4 går videre til at beskrive processerne

under

visitation, hvor ydelser i

et indsatskatalog bliver til ydelser på kørelister, der leveres i borgerkontakten.

Kapitel 5 beskriver processerne

efter

visitation med fokus på samarbejde og

dialog mellem visitation og udførerled omkring revisitation.

Kapitel 6 beskriver interviewpersonernes oplevelser af udfordringer og mulig-

heder i disse processer og diskuterer deres perspektiver på alternativer til de

nuværende visitationsmodeller.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Kapitel 7 samler op på de beskrevne processer, udfordringer og muligheder,

der samlet set kan ses på baggrund af analysen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Casekommunernes styring og

organisering

Dette kapitel beskriver, med afsæt i interview og efterfølgende faktatjek, kort

de fire casekommuners styring og organisering, som danner rammen for de

processer og oplevelser, der fremgår af de følgende kapitler. Øvrige kommu-

nekarakteristika som størrelse og andel borgere, der modtager pleje, fremgår

af Bilag 1. Tabel 2.1 beskriver casekommunernes visitationsmodeller og tilde-

lingsmodeller på både servicelovs- og sundhedslovsområdet, deres organise-

ring af hjemmepleje, sygepleje og rehabilitering samt etablering af fritvalgs-

ordningen på SEL § 83.

Visitationsmodellen handler om, hvem der tildeler borgerens indsatser. Visita-

tionskompetencen kan være central, dvs. placeret i myndighedsfunktionen, el-

ler decentral, dvs. placeret i udførerleddet. Også decentralt i udførerleddet

kan tildelingen ske centralt ved fx en planlægger eller koordinatorfunktion eller

decentralt ved hver enkelte udfører (som fx når sygeplejen er selvvisiterende)

(Dalsgaard et al., 2021). Tildelingsmodellen omhandler, hvorvidt tildelingen af

ressourcer til de udførende enheder er baseret på aktivitets- eller rammesty-

ring eller evt. en blanding (Dalsgaard et al., 2021).

Ydelser efter serviceloven bevilges efter en faglig konkret og individuel vurde-

ring, som kræver viden om de lovgivningsmæssige rammer og det kommunale

serviceniveau. Ydelser efter sundhedsloven tildeles derimod på baggrund af

en lægehenvisning og en sygeplejefaglig udredning af en borgers behov. Der

er derfor ikke tale om egentlig visitation på samme måde som tildeling af hjælp

efter serviceloven. En ”visitation” til sygepleje er i langt højere grad en omsæt-

ning af det ordinerede ind i en hjemmesygeplejedrift, men betegnelsen anven-

des ofte også om tildeling af sygepleje (Dalsgaard et al., 2021).

Tabel 2.1

Casekommunernes styring og organisering af hjemmepleje og

sygepleje

Vejen

Visitationsmo-

del på service-

lovsområdet

Visitation via cen-

tral myndigheds-

afdeling på ældre-

området. Visitatio-

nen er organiseret

under fagchefen

på ældreområdet.

Visitationen er or-

ganiseret i en Øst

Kerteminde

Visitation via cen-

tral myndigheds-

afdeling på ældre-

området. Visitatio-

nen er organiseret

under fagchefen

på ældreområdet.

Kolding

Visitation via cen-

tral myndigheds-

afdeling på ældre-

området. Visitatio-

nen er organiseret

under sekretari-

atschef under di-

rektøren for æld-

reområdet.

Assens

Visitation via cen-

tral myndigheds-

afdeling på ældre-

området. Visitatio-

nen er organiseret

under fagchefen

på ældreområdet.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Vejen

og en Vest afde-

ling, som matcher

hjemmeplejens di-

strikter, herunder

en underopdeling,

hvor hvert distrikt

har tilknyttet to vi-

sitatorer.

Kerteminde

Visitatorerne er

fordelt på to områ-

der og fast tilknyt-

tet hjemmepleje-

grupperne i deres

område samt del-

tager på tværfag-

lige møder.

Kolding

Visitatorer er fast

tilknyttet hjemme-

plejegrupperne.

Forsøg med at

nogle visitatorer

har faste arbejds-

dage hos kommu-

nal og privat leve-

randør. Forsøg

med delvis decen-

traliseret revisita-

tionskompetence.

Assens

Forsøg med og

overgang fra orga-

nisering i koordi-

nationsteam og

besøgsteam (med

fordeling på cpr-

nr.) til, at alle visi-

tatorer er fast til-

knyttet og har fa-

ste arbejdsdage i

hjemmeplejegrup-

perne samt delta-

ger på tværfaglige

møder.

Rammestyring af

hjemmeplejen og i

proces med at

overgå fra visita-

tion i enkeltydelser

til visitation i

brede indsatser

(FSIII niveau 2).

Central visitation,

men under proces

med at overgå til

decentral visita-

tion med centrali-

seret tildeling;

central koordina-

tor i sygeplejen

har visitations-

kompetence.

Rammestyring af

sygeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Tværfaglig organi-

sering med rehabi-

literingsterapeuter

integreret i hjem-

meplejegrupperne.

Adskilt sygepleje

med faste syge-

plejersker knyttet

til hjemmepleje-

grupperne.

Borger tilbydes

fritvalgsbevis på

praktisk hjælp (i

begrænset om-

fang).

Tildelingsmo-

del på service-

lovsområdet

Aktivitetsstyring af

hjemmeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Rammestyring af

hjemmeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Aktivitetsstyring af

hjemmeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Visitationsmo-

del på sund-

hedslovsområ-

det

Decentral visita-

tion med decen-

traliseret tildeling;

hjemmesygeple-

jerskerne er selv-

visiterende.

Decentral visita-

tion med centrali-

seret tildeling;

central koordina-

tor i sygeplejen

har visitations-

kompetence.

Decentral visita-

tion med centrali-

seret tildeling;

central koordina-

tor i sygeplejen

har visitations-

kompetence.

Tildelingsmo-

del på sund-

hedslovsområ-

det

Organisering af

kommunal

hjemmepleje i

relation til sy-

geplejen og

kommunens

tilbud om re-

habilitering

(SEL § 83a)

Etablering af

frit valg (SEL

§ 83)

Rammestyring af

sygeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Monofaglig organi-

sering af hhv.

hjemmepleje,

hjemmesygepleje

og rehabiliterings-

team med rehabili-

teringsterapeuter.

Rammestyring af

sygeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Tværfaglig organi-

sering af hhv. re-

habiliteringstera-

peuter integreret i

hjemmeplejegrup-

perne. Adskilt sy-

gepleje med faste

sygeplejersker

knyttet til hjemme-

plejegrupperne.

Samarbejde med

privat leverandør

på praktisk hjælp

og madservice,

mens borger tilby-

des fritvalgsbevis

for personlig pleje.

Rammestyring af

sygeplejen med

visitation i enkelt-

ydelser.

Monofaglig organi-

sering af hhv.

hjemmepleje,

hjemmesygepleje

og rehabiliterings-

team med rehabili-

teringsterapeuter,

som er tilknyttet

hjemmeplejegrup-

perne.

Samarbejde med

to private leveran-

dører.

Samarbejde med

privat leverandør

for praktisk hjælp,

mens borger også

tilbydes fritvalgs-

bevis for personlig

pleje og praktisk

hjælp.

Anm.: Forsøgene med organisering af visitation og udførerled samt tildelingsmodeller sker som led i (på interviewtidspunktet)

igangværende udviklings- og implementeringsprojekter, hvoraf nogle er støttet af statslige puljer.

Tabel 2.1 viser, at det er fælles for de fire casekommuner, at de har organiseret

myndighedsfunktionen på servicelovsområdet i en central myndighedsafdeling.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

I Kerteminde, Assens og Vejen Kommuner er myndighedsafdelingen organiseret

under fagchefen for ældreområdet. I Kolding er myndighedsafdelingen organi-

seret under en sekretariatschef. Kolding adskiller sig ved at have et team af ud-

skrivelseskoordinatorer i myndighedsafdelingen, hvis opgave er at koordinere

alle udskrivelser (og dermed foretage den første visitation for borgere, der ud-

skrives fra sygehus). Det er endvidere fælles for casekommunerne, at visitato-

rerne er ansat på ældreområdet (og ikke også fx handicap- og/eller sundheds-

området). I alle fire casekommuner er visitationen organiseret efter hjemmeple-

jens geografi (det betyder, at sagsfordelingen fx ikke sker efter cpr-nr., hvilket

var den måde, som Koldings visitation var organiseret på frem til foråret 2022).

Kolding og Assens Kommuner adskiller sig ved, at visitatorerne er delvist de-

centralt organiseret i form af faste arbejdsdage i den hjemmeplejegruppe, de er

tilknyttet. Endvidere afprøver Kolding selvvisitation ved, at planlæggerne i hjem-

meplejegrupperne har fået kompetence til at revisitere ydelser. Visitatorerne i

analysen har en faglig baggrund som sygeplejersker, terapeuter og plejehjems-

assistenter.

Analysen fokuserer primært på processerne omkring visitation til SEL §§ 83 og

83a og SUL § 138, men visitatorerne har flere andre typer ansøgninger, sager

og opgaver, som analysen ikke afdækker. Det gælder eksempelvis ansøgnin-

ger til plejeorlov (SEL § 118), plejeorlov ved terminale (SEL § 119), digi rehab/

vedligeholdende træning (SEL § 86), borgerstyret personlig assistance (BPA)

(SEL § 96), kontant tilskud til ansættelse af hjælpere (SEL § 95), selvudpeget

hjælper (SEL § 94), aflastning og midlertidigt ophold (SEL § 84), plejebolig

(SEL § 192) og øvrige opgaver som klagehåndtering, revision af kvalitetsstan-

darder, udførsel af tilsyn efter SEL §§ 83-87 samt samarbejde med andre for-

valtninger, myndighedsafdelingens øvrige funktioner og borgere/pårørende

mv.

Det er fælles for de fire casekommuner, at de har teams (og i nogle tilfælde

særskilte afdelinger) af: hjælpemiddelterapeuter, der varetager ansøgninger

efter SEL §§ 112 og 113 (hjælpemiddelterapeuterne kan desuden være under-

inddelt i specialiseringer, fx hjælpemidler til kontinens eller personlige hjælpe-

midler, ligesom visitatorerne nogle steder dog bevilger nødkald efter SEL §

112); trænende terapeuter, der varetager vedligeholdende træning efter SEL

§ 86 og genoptræning efter SUL § 140; forebyggelseskonsulenter, der laver

forebyggende hjemmebesøg efter SEL § 79a, og rehabiliteringsterapeuter, der

varetager rehabiliteringsforløb efter SEL § 83 a. Det varierer mellem casekom-

munerne, i hvilke afdelinger og under hvilke fagchefer disse funktioner er or-

ganiseret.

I Vejen Kommune er rehabiliteringsterapeuterne organiseret i en afdeling un-

der fagchefen for ældreområdet. Rehabiliteringsterapeuterne er ikke fast til-

knyttet hjemmeplejegrupper, men er distriktsopdelte. I Kolding er rehabilite-

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

ringsterapeuterne organiseret i en afdeling under sundhedschefen og er til-

knyttet de enkelte hjemmeplejegrupper. I Kerteminde er rehabiliteringstera-

peuterne ansat under hjemmeplejelederen. Hver rehabiliteringsterapeut i Ker-

teminde Kommune er fast tilknyttet fire hjemmeplejegrupper, hvor de også

møder ind og arbejder ud fra. I Assens er rehabiliteringsterapeuterne organi-

seret i en afdeling under fagchefen for ældreområdet, men er hver fast tilknyt-

tet to hjemmeplejegrupper, hvor de møder ind og arbejder ud fra.

Hvad angår hjemmesygeplejen, er det fælles for alle fire casekommuner, at sy-

geplejerskerne er organiseret i en selvstændig enhed med egen leder. I Kerte-

minde og Assens er der faste sygeplejersker tilknyttet de enkelte hjemmepleje-

grupper. I disse to kommuner er hjemmeplejegrupperne desuden organiseret i

mindre, faste teams. For alle fire casekommuner er myndighedsfunktionen på

sundhedslovsområdet decentralt placeret i udførerleddet. I Vejen er tildelingen

også decentraliseret, således at alle udførende sygeplejersker er selvvisite-

rende

(Dalsgaard et al., 2021). Kolding og Kerteminde anvender også decentral

visitation, men med centraliseret tildeling, idet koordinatorer i sygeplejen har vi-

sitationskompetencen. I Kolding gælder det dog, at når koordinatoren har vur-

deret borgerens sygeplejefaglige behov, bliver sygeplejen selvvisiterende på

efterfølgende indsatser. Assens er på interviewtidspunktet under proces med at

gå fra central visitation med et koordinationsteam (der koordinerer udskrivelser

og visiterer både SEL og SUL) og et besøgsteam (der varetager øvrige ansøg-

ninger) til decentral visitation med centraliseret tildeling, hvor visitatorerne

(’tværfaglige koordinatorer’) er placeret decentralt i såvel hjemmeplejen som sy-

geplejen. Derudover håndterer koordinatorerne i sygeplejen bl.a. typisk akutte-

lefon og indkomne henvendelser fra sygehus, alment praktiserende læger mv.

Også i hjemmeplejen er der koordinatorfunktioner, som typisk benævnes ’plan-

lægger’ eller ’disponator’ (herefter planlægger). Planlæggerne i denne analyse er

primært uddannede social- og sundhedsassistenter og i mindre grad social- og

sundhedshjælpere, men i nogle kommuner kan det også være andre faggrup-

per, fx sygeplejersker. De varetager typisk opgaver relateret til vagtplanlæg-

ning, ruteplanlægning, indkomne henvendelser i omsorgssystemerne og tele-

fonindgangen til hjemmeplejen. Forskellen på koordinatorfunktionen i sygeple-

jen og planlæggerfunktionen i hjemmeplejen er altså i denne forbindelse, at

planlæggeren ikke har visitationskompetence, idet denne på servicelovsområ-

det er placeret centralt i kommunernes myndighedsafdelinger. Det er fælles for

de interviewede planlæggere, at de er ansat i planlæggerfunktionen på fuldtid –

dvs. at de ikke til daglig varetager opgaver som udekørende personale i hjem-

meplejen. I Kolding har planlæggerne dog også en udførerfunktion, idet de kører

ruter hver 6. weekend – men ikke oftere end det.

Fagchefen i Vejen Kommune fortæller, at sygeplejeområdet er udfordret, og de derfor har iværksat

forskellige forsøg for at afdække andre visitationsmodeller, fx ved at samle visitationen til sygepleje

hos de faste sygeplejersker i sygeplejeklinikkerne ved at ansætte en sygeplejerske med ansvar for

visitation til sygepleje i et team.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Det er fælles for de fire case-

kommuner, at sygeplejen er

underlagt rammestyring.

Hjemmeplejen i Kerteminde og

Assens er også rammestyret,

mens hjemmeplejen i Vejen og

Kolding er aktivitetsstyret.

Trods disse forskelle er det

fælles, at kommunerne visite-

rer i enkeltydelser. Assens står

dog på interviewtidspunktet

over for at implementere et

nyt indsatskatalog med visita-

tion i brede indsatser.

Hvad angår de private leve-

randører af hjælp efter SEL

§ 83 anvender Vejen, Assens

og Kerteminde fritvalgsbevis

(Kerteminde og Vejen har

samarbejde med en privat le-

verandør på praktisk hjælp),

mens Kolding samarbejder

med to leverandører af prak-

tisk hjælp og personlig pleje.

Økonomistyringsmodeller

Aktivitetsstyring:

Leverandøren afregnes for de en-

kelte ydelser. Det vil sige, at myndigheden tildeles et

budget, og derfra betaler udførerne en takst eller pris

for de forskellige ydelser eller forløb. Udførernes

budget reguleres således løbende i takt med de visi-

terede eller leverede ydelser.

Rammestyring:

Leverandøren får tildelt en fast

ramme, inden for hvilken ydelserne leveres. Ved ram-

mestyring reguleres udførernes budget ikke på kort

sigt i takt med antallet og sammensætningen af de vi-

siterede ydelser (Dalsgaard et al., 2021).

Fritvalgsordningen

Serviceloven stiller krav om frit valg på indsatser efter

§ 83. Kommunerne kan etablere frit valg på to måder:

1) ved at indgå kontrakt med to eller flere leveran-

dører eller

2) ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis , hvor

modtageren, der er visiteret til hjælp, får mulighed

for selv at udvælge og indgå aftale med en CVR-

registreret virksomhed om at udføre den visite-

rede hjælp (VEJ nr 9341 af 08/05/2015, 2015).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

2.1

Opsummering

Kapitlet viser, at de fire casekommuner i analysen er organiseret med en central

visitationsmodel på servicelovsområdet og med tildeling i enkeltydelser. I to af

kommunerne er visitatorerne dog delvist decentrale i form af faste arbejdsdage

i hjemmeplejen, ligesom revisitationskompetencen i en af disse kommuner på

forsøgsbasis er delvist decentraliseret – hos planlæggerene i hjemmeplejen. I en

tredje kommune er visitatorerne fast tilknyttet hjemmeplejegrupper og deltager

på tværfaglige møder. Derudover anvender to af casekommunerne på service-

lovsområdet en økonomisk rammestyring, mens de to øvrige kommuner anven-

der aktivitetsstyring, hvor leverandøren afregnes for de enkelte ydelser.

På sundhedslovsområdet er det fælles for casekommunerne, at de anvender en

decentral visitationsmodel med økonomisk rammestyring, hvor sygeplejersker-

ne i en kommune er selvvisiterende, mens visitationskompetencen i de tre andre

kommuner er placeret hos en central koordinator/visitator i sygeplejen.

Hvad angår organisering af udførerleddet, viser kapitlet, at det er fælles for de

fire casekommuner, at hjemmepleje og sygepleje er organiseret for sig. Tvær-

faglig organisering i praksis varierer, hvor sygeplejerskerne i to af kommunerne

er fast tilknyttet hjemmeplejegrupper, og rehabiliteringsterapeuterne i to af

kommunerne er fast tilknyttet hjemmeplejegrupper, mens de i yderligere en

kommune er integreret i hjemmeplejen med fælles ledelse.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Før visitation: Fra sygehus til

hjem

Dette kapitel beskriver overordnet processerne frem mod, at borgeren visite-

res til og modtager hjælp i hjemmet. Procesbeskrivelserne tager afsæt i et fik-

tivt eksempel på et borgerforløb (der beskrives lineært og simplificeret), hvor

borgeren udskrives fra sygehus med behov for pleje og sygepleje i hjemmet

(og ikke til vanlig hjælp). Figur 3.1 (næste side) illustrerer processen før visita-

tion og er udarbejdet på baggrund af interview i de fire casekommuner.

3.1

Advisering om udskrivelse fra sygehus

Figur 3.1 viser, at første skridt mod hjemtagelse af borgeren er, at sygehuset

sender en advisering til kommunen med tidspunkt for udskrivelse og en pleje-

forløbsplan, der indeholder sygehusets vurdering af borgerens behov for pleje

og praktisk hjælp, sygepleje og evt. hjælpemidler. Som Figur 3.1 også viser, er

det fælles for de fire kommuner, at plejeforløbsplanen modtages (elektronisk) af

visitatorer i myndighedsafdelingerne (alle de fire casekommuner, der indgår i

denne analyse, anvender omsorgssystemet Nexus). Kolding adskiller sig fra de

øvrige kommuner, idet man her har et team af udskrivelseskoordinatorer, som

har til opgave at håndtere alle udskrivelser fra sygehus og visiterer på service-

lovsområdet. I Assens er man på interviewtidspunktet ved at gå væk fra en lig-

nende organisering med et koordinationsteam (der håndterer udskrivelser og vi-

siterer efter både servicelov og sundhedslov) og et besøgsteam (der varetager

øvrige ansøgninger om hjælp efter serviceloven – bl.a. på baggrund af besøg i

borgerens hjem) til en decentral organisering af visitatorer i hhv. sygeplejen og

hjemmeplejen. Udskrives borgeren med en genoptræningsplan, er det genop-

træningsenheden i kommunerne, der modtager denne fra sygehuset.

Når visitationen modtager plejeforløbsplanen, gennemgår de den for at sikre, at

de har fået alle relevante oplysninger fra sygehuset, samt vurderer, om der er

behov for en arbejdspladsvurdering (APV) af borgerens hjem. Ifølge interview er

det en forudsætning for deres vurdering af, hvilket tilbud kommunen kan give

borgeren. Forud for dette er det ligeledes visitationens opgave (evt. via sygehu-

set) at afklare, hvilken leverandør borgeren (fortsat) ønsker, eller om de ønsker

at modtage et fritvalgsbevis – i det tilfælde vurderingen er hjælp efter SEL § 83.

Kravet om frit valg på SEL § 83 fylder dog meget lidt i visitatorer og udskrivel-

seskoordinatorers beskrivelser af processerne i borgerforløbet.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 3.1

Processer inden for 24 timer efter advisering om udskrivelse fra sygehus i de fire casekommuner

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Udskrives borger med behov for sygepleje, videresender visitator/udskrivel-

seskoordinator plejeforløbsplanen til sygeplejen. I de fire casekommuner sker

processerne på sundhedslovsområdet sideløbende med processerne på ser-

vicelovsområdet. I Kolding og Kerteminde bliver plejeforløbsplanen modtaget

af en sygeplejekoordinator i sygeplejen, som herefter opretter et eller flere be-

søg på kørelisten hos en eller flere sygeplejersker i kommunen. I Assens nye

organisering modtages plejeforløbsplanen af en visitator i sygeplejen, som vi-

siterer til SUL-indsatser og sender dette til en sygeplejefaglig planlægger, som

opretter besøg til sygeplejefaglig udredning og sætter besøg på køreliste. I

Vejen, hvor sygeplejerskerne på interviewtidspunktet er selvvisiterende, bliver

plejeforløbsplanen modtaget af de sygeplejersker, der er på vagt, og som her-

efter beslutter, hvem af dem der vil tage besøget. Den videre proces omkring

visitation på sundhedslovsområdet beskrives i kapitel 4.

3.2

Arbejdspladsvurdering og bestilling af

hjælpemidler

Arbejdsmiljøloven stiller krav om, at der foreligger en APV af borgerens hjem,

fordi denne udgør medarbejdernes arbejdsplads

. Når en ny borger udskrives

fra sygehus, eller en kendt borger udskrives med et fald i funktionsniveau, skal

der ifølge interview typisk foretages en APV for at vurdere, om medarbejderne

kan udføre pleje- og sygeplejeopgaverne i hjemmet sikkerheds- og sundheds-

mæssigt forsvarligt og med hvilke evt. hjælpemidler. Eksempelvis kan APV’en

vise, at der skal bestilles en plejeseng, for at hjemmeplejen kan udføre person-

lig pleje. I nogle tilfælde kan borger dog udskrives til hjemmet, inden APV’en

foreligger, ligesom der kan foreligge en APV på kendte borgere, som kan an-

vendes til at bestille hjælpemidler. I andre tilfælde, som analysen her tager ud-

gangspunkt i, skal der foreligge en (ny) APV, inden visitationen kan vurdere,

om sygehuset kan udskrive borger til pleje og sygepleje i hjemmet – eller om

kommunen skal give et andet tilbud, fx midlertidigt ophold efter SEL § 84. Visi-

tationen skal altså ud fra plejeforløbsplanen – og evt. i dialog med sygehus,

hjælpemiddelterapeuter og planlæggere i hjemmeplejen – vurdere, om der er

behov for en APV, idet dette ifølge interview ofte vil være forudsætning for, at

de kan acceptere plejeforløbsplanen og udskrivelsestidspunktet samt vurdere

tilbuddet om hjælp.

Hvis der skal laves en APV, sender visitationen en opgave/anmodning til hjem-

meplejen herom via kommunens omsorgssystem. I tre af de fire casekommuner

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Dette gælder også, når der udføres arbejde i en borgers hjem. Herudover kan forholdene i borge-

rens hjem ændre sig, eller borgerens helbred eller adfærd kan ændre sig, hvorved der kan opstå si-

tuationer, hvor de ydelser, borgeren er visiteret til, ikke længere kan udføres på en sikker måde

(Thomsen, 2015).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

er det ifølge interview hjemmeplejens opgave at foretage APV og bestille hjæl-

pemidler (i Assens Kommune er det hjælpemiddelterapeuterne selv, hvilket ud-

dybes særskilt nedenfor). Denne opgave bliver modtaget af planlæggeren i

hjemmeplejen, som skal finde tid på en medarbejder med APV-funktions-køreli-

ste (altså en medarbejder med kompetence til at foretage APV, fx forflytnings-

vejledere). Idet sygehusets advisering om udskrivelse typisk kommer med en

kort frist, fortæller visitatorerne, at de også sætter en kort tidsfrist for, hvornår

APV’en skal være gennemført, fx inden næste dag kl. 14. På tværs af funktioner

opleves det som en udfordring for hjemmeplejen at honorere visitationens tids-

frist. Dels fordi planlæggerne hurtigt skal finde tid på i forvejen travle og fyldte

kørelister, og fordi det ifølge interviewene er få af de udførende medarbejdere

(og herunder primært social- og sundhedsassistenter), som er opkvalificeret til

at foretage vurderingen. Dels fordi adviseringerne fra sygehuset ofte kommer

om eftermiddagen eller op til en weekend, hvor der typisk ikke er planlæggere

tilstede, fortæller visitatorerne. Det betyder nemlig, at planlæggeren ikke med

det samme kan lægge APV’en ind på en køreliste til samme eller næste dag.

Hvis det ikke er muligt at finde tid på en køreliste, vil planlæggerne selv eller en

social- og sundhedsmedarbejder uden de rette kompetencer lave APV’en, hvil-

ket ifølge interviewene øger risikoen for fejl.

Også for den enkelte APV-medarbejder er opgaven tids- og ressourcekræ-

vende. Det at gennemføre APV’en og installere evt. hjælpemidler kræver dia-

log og aftale med pårørende, idet der ifølge interview stilles krav om, at der

skal være en pårørende tilstede i hjemmet på tidspunktet for APV-besøget.

Samtidig er oplevelsen, at pårørende kan være svære at få fat i tidsnok og kan

være svære at lave aftale med om besøg ude i hjemmet inden for normal ar-

bejdstid. I nogle tilfælde har myndigheden allerede ved adviseringen om ud-

skrivelse været i dialog med pårørende herom, hvilket letter denne proces for

hjemmeplejens medarbejdere.

Det er APV-medarbejderens opgave at bestille hjælpemidler på baggrund af

APV’en (i nogle tilfælde kan planlæggeren også udfylde ansøgningerne). Be-

stilling af arbejdsmiljøhjælpemidler (APV-hjælpemidler som fx plejeseng) sker

ved at udfylde og sende skriftlige bestillinger/ansøgninger til hjælpemiddel-

teamet eller direkte til hjælpemiddeldepotet via kommunens omsorgssystem.

Bestilling af øvrige (personlige) hjælpemidler sker ved at udfylde og sende

skriftlige ansøgninger til kommunens hjælpemiddelteam, som vurderer ansøg-

ningen, træffer afgørelse (efter SEL § 112) og sender bestillingen videre til

hjælpemiddeldepotet

. Antallet af ansøgninger, som medarbejderen skal ud-

fylde og sende til hjælpemiddelteamet, afhænger endvidere af, om hjælpemid-

delteamet er specialiseret inden for typer af hjælpemidler, fortæller planlæg-

gere og udførende personale i hjemmeplejen. Når bestillingerne på hjælpemid-

Hjælpemidler efter SEL § 112 skal søges af borgeren, så når det udførende personale fortæller, at de

bestiller personlige hjælpemidler, må det principielt være på vegne af og efter aftale med borgeren.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

ler er foretaget, sender APV-medarbejderen APV’en til visitationen, så visita-

tor/udskrivelseskoordinator her kan gå i dialog med sygehuset om udskrivel-

sen og kommunens tilbud om hjælp til borgeren.

Figur 3.2 illustrerer processen omkring APV og bestilling af hjælpemidler i

hjemmeplejen i Kolding, Kerteminde og Vejen Kommuner.

Figur 3.2

Den typiske proces omkring APV og bestilling af

hjælpemidler

Disse casekommuner fortæller, at processerne omkring APV og bestilling af

hjælpemidler rummer en del kompleksitet for hjemmeplejen og er forbundet

med et højt tidsforbrug og mange ressourcer, der skal aktiveres inden for en

kort tidshorisont. Ifølge interviewene har processerne før visitation – og det at

der er bestilt og installeret de rette hjælpemidler – samtidig stor betydning for

modtagelsen af borgeren i hjemmet og for kompleksiteten af de første besøg,

hvor det udførende personale i hjemmeplejen skal levere hjælpen.

På baggrund af tilsvarende oplevelser er man i Assens Kommune overgået til

en arbejdsgang, hvor det er hjælpemiddelterapeuterne selv, som foretager

APV’en og evt. bestilling af hjælpemidler. Figur 3.3 illustrerer processerne i As-

sens Kommune.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 3.3

Processen omkring APV og bestilling af hjælpemidler i

Assens Kommune

I hjælpemiddelteamet har en hjælpemiddelterapeut udskrivelsesvagt, således

det altid er en medarbejder med de rette kompetencer, som har tid til at fore-

tage APV’en inden for tidsfristen. Erfaringerne er, at denne opgavefordeling

giver bedre og mere effektive modtagelser, fordi der kommer ”hurtigere styr

på hjemmet”, som planlæggere og medarbejdere i hjemmeplejen beskriver det.

For hjemmeplejen er det også positivt, at de ikke længere skal bruge tid og

ressourcer på processerne, som jf. deres erfaring samtidig ofte ikke resulterer

i de bedst mulige løsninger for borgerne. Den interviewede leder for hjælpe-

middelteamet vurderer samtidig, at den nye arbejdsdeling også er tidsbespa-

rende på længere sigt. Det skyldes, at hjælpemiddelterapeuterne har bedre

forudsætninger for at skabe de rette løsninger fra start, hvilket giver færre ju-

steringer af hjælpemidlerne, samt at de opnår kendskab til borgeren og hjem-

met, som de kan trække på i evt. efterfølgende sagsbehandling om hjælpe-

midler. De foreløbige erfaringer med tiltaget er altså positive på tværs af de

interviewede funktioner i kommunen.

3.3

Opsummering

Kapitlet har taget afsæt i et eksempel på et borgerforløb, hvor en borger ud-

skrives fra sygehus, og vist, at det i tre af casekommunerne er visitatorerne i

myndighedsafdelingerne, der modtager advisering om udskrivelse og plejefor-

løbsplan fra sygehuset, mens det i en af casekommunerne drejer sig om ud-

skrivelseskoordinatorer i myndighedsafdelingerne. Hvis borgeren udskrives

med behov for sygepleje, sender visitator plejeforløbsplanen til sygeplejen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Inden borgeren kan hjemtages, skal der ofte foreligge en APV, som hjemmeple-

jens medarbejdere udfører, og evt. bestilles og bevilges de nødvendige hjælpe-

midler for at udføre pleje og sygepleje i hjemmet. De processer, der er omkring

APV’en, opleves både som tids- og ressourcekrævende, og manglende tid og

kompetencer i udførerleddet kan i nogle tilfælde stå i vejen for, at borgeren fra

starten kan få den bedst mulige hjælp i hjemmet. En enkelt casekommune har

på denne baggrund gode erfaringer med, at det ikke er personalet fra hjemme-

plejen, men kommunens hjælpemiddelterapeuter, der gennemfører APV’en og

evt. bestilling af hjælpemidler.

I hjemmeplejen lander adviseringen om, at der i) skal gives hjælp efter service-

og/eller sundhedsloven samt ii) gennemføres en APV i alle fire casekommuner

på planlæggers bord. Det er planlægger, der er ansvarlig for at oprette besø-

gene i det udførende personales kørelister og sikre, at der er afsat den fornødne

tid til at gennemføre opgaven, evt. i dialog med det udførende personale. Der er

altså ikke nogen af de fire casekommuner, der på interviewtidspunktet

har er-

faring med, at det ikke er planlægger, men social- og sundhedsmedarbejderne

selv, der opretter og planlægger disse besøg.

Det fremgår af interview, at både Assens og Kerteminde Kommuner som led i arbejdet med faste,

tværfaglige og selvstyrende teams arbejder henimod, at de enkelte teams på sigt kan varetage ru-

teplanlægningen. I Assens betyder det fx også, at teamet på sigt selv kan justere op og ned i tiden

og planlægge kørelisterne herudfra.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Under visitation: Fra

indsatskatalog til kørelister

Dette kapitel beskriver overordnet processerne under visitation. Det handler

om, hvordan de indsatser, der er beskrevet i kommunens indsatskatalog eller

kvalitetsstandard, lander på de udførende medarbejderes kørelister i hjemme-

plejen. Figur 4.1 (næste side) er baseret på interview og illustrerer processen

under visitation med fokus på serviceloven i de fire casekommuner.

4.1

Skrivebordsvisitation til rehabiliterings- og

afklaringsforløb

Figur 4.1 tager som beskrevet afsæt i et eksempel, hvor en borger udskrives

fra sygehus til pleje og sygepleje i hjemmet. Når visitationen har modtaget en

eventuel APV fra hjemmeplejen, laver de en første samlet faglig vurdering

som grundlag for at foretage en bevilling (det gælder dog ikke i Vejen Kom-

mune, som laver samlet faglig vurdering i forbindelse med (re)visitationsbe-

søg). Det vil altså sige, at bevillingen typisk foretages på baggrund af plejefor-

løbsplanen fra sygehuset og evt. dialog med sygehus, borger/pårørende, hjæl-

pemiddelterapeuter og APV-medarbejder/planlægger i hjemmeplejen og/eller

andre aktører.

Hjemmeplejens planlæggere kan modtage plejeforløbsplanen fra visitationen

sammen med bestillingen om APV, og inden der er lavet en samlet faglig vur-

dering, men de kan først planlægge og levere hjælpen, når borger er bevilget

hjælp. Herefter vil de imidlertid både varetage de opgaver, der i) er bevilget af

visitator efter serviceloven, og ii) er overdraget af sygeplejen efter sundheds-

loven (som afsnit 4.4. beskriver).

Bevillingerne sker med afsæt i det politisk fastsatte serviceniveau på service-

lovsområdet, som fremgår af kommunernes indsatskataloger/kvalitetsstandar-

der. Kommunalbestyrelser er i henhold til serviceloven forpligtede til at fast-

sætte serviceniveauet på denne måde for at danne rammen for, hvilken hjælp

en borger kan bevilges efter serviceloven (VEJ nr 9341 af 08/05/2015, 2015).

Alle relevante oplysninger om borgeren i forhold til sagen. Sagsvurdering, der sammenholder resulta-

terne af myndighedsudredningen og de øvrige dokumenterede FSIII-oplysninger i sagen med hen-

blik på at opstille forventede tilstande, opfølgningsdatoer, træffe en afgørelse og tildele indsats(er)

(FSIII, 2019c).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 4.1

Processerne under visitation i de fire casekommuner

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Der er store forskelle mellem de fire casekommuners indsatskataloger. De va-

rierer i forhold til, på hvilket niveau ydelserne er udskilt, hvor detaljeret ydel-

serne er beskrevet, samt hvorvidt der fremgår tidsangivelser på ydelserne. For

at illustrere disse forskelle i detaljeringsgrad viser Boks 4.1 et eksempel på et

indsatskatalog, hvor ydelserne er beskrevet i detaljer og fremgår med tidsan-

givelse, mens Boks 4.2 viser et eksempel på et indsatskatalog, hvor ydelser-

nes indhold og omfang ikke er beskrevet i detaljer, og hvor der ikke fremgår

tidsangivelser.

Boks 4.1

Eksempel fra Kolding Kommunes indsatskatalog med høj

detaljeringsgrad og tidsangivelser for ydelserne

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 4.2

Eksempel fra Vejen Kommunes indsatskatalog med lav

detaljeringsgrad og uden tidsangivelser for ydelserne

Visitators opgave er i begge tilfælde at træffe beslutning om, hvilke af de be-

skrevne indsatser borgeren kan få bevilget ud fra en konkret individuel vurde-

ring, evt. i dialog med udførerleddet, samt med hvilken hyppighed, og ofte

også hvor meget tid hjemmeplejen kan bruge på det (den visiterede tid).

Jævnfør serviceloven visiteres borger til indsatser, men grundet styringsmo-

dellerne i kommunerne kobles indsatserne ofte til et tidsforbrug i de interne

afregningssystemer. I nogle tilfælde, som i Kolding ovenfor, er tidsforbruget

angivet i indsatskataloget. I andre tilfælde, fx i Kerteminde og Assens, er tids-

forbruget forudbestemt i omsorgssystemerne. I andre tilfælde igen er det op

til myndighedsfunktionen at vurdere tidsforbruget ud fra en konkret, individuel

vurdering. Dermed er tidsangivelsen i praksis kun til dels op til individuel vur-

dering af visitator.

Vurderingerne på tværs af casekommuner og de interviewede funktioner er, at

langt hovedparten af bevillingerne af hjælp efter udskrivelse fra sygehus sker

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

som ’skrivebordsvisitationer’. Med det menes, at afgørelsen om hjælp ikke be-

ror på en praksis, hvor visitator har afholdt en fysisk visitationssamtale i bor-

gerens hjem, men i stedet en praksis, hvor visitator træffer afgørelse på bag-

grund af andres vurderinger – eksempelvis sygehuset, borger/pårørende eller

leverandører (her taler de typisk med planlægger). Årsagen til anvendelsen af

skrivebordsvisitationer er knaphed på ressourcer i visitationsafdelingerne som

følge af, at antallet af plejekrævende ældre stiger, og dermed stiger antal an-

søgninger også. Det giver lange ventelister i visitationsafdelingerne, som bety-

der, at udvalgte typer ansøgninger prioriteres i forhold til, at afgørelsen sker

på baggrund af en fysisk visitationssamtale (primært ansøgninger om hjælp til

rengøring og plejebolig i casekommunerne).

Oplevelsen på tværs af casekommuner – og særligt i udførerleddet – er imid-

lertid, at den høje andel skrivebordsvisitationer ikke understøtter retvisende

visitationer. Det oplever særligt de udførende medarbejdere som en udfor-

dring, når de skal levere hjælpen, fordi bevillingerne, herunder den visiterede

tid, ikke altid stemmer overens med borgerens reelle behov og den tid, det ta-

ger at levere indsatsen. Vurderingen er derfor bredt set, at fysiske visitations-

samtaler ifølge interviewpersonerne giver det bedste grundlag for vurdering af

behovet for hjælp samt øger visitatorernes kendskab til borgerne og til hjem-

mene, som de kan trække på i fremtidig (dialog om) justering af hjælpen. Fysi-

ske visitationssamtaler betragtes altså som en investering i borgerforløbene.

Derfor er der et bredt ønske i interviewene om, at visitatorerne (eller andre

funktioner) får frigivet ressourcer til at foretage fysiske visitationssamtaler –

både som første bevilling og som opfølgning på den bevilgede hjælp.

4.1.1

Visitation til rehabiliteringsforløb

Når visitationen har truffet beslutning om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes

inden for rammen af kommunens indsatskatalog, sender de en bestilling til le-

verandøren om, at borgeren er bevilget hjælp efter serviceloven, hvilke ydel-

ser og omfanget af ydelserne, der er bevilget, og sender et afgørelsesbrev til

borgeren. Det varierer mellem casekommunerne, hvorvidt der også af afgørel-

sesbrevet fremgår tidsangivelser på de bevilgede ydelser. Hos leverandøren

er det i alle fire casekommuner planlæggeren, der tager imod bestillingen. Det

foregår i henhold til interview på den måde, at planlægger tjekker, om bevillin-

gen umiddelbart stemmer overens med plejeforløbsplanen og dernæst lægger

ydelserne ind på en køreliste (dette beskrives nærmere i afsnit 4.2).

I analysens eksempel, hvor borgeren udskrives til pleje og sygepleje i hjemmet

efter indlæggelse på sygehus, fortæller visitatorerne/udskrivelseskoordinato-

rerne i hhv. Vejen og Kolding, at de typisk vil visitere til rehabiliteringsforløb

efter SEL § 83a. Her tager bestillingen form som en bevilling med skriftlig af-

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

gørelse

til borger. I Kerteminde er man ved at implementere et afklaringsfor-

løb på 14 dage, som også bevilges efter SEL § 83a, til borgere der udskrives

fra sygehus. Her får borgeren dog først skriftlig afgørelse efter opfølgning på

forløbet efter de 14 dage. I Assens Kommune tilbydes borgeren også et kort

afklaringsforløb på 7-10 dage (afklaringsforløbet er ikke hæftet på en para-

graf), inden der sker en bevilling af hjælp efter SEL §§ 83 eller 83a, og borge-

ren får en skriftlig afgørelse.

Processerne ligner hinanden, men det er forskelligt, hvornår borgeren modta-

ger en skriftlig afgørelse, og hvorvidt der bruges et (typisk) 12 ugers rehabili-

teringsforløb

eller

et korterevarende afklaringsforløb som grundlag for beslut-

ningen om tildeling af varig hjælp efter serviceloven. Det er også forskelligt,

om den første bevilling indeholder de indsatser, der skal leveres (Kolding, Ve-

jen, Kerteminde) eller uden på forhånd definerede indsatser (Assens).

I Vejen og Kolding Kommuner er rehabiliteringsforløbene organiseret i et reha-

biliteringsteam med rehabiliteringsterapeuter som ansvarlige for forløbene. Re-

habiliteringsterapeuterne vil typisk modtage bevillingen om rehabiliteringsforløb

og planlægge et besøg hos borgeren for i samarbejde med denne at fastlægge

målene for rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringsterapeuterne har ansvar for at

følge op på og dokumentere progression på målene inden for de indsatser, bor-

geren er bevilget. Det er dog de udførende medarbejdere i hjemmeplejen, der

leverer ydelserne med et rehabiliterende sigte. I Vejen sker det ved, at der som

udgangspunkt visiteres 45 minutter ekstra om ugen (der dog er en gennem-

snitstid), som planlæggeren og rehabiliteringsmedarbejderen kan fordele på de

indsatser, borgeren skal rehabiliteres inden for. I Vejen har man opkvalificeret

enkelte social- og sundhedsassistenter til rehabiliteringsmedarbejdere, der som

udgangspunkt er tovholder på forløbene i hjemmeplejen, og som også tilstræ-

bes at være primære udførere af forløbene. Det er altså disse rehabiliterings-

medarbejderes opgave løbende at dokumentere borgerens funktionsniveau og

drøfte borgerens progression med rehabiliteringsterapeuten. Det grundlag an-

vender rehabiliteringsterapeuten til løbende indstillinger om afslutning af ydel-

ser til visitationen samt en beskrivelse af borgerens funktionsniveau ved afslut-

ning af forløbet. På den baggrund træffer visitator løbende vurdering af afslut-

ning af ydelser samt afgørelse om tildeling af varig hjælp efter SEL § 83 efter 12

uger. Det er altså først, når § 83a-forløbet afsluttes, at der vil ske en egentlig vi-

sitation, hvor der er mulighed for frit valg af leverandør.

I Kolding Kommune foregår rehabiliteringsforløbet overordnet på samme vis.

Her gives der 40 minutter med de bevilgede ydelser, mens det ikke er speci-

fikke medarbejdere i hjemmeplejen, der er udførere af hjælpen. Derudover har

Serviceloven stiller krav om, at afgørelsen om tildeling af hjælp beror på en konkret, individuel vurde-

ring af borgers behov, samt at afgørelsen meddeles ansøgeren skriftligt (jf. §§ 88 og 89 i (VEJ nr

9341 af 08/05/2015, 2015).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

rehabiliteringsterapeuterne ugentlig tilstedeværelse i de hjemmeplejegrupper,

de er tilknyttet.

Erfaringerne I Kolding og Vejen er, at rehabiliteringsforløbene understøtter lø-

bende afslutning af enkeltydelser, når borgerens funktionsniveau forbedres,

samt at visitator kan træffe en bedre og mere informeret beslutning om, hvil-

ken hjælp borgeren skal tildeles på længere sigt. Det er også fælles for forlø-

bene, at visitators afgørelse om varig hjælp beror på andres vurderinger, her-

under rehabiliteringsterapeuterne eller de udførende medarbejdere i hjemme-

plejen.

4.1.2

Visitation til afklaringsforløb inden afgørelse om hjælp

I Assens og Kerteminde er der foreløbig gode erfaringer med, at borgeren mod-

tager korterevarende afklaringsforløb, inden der træffes afgørelse.

I Kerteminde Kommune bevilges borgere, der udskrives fra sygehus (med æn-

dringer i funktionsniveau), et afklaringsforløb på 14 dage efter SEL § 83a med

(vejledende) ekstra 60 minutter om ugen. Det er rehabiliteringsterapeuten, der

er integreret i hjemmeplejen, som er ansvarlig for forløbet og for at afklare bor-

geren. Det foregår i samarbejde med borgerens kontaktperson, der tilstræbes

at være primær udfører af hjælpen (det vil ifølge interviewene typisk være en

social- og sundhedshjælper, men kan også være en social- og sundhedsassi-

stent, sygeplejerske eller rehabiliteringsterapeut alt efter borgersituationen). In-

den for de 14 dage skal rehabiliteringsterapeuten i samarbejde med kontaktper-

sonen via de gennemførte besøg have afklaret borgers behov for hjælp, og bor-

geren vil blive drøftet på et af de ugentlige, tværfaglige møder med deltagelse

af hjemmeplejeteam, visitator, sygeplejerske og rehabiliteringsterapeut. På bag-

grund af drøftelserne vil visitator træffe afgørelse om et 12 ugers rehabilite-

ringsforløb efter SEL § 83a eller hjælp efter § 83. Vurderer kontaktpersonen el-

ler rehabiliteringsterapeuten, at der er brug for at justere ydelserne undervejs,

kan vedkommende dokumentere dette og sende besked til visitator.

I Kerteminde Kommune er de foreløbige erfaringer med afklaringsforløbet, at

kravet om opfølgning efter 14 dage understøtter afslutningen af indsatser, og

at kontaktpersonerne får mere indflydelse på den hjælp, borger bevilges. De

interviewede social- og sundhedsmedarbejdere oplever således en større an-

svarsfølelse for borgerforløbene, som fremgår af dialogen her:

1: Vi får lov til at bruge hovedet og tænke – vi kører ikke bare. Vi

kan tage stilling til ting.

Interviewer: Hvad gør forskellen ved bare at have en køreliste til

nu?

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

2: Det er ansvaret i forhold til, man er med i processen og har noget

at skulle have sagt. Det havde vi ikke før.

Interviewer: Hvordan oplever I det?

1: Det er kun godt. Jeg synes, man får reflekteret. Nu har vi selv et

ansvar for ydelserne. Man følger op hos borgerne.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Kerteminde)

Der er dog også forskel på, hvordan udførerne i Kerteminde oplever at få til-

delt mere ansvar – mens nogle er meget begejstrede, er andre mere utrygge.

Ligeledes har Assens Kommune indført et kortere afklaringsforløb til nye bor-

gere. Til forskel fra afklaringsforløbet i Kerteminde Kommune bevilges afkla-

ringsforløbet ikke efter en paragraf, og det bevilges som en forløbstakst –

uden indsatser – og med en vejledende tid på 2 timers hjælp om dagen i 7-10

dage. Visitator bestiller afklaringsforløbet og sender den samlede faglige vur-

dering på baggrund af plejeforløbsplanen til hjemmeplejen. Der er altså et

grundlag eller en indikation for hjælpen, hvorudfra de udførende medarbejdere

og planlæggeren i hjemmeplejen kan vurdere, hvilke konkrete indsatser de

skal levere, men det er ikke udspecificeret af visitator. Det bliver heller ikke

planlagt som enkeltindsatser på kørelisterne i modsætning til de øvrige kom-

muners forløb, men som besøg. Tiden fordeler planlægger i samarbejde med

den udfører – en forløbskoordinator – der er ansvarlig for forløbet. Afhængig

af borgers funktionsniveau bruges den tid, der er behov for, hvilket kan

spænde fra 1 time om ugen til mere end 2 timer om dagen.

Forløbskoordinatoren er en social- og sundhedsassistent, der er opkvalificeret

til at varetage afklaringsforløbene. Forløbskoordinatoren er primær udfører af

forløbene og ansvarlig for forløbet i forhold til løbende at dokumentere borge-

rens behov for hjælp, at justere i besøg og indsatser i dialog med planlægge-

ren samt at skabe det dokumentationsgrundlag, der danner afsæt for efterføl-

gende afgørelse om tildeling af hjælp. Også her involveres rehabiliteringstera-

peuterne, der er integreret i hjemmeplejen, efter behov.

Fordi der ikke fremgår nogle indsatser på kørelisten, bliver borgerens døgnryt-

meplan et centralt værktøj for de udførende medarbejdere. Døgnrytmeplanen i

Nexus er en handlingsanvisning, som er opdelt i flere skemaer, fx morgen,

middag og aften. I døgnrytmeplanen beskrives i detaljer de handlinger, der ud-

føres hos borgeren på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er her, den en-

kelte udfører kan se, hvilken hjælp borgeren har fået, og herudfra kan vurdere,

hvilke indsatser besøget kan bestå i. Derfor skal døgnrytmeplanen opdateres

efter hvert besøg. Boks 4.3 viser et eksempel på en døgnrytmeplan fra et af-

klaringsforløb i Assens.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 4.3

Eksempel på døgnrytmeplan fra afklaringsforløb i Assens

Kommune

Efter 7-10 dage er det hensigten, at borgeren skal drøftes på et tværfagligt

møde, hvor hjemmeplejeteam, visitator, sygeplejerske og rehabiliteringstera-

peut deltager. Egentlig visitation med skriftlig afgørelse om hjælp efter SEL §§

83 eller 83a sker således på baggrund af afklaringsforløbet og altså først efter

en kortere periode, hvor borgeren har fået hjælp.

Erfaringerne i Assens, på tværs af visitatorer, planlæggere og udførere, er, at

afklaringsforløbet giver den nødvendige fleksibilitet for tilrettelæggelse af

hjælpen og mulighed for fagligt skøn i borgerkontakten, hvor det udførende

personale løbende kan tilpasse hjælpen til borgerens aktuelle behov uden in-

volvering af visitator, i takt med at borgerens funktionsniveau ændrer sig. Er-

faringerne er, at det skaber et bedre og mere informeret grundlag for den ef-

terfølgende bevilling, som giver mere retvisende visitationer fra start. Vurde-

ringen er, at begge forhold bidrager til at reducere tidsforbruget på dialog om

revisitationer for de involverede funktioner.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

4.2

Bevillinger og kørelister i enkeltydelser med

standardtider

Bevillingerne i afklarings-/rehabiliteringsforløb sker i enkeltydelser med tids-

angivelser i Kolding, Vejen og Kerteminde, men ikke i Assens, hvor afklarings-

forløbet kun består af en vejledende tid på 2 timers hjælp om dagen. Bevilling

til varig hjælp sker dog i Assens også i enkeltydelser på interviewtidspunktet

(hvor man er i gang med at overgå til et nyt indsatskatalog med bredere ind-

satser på grund af de udfordringer som beskrives i det følgende).

Når visitator har bevilget hjælp og sendt besked om dette til hjemmeplejen,

bliver ydelserne i indsatskatalogerne til minutbestemte ydelser på udførernes

kørelister. Det er planlæggerne i hjemmeplejen, der modtager bevillingen og

varetager ruteplanlægningen ved at lægge ydelserne ind på en køreliste. Kø-

relisten er fast og kan bemandes af en social- og sundhedshjælper, ufaglært

eller social- og sundhedsassistent (typisk vil kørelisterne være inddelt i hjæl-

perruter og assistentruter og i nogle tilfælde også ruter for ufaglærte). Den

består både af ydelser, der skal leveres efter serviceloven (§§ 83, 83 a), og

overdragede ydelser, der skal leveres efter sundhedsloven (§ 138). Først-

nævnte tildeles af visitator som ovenfor beskrevet. Sidstnævnte fastsættes af

sygeplejen, som beskrives i afsnit 4.4.

Boks 4.4 illustrerer et eksempel på et uddrag af en køreliste. Uddraget viser

tre borgerbesøg, som er udspecificerede i ydelser med tidsangivelser for hver

ydelse, og hvor tid til kørsel og dokumentation er indeholdt i den visiterede tid.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 4.4

Eksempel på køreliste med minutbestemte ydelser

Bevilling i enkeltydelser (i sammenhæng med aktivitetsstyring – afregning af

visiterede ydelser) betragtes af nogle visitatorer, planlæggere og udførere

som en fordel i forhold til at understøtte økonomistyring af leverandørerne og i

forhold til at sikre ensartethed i udmøntningen af kommunens serviceniveau.

Erfaringerne med bevilling i enkeltydelser er også, at det er nemt og hurtigt for

planlægger og visitator at justere i hjælpen i omsorgssystemet ved at ’klikke

ydelser af og på’. Også udformningen af kørelisterne med minutangivne ydel-

ser bliver af nogle visitatorer, planlæggere og også udførere betragtet som en

fordel for de udførende medarbejdere, fordi det er nemt og overskueligt at se,

hvilke opgaver der skal udføres. Det illustrerer følgende citater:

Jeg synes, det er rart med enkeltydelser. Det vil være mere tids-

krævende at finde ud af, hvad jeg skulle give uden ydelser.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejder, Vejen)

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Det er lettere for medarbejderne at se, hvad borgeren skal have

hjælp til, fordi de kan se, hvad ydelserne hedder. Står der ’udskillel-

ser’ – er det noget med toilet eller ble? Det kan man ikke på samme

måde med pakker.

(Kommunal planlægger, Kolding)

Bevilling i enkeltydelser bliver dog også betragtet som en udfordring på tværs

af funktioner og casekommuner. Det gælder generelt, men udfordringen for-

stærkes ved komplekse borgere og borgere, der udskrives fra sygehus. Det

gælder også, når borgerne visiteres til rehabiliteringsforløb, fordi bevillingen

også her sker i enkeltydelser med tidsangivelser (om end de bevilges med

ekstra tid i forhold til varig hjælp efter SEL § 83). Det skyldes, at den første

periode efter udskrivelse rummer en del kompleksitet for de udførende med-

arbejdere. Særligt de interviewede udførere oplever, at borgerne typisk er

dårligere og mere plejekrævende end den tid, der er visiteret/sat af til indsat-

serne.

Særligt det første besøg ved en nyudskreven borger er komplekst og tager

ofte mere tid, end der er visiteret. Ved nye borgere har det udførende perso-

nale brug for tid til at lære borgeren og hjemmet at kende for at kunne levere

hjælpen, fx finde ud af, hvor vaskekludene er, hvor tøjet er osv. Det kan også

være, at de bestilte hjælpemidler ikke passer, eller at der er behov for at tage

kontakt til en sygeplejerske i forhold til sygeplejeydelserne. Borger og pårø-

rende kan være usikre og utrygge ved den nye situation og have mange

spørgsmål, som det kan være svært at finde tid til at besvare.

Det fremgår også, at bevilling i enkeltydelser med standardtider er en udfor-

dring på mere generelt plan, hvor de ikke altid matcher borgerens individuelle

behov. De eksempler, der fremhæves i interviewene, er borgere, der af en el-

ler anden grund er sværere at hjælpe eller er ramt af fysisk eller psykisk syg-

dom som Parkinsons, sclerose eller demens. For det udførende personale bi-

drager det til en oplevelse af, at de ikke har tiden til at levere den hjælp, der er

behov for – eller at de i hvert fald ikke får visiteret tiden til det. For dem bety-

der det, at de ikke kan levere hjælpen med den kvalitet, de ønsker, eller at de

skal levere mere tid, end der er visiteret (og som de således ikke afregnes for i

de tilfælde, hvor hjemmeplejen er aktivitetsstyret, jf. kapitel 2). Oplevelsen er

samtidig, at bevilling (og planlægning af kørelister) i enkeltydelser med stan-

dardtider efterlader begrænset rum til, at de udførende medarbejdere kan til-

rettelægge hjælpen på et fagligt, aktuelt skøn af borgerens konkrete behov.

Det står i modsætning til visitatorernes fortællinger om, at deres bevilling af

hjælp tager afsæt i en individuel vurdering, også i de tilfælde, hvor der er på

forhånd definerede standardtider (enten i kommunens indsatskataloger eller

via kommunens omsorgssystem). Det står også i modsætning til princippet om

’gynger og karruseller’, hvor det er op til udførerleddet at justere den leverede

hjælp, hvor nogle borgere i perioder får øget hjælp og andre får mindre hjælp.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

De udførende medarbejdere ønsker sig på denne baggrund større og mere

rummelige bevillinger generelt, men især til de komplekse borgere og borgere,

der udskrives fra sygehus. Forslaget fra Vejen og Kolding er, at borgeren be-

vilges en bred pakke, som sikrer tilstrækkeligt med indsatser og tid, og som

giver mulighed for fleksibelt at nedjustere hjælpen løbende, i takt med at bor-

gers funktionsniveau forbedres (som netop er hensigten med afklaringsforlø-

bene i Kerteminde og Assens).

4.3

Brede og fleksible bevillinger og kørelister

Der er begrænsede, men nogen, erfaringer med bredere bevillinger og mere

fleksible kørelister i casekommunerne, som på interviewtidspunktet alle bevil-

ger i enkeltydelser. Det gælder i Assens, der som forberedelse til at overgå til

nyt indsatskatalog på forsøgsbasis har erfaringer med bredere bevillinger

samt kørelister med besøg frem for ydelser. Det nye indsatskatalog er baseret

på brede indsatser med gennemsnitstider for at imødekomme de udfordringer

med manglende fleksibilitet i udførerleddet, analysen har beskrevet. I Assens

har man også implementeret rammestyring af hjemmeplejen samt et afkla-

ringsforløb med en vejledende tid på 2 timers hjælp om dagen og uden på for-

hånd definerede indsatser, hvilket interviewpersonernes erfaringer skal ses i

sammenhæng med (se afsnit 4.1.2 for beskrivelse af afklaringsforløbet).

Boks 4.5 viser et udsnit af det tidligere indsatskatalog, hvor hver indsats er

udspecificeret i enkelte ydelser. Boks 4.6 viser det nye indsatskatalog, der be-

står af bredere indsatser (på FSIII-niveau 2) med en samlet gennemsnitstid pr.

uge. Tiden bruges dog reelt set ikke til planlægning, som i stedet tager afsæt i

forløbskoordinatorens vurdering under afklaringsforløbet og derefter følges op

af teamet i samarbejde med visitator.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 4.5

Eksempel fra Assens Kommunes tidligere indsatskatalog med enkeltydelser

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 4.6

Eksempel på Assens Kommunes nye indsatskatalog med

brede indsatser

Erfaringerne fra Assens er, at der følger en øget decentralt ansvar for borger-

ne og for økonomistyring med brede indsatser og rammestyring, som vurderes

positivt af de interviewede. Ifølge interviewpersonerne i hjemmeplejen giver

rammestyring et større økonomisk decentralt budgetansvar og større incita-

ment til rehabilitering, som sammen med et større råderum giver plads til at

frigive ressourcer til borgere med større behov for hjælp. Erfaringen er også,

at rammestyring mindsker presset på planlæggerne om at få planlagt og visi-

teret tid til at gå op, samt at det giver et mere sandfærdigt billede af økono-

mien, da denne vil afspejle leveret tid frem for visiteret tid. Vurderingen er på

baggrund af de foreløbige erfaringer i kommunen, at bredere bevillinger vil

give mere fleksibilitet decentralt til at justere i indsatserne løbende efter ud-

viklingen i borgers behov, hvilket planlæggere og udførende personale tager

positivt imod.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Interviewpersonerne forbinder endvidere bredere bevillinger med et øget fo-

kus på borgers mål, ønsker og daglige behov frem for økonomistyring på ydel-

ser. Det skaber bedre rammer for, at udførerne kan bruge deres faglighed i

borgerkontakten. Denne oplevelse hænger sammen med forsøg med ny prak-

sis for arbejdstilrettelæggelsen, hvor kørelister planlægges med besøg. Boks

4.7 viser et uddrag af en køreliste fra Assens, som illustrerer planlægning af

hjælp efter serviceloven som afklaringsforløb og besøg.

Boks 4.7

Eksempel på køreliste fra Assens Kommune

Blandt udførerne i Assens er bredere bevillinger og fleksible kørelister forbundet

med genvunden tillid til deres faglige vurderinger af borgernes behov for hjælp,

idet de kan bruge mere tid, når situationen kræver det uden først at skulle ”for-

svare” det over for visitationen. Det viser eksemplet her:

Det her nye system og slut med minuttyranni… det giver en tillid til,

at jeg skal ikke gå hen og forsvare, at jeg bruger den tid ved borge-

ren. Den tillid har vi fået igen.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejder, Assens)

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

De oplever samtidig, at arbejdet er langt mindre stressende, når kørelisten be-

står af besøg frem for minutbestemte ydelser – også selvom den samlede tid

ikke nødvendigvis har ændret sig.

De interviewede visitatorer udtrykker opbakning til retningen, men også be-

kymringer for øget decentralt ansvar i visitationsprocesserne relateret til øko-

nomistyringen og borgernes retssikkerhed. Det skyldes en bekymring for, at

planlæggerne (og på sigt de enkelte teams) i hjemmeplejen vil øge hjælpen,

hvis udførerne beder om det, uden at tage afsæt i kommunens serviceniveau.

Det vil nemlig ifølge visitatorerne udfordre økonomien og medføre et uensartet

serviceniveau på tværs af kommunens områder, hvormed borgerne ikke be-

handles lige. Det forventer de interviewede planlæggere imidlertid ikke vil

være en udfordring, idet de er bevidste om, at hjælpen skal svare til borgerens

reelle behov. Det udtrykker de som en opmærksomhed på at ”være tro mod

kommunen”. Planlæggerne og udførerne peger endvidere på, at hjemmeple-

jens organisering i mindre, faste teams understøtter det (faglige og økonomi-

ske) ansvar, som følger med bredere bevillinger og rammestyring. De oplever,

at der er en kultur i de mindre teams, hvor de forholder sig til den tid, medar-

bejderne bruger ved borgerne, og hvor man kan overtage hinandens besøg for

at få andre øjne på borgerforløbet. Det er i henhold til interview med til at

sikre, at den bevilgede hjælp er retvisende.

4.4

Sygeplejefaglig udredning efter udskrivelse

Når koordinatoren (eller en af de udkørende sygeplejersker) i sygeplejen mod-

tager plejeforløbsplanen og udskrivelsestidspunktet fra visitationen, lægger

hun et besøg ind på en af sygeplejerskernes kørelister. Det første besøg, sy-

geplejen planlægger, vil oftest være en sygeplejefaglig udredning. Udrednin-

gen skal som udgangspunkt foretages inden for 24 timer, efter borgeren er

kommet hjem, men i praksis går der ifølge kommunerne ofte længere tid end

24 timer. Ved en sygeplejefaglig udredning vurderer sygeplejersken borgeren

inden for 12 sygeplejefaglige problemområder

, idet der skal foreligge en ud-

redning, inden sygeplejeindsatser kan iværksættes. I praksis iværksættes ind-

satserne dog på samme besøg, som sygeplejersken foretager den sygepleje-

faglige udredning.

På besøget forholder sygeplejersken sig kun til den del af plejeforløbsplanen,

der omhandler sygepleje (og ikke den del, der vedrører hjemmepleje, og som

er beskrevet ovenfor). Sygeplejersken vurderer, om indsatserne, der er be-

Sygeplejefaglig udredning: Ydelsen omfatter en systematisk indsamling og analyse af data om borge-

rens aktuelle og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder, til-

deling af indsatser, udarbejdelse af handlingsanvisninger og stillingtagen til opgaveoverdragelse.

Der skal foretages en sygeplejefaglig udredning, før en (ny) indsats kan iværksættes (FSIII, 2019a).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

skrevet i plejeforløbsplanen, er retvisende i forhold til borgerens helbredstil-

stand, eller om de skal justeres eller afsluttes. Sygeplejersken vurderer også,

om nogle indsatser evt. kan varetages af hjemmeplejen som overdraget op-

gave. I praksis sker det ifølge interviewene dog også, at sygeplejen overdra-

ger indsatser til hjemmeplejen uden først at have udført den sygeplejefaglige

udredning.

Sygeplejersken dokumenterer og sender udredningen samt besked om evt. ju-

steringer i ydelserne til koordinatoren i sygeplejen (eller gør det selv, hvis de

som i Vejen er selvvisiterende). Koordinatoren vil (evt. vurdere sygeplejer-

skens beskrivelser og) foretage justeringerne samt planlægge indsatserne på

sygeplejerskernes kørelister. De vil sende en advis/opgave til hjemmeplejen,

hvis der er sygeplejeindsatser, der skal leveres af hjemmeplejen fremadrettet

(i Vejen kræver overdragelse, at der er foretaget afklaring af rehabiliteringspo-

tentiale inden for sygeplejeindsatserne). I dette tilfælde er det sygeplejens op-

gave at lave handlingsanvisninger til indsatserne og at følge op på indsatsen

efterfølgende ved at sætte opfølgningsydelser på kørelisten

. I hjemmeplejen

lander evt. overdragede sygeplejeindsatser hos planlæggeren. Planlæggeren

sikrer sig i henhold til interview, at sygeplejen har visiteret den rette tid med

indsatserne (det uddybes i afsnit 5.6 om dialog om revisitation), inden indsat-

serne planlægges på kørelisterne i hjemmeplejen.

4.5

Opsummering

Analysen tager afsæt i et eksempel på et borgerforløb, hvor en borger udskri-

ves til pleje og sygepleje i hjemmet. Kapitlet har vist, at det i tre af fire case-

kommuner er visitator/udskrivelseskoordinator, der træffer afgørelse om, hvil-

ken hjælp borgeren skal have efter serviceloven, hvilket typisk sker på bag-

grund af plejeforløbsplanen fra sygehuset og således ikke på baggrund af en

fysisk visitationssamtale i borgerens hjem. I to af casekommunerne træffes af-

gørelsen først på baggrund af et kortere afklaringsforløb.

Ifølge interview bevilger visitator som hovedregel og afhængigt af indsatska-

talog enten et rehabiliteringsforløb eller et afklaringsforløb, hvor der er sat

ekstra tid af til de ydelser, som borgeren er bevilget og skal rehabiliteres inden

for. I alle fire kommuner leveres afklarings-/rehabiliteringsforløbet af social-

og sundhedsmedarbejderne i hjemmeplejen i samarbejde med en rehabilite-

ringsterapeut. I tre af fire kommuner tager bevillingen form som enkeltydelser

med tidsangivelser. Hjemmeplejens personale oplever dog, at det er en udfor-

Opfølgning: Ydelsen omfatter en systematisk opfølgning på borgerens helbredstilstande, forventede

helbredstilstande og fastsatte mål for indsatser. Det skal vurderes, om der skal fortsættes, ændres,

afsluttes eller udredes på ny (FSIII, 2019a).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

dring, at de ikke har den fornødne tid til at sætte sig ind i borgerens problem-

stillinger i forlængelse af en udskrivelse, fordi den hjælp, de er bestilt til at le-

vere, er forholdsvis konkret og specificeret i tidsafgrænsede ydelser. På bag-

grund af rehabiliteringsterapeuternes og/eller social- og sundhedsmedarbej-

dernes beskrivelser af borgeren udfører visitator en revisitation og træffer af-

gørelse om (varig) hjælp.

I den fjerde kommune tilbydes nye borgere et kort afklaringsforløb, der består

af en forløbstakst med vejledende tid på 2 timers hjælp om dagen. Oplevelsen

er, at afklaringsforløbet øger udførernes indflydelse på konkrete indsatser og

øger fleksibiliteten i udførernes levering af hjælpen samt skaber et bedre og

mere retvisende grundlag for den efterfølgende bevilling og afgørelse om

hjælp (efter SEL §§ 83 eller 83a).

Sideløbende med disse visitationsprocesser på servicelovsområdet igangsæt-

ter sygeplejen de sygeplejefaglige indsatser, der er ordineret fra sygehus,

med en sygeplejefaglig udredning i borgers hjem, der helst skal gennemføres

inden for 24 timer efter udskrivelse. Sygeplejen vil overdrage de sygepleje-

ydelser, som det vurderes, at hjemmeplejen kan levere. Det er i samtlige fire

casekommuner planlæggerne i hjemmeplejen, der varetager det konkrete ar-

bejde med at modtage og planlægge de ydelser, som borgeren skal have efter

service- eller sundhedsloven, på medarbejdernes kørelister. Det udførende

personale i hjemmeplejen leverer de ydelser, der er bestilt af visitator, rehabi-

literingsterapeut eller sygeplejerske, og som fremgår af kørelisterne.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Efter visitation: Samarbejde

og dialog om revisitation

Dette kapitel beskriver processerne omkring revisitation med fokus på samar-

bejde og dialog mellem visitation og udførerled. Kapitlet skelner ikke mellem,

hvorvidt der er tale om revisitationer (hvor borger får nyt afgørelsesbrev) eller

op- og nedjusteringer (som ikke kræver ny skriftlig afgørelse) af den bevilgede

hjælp

. Kapitlet tager afsæt i de situationer, hvor henvendelsen om revisitation

kommer fra de udførende medarbejdere i hjemmeplejen (og ikke fx andre fag-

grupper eller borgere/pårørende). Figur 5.1 er baseret på interview og illustrerer

mulighederne for dialog omkring revisitation i de fire casekommuner.

Figur 5.1

Processer efter visitation med fokus på mulighederne for dialog

Ved ”mindre, begunstigende justeringer i hjælpen” kan visitationen undlade at lave en ny skriftlig af-

gørelse til borgeren (VEJ nr 9341 af 08/05/2015, 2015).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

5.1

Dokumentation af ændringer i tilstand

Serviceloven stiller ikke krav om, hvor ofte den hjælp, en borger modtager,

skal revurderes, men at leverandøren dokumenterer afvigelser i borgerens

funktionsniveau (VEJ nr 9341 af 08/05/2015, 2015)

. Når det udførende per-

sonale i hjemmeplejen observerer et ændret behov for hjælp hos borgeren, er

første skridt i processen omkring revisitation altså at dokumentere afvigel-

serne i borgerens funktionsniveau. Det sker konkret ved at opdatere de funkti-

onsevnetilstande, hvor der er sket ændringer. Som illustreret i Figur 5.1 fore-

går dette i tilstandshjulet i omsorgssystemet ved at rette i niveauet for tilstan-

den, som indikerer niveauet af hjælp, samt ved som minimum at klassificere

tilstanden. Denne dokumentation kan kommunen vælge at supplere med be-

skrivelser af vurdering, årsag samt fagligt notat. Dette udgør dokumentationen

for udførernes faglige vurderinger af ændringer i borgerens behov for hjælp.

Dokumentation af ændringer i borgerens helbredstilstande (efter sundhedslo-

ven) foregår på lignende vis og beskrives i afsnit 5.6.

Udførerne af hjælpen skal ”indberette både bedring og forværring i modtagerens funktionsevne”, så

hjælpen kan justeres efter borgerens aktuelle behov (VEJ nr 9341 af 08/05/2015, 2015). Kommunen

kan vælge at sætte en standard for opfølgninger på hjælpen, hvilket kun er tilfældet for en af case-

kommunerne.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 5.2

Dokumentation af en borgers funktionsniveau, jf. FSIII-

metoden

Tilstandshjulet

Den blå farve markerer sundhedslovsydelser, og den gule farve markerer servicelovsydelser.

Jo højere et tal fra 0-4, jo større er borgerens behov for hjælp inden for den enkelte tilstand.

Derfor viser niveauet for tilstanden niveauet for den indsats, som borgeren har brug for.

Dokumentation af funktionsevnetilstande (efter serviceloven)

Funktionsevnetilstande (inden for servicelovsområdet) består af:

▪

Tilstandsklassifikation er de 30 funktionsevnetilstande, der er grupperet i fem områder. Obli-

gatorisk.

Niveau er repræsenteret af et niveau fra 0-4 og dækker graden af selvstændighed/behovet

for personassistance. Obligatorisk.

Vurdering kan anvendes, hvis kommunen ønsker at supplere det udredte niveau med tekst

fra definitionen af niveauet. Ikke-obligatorisk.

Årsag er årsagen til den konkrete tilstand. Kan dokumenteres som fritekst, andre tilstande

(funktionsevne- eller helbredstilstand) eller lægeligt stillede diagnoser. Ikke-obligatorisk.

Fagligt notat kan anvendes til en uddybning af den faglige vurdering ift. borgerens ressour-

cer eller der, hvor niveauet ikke er dækkende. Kan ligeledes anvendes ved behov for en sta-

tus eller opsamling på ændringer i den aktuelle tilstand. Ikke-obligatorisk.

Fortsættes…

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Den komplette udredte tilstand består af en tilstandsklassifikation, til-

standspræcisering samt evt. et fagligt notat:

Kilde:

Fælles Sprog III Metodehåndbog (FSIII, 2019b)

Ændringerne i tilstandshjulet og de underliggende begrundelser sendes heref-

ter til visitationen (som opgave/besked/advis afhængig af kommunens prak-

sis), hvor visitator vurderer, hvorvidt behovet for ændringer i hjælpen er til-

strækkeligt begrundet til, at de kan foretage justeringen/revisitationen. Derfor

er det ifølge planlæggere og udførere afgørende, at denne dokumentation er

udført korrekt. Oplevelsen i udførerleddet er i den forbindelse, at dokumenta-

tionen af tilstandene skal være skrevet i ”et bestemt sprog”, dvs. med anven-

delse af specifikke faglige termer, førend visitatorerne vil forholde sig til det,

og at visitatorerne kan være ”meget firkantede” omkring det. Hvis ikke doku-

mentationen er tilstrækkelig, vil visitator sende en besked retur med afvisning

af henvendelsen eller uddybning/omformulering af begrundelserne. Oplevel-

sen på tværs af de fire casekommuner er imidlertid, at der blandt det udfø-

rende personale kan være udfordringer med at løfte denne dokumentations-

opgave, hvorfor planlæggerne har en central rolle i dialogen om revisitation.

Det uddybes nedenfor.

5.1.1

Udfordringer med dokumentationskompetencer

Interviewene angiver flere årsager til oplevelsen af, at udførerne i hjemmeple-

jen ikke har tilstrækkelige kompetencer til at dokumentere ændringerne i bor-

gerens tilstand. Fælles for interviewpersonerne i de fire casekommuner er, at

det handler om, at FSIII-metoden er kompleks at forstå og anvende, hvilket

gør dokumentationsopgaven fagligt og teknisk udfordrende. Det handler ifølge

interviewpersonerne også om, at nogle social- og sundhedsmedarbejdere (og

ikke mindst den store andel ufaglærte udførere i hjemmeplejen) ikke har de

skriftlige forudsætninger for at dokumentere, og at denne udfordring forstær-

kes af, at visitationen samtidig stiller krav til de faglige termer, tilstandene skal

beskrives i.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Ifølge nogle af de interviewede udførere skyldes udfordringerne imidlertid ikke

mangel på kompetencer, men at kommunerne ikke prioriterer oplæring til alle

medarbejdere (særligt social- og sundhedshjælpere) i at anvende FSIII-meto-

den og omsorgssystemerne. I henhold til disse interviewpersoner frustrerer

det udførerne, som egentlig gerne selv vil varetage dokumentationsopgaven.

I tilknytning hertil er det for udførerne en grundlæggende udfordring at få de

konkrete detaljer i de forhold, de oplever ved borgerne, som af en eller anden

grund er svære at hjælpe, ned på skrift, fordi det eksempelvis medfører behov

for mere tid til at udføre hjælpen på borgerens præmisser. Det viser dette ek-

sempel:

Interviewer: Hvad er svært?

At få beskrevet [borgersituationen]. Jeg kommer ved en borger, og

han har alt muligt psykisk. Hvis jeg møder ham på gaden, så skal

han ind og have andre sko og sokker på, sådan er det i hans hoved.

Så går vi ind og får snakket og ordnet det, vi skal. Så skal jeg have

ham med udenfor igen, fordi ellers kommer han ikke til træning, så

skal han have de sko på igen. Så kan [visitator] i visitationen godt

sidde og tænke: ”Kan han ikke bare beholde de sko på?”. Men man

er nødt til at se hele vejen rundt om borgeren. Jeg er nødt til at

skifte de sko for at få det til at fungere for ham. Der kan det at

skrive være svært.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejder,

Kerteminde)

De interviewede social- og sundhedsmedarbejdere oplever ofte, at det er

netop i de mere komplekse borgerforløb, at den visiterede hjælp ikke er retvi-

sende, og hvor kravet om skriftlighed udfordrer dialogen om revisitation.

Udfordringerne hænger ifølge udførerne også sammen med graden af konti-

nuitet i borgerkontakten, hvor en lav grad af kontinuitet gør det svært at ud-

føre dokumentationsopgaven tilstrækkeligt, fordi det begrænser kendskabet

til den enkelte borger. Manglende kontinuitet udfordrer både det at foretage

selve vurderingen af en borger, man ikke kender særlig godt og ikke har vur-

deret over længere tid, samt det at lave beskrivelsen af borgers funktionsni-

veau – og dermed begrundelsen for justering/revisitation.

5.1.2

Udfordringer med tid og redskaber til dokumentation

Øvrige forhold, som ifølge interview hæmmer udførernes muligheder for at

løfte dokumentationsopgaven, er manglende tid og digitale redskaber. Tiden

til dokumentation af afvigelser er indeholdt i den visiterede tid til ydelsen (som

for nogle ydelser kan være enkelte minutter). Dertil understøtter de devices,

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

som tablets og telefoner, udførerne anvender, ikke dokumentationsopgaven,

som kræver, at de har en pc til rådighed. Disse udfordringer forstærkes endvi-

dere af de øvrige dokumentationsopgaver, som det udførende personale også

skal løfte inden for den visiterede tid. Det viser citatet her:

Det er der, [dokumentation] begynder at blive uoverskueligt for den

almindelige medarbejder. Du skal lave TOBS, rette tilstande, døgn-

rytmeplanen skal opdateres. Så har man 20 minutter med en borger

og 1 time på det administrative.

(Udførende social og sundhedsmedarbejder, Kolding)

Som citatet viser, er der flere dokumentationsopgaver for udførerne i hjemme-

plejen end det, der handler om at dokumentere ændringer i funktionsniveauet i

henhold til justeringer af hjælp efter serviceloven. Som citatet også viser, be-

tyder disse forhold tilsammen, at dokumentationsopgaven, hvad angår revisi-

tation af servicelovsopgaver, bliver uoverskuelig, hvilket medfører en praksis,

hvor udførerne enten bruger den tid, det tager at levere hjælpen uden at få

den visiteret, at dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at visitator

kan træffe afgørelse på baggrund af det, eller at dokumentationsopgaven lan-

der på planlæggerens bord, hvilket er (eller har været) det typiske tilfælde i de

fire casekommuner.

5.1.3

Intermezzo: Dokumentationskrav og -systemer

Ved interview har VIVE spurgt til oplevelsen af dokumentationskrav og om-

sorgssystemernes anvendelighed. Oplevelsen på tværs af de medvirkende

faggrupper i analysen er, at der stilles mange dokumentationskrav ud over do-

kumentationen af afvigelser efter serviceloven, herunder også rehabiliterings-

forløb. Det gælder dokumentation for udførsel af sygeplejeopgaver, hand-

lingsanvisninger til sygeplejeopgaver, TOBS-skema på sygepleje, døgnrytme-

planer for borgerne og ikke mindst al den kommunikation, der tager form som

dokumentation, fordi det foregår via omsorgssystemerne.

Flere interviewpersoner fortæller endvidere, at en stor del af dokumentationen

er ’rygdækningsdokumentation’ for at sikre sig imod klager fra borgere og på-

rørende, fx at dokumentere, at borgeren har fået bad, hvis det skulle ske, at

borgeren glemmer det, og en pårørende ringer og klager over det manglende

bad. Det handler også om kommunikation mellem forskellige udførere om,

hvilke indsatser der er leveret under det enkelte besøg, hvilket især er vigtigt,

når der er en lav grad af kontinuitet i borgerkontakten.

En anden pointe knytter sig til FSIII og opdelingen i sundhedslov og servicelov,

hvor oplevelsen er, at flere indsatser overlapper i ordlyd, og det er en udfor-

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

dring at skelne mellem, efter hvilken lov indsatsen er visiteret og skal doku-

menteres, fx ernæring, som er en indsats efter begge lovgivninger. En anden

pointe vedr. omsorgssystemerne er oplevelsen af ’mange klik’ i form af flue-

ben, der skal tjekkes af. Det handler dels om bevilling i enkeltydelser, der

medfører klik for hvert enkelt ydelser, men også at der skal klikkes af flere

steder for at sikre, at alle faggrupper og funktioner på tværs af afdelinger på

ældreområdet har samme viden om borgerforløbet.

Det er imidlertid også fælles for de adspurgte medarbejdere, at de samtidig

ikke kan pege på, hvilken dokumentation der er unødig og således vil kunne

undværes. De mere konkrete forhold omkring dokumentation har således ikke

været muligt at afdække nærmere i forbindelse med denne analyse.

5.2

Planlægger som bindeled mellem udfører og

visitator

På baggrund af de beskrevne udfordringer med, at det udførende personale i

hjemmeplejen som udgangspunkt selv varetager dokumentationsopgaven, er

der (eller har der været) et oplevet behov for et bindeled mellem udførerne og

visitationen i alle fire casekommuner. Erfaringerne på tværs af de fire kommu-

ner er, at det ofte vil være nødvendigt, at en medarbejder gennemgår udfører-

nes dokumentationsgrundlag, inden det sendes til visitationen, både i forhold

til at sikre, om sproget er korrekt, og i forhold til om vurderingen af borgeren

kan fagligt begrundes. I tre ud af fire casekommuner er det typisk planlægge-

ren, mens det i Assens Kommune tidligere var social- og sundhedsassistenter,

der varetog opgaven. I Kerteminde og Assens Kommuner er man ved at be-

væge sig væk fra denne arbejdsgang ved at sikre alle udførere i hjemmeplejen

oplæring i FSIII-metoden og omsorgssystemet samt ved at øge kontinuiteten i

borgerkontakten gennem kontaktpersonsordninger og en organisering i min-

dre og faste teams.

Oplevelsen på tværs af casekommuner er, at planlæggere og/eller social- og

sundhedsassistenter i højere grad kan sikre, at dokumentationen er tilstræk-

kelig og tilstandene beskrevet korrekt, hvilket som sagt er en forudsætning

for, at visitatoren kan foretage justering/revisitation.

Planlæggernes centrale funktion følger yderligere af et hensyn til visitatorerne,

som er at sikre én indgang fra visitationen til den enkelte hjemmeplejegruppe.

Erfaringen er nemlig, at visitationen modtager mange ikke-relevante henven-

delser og anmodninger, hvis alle udførere har direkte adgang til dem. Det skyl-

des ifølge interviewene, at ikke alle udførere har indblik i, hvilke opgaver der

hører under visitationen, og hvilke forhold i borgerkontakten der fagligt kan

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

begrunde justeringer af hjælpen. Det illustrerer denne dialog mellem to plan-

læggere:

1: Ja, så ringer de [udførere] nogle gange efter mere hjælp [til bor-

geren], og så ringer visitator og siger, at det kan de ikke forstå, og

de har lige været på revisitation.

2: Jeg tror visitationen bare gerne vil have en fast kontaktperson.

Nogle gange, når vi kontakter visitationen og beder om mere tid, så

er der ikke engang dokumenteret ordentligt, så vi kan få den hjælp,

vi beder om. Det er pinligt; det er vores eneste arbejde, det er hjæl-

perne og assistenterne, der skal dokumentere.

(Planlæggere, Vejen)

Oplevelsen er, at nogle udførere kan have tendens til både at ville opjustere

og nedjustere tiden (hvilket bl.a. kan hænge sammen med en lav grad af konti-

nuitet, hvor en udfører ikke kender borgeren tilstrækkeligt over tid til at kunne

vurdere behovet for hjælp). Derudover er det blandt nogle planlæggere, visita-

torer og til dels også udførere betragtningen, at dokumentation ikke er en del

af udførernes kerneopgave, som blot er at levere opgaver i borgerkontakten.

Den typiske arbejdsgang, hvor dialogen om revisitation foregår mellem udfø-

rer, planlægger/assistent og visitator, altså er (eller har været) fælles for de

fire casekommuner. I praksis foregår processerne omkring revisitation over-

ordnet set enten sådan, at planlæggerne kontrollerer udførernes dokumenta-

tion, inden de sender den videre til visitationen; at udførerne giver en mundtlig

overlevering, hvorefter planlægger dokumenterer, eller at udfører og planlæg-

ger sidder sammen og dokumenterer.

5.2.1

Tidsforbrug på længerevarende, skriftlige dialoger

Erfaringerne er, at henvendelserne om revisitation ofte bliver til længerevarende

dialoger i omsorgssystemerne. Denne dialog forbinder faggrupperne med et

højt tidsforbrug, fordi den kan forløbe over flere dage. Vender visitationen til-

bage med uddybende spørgsmål, kan planlæggerne i nogle tilfælde selv be-

svare dem, men i andre tilfælde vil de skulle i kontakt med en af udførerne i bor-

gerforløbet. Derfor kan udførerleddet først reagere, når den konkrete medarbej-

der er på vagt, og de har mulighed for at tale sammen, eller planlægger skal

sende beskeden videre til udfører og efterfølgende kontrollere svaret, inden det

går retur til visitator. I nogle af hjemmeplejegrupperne i casekommunerne har

man desuden indført telefontid hos planlæggerne, som endvidere begrænser

udførernes adgang hertil. Der kan også over tid være flere visitatorer involveret

i samme sag, hvilket opleves som et yderligere forsinkende led, fordi de ikke

alle har samme kendskab til sagen og/eller borgeren.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Ifølge de interviewede udførere i hjemmeplejen understøtter arbejdsgangene

ikke nødvendigvis mere effektive revisitationsprocesser. De oplever i lige så

høj grad, at planlæggerne/assistenterne kan være et besværende mellemled,

hvor informationer og detaljer om borgerne går tabt, og hvor ansvaret fjernes

fra dem, som kender borgerne. Det fremgår af denne dialog:

1: Jeg synes, mange af vores opgaver bliver ædt af planlægger, og

vi får ikke lov at følge det til dørs. Der er et mellemled, hvor vi taber

rigtig meget. Det er dig, der kender de borgere, men hvis jeg skal

lave tilstande på [andre medarbejderes borgere]… Det er også et

tolkningsspørgsmål…

2: Det er også noget mærkeligt noget med de tilstande, for så skal

det skrives i et bestemt sprog. Det er tosset. Det er noget [visitato-

rerne] har bestemt, ellers skal de skrives om.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Kolding)

Flere udførere, som citatet ovenfor illustrerer, oplever altså, at arbejdsgange-

ne omkring revisitation medfører en devaluering af deres faglighed og forsin-

ker rettidig justering af borgerens hjælp. Også nogle af visitatorerne i analysen

oplever denne arbejdsgang som spild af tid. Ifølge dem bør det være de udfø-

rere, der er tættest på borgerne, som vurderer, begrunder og dokumenterer

behovet for ændringer i hjælpen, således at dialogen kan foregå direkte mel-

lem visitator og udfører. Det skyldes, at planlæggerne ikke har samme kend-

skab til borgerne som det udførende personale har, mens kendskabet til bor-

gerne samtidig betragtes som en central forudsætning for at udføre dokumen-

tation. Der er imidlertid også eksempler på udførere, der er positive over for

planlæggernes funktion som bindeled og kontrollør af deres dokumentation,

og som oplever processerne som tilstrækkeligt effektive.

Analysen finder ikke eksempler på, at interviewpersonerne forbinder en tvær-

faglig organisering, hvor sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter er tættere

på social- og sundhedsmedarbejdere med bedre og mere effektiv dialog med

visitationen, men der er oplevelser af, at integration af rehabiliteringsterapeu-

ter kan understøtte dokumentationsopgaverne i hjemmeplejen.

5.3

Stor afstand og begrænset adgang

Dialogen og samarbejdet om revisitation udfordres endvidere af den typisk or-

ganisatoriske adskillelse af de involverede funktioner, hvor medarbejderne

ikke kender hinanden, men samtidig er afhængige af hinanden for at udføre

deres roller i borgerforløbene. Oplevelsen i de fire casekommuner er, at der er

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

(eller har været) stor afstand og begrænset adgang mellem visitation og udfø-

rende personale i hjemmeplejen. Afstanden følger af kommunernes organise-

ring af myndighedsfunktionerne i centrale myndighedsafdelinger, men også af

kommunernes tilrettelæggelse af arbejdsgange og arbejdsdeling i visitations-

processerne. Det handler primært om to ting: At dialogen om borgerne foregår

igennem en planlægger samt at dialogen foregår skriftligt via omsorgssyste-

merne. Disse forhold udfordrer samarbejdet mellem funktionerne såvel som

oplevelsen af effektive processer omkring revisitation.

Oplevelsen i kommunerne er, at selve organiseringen af bestiller og udfører og

de forskellige rollefordelinger har skabt stor afstand mellem visitatorer og ud-

førere. Eksempelvis fortæller visitatorerne i Kolding, at der siden indførslen af

BUM-modellen er blevet opbygget en kultur i kommunen, hvor visitatorerne er

”diktatorer” af udførernes arbejde, og hvor der er ”lukkede skodder” imellem

faggrupperne. Rollefordelingen og den begrænsede adgang har ifølge visita-

torerne betydet, at udførerne betragter visitatorerne som ”de sure damer inde

på kontoret”. I Vejen Kommune beskriver visitatorerne sig i tråd hermed som

”bussemænd” over for udførerne, når de skal sikre borgeres retssikkerhed og

”holde styr på pengekasserne”.

Disse oplevelser af

samarbejdet følger

ligeledes af kravet

BUM-modellen på ældreområdet

BUM-modellen er en visitations- og økonomistyrings-

model, som blev introduceret med fritvalgslovgivnin-

gen i 2003. BUM-modellen adskiller følgende:

om skriftlighed i pro-

cesserne, som fylder

meget for alle tre

funktioner. I Vejen

Kommune, hvor al

dialog som udgangs-

punkt skal ske skrift-

ligt og via planlæg-

geren, anvender ud-

førere og planlæg-

gere begrebet ”for-

handlinger” om dia-

logen med visitatio-

nen. Her er oplevel-

sen, at det er nød-

vendigt at ”argu-

mentere for at få

den hjælp, vi skal

bruge”. Ligeledes i

de øvrige casekom-

Bestilleren:

Myndighedsfunktioner (fx visitatorer) som

vurderer borgers behov for hjælp og udmønter kom-

munens serviceniveau igennem tildeling af hjælp.

Udføreren:

En kommunal eller privat leverandør af

praktisk hjælp og personlig pleje, som har ansvar for

at levere og dokumentere den visiterede hjælp.

Modtageren:

Borgeren, som modtager hjælpen.

muner synes det skriftlige element i dialogen om revisitation at udfordre et ef-

fektivt samarbejde mellem funktionerne. Det illustrerer eksemplet her:

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Det skriftlige går fuldstændig galt. Selvfølgelig skal vi kunne skrive

til hinanden, og vi skal også dokumentere, men det, der flyver fem

og tilbage, det fungerer ikke. Det er konfliktoptrappende at skrive

frem og tilbage.

(Visitator, Kolding)

Foruden de oplevede udfordringer med udførernes skriftlige kompetencer

skyldes det ifølge interview også, at visitatorer og udførere kommunikerer i

forskellige faglige termer samt har forskellig viden om og perspektiver på ind-

satserne og borgerne. Som citatet ovenfor viser, er skriftligheden i dialogen i

sig selv en kilde til et samarbejde, der er præget af misforståelser og konflik-

ter, som er forbundet med højt tidsforbrug på revisitationsprocesserne, og

som yderligere bidrager til at udbygge afstanden mellem faggrupperne. Ikke

mindst fordi det fra udførernes perspektiv er en grundlæggende udfordring på

skrift at beskrive de konkrete forhold og nuancer, som karakteriserer borgerne

og hjemmene, og som har indvirkning på leveringen af hjælpen.

Den store organisatoriske, faglige og relationelle afstand er der et stort ønske

om at gøre op med i Kolding, Assens og Kerteminde, som har foreløbige erfa-

ringer med at reducere afstanden og øge adgangen via forsøg med forskelige

former for selvvisitation.

5.4

Delvist decentralt organiserede visitatorer

I Kerteminde, Kolding og Assens Kommuner arbejder man aktuelt med at imø-

dekomme de beskrevne udfordringer med stor afstand samt manglende ad-

gang og relationer mellem visitation og udførerled i processerne om visitation.

I Vejen er der ikke på interviewtidspunktet iværksat lignende aktiviteter, men

kommunen fortæller, at de arbejder på, at visitatorerne i større omfang kom-

mer ud i hjemmeplejegrupperne på tværfaglige møder. Oplevelsen blandt le-

dere, visitatorer, planlæggere og udførere er generelt set, at man lykkes med

det, man gerne vil, og at de eksisterende arbejdsgange fungerer. Adspurgt er

de interviewede planlæggere også positive over at få visitatorerne tættere på,

da forventningen er, at det vil give bedre fælles forståelse for hverdagen og

borgerne samt hurtigere dialog om justeringer af hjælpen.

Blandt de tre øvrige casekommuner er der to eksempler på tiltag rettet mod at

skabe et bedre samarbejde mellem visitation og udførerled på servicelovsom-

rådet og på at skabe mere effektive processer omkring revisitation. I Kolding

og Assens er der foreløbige erfaringer med, at visitatorerne har fysisk tilstede-

værelse decentralt igennem faste ugentlige arbejdsdage i den/de hjemmeple-

jegrupper, de er tilknyttet. Og i alle tre casekommuner er der foreløbige erfa-

ringer med, at visitatorerne deltager på ugentlige tværfaglige møder i den

hjemmeplejegruppe, de er tilknyttet. I Kolding Kommune gælder disse tiltag

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

også for den private leverandør, som deltager i det projekt, tiltagene indgår

som prøvehandlinger i.

Erfaringerne med de to typer tiltag på tværs af de tre casekommuner er ensly-

dende, at en øget decentral organisering af visitatorerne bidrager til bedre

samarbejde og mere effektive revisitationsprocesser. To centrale årsager her-

til er, at dialogen om borgerne foregår direkte mellem visitator og udførende

social- og sundhedsmedarbejder, samt at dialogen foregår mundtligt frem for

skriftligt. Det fremgår eksempelvis af følgende citat:

Jeg synes, det er skønt. Jeg hujer af det her samarbejde. Jeg får

lov at se [visitatorerne]. […] Det med, at vi ser hinanden i øjnene.

Det skrevne sprog er godt, men det med at kunne se mimik og to-

nefald gør meget for kommunikation og relationer.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Assens)

Disse forhold betyder endvidere, at faggrupperne har skabt relationer, som

påvirker det øvrige samarbejde positivt. Det at tale sammen ansigt til ansigt

skaber kendskab til hinanden og hinandens arbejdsopgaver samt forskellige

perspektiver på borgerne.

Oplevelsen blandt interviewpersonerne er således, at tiltagene bidrager til at

skabe en fælles forståelse og et fælles sprog omkring borgerne. For visitato-

rerne betyder det, at dialogen i langt mindre grad end tidligere handler om, at

udførere beder om ”mere tid”. Ved at få begrundelserne for bevillingerne fra

visitator får de bedre forståelse for afgørelserne, for indholdet af ydelserne og

”at man ikke bare kan søge om alt”, som en planlægger formulerer det. For

planlæggere og udførere betyder det omvendt, at visitatorerne har fået ”bedre

indblik i minutterne” – altså den betydning, den visiterede tid har for leverin-

gen af hjælpen – samt at visitatorerne har fået bedre indblik i (de konkrete for-

hold der har betydning for) borgerforløbene.

Tiltagene og erfaringerne hænger sammen med en organisering af visitationen

efter hjemmeplejens geografiske områder, hvormed faste visitatorer er tilknyt-

tet enkelte hjemmeplejegrupper – og de borgere, der får hjælp i det område.

Kendskab til borgerne giver visitatorerne bedre forudsætninger for at vurdere

begrundelserne for ændring i hjælpen og give sparring på borgerforløbene.

For udførerne og planlæggerne betyder visitatorernes indblik i borgerne, at de

bruger langt mindre tid på at forklare detaljerne i borgerforløbene ved hver

anmodning om justering. Det illustrerer dialogen herunder:

1: Det virkede så fjernt. Det var ikke altid, [visitatorerne] havde den

der forståelse for de ting, vi bad om.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

2: Det var svært at få et ordentligt samarbejde, fordi det var så

mange [visitatorer], vi skulle have fat i.

3: Og det hele skulle foregå på skrift. Det er svært at få beskrevet

nøjagtigt. Når man snakker, siger de: ”Nå, er det bare det?”.

(Kommunale planlæggere, Kolding)

De interviewede udførere i Kolding bemærker imidlertid, at deres samarbejde

med visitatorerne er uændret, fordi ”de sidder oppe med sygeplejerskerne”,

og dermed oplever de ikke at have direkte samarbejde med dem. For andre af

de interviewede udførere er samarbejdet, fx via tværfaglige møder, forbundet

med en oplevelse af, at visitatorerne nu udviser større tillid til deres faglighed

og vurderinger af borgerne. Når visitatorerne er tættere på hjemmeplejen og

borgerforløbene, får de desuden en mere vejledende end bestillende rolle,

som også visitatorerne ser positivt på.

Mindre afstand og øget adgang forbinder interviewpersonerne med et reduce-

ret tidsforbrug på processerne omkring revisitation. Alle funktioner oplever at

bruge mindre tid på at skrive frem og tilbage via omsorgssystemet. Visitato-

rerne kan ofte revisitere, mens de deltager på møderne, og planlæggerne op-

lever, at hurtige justeringer letter deres planlægningsopgave.

Der er dog som følge af ressourceknapheden i visitationen også en opmærk-

somhed blandt visitatorerne på, at deres deltagelse på møderne og tilstede-

værelse i hjemmeplejen skal være relevant for at prioritere det og derfor evt.

foregå mere ad hoc. Derudover oplever de fortsat behov for fleksibel arbejds-

deling visitatorerne imellem, herunder at tage opgaver uden for den faste

hjemmeplejegruppe, de er tilknyttet. Det skyldes, at nogle hjemmeplejeområ-

der er større end andre, eller har en anden borgertyngde, og nogle visitatorer

derfor naturligt vil sidde med flere opgaver.

5.5

Delvis decentralisering af

visitationskompetence

I analysen indgår også et eksempel på delvis decentralisering af visitations-

kompetencen. På interviewtidspunktet er der foreløbige erfaringer med tilta-

get i Kolding Kommune, hvor planlæggere i såvel den kommunale hjemmepleje

og en privat leverandør af hjemmepleje på forsøgsbasis har fået kompetence

til at revisitere udvalgte servicelovsydelser. Boks 5.1 viser, hvilke konkrete

ydelser det gælder.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 5.1

Oversigt over ydelser efter servicelovens § 83, som planlæg-

gerne har kompetence til at revisitere i Kolding Kommune

I Kolding Kommune foregår processerne omkring revisitation dermed sådan, at

det udførende personale henvender sig til planlæggeren, når de observerer et

behov for at ændre i den hjælp, som en borger er bevilget. Frem for at invol-

vere visitator i processen kan planlægger nu opdatere tilstandene, foretage

justeringer i ydelserne og justere kørelisten herefter i en og samme arbejds-

gang. Tiltaget skal ses i sammenhæng med, at planlæggerne kan få sparring

fra visitatorerne på deres faste arbejdsdage i hjemmeplejen, og at planlægger

og visitator har et ugentligt møde, hvor de gennemgår den forgangne uges re-

visitationer, herunder planlæggers vurderinger og begrundelser. Efterfølgende

udformer og udsender visitator et afgørelsesbrev til borgeren, hvis justeringen

kræver det.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

De foreløbige erfaringer med tiltaget er positive blandt de interviewede plan-

læggere og visitatorer. På interviewtidspunktet har der ikke været nogle revi-

sitationer, hvor visitator har været uenig i planlæggers vurdering, og der har

også kun været eksempler på nedjusteringer af hjælpen – det gælder såvel i

den kommunale som den private leverandør. For planlæggerne har tiltaget

ikke reduceret tidsforbruget på dialogen om revisitation, fordi de nu foretager

justeringen, hvor de før skulle sende en besked til visitationen. Men de inter-

viewede visitatorer oplever, at den ændrede arbejdsgang i høj grad har med-

ført et reduceret tidsforbrug på dialogen om revisitation. De fortæller, at de

har langt færre opgaver/advis’er i omsorgssystemet end tidligere, og de er

meget positive over for ikke at bruge deres tid på at ”skrive frem og tilbage

om småting”, som de udtrykker det. Fælles er en oplevelse af, at processerne

omkring revisitation foregår langt smidigere og mere effektivt end tidligere,

hvilket betyder, at borgerne hurtigere bevilges hjælp, der modsvarer (løbende

ændringer i) deres behov. For det udførende personale har ændringerne dog

ikke gjort den store forskel, da de også før henvendte sig til planlæggeren.

5.6

Dialog med sygeplejen om overdragede

sundhedslovsopgaver

Som beskrevet er de fire casekommuner i analysen organiseret med en de-

central visitationsmodel på sundhedslovsområdet. Det betyder, at dialogen

om revisitation af overdragede sundhedslovsopgaver foregår mellem hjemme-

plejen (oftest planlægger eller udførende social- og sundhedsassistenter) og

sygeplejen (enten en central koordinator/visitator eller den ansvarlige udfø-

rende sygeplejerske). Disse processer foregår således sideløbende med pro-

cesserne på servicelovsområdet.

Planlæggerne fortæller, at dialogen ofte starter, når opgaven overdrages til

hjemmeplejen, hvor det er planlæggerens opgave at vurdere tiden til ydelsen

og lægge ydelserne ind på kørelisterne (ligesom på servicelovsområdet). For

planlæggerne i Kolding og Vejen, hvor hjemmeplejen er aktivitetsstyret, og As-

sens, hvor hjemmeplejen er rammestyret, fylder denne proces meget i hverda-

gen. De fortæller, at de bruger meget tid på dialogen med sygeplejen om den

tid, de visiterer med de overdragede ydelser. Det skyldes en oplevelse af, at

sygeplejen ofte visiterer mindre tid, end hjemmeplejen skal bruge til at levere

ydelsen. Det er vigtigt for planlæggerne at sikre tilstrækkelig tid til sundheds-

lovsydelserne, fordi det har betydning for økonomien i hjemmeplejen. Hvis de

leverer mere tid, end der er visiteret, medfører det et underskud. Økonomisty-

ringen i sygeplejen kan dog give incitament til at visitere mindre tid, fordi pen-

gene følger med ydelsen over i hjemmeplejen. I Vejen handler det om, at hjem-

meplejen har et rammebudget på overdraget sygepleje, som påvirker deres

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

budget på servicelovsydelser, hvilket ifølge planlæggerne giver incitament til

at rehabilitere, men i praksis også til at afvise overdragede sygeplejeopgaver.

Uagtet økonomistyringsmodeller på service- og sundhedslovsområdet er op-

levelsen blandt planlæggerne, at de skal ”forhandle” og ”kæmpe” med syge-

plejerskerne om den visiterede tid, som de med deres ord oplever ”kan finde

på at snyde lidt” ved fx at give 2 minutter til en ydelse, som hjemmeplejen i

deres optik bør få 10 minutter til. Det er også en udfordring, når denne dialog

foregår med koordinatoren i sygeplejen, fordi vedkommende ikke har samme

indsigt i borgerne som de udførende sygeplejersker. Derfor oplever de dialo-

gen omkring revisitation af sygeplejeydelser som besværlig og tidskrævende.

Når borgerens behov for sygepleje ændrer sig, fx hvis et sår er helet op, fore-

går processen ved, at udførerne i hjemmeplejen opdaterer helbredstilstanden i

tilstandshjulet (beskrevet for funktionsevnetilstande i afsnit 5.1) og skriver en

besked til sygeplejen for at få ændret ydelsen. I nogle tilfælde må social- og

sundhedsassistenterne godt selv skrive direkte til sygeplejen, men ifølge in-

terview foregår dialogen ofte via planlæggeren, der altså også fungerer som

bindeled mellem udfører og myndighed på sundhedslovsområdet.

I Assens, hvor hjemmeplejen ligesom sygeplejen er rammestyret, har planlæg-

gerne selv mulighed for nedjustere overdragede sygeplejeydelser, hvilket gi-

ver fleksibilitet i den løbende justering af hjælpen. Ved behov for opjustering

skal de derimod kontakte sygeplejen, da det betragtes som en forværring i

borgerens tilstand. De oplever imidlertid lang ventetid i sygeplejen på at få vi-

siteret og afsluttet ydelser. Ifølge planlæggere og visitatorer er det samtidig

en udfordring, at visitatorerne fremover er delt op i servicelov og sundhedslov,

og at de visitatorer, der har decentral tilstedeværelse i hjemmeplejen, ikke kan

visitere efter begge lovgivninger, men kun efter serviceloven.

5.7

Opsummering

Analysen af dialog og samarbejde om justering/revisitation tager afsæt i det

eksempel, hvor henvendelsen om behovet for at justere den hjælp, borgeren

er bevilget, sker fra det udførende personale i hjemmeplejen. Analysen viser,

at denne dialog med visitationen eller sygeplejen typisk foregår gennem plan-

læggeren i hjemmeplejen. Det skyldes ifølge interviewpersonerne, at de udfø-

rende social- og sundhedsmedarbejdere ikke alle har de fornødne kompeten-

cer til at varetage den krævede dokumentationsopgave og den efterfølgende

dialog, som foregår skriftligt via omsorgssystemerne.

Oplevelsen på tværs af faggrupperne er, at processerne omkring revisitation

er tunge og tidskrævende, hvilket har konsekvenser for borgerforløbene, fordi

hjemmeplejen ikke får visiteret den tid og de ydelser, de leverer. Flere af de

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

udførende social- og sundhedsmedarbejdere ønsker selv at varetage doku-

mentationen og dialogen med visitationen, såfremt de får tilstrækkelig oplæ-

ring i FSIII, tid og devices, der understøtter dette.

Tre af fire casekommuner har foreløbig gode erfaringer med at reducere af-

standen og øge adgangen mellem visitator og udførende personale igennem

delvis decentral organisering af visitatorer ved hhv. tværfaglige møder og fa-

ste arbejdsdage i hjemmeplejen. Erfaringen er, at det sikrer en bedre dialog og

gensidig forståelse mellem visitatorer og udførere og reducerer tidsforbruget

på dokumentation (i form af kommunikation) – og således at det understøtter

mere effektive revisitationsprocesser. Én casekommune er i gang med at gen-

nemføre et forsøg, hvor planlæggeren i kommunal og privat leverandør får

kompetence til at revisitere ydelser inden for serviceloven, hvilket ligeledes

foreløbig forbindes med mere effektive revisitationsprocesser og reduceret

tidsforbrug på skriftlig dialog om justeringer/revisitation.

Endelig viser kapitlet, at også dialogen med sygeplejen (typisk en central ko-

ordinator) via omsorgssystemerne om revisitation og justeringer af visiteret tid

af overdragede sygeplejeydelser er forbundet med et højt tidsforbrug blandt

planlæggerne i hjemmeplejen, der også her fungerer som bindeled mellem ud-

fører og myndighed.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Diskussion af udfordringer,

muligheder og alternativer

Dette kapitel samler op på de foregående kapitlers beskrivelser af proces-

serne i forbindelse med visitation og revisitation samt de udfordringer og mu-

ligheder, der er forbundet hermed. Derefter diskuteres interviewpersonernes

ønsker til og perspektiver på alternativer til nuværende visitationsmodeller,

herunder adskillelsen mellem bestiller- og udfører-funktionerne.

6.1

Udfordringer

Analysen har beskrevet processerne før, under og efter visitation af indsatser

efter serviceloven (§§ 83 og 83a) og til dels sundhedsloven (§ 138) med afsæt

i et fiktivt eksempel på et borgerforløb, hvor en borger udskrives fra sygehus

til pleje og sygepleje i hjemmet. Disse processer rummer en del udfordringer

for de involverede funktioner (primært er udførende social- og sundhedsmed-

arbejdere, planlæggere og visitatorer interviewet i forbindelse med analysen).

Udfordringerne starter med en praksis, hvor den første bevilling af hjælp efter

borgerens udskrivelse fra sygehus oftest sker som skrivebordsvisitation på

baggrund af sygehusets vurdering (plejeforløbsplanen) og ikke på baggrund af

et fysisk møde med borgeren. Det bevirker, at bevillingerne ikke altid stemmer

overens med borgerens aktuelle funktionsniveau, der også ofte ændrer sig i

tiden efter udskrivelsen. Oplevelsen er, at visitatorerne i høj grad bevilger

hjælp (og altså træffer individuelle, konkrete afgørelser) på baggrund af an-

dres faglige vurderinger af borgerens behov. Det gælder såvel under udskri-

velse som under rehabiliteringsforløb og generelt, hvilket opleves som unød-

vendigt bureaukratisk, som citatet her illustrerer:

Jeg kan få lyst til at tænke, at der sidder en visitator og trykker på

knapper, fordi det har man besluttet, at en assistent eller planlæg-

ger ikke må. Det er langt fra alle [borgere], hvor de [visitatorerne] er

ude og lave en vurdering. Det er på baggrund af det, medarbejde-

ren skriver, så det er egentlig rent proforma, at visitationen skriver

et visitationsbrev.

(Rehabiliteringsterapeut, Assens)

De udførende medarbejderne i hjemmeplejen oplever endvidere, at casekom-

munernes bevillingsstrukturer i enkeltydelser med tidsangivelser ikke tager

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

højde for den kompleksitet, de første besøg hos en nyudskrevet borger kræ-

ver – og heller ikke for øvrige borgere, som kan være svære at hjælpe. Det fru-

strerer udførerne, som ofte også oplever, at det netop er ved disse borgerfor-

løb, at de skal bruge meget tid på at argumentere for mere tid over for visitati-

onen – dette til trods for, at borgerens funktionsniveau er velkendt og veldo-

kumenteret, fx at de har demens, Parkinsons eller sclerose. Den oplevelse er

dialogen herunder et eksempel på.

1: Hvorfor skal jeg dokumentere lang latenstid, når de [visitato-

rerne] ved, at hun er dement?

2: Det er en del af at være dement.

1: Ja, så man kan tale ud fra vores erfaringer, uden at vi skal til at

argumentere. Så vi ikke bruger så lang tid på dokumentation. Jeg

ved godt, nogle [udførere] vil have mere tid, men størstedelen vil

have tid, fordi der er behov for det. Så de stolede mere på os.

3: Ja, vi har været i faget i så mange år, at vi kender til det.

4: Ja, det er ikke for sjov, at vi skriver [til visitationen].

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Vejen)

Når udførerne skal argumentere for behovet for mere tid over for visitationen

som i eksemplet ovenfor, ser de det som udtryk for manglende tillid til deres

faglige vurderinger af borgerne. Denne argumentation forbinder de ligeledes

med stort tidsforbrug på dokumentation. Der er dog også en oplevelse af, at

udførerne har begrænset indblik i baggrunden for bevillingerne. Det er ikke

gennemskueligt for dem, hvordan visitatorerne kommer frem til at bevilge de

indsatser med en tidsangivelse, som de oplever, ikke matcher behovet for

hjælp. Udførerne har ofte ikke indblik i ’hvad der udløser det ene og det andet’,

hvilket udfordrer deres forståelse for bevillingerne og bl.a. kommer til udtryk

som frustration over visitatorernes praksis.

De udførende medarbejdere forbinder i høj grad bevillingsstrukturerne med

minuttyranniet – at arbejde efter minutiøst planlagte kørelister, der efterlader

begrænset rum til fagligt skøn i borgerkontakten, og som ikke levner tid til do-

kumentation af ændringer i borgerens funktionsevne (eller øvrige dokumenta-

tionsopgaver). Det gør, at det udførende personale reduceres fra fagprofessi-

onelle til udførere af ydelser, som visitatorerne i detaljer har bestilt. Opfattel-

sen er samtidig, at minutiøse kørelister fremmer fokus på ydelser og økonomi-

styring frem for borgerens daglige behov, hvilket er stressende og fagligt util-

fredsstillende for de udførende medarbejdere. Disse medarbejdere er således

udfordrede af at have begrænset indflydelse på den hjælp, de skal levere til

borgerne. Det gælder processerne under såvel som efter visitation.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

En anden udfordring vedrører organiseringen af visitation og udførerled. Af-

standen til de centralt organiserede visitatorer er kombineret med en begræn-

set adgang, hvor henvendelsen – og den evt. efterfølgende dialog – om juste-

ringer i hjælpen sker fra udføreren gennem en planlægger til visitator. Årsagen

hertil er en oplevelse af, at det udførende personale ikke har de fornødne

kompetencer til fagligt at vurdere, begrunde og dokumentere (ændringer i) en

borgers funktionsevne. Kravet om skriftlighed i dokumentationen og dialogen

om borgeren udbygger afstanden mellem faggrupperne og er ikke forbundet

med effektivt samarbejde og processer omkring revisitation. Snarere forbinder

faggrupperne det med et højt tidsforbrug brugt på dialog, der tager form som

dokumentation i omsorgssystemerne.

Oplevelsen i casekommunerne er, at disse visitationsprocesser samt arbejds-

tilrettelæggelsen har konsekvenser for medarbejderne i hjemmeplejens trivsel

og arbejdsglæde og derved også for udfordringerne med at fastholde og til-

trække arbejdskraft.

6.2

Muligheder

På baggrund af de oplevede udfordringer har interviewpersonerne flere per-

spektiver på og ønsker til at forbedre processerne omkring visitation og revisi-

tation. Datamaterialet varierer en del, men der ses to gennemgående tendenser:

Den ene handler om at udvikle nye samarbejdsflader og arbejdsgange, der

sikrer et tættere samarbejde mellem bestiller og udfører – konkret i form af fa-

ste møder og arbejdsdage samt bedre personlige relationer mellem (på den

ene side) visitatorerne fra kommunens myndighedsafdeling og (på den anden

side) det udførende personale i hjemmeplejen.

Den anden handler om at øge det udførende personales ansvar og faglige

skøn i borgerforløbene og indflydelse på den konkrete hjælp, som borgeren er

visiteret til, og som de skal levere i det daglige – konkret i form af bredere og

mere fleksible bevillinger, ikke mindst til borgere, der udskrives fra sygehus,

med fald i funktionsniveau samt mere fleksibilitet i løbende justering af indsat-

ser og tid decentralt. Det skal også understøtte en planlægning med ’besøg’

på kørelisterne frem for minutangivne ydelser. Det viser eksemplet her:

VI har før snakket om det der minuttyranni, og hvis man kunne

komme væk fra det, hvor vi bare kunne sige, at [borger] skal have

hjælp, [borger] skal have hjælp, og [borger] skal have hjælp. Dem

kører du ned og tager, men du behøver ikke at vide, hvor lang tid du

har. Du går ind og ser på borgeren og ser: i dag har du brug for et

bad. Det kan godt være du [borger] ifølge planen først skal i bad

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

torsdag, og det er tirsdag, men du [borger] har brug for det.

(Kommunal planlægger, Kolding)

Hensigten er, at den leverede hjælp i højere grad tager afsæt i udførernes vur-

dering af borgerens daglige behov frem for de ydelser, som borgeren er visi-

teret til. Interviewpersonerne i hjemmeplejen peger på to centrale forudsæt-

ninger herfor. Det ene er, at en omlægning af arbejdstilrettelæggelsen vil

kræve kompetenceudvikling inden for dokumentationsdelen samt tilvænning

og kulturændring blandt de udførere, som har vænnet sig til kørelistens

stramme rammer. Det illustrerer citaterne her:

Den største gevinst, som jeg ser det, er, at vi går væk fra minutty-

ranni. Men det kræver virkelig også en kulturændring i vores sy-

stem, for kollegaerne er skolet til, at ”hvis der ikke står, jeg skal

tømme affaldspose, så gør jeg det ikke”. Det bliver et kulturchok for

nogen, og andre siger ”det bliver dejligt”.

(Planlægger, Assens)

Vi skal have lov til at være professionelle, vi kender det jo godt.

Men lige pludselig at stå med ansvaret, det er taget fra os, så vi

skal lære at tage det tilbage igen.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejder, Kolding)

Her er det også et opmærksomhedspunkt, at social- og sundhedshjælper- og

assistentgrupperne i kommunerne ofte beskrives som uhomogene kompeten-

cemæssigt, og ikke mindst at en stor del af arbejdskraften i hjemmeplejen be-

står af ufaglærte og vikarer. Det bevirker, at det udførende personale vil have

forskellige forudsætninger for at påtage sig mere ansvar.

Den anden forudsætning for øget decentralt ansvar er ifølge det udførende

personale en organisering af hjemmeplejen i mindre, faste teams. Det under-

støtter kontinuitet i borgerkontakten, hvilket øger udførernes kendskab til bor-

gerne. Kendskab til borgeren giver bedre forudsætninger for kritisk at kunne

reflektere over en borgers behov for hjælp samt at kunne vurdere og be-

grunde ændringer i hjælpen. Altså har organisering betydning for udførernes

muligheder for at udføre faglige skøn og varetage dokumentationsopgaven i

forbindelse med revisitation.

Analysen identificerer flere muligheder for at gentænke nuværende visitati-

onsmodeller og -praksis inden for gældende lovgivning med afsæt i interview-

personernes (foreløbige) erfaringer med og ønsker til forbedringer af proces-

serne omkring visitation og revisitation (se afsnit 6.4).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

6.3

Alternativer

Analysen har også undersøgt interviewpersonernes perspektiver på alternati-

ver til eksisterende visitationsmodeller. Disse handler primært om at øge an-

svaret i udførerleddet og at redefinere visitatorrollen.

Nogle af de interviewede udførere i hjemmeplejen har stort ønske om at få

mere ansvar for bevillingerne af hensyn til at sikre, at de stemmer overens

med behovet i borgerkontakten. Det gælder bl.a. social- og sundhedsmedar-

bejderne i Kolding og Kerteminde, som udtrykker ønske om i langt højere grad

end i dag at definere indholdet af den hjælp, de skal levere til borgeren.

Samme perspektiv går igen blandt de (få) interviewede sygeplejersker og re-

habiliteringsterapeuter og til dels også visitatorer på tværs af Assens, Kolding

og Kerteminde Kommuner. Det samlede argument er, at det er udførerne, der

har førstehåndskendskab til borgerne og til leveringen af hjælp til borgerne.

Derfor har de det bedste vidensgrundlag for at vurdere, hvilke indsatser bor-

ger har behov for, og hvilken tid udførerne skal bruge for at kunne levere hjæl-

pen på borgerens præmisser. Det illustrerer følgende interviewuddrag:

Interviewer: Så hvem burde have ansvaret for at kigge på borger i

forhold til, hvad der skal visiteres?

1: Dem der kommer i hjemmet.

2: Det skal vi.

3: Hvis man kan få lavet [mindre] teams.

Interviewer: Hvis der er et hjem, der er lidt sværere, og borgeren vil

have tre bad om ugen, men jeres faglige vurdering er ét bad om

ugen – vil I have det fint nok med at skulle sige det til borgeren?

1: En god dialog, hvor man kan sige: ”Det er det, vi kan tilbyde”.

2: Vi har de rammer, vi har, det ved de.

Interviewer: Så længe der er et indsatskatalog, og I kan sige, at det

her er der mulighed for, så vil I ikke have et problem?

1: Nej, så er det sådan, det er.

4: Hvis de også kan læse det sort på hvidt.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Kolding)

Som interviewuddraget illustrerer, vurderer nogle af de interviewede udførere,

at de kan være både bestillere og udførere inden for rammerne af et budget

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

og et serviceniveau. I citatet kan det imidlertid lyde, som om interviewperso-

nerne sætter skøn under regel eller det udmeldte serviceniveau, hvilket ikke er

pointen med at gengive citatet. Pointen er, at det udførende personale qua

deres kendskab til borgeren vurderer, at de bør få mere ansvar for at definere,

hvilken hjælp borgeren skal bevilges.

De peger bl.a. på en ’visitation til døren-model’, som fremgår i eksemplet ne-

denfor. Her træffer visitator (skriftlig) afgørelse om, hvorvidt borger er beretti-

get til hjælp eller ej, hvorefter det er det udførende personales ansvar som

team at definere indholdet af hjælpen sammen med borgeren:

1: Så vil det være: Mie, har hun brug for hjælp, ja eller nej fra visita-

tor. Og så beslutter vi, hvad hjælpen skal være, med borgeren. […]

Vi skulle have sparringspartnere – det har vi jo allerede. Men som

udgangspunkt når man har en uddannelse, så har man også en

kompetence til at træffe beslutninger.

Interviewer: Kan i forestille jer nogle udfordringer ved både at be-

stille og udføre hjælpen?

1: Ja, hvis man træffer en afgørelse om noget, man ikke synes er

nødvendigt, og borgeren ikke er enig. Men man skal jo stole på sin

faglige kunnen.

2: Også interne uoverensstemmelser [i teamet]. Mit og dit syn er

forskelligt. Men afgjort vil det være til det bedre, hvis vi får mere

medindflydelse.

Interviewer: Men det lyder ikke, som om I er bekymrede for at være

i et hjem og skulle sige, at borgeren ikke kan få hjælp?

1: Det gør vi jo allerede, hvis der er blevet truffet en afgørelse. Vi

står på mål.

Interviewer: Så det hjælper ikke, at det er visitators navn der står på

papiret?

1: Nej, vi kommer fra kommunen alle sammen.

2: Man kunne selvfølgelig godt tænke, at nogen hjem, hvor relatio-

nen er bedre, at der skal hun [borgeren] have hjælp til lidt mere.

1: Men der kan man drøfte det på et holdmøde.

(Udførende social- og sundhedsmedarbejdere, Kerteminde)

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Enkelte interviewpersoner peger på, at hvilken faggruppe, der kan lave vurde-

ringen, bør afhænge af det enkelte borgerforløb. Er det fx et stabilt forløb, vil

en social- og sundhedsassistent kunne varetage opgaven, mens det ved et

komplekst forløb bør varetages af en professionsbachelor forudsat en integre-

ret tværfaglig organisering. Blandt disse interviewpersoner er iagttagelsen

altså, at det ikke nødvendigvis kræver en visitator at sikre borgers retssikker-

hed inden for de givne rammer, fordi det er udførerne i hjemmene, som har

det bedste kendskab til borgerne.

Netop nærheden mellem udfører og modtager er argumentet imod en model,

hvor det udførende personale får øget ansvar for bevillingerne. Interviewene

rummer flere kritiske perspektiver fra planlæggere, visitatorer og ledere, men

også enkelte udførere. Her er perspektiverne, at det udførende personale i

hjemmeplejen ikke har forudsætninger for at varetage (en eller anden grad af)

visitationsopgaven. Enkelte visitatorer vurderer, at dette også gælder øvrige

udførere som sygeplejersker, mens eksempelvis Kerteminde på interviewtids-

punktet har planer om at kompetenceudvikle rehabiliteringsterapeuterne til at

visitere rehabiliteringsforløb.

Forventningen er, at den reducerede armslængde mellem bestiller og modta-

ger vil udfordre et ensartet serviceniveau i kommunen. Ifølge flere interview-

personer er nogle borgere og pårørende bedre til at stille krav end andre, lige-

som nogle hjem er hyggeligere at være i end andre, hvilket ifølge visitatorer –

og til dels også udførere – vil betyde, at borgerne ikke er lige stillet. Blandt vi-

sitatorerne er betragtningen, at det er armslængden til modtageren, der gør,

at de kan træffe nøgterne, individuelle vurderinger. Det fremgår eksempelvis

af dialogen her:

1: Det er en borger – det er ikke en klient, patient eller ven. Der er

en distance.

2: Der er en distancering, der gør, at man kan være nøgtern.

1: Der er nogle hjem, hvor det som visitator er nemmere komme end

andre hjem, men der skal ikke være forskel i det, vi visiterer. De skal

have det, de har brug for. Det er konkret individuel vurdering.

3: Det giver god mening, at hvis man kommer i et hjem hver dag, og

der er rart at være, så gør man mere. Hvis borgeren er sur, så ikke

helt. Der er det nemmere for os.

(Visitatorer, Vejen)

Perspektiverne på udførerne er, som citatet også illustrerer, at de både er til-

bøjelige til at ville give mere hjælp, end borger har brug for, og at de er tilbøje-

lige til at nedjustere hjælpen. Udførerne har i dette perspektiv altså hverken

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

kompetencer eller objektivitet til at træffe uvildige beslutninger i de hjem, hvor

de udfører hjælpen, i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder.

Det vurderes at have konsekvenser for serviceniveauet og borgers retssikker-

hed. Opfattelsen er dog på den anden side af diskussionen, at heller ikke visi-

tatorer kan garantere et ensartet serviceniveau og uvildighed i afgørelserne.

Oplevelsen blandt udførere og planlæggere er nemlig vilkårlighed i tildelingen

af hjælp, hvor der kan være stor forskel på, ”hvilken visitator man får fat i”. Det

gælder både i forhold til bevilling og efterfølgende justering, hvor nogle bor-

gere kan få mere eller mindre end andre.

Der er dog omvendt også flere interviewpersoner, som ønsker at bløde op for

visitatorfunktionen som centralt organiseret bestiller af detaljerede ydelser og

ønsker at øge udførernes indflydelse på hjælpen. Betragtningen blandt disse

interviewpersoner, herunder fx lederne i Assens og Kerteminde samt til dels

visitatorerne i Kolding, er, at der for nuværende er brug for en visitators faglig-

hed og opgaveløsning, men at visitatorerne skal have en decentral placering.

Endvidere skal visitatorerne have en anden rolle som koordinatorer og spar-

ringspartnere i et tværfagligt team, hvor de

rådgiver

frem for

bestiller

. I Kerte-

minde er den interviewede leder enig i ændringen i visitatorernes funktionsbe-

skrivelse, men vurderer det vigtigt, at visitatorerne fortsat er centralt organi-

serede sammen og ansat under en myndighedsleder af hensyn til armslæng-

deprincippet og monofagligt miljø.

I forhold til uvildigheden over for kommunale og private leverandører (jf. kra-

vet om frit valg i SEL § 83) spiller det givetvis en rolle for diskussionen af mu-

ligheder og alternativer, at kun Kolding Kommune samarbejder med private le-

verandører på praktisk hjælp og personlig pleje. Kolding er dog samtidig case

på, at det godt kan lade sig gøre at sikre konkurrencelighed og behandle leve-

randørerne lige i mere decentrale visitationsmodeller, idet de har fast tilknyt-

tede visitatorer med decentral tilstedeværelse hos både kommunal og privat

leverandør, ligesom også planlæggerne i den private leverandør (der indgår i

projektet) har fået kompetence til at revisitere ydelser (se afsnit 5.5).

Størstedelen af de interviewede visitatorer (men ikke alle) har dog svært ved

at se sig i en mere decentral rolle med tanke på principperne om armslængde.

De udtrykker bekymring for, om de kan bevare armslængden til leverandører-

ne og modtagerne, når de er decentralt organiserede. Endvidere er de bekym-

rede for mange andre opgaver end det, der vi ligge i et hjemmeplejeteam, som

de også løser som myndighedsfunktion og ikke kun er visitation efter SEL §§

83 og 83a (se også kapitel 2). I udviklingen mod øget decentral organisering

peger de derfor på et behov for monofagligt fælleskab for at understøtte ar-

bejdsdeling, uvildighed i afgørelserne og ensartet serviceniveau på tværs af

kommunens hjemmeplejegrupper. Visitatorerne fremfører desuden et yderli-

gere argument, som er, at decentralisering af visitationskompetencen ikke

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

fjerner, men blot flytter administrationen, herunder opgaven med at udarbejde

skriftlige afgørelser baseret på konkrete, individuelle vurderinger.

6.4

Opsummering

Opsummerende er det, som udfordrer interviewpersonerne i casekommuner-

nes udførerled, i) at de ikke altid oplever, at den hjælp, som borgeren bliver

bevilget, modsvarer borgerens reelle behov for hjælp, ii) at de oplever at

skulle bruge meget tid på skriftlig argumentation frem og tilbage om, hvilken

hjælp borgeren skal have, og iii) at de ikke oplever at have tilstrækkelig indfly-

delse på indholdet af den hjælp, de skal levere, og den tid de har fået til det.

Her er der igangværende udviklinger i nogle af casekommunerne, bl.a. i for-

hold til at sikre mere rummelige bevillinger samt et tættere samarbejde mellem

visitatorer og (kommunale og private) leverandører af hjemmepleje, der i nogle

– men ikke alle – kommuner er organiseret tværfagligt.

Diskussionen af alternativer til eksisterende visitationsmodeller peger primært

på i) interviewpersonernes ønsker om, at det udførende personale – forudsat

en organisering af hjemmeplejen i faste, tværfaglige teams – får øget indfly-

delse på at definere indholdet af den hjælp, borgeren bevilges, samt ii) en re-

definering af visitatorrollen som rådgiver frem for bestiller. Et egentligt opgør

med adskillelsen af bestiller- og udfører-funktionerne – og den model, hvor

det er visitator, der træffer beslutning om, hvorvidt en borger er berettiget til

hjælp, og hvilken hjælp borgeren skal have – findes ikke i nogen af de medvir-

kende kommuner. Det fremgår heller ikke at være nødvendigt for den vej, som

casekommunerne på interviewtidspunktet gerne vil gå i forhold til at videreud-

vikle visitationsmodeller og -praksis.

De muligheder, der samlet kan ses på baggrund af interviewpersonernes erfa-

ringer og ønsker til forbedringer på tværs af de fire casekommuner, er samlet i

Boks 6.1:

VIVE går ikke ind i en nærmere analyse af, hvorvidt disse forslag er farbare og hensigtsmæssige eller

hvilke organisatoriske ændringer og ressourcetilførsel det i øvrigt vil kræve at implementere dem.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 6.1

Interviewpersoners forslag til forbedringsmuligheder på

tværs af de fire casekommuner

▪

Flere fysiske visitationssamtaler i borgerens hjem

kan sikre mere retvi-

sende visitationer, ligesom visitator får bedre indblik i borgerne og hjem-

met fra start, som fremmer og reducerer dialog om justering i hjælpen.

▪

Flere og mere systematiske opfølgningsbesøg i borgerens hjem

er en

anden måde at sikre, at hjælpen løbende stemmer overens med borge-

rens behov og en måde at reducere dialogen om revisitation.

▪

Afklaringsforløb til borgeren, der udskrives fra sygehus med bred bevil-

ling,

giver fleksibilitet i, hvilke indsatser og omfanget af indsatserne bor-

geren modtager samt mulighed for, at udførerne kan vurdere borgerens

behov for hjælp i en periode, før der træffes afgørelse. Det øger udfører-

nes indflydelse på bevillingerne og understøtter mere retvisende bevillin-

ger, hvilket kan reducere tidsforbruget på dialog om revisitationer.

▪

Brede bevillinger

øger fleksibiliteten i leveringen af hjælpen i borgerkon-

takten og giver mulighed for decentrale justeringer af hjælpen inden for

rammerne af bevillingen. Det kan reducere tidsforbruget på dialog om

revisitationer. Dertil vil en mere fleksibel planlægning af pakkerne i besøg

frem for ydelserne understøtte udførernes faglige skøn i mødet med bor-

gerne.

▪

Visitation til døren

betyder, at visitator vurderer, om borgeren er beretti-

get til hjælp, hvorefter udførerne i samarbejde med borgerne definerer

indholdet af hjælpen. Det øger udførernes indflydelse på hjælpen og fag-

lige skøn, ligesom det øger fleksibilitet i leveringen af denne og decen-

trale justeringer af hjælpen, hvilket reducerer tidsforbruget på dialog om

revisitation.

▪

Decentralisering af revisitationskompetence,

så udfører/planlægger kan

justere i hjælpen ved at afslutte eller tilføje indsatser. Det sikrer effektive

revisitationsprocesser, hvor hjælpen hurtigt justeres til ændringerne i

borgerens behov, ligesom det frigiver tid til visitatorerne som følge af re-

duceret tidsforbrug på dialog om revisitation.

▪

Rammestyring af hjemmeplejen

understøtter øget decentralt ansvar for

den bevilgede hjælp, fx igennem pakkevisitation, visitation til døren eller

revisitationskompetence ved at øge det økonomiske ansvar. Erfaringerne

er også, at det giver incitament til en tidlig og rehabiliterende indsats –

særligt i kombination med integration af rehabiliteringsterapeuter i hjem-

meplejen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Boks 6.1

Interviewpersoners forslag til forbedringsmuligheder på

tværs af de fire casekommuner

▪

Planlægning af fleksible kørelister

kan ske uafhængigt af (ændringer i)

bevillingsstrukturer og vil bidrage til at reducere minuttyranni og øge ud-

førernes faglige skøn i borgerkontakten – særligt i kombination med or-

ganisering i mindre teams med faste planer og øget kontinuitet i borger-

kontakten.

▪

Organisering af visitationen,

så hver visitator er fast tilknyttet en hjem-

meplejegruppe og borgerne i det område, hjemmeplejegruppen dækker.

Det øger visitatorernes kendskab til udførerne og borgerne, hvilket un-

derstøtter samarbejde og effektive revisitationsprocesser.

▪

Tværfaglige møder i hjemmeplejen

med deltagelse af visitator minimerer

afstanden og skaber adgang mellem visitator og udfører, hvilket reduce-

rer skriftlig dialog i revisitationsprocesser og bidrager til relationsdan-

nelse.

▪

Visitatorer har fysisk tilstedeværelse decentralt

i hjemmeplejegruppen

en eller flere dage om ugen. Det minimerer afstand og skaber adgang

mellem visitator, planlægger og udfører, hvilket understøtter effektive

revisitationsprocesser og samt relationsdannelse.

▪

Øge udførernes dokumentationskompetencer samt sikre tid og redska-

ber til dokumentationsopgaven,

så (uddannede) udførere kan tage an-

svar for at vurdere, argumentere og dokumentere ændringer i borgerens

behov for hjælp, hvilket vil reducere tidsforbruget på dialog om revisita-

tion.

▪

Organisering i mindre, faste teams

understøtter øget kontinuitet i bor-

gerkontakten, som fremmer kendskabet til borgeren over tid samt øger

ansvarsfølelsen for borgerforløbet. Det giver forudsætninger for, at ud-

førerne kritisk kan reflektere over den visiterede hjælp individuelt og

imellem medarbejdere i teamet, samt at de i højere grad kan varetage

dokumentationsopgaven i forbindelse med visitation og revisitation.

▪

En tværfaglig organisering

af hjemmeplejen, hvor sygeplejersker og re-

habiliteringsterapeuter er integreret i hjemmeplejen, som understøtter

fagligheden i udførerleddet, hvilket skaber forudsætninger for øget an-

svar i (re)visitationsprocesser.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Konklusion

Formålet med denne analyse har været at beskrive processerne omkring visi-

tation og revisitation på ældreområdet. På den baggrund identificerer analy-

sen udfordringer og muligheder i disse processer og diskuterer mulige alterna-

tiver til de nuværende visitationsmodeller, hvor det typisk er centralt organise-

rede visitatorer, der definerer, hvilken hjælp den enkelte borger skal have af

den valgte leverandør.

Alle fire casekommuner er organiseret med en central visitationsmodel på ser-

vicelovsområdet og en decentral visitationsmodel på sundhedslovsområdet,

mens to ud af fire casekommuner forsøger sig med delvis decentral organise-

ring af visitatorerne, der har faste arbejdsdage hos leverandøren, mens en ca-

sekommune forsøger sig med delvis decentralisering af visitationskompeten-

cen. Alle fire casekommuner anvender enkeltydelsesvisitation, mens en af ca-

sekommunerne er i proces med at overgå til bredere indsatser (på SEL § 83).

Hjemmeplejen er i to af casekommunerne rammestyret, og de to andre aktivi-

tetsstyret, mens sygeplejen er rammestyret i alle fire casekommuner.

Analysen har kortlagt processer og arbejdsgange med afsæt i et fiktivt eksem-

pel på et borgerforløb, hvor en borger udskrives fra sygehus til pleje og syge-

pleje i hjemmet. Figur 7.1 illustrerer (forsimplet og lineært) processerne om-

kring visitation og revisitation i de fire deltagende casekommuner.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 7.1

Processer omkring visitation og revisitation i de fire casekommuner

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Processer før visitation

Når en borger nærmer sig udskrivelse fra sygehus, er det i alle fire casekommu-

ner visitatorer eller udskrivelseskoordinatorer i myndighedsafdelingen, der mod-

tager plejeforløbsplan og advisering om udskrivelse. I det tilfælde, at der skal

foretages en arbejdspladsvurdering (APV), inden visitator kan gå i dialog med

borgeren om kommunens konkrete tilbud, er det i tre af fire casekommuner

hjemmeplejens ansvar. I en af casekommunerne er det i stedet hjælpemiddelte-

rapeuterne i kommunens myndighedsafdeling, der gennemfører APV’en og evt.

bestilling af hjælpemidler.

Visitator

eller

udskrivningskoordinator i samtlige fire casekommuner igangsætter

en proces, hvor plejeforløbsplanen sendes til hhv. sygeplejen (hvor visitations-

kompetencen på sundhedslovsområdet er organiseret) og hjemmeplejen (der le-

verer ydelser efter serviceloven efter visitation fra kommunens myndighedsafde-

ling samt ydelser efter sundhedsloven efter overdragelse fra sygeplejen).

Processer under visitation

Visitator træffer i samtlige fire casekommuner afgørelse om, hvilke indsatser

borgeren skal have efter serviceloven på baggrund af plejeforløbsplanen. Det

er i samtlige fire casekommuner planlæggerne i hjemmeplejen, der varetager

det konkrete arbejde med at lægge de ydelser ind i kørelisterne, som borgeren

er visiteret til efter både serviceloven og sundhedsloven.

I tre af de fire casekommuner bevilger de som hovedregel enten et rehabilite-

ringsforløb eller et afklaringsforløb efter SEL § 83a. I disse tre kommuner er

rehabiliteringsterapeuterne ansvarlige for at igangsætte og følge op på forlø-

bet, mens det er (nogle steder opkvalificerede) udførere i hjemmeplejen, der

leverer ydelserne med et rehabiliterende sigte. I en af casekommunerne bevil-

ges nye borgere et korterevarende afklaringsforløb, der (vejledende) består af

2 timers hjælp pr. dag uden på forhånd definerede indsatser. Forløbet vareta-

ges af opkvalificerede social- og sundhedsassistenter. I de to casekommuner

med afklaringsforløb udarbejder visitator først en skriftlig afgørelse, efter at

borgerens konkrete behov for hjælp er vurderet igennem den periode, forløbet

varer.

For såvel rehabiliteringsforløb som kortere afklaringsforløb betragtes det som

en fordel, at udførerne har tid til at undersøge, hvad der mere specifikt er bor-

geres behov samt brug for hjælp og støtte, inden der foretages en (varig) be-

villing af hjælp – og der sendes et afgørelsesbrev til borger.

Det udførende personale i hjemmeplejen oplever generelt, at det er en udfor-

dring, at de ikke har den fornødne tid til at sætte sig ind i borgerens problem-

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

stillinger i forlængelse af en udskrivelse, fordi den hjælp, de er bestilt til at le-

vere, er forholdsvis konkret og specificeret i tidsafgrænsede ydelser, fx hjælp

til toiletbesøg, hjælp til ernæring osv. Det udfordrer også interviewpersonerne,

at de ikke altid oplever, at den bevilgede hjælp modsvarer borgerens reelle

behov, herunder at der er en vis vilkårlighed i tildelingen af hjælpen, samt at

der er begrænsede muligheder for fleksibelt at tilpasse den bevilgede hjælp i

udførerleddet, samtidig med at adgangen til visitationen er begrænset.

Processer efter visitation

I det omfang udførerne i hjemmeplejen vurderer, at borgerens behov for hjælp

ændrer sig, eller at de har brug for mere tid til at levere hjælpen, er det/har det

typisk været planlæggeren i de fire casekommuner, der selv eller sammen

med udførerne dokumenterer afvigelserne og varetager dialogen med visitati-

onen og/eller sygeplejen. I begge tilfælde stilles krav om skriftlig dokumenta-

tion og kommunikation via kommunens omsorgssystem. Udfordringer med at

varetage dokumentationsopgaven blandt det udekørende personale i hjemme-

plejen, som ikke alle er lært op i at anvende FSIII-metoden, og som ikke alle

formår at anvende de faglige termer, så det bliver accepteret af hhv. visitato-

rer og sygeplejersker, betyder, at de ofte ikke selv varetager dialogen om re-

visitation. Flere af de interviewede udførere ønsker imidlertid selv at få ansva-

ret for denne del af processen. I to af casekommunerne er man i gang med at

oplære udførerne til at varetage dokumentationsopgaven. Der er generelt øn-

ske om at reducere tidsforbruget på dokumentation og skriftlig dialog, hvor

det i større omfang er dem selv, der træffer beslutning om, hvilke ydelser bor-

gerne skal have – og hvornår der skal skrues op og ned på tiden.

Parallelle processer

Analysen viser samlet set, hvordan der sker flere parallelle processer omkring

visitation på ældreområdet, hvor organisatorisk adskilte funktioner som visita-

tor, men også sygeplejerske, rehabiliteringsterapeut, hjælpemiddelterapeut og

planlægger, spiller en væsentlig rolle i at bestemme, hvad der ender med at

stå på den enkelte social- og sundhedsmedarbejders køreliste. Disse faggrup-

per fungerer som bestillere af ydelser i hjemmeplejen, og de bruger ofte skrift-

lighed i bestilling og opfølgning. Det skaber et system, hvor personalet i hjem-

meplejen i meget vid udstrækning bliver dem, der gør det, de (skriftligt) er ble-

vet bestilt til at gøre, og som de (skriftligt) bedes redegøre for resultatet af i

kommunens omsorgssystem, mens bestillerne samtidig i en vis udstrækning

træffer afgørelse på baggrund af udførernes vurderinger og beskrivelser. Det

illustrerer Figur 7.2.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Figur 7.2

Faggrupper og funktioner, som bestiller ydelser af det

udførende personale i hjemmeplejen

Analysen ser derfor perspektiver i at øge integrationen og dermed opnå et

tættere tværfagligt samarbejde i hverdagen mellem de involverede faggrupper

og funktioner i tværfaglige organiseringer og samarbejdsstrukturer (der til dels

er etableret i to af de deltagende kommuner). Perspektivet er, at det kan un-

derstøtte mere effektive (re)visitationsprocesser samt reducere dobbeltar-

bejde og dokumentation i de parallelle processer, der foregår mellem visita-

tion, sygepleje, rehabiliteringsteam, hjælpemiddelteam og planlæggere/det

udførende personale i hjemmeplejen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Foreløbige erfaringer med selvvisitation

To ud af fire casekommuner er i gang med at gennemføre forsøg med selvvisi-

tation, hvor visitatorer fra kommunens myndighedsafdeling er fast tilknyttet

hjemmeplejegrupper, deltager i tværfaglige møder med de udekørende med-

arbejdere og har 1-3 arbejdsdage hos leverandøren. En tredje casekommune

afprøver ligeledes tværfaglige møder med visitators deltagelse. I disse case-

kommuner er der foreløbig positive erfaringer med at reducere afstanden og

øge adgangen mellem faggrupperne. Det sikrer en bedre dialog og gensidig

forståelse mellem visitation og udførerled og mindsker dokumentation i form

af kommunikation via omsorgssystemerne (men ikke behovet for skriftlighed

som grundlag for afgørelsen). Oplevelsen er, at tiltagene reducerer tidsforbru-

get til dialog om revisitation og skaber bedre og mere præcise bevillinger,

fordi visitatorernes beslutninger er bedre informeret. Omvendt er det fra et

myndighedsperspektiv også med til at skabe mindre armslængde og dermed

mindre objektivitet – og potentielt mindre ensartethed i sagsbehandling og

serviceniveau.

Én kommune er i gang med at gennemføre et forsøg med delvis decentralise-

ring af visitationskompetencen, hvor planlægger hos hhv. kommunal og privat

leverandør får mulighed for at revisitere ydelser inden for serviceloven. Der er

få, men foreløbig positive erfaringer med dette forsøg. En anden casekom-

mune er overgået fra aktivitetsstyring til rammestyring af hjemmeplejen og er i

gang med at gå fra bevilling af enkeltydelser til bevilling af bredere indsatser,

inden for rammen af hvilke leverandøren selv kan afgøre, hvilke mere speci-

fikke ydelser der skal leveres. Der er store forventninger – men endnu få erfa-

ringer – med disse aktiviteter.

Perspektiver på alternativer

Casekommunerne og de interviewede ledere og frontmedarbejdere har mange

forskellige tanker og perspektiver på mulighederne for at forbedre processerne

omkring visitation og revisitation og på alternativerne til adskillelsen mellem be-

stiller og udfører, hvor den, der bestiller hjælpen i detaljer og definerer ram-

merne for levering af hjælpen (økonomi og tid), er den, der er længst væk fra

udførerne og modtagerne. Perspektiverne centrerer sig omkring, hvorvidt det vil

være meningsfuldt og gangbart, at det udførende personale i større omfang

træffer beslutning om, hvilke mere konkrete ydelser borgeren skal have inden

for rammen af serviceniveauet. Det udførende personale (social- og sundheds-

medarbejdere, sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter) og nogle ledere vur-

derer generelt set godt, at de vil kunne løfte opgaven – forudsat at de får den

relevante kompetenceudvikling og sparring. Visitatorerne er mere skeptiske og

Selvvisitation dækker over forskellige former for forsøg med decentrale visitationsmodeller, jf. Sund-

hedsstyrelsen (2022).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

understreger de udfordringer, der er i forhold til manglende objektivitet, arms-

længde og ensartethed i afgørelserne.

Behov for mere viden

Denne analyse har taget de første skridt mod at skabe mere viden, der skal bi-

drage til den igangværende og fortsatte udvikling af styringen af ældreplejen

hvad angår visitationsmodeller og -praksis. Det kræver imidlertid flere dybde-

gående og praksisnære studier at pege på, hvorvidt og hvordan de identifice-

rede muligheder og alternativer med fordel kan implementeres i praksis. Her-

udover ser VIVE et behov for yderligere viden for at kvalificere vidensgrundla-

get for nationale og kommunale beslutningstagere på ældreområdet. Behovet

er særligt stort inden for følgende områder:

◼

Afdækning af myndighedsfunktioners organisering, opgaver og kompe-

tencer (herunder visitatorer, hjælpemiddelterapeuter, udskrivelseskoordi-

natorer og evt. andre funktioner med visitationskompetence på ældreom-

rådet).

◼

Afdækning af dokumentationsopgaverne på ældreområdet inden for og

på tværs af de bestillende og udførende faggrupper (herunder hjemme-

pleje, sygepleje, hjælpemidler og rehabilitering).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Litteratur

Afrapportering fra det rådgivende panel, ekspertgrupper og borgermøder.

(2022). En ældrepleje med tid til omsorg. København: Social- og Ældremi-

nisteriet.

BEK nr 344 af 26/03/2013. (2013). Bekendtgørelse om frit valg af leverandør

af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitets-

krav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83. Sundheds-

ministeriet: København.

Dalsgaard, C.T., Foged, S.K. & Lemvigh, K. (2021). Økonomisk styring af kom-

munalt leveret sygepleje: Inspiration til kommunerne. København: VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dalsgaard, C.T., Kjærgaard, M. & Lemvigh, K. (2020). Økonomisk styring af

hjemmepleje og rehabiliteringsforløb: Inspiration til kommunerne. Køben-

havn: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

FSIII. (2019a). Fælles sprog III: Indsatskatalog (sundhedslov) - version 1.6. Kø-

benhavn: FSIII.

FSIII. (2019b). Fælles sprog III: Metodehåndbog - version 1.61. København:

FSIII.

FSIII. (2019c). Fælles sprog III: Minimumsdatasæt - version 1.6. København:

FSIII.

Kjellberg, P.K., Hauge-Helgestad, A., Madsen, M.H. & Rasmussen, S.R. (2013).

Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområ-

det. Odense: Socialstyrelsen.

Kjellberg, P.K., Kjellberg, J., Hirani, J.C., Mikkelsen, M., Juel, K., Christensen,

J., . . . Bech, M. (2022). Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på

plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april

2021: Tværgående analyse og besvarelse af opdraget. København: VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Petersen, A., Graff., L., Rostgaard, T., Kjellberg, J., & Kjellberg, P. (2017). Reha-

bilitering på ældreområdet: Hvad fortæller danske undersøgelser os om

kommunernes arbejde med rehabilitering i hjemmeplejen? København:

Sundhedsstyrelsen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Sundhedsstyrelsen. (2022). Inspirationsmateriale til forsøg med selvvisitation i

ældreplejen. København: Sundhedsstyrelsen.

Thomsen, B.R. (2015). At arbejde i borgernes hjem. København: BAR - Bran-

cheArbejdsmiljøRådet.

VEJ nr 9341 af 08/05/2015. (2015). Vejledning om hjælp og støtte efter ser-

viceloven: Vejledning nr. 2 til serviceloven. København: Sundhedsministe-

riet.

Vinge, S. & Topholm, E.H.E. (2021). Social- og sundhedshjælpere og social- og

sundhedsassistenter i kommunerne: En analyse af udviklingen i uddannel-

serne, opgaverne og rammerne samt medarbejdernes perspektiv på områ-

det. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Yin, R.K. (2014). Case study research: Design and methods (5th ed.). Thou-

sand Oaks, CA: SAGE Publications.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Bilag 1 Kommunekarakteristika

Bilagstabel 1.1

Casekommunernes karakteristika

Kommune-

størrelse,

areal i km

Indbyggertal

Antal ældre

67+ år

Andel borgere

65+ år, der

modtager

hjemmehjælp

11,7

11,2

9,4

11,4

Antal visiterede

gennemsnitlige

timer pr. uge pr.

ældre 65+ år

1,8

2,0

3,0

Assens

Kerteminde

Kolding

Vejen

511,6

206,3

604,4

813,7

40.972

24.034

93.161

42.596

8.722

5.575

16.079

8.265

Anm.: Tabellen inkluderer kun hjemmehjælp omfattet af frit valg/hjemmehjælp i eget hjem. Hjemmehjælpsmodtagere og timer

på plejehjem og i plejeboliger er ikke omfattet.

Kilde:

ECO nøgletal 2021, 2022, http://eco.vive.dk/visdata.asp

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Bilag 2 Dataindsamling

Dataindsamlingen består af en forundersøgelse og casebesøg i hver casekom-

mune.

Forundersøgelsen består af desk research, der indsamler og afdækker eksiste-

rende studier af visitationsmodeller på velfærdsområderne, samt interview i en

kommune, der har udviklingsaktiviteter på visitationsområdet. Forundersøgelsen

bidrager med forforståelse og kvalificering af casebesøgene.

Casebesøg

Der er gennemført casebesøg i hver casekommune i juni og august 2022. Case-

besøgene er primært udført fysisk i den enkelte kommune, mens nogle af inter-

viewene er gennemført virtuelt af praktiske årsager. Interviewdeltagerne er ud-

valgt af den enkelte kommune. VIVE har bestræbt sig på at sikre, at interview-

deltagerne har flere års anciennitet, at de er direkte involveret i (evt.) projekter

og med en sammensætning af medarbejdere på tværs af hjemmeplejegrupper

for at få en nuanceret beskrivelse af processerne omkring visitation og revisita-

tion.

Hvert casebesøg er indledt med et baggrundsinterview med ledelse/projektle-

delse, og efterfølgende er der gennemført gruppeinterview med visitatorer,

planlæggere og udførere (primært social- og sundhedsmedarbejdere, men også

sygeplejersker og rehabiliteringsterapeuter i de tværfagligt organiserede case-

kommuner) som de centrale funktioner, der er involveret i processerne omkring

visitation og revisitation.

Formålet med baggrundsinterviewet er at få kontekstforståelse i form af viden

om kommunernes styring, organisering, perspektiver på (alternativer til) visita-

tionsmodellen og evt. projektarbejde. Der er udført i alt 5 interview med 8 le-

dere/projektledere. Hvert interview har en varighed på 1-1,5 time og er gen-

nemført både virtuelt og fysisk som gruppe- og individuelt interview.

Efterfølgende er der gennemført gruppeinterview med hver funktionsgruppe.

Disse interview er tilrettelagt med henblik på at kortlægge og beskrive proces-

serne omkring visitation og revisitation. Derfor tager hvert interview afsæt i et

fiktivt eksempel på et borgerforløb, hvor en borger bliver udskrevet til pleje og

sygepleje i hjemmet efter indlæggelse på sygehus. VIVE har bestræbt sig på

at tilrettelægge interviewene kronologisk efter denne proces, sådan at inter-

view med visitatorer er efterfulgt af interview med planlæggere og sidst udfø-

rere. Interviewene har derudover taget afsæt i en semistruktureret interview-

guide med følgende temaer:

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

▪

Arbejdsgange omkring visitation og revisitation

Dialog- og samarbejdsformer

Oplevelser af samarbejdet mellem myndighed og leverandør

Oplevelser af tidsforbrug i dialogen mellem myndighed og leverandør

Perspektiver på alternativer til (organisering af) BUM-modellen.

I enkelte kommuner er der gennemført interview med andre faggrupper/funktio-

ner end de tre mest centrale, hvis det undervejs har vist sig relevant for casen.

Derfor er der eksempelvis i Kolding også gennemført interview med udskrivel-

seskoordinatorer og en planlægger fra privat leverandør, og i Assens er der ek-

sempelvis gennemført interview med visitator på sygepleje.

VIVE har bestræbt sig på at interviewe det samme antal medarbejdere i hver

funktion i hver casekommune, men af ressourcemæssige hensyn har det ikke

været muligt for alle casekommuner. Det fremgår af Bilagstabel 2.1, der viser

antallet af interviewdeltagere inden for hver faggruppe/funktion samt inden for

hver casekommune.

Bilagstabel 2.1

Antal interviewpersoner fordelt på faggrupper og

casekommuner

Myndighed

Kommunal

leverandør

5 planlæggere

5 social- og sundheds-

medarbejdere

1 visitator

1 sygeplejekoor-

dinator

1 planlægger

2 social- og sundheds-

medarbejdere

1 sygeplejerske

Frafald 1 rehabilite-

ringsterapeut

Kolding

Kommune

Assens Kom-

mune

1 projektleder

3 visitatorer

2 udskrivelses-

koordinatorer

1 direktør

1 fagchef

1 projektleder

1 myndigheds-

leder

I alt

8 ledere/

projektledere

1 visitator (be-

søgsteam)

1 visitator (koor-

dinationsteam)

Frafald 1 visitator

12 visitatorer

3 planlæggere

5 social- og sundheds-

medarbejdere

3 planlæggere

2 social- og sundheds-

medarbejdere

1 rehabiliteringstera-

peut

12 planlæggere

13 udførere

1 planlægger

36 interview-

personer for-

delt på 21 inter-

view

1 teamleder/

planlægger

Ikke muligt

pga. fritvalgs-

bevis

6 interview

Privat

leverandør

Ikke muligt

pga. fritvalgs-

bevis

Ikke muligt

pga. fritvalgs-

bevis

I alt

Ledelse

Vejen Kom-

mune

Kerteminde

Kommune

Fagchef

Myndigheds-

leder

Souschef

3 visitatorer

5 interview

Databehandling- og analyse

Alle interview er optaget elektronisk og er efterfølgende gennemlyttet og

transskriberet til et udførligt referat, der holder sig så tæt på interviewdelta-

gernes udsagn og formuleringer som muligt.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren

Den transskriberede data er analyseret inden for hver case. For hver case er

der beskrevet et borgerforløb med fokus på processerne omkring visitation

efter udskrivelse fra sygehus og efterfølgende revisitation. Hver case er dertil

analyseret med afsæt i interviewguidens temaer. Disse caseanalyser danner

grundlag for den tværgående analyse, der med afsæt i disse processer krono-

logisk strukturerer rapportens kapitler og går på tværs af de fire cases med

henblik på at illustrere ligheder og forskelle i processerne omkring visitation og

revisitation.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Oversendelse og orientering om offentliggørelse af VIVE-rapport om visitation på ældreområdet, fra ældreministeren