Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2682545_0001.png
Social, Sundhed & Omsorg
Sekretariatet
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
[email protected]
www.viborg.dk
Social- og Ældreministeriet
Dato: 29. marts 2022
Sagsbehandler: vpjgf
Ansøgning om frisættelse ift. medicin
Aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet dateret den 17. december 2020 og
Lov om Velfærdsaftaler §4 beskriver, at aftalekommunerne på ældreområdet kan
rejse konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader ud over de lovbestemmelser,
der gives mulighed for frisættelse fra i Lov om Velfærdsaftaler.
Viborg kommune henvender sig i forlængelse heraf med et ønske om yderligere
frihedsgrader i forhold til etablering af akutlager til opbevaring af medicin.
Vejledning nr. 9079: Vejledning om ordination og håndtering af
lægemidler (stk. 4.1.1) og Vejledning nr. 9429: Bekendtgørelse for
håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende
institutioner (stk. 5.6)
Direkte tlf.: 41 71 96 21
Direkte e-mail: [email protected]
Side 1 af 3
Heri fremgår det at kommunerne ikke må opbevare/opbygge akutlagre af fælles
håndkøbslægemidler eller lægeordinerede lægemidler med undtagelse af
adrenalin til brug ved akut allergisk reaktion. Definitionen af, hvad et lægemiddel
er, findes i Lov om lægemidler § 2. Stk. 1. På nuværende tidspunkt må der ikke
opbevares medicin udenfor hospitalsregi, der ikke er CPR-registreret til en
bestemt borger (med undtagelse af ambulancer/lægebiler).
Ansøgningen gælder hele velfærdsaftaleperioden.
Konkret ønsker Viborg Kommune mulighed for at opbevare akutlager af følgende
præparater, som anvendes til de mest typiske situationer hos borgere, som
akutteamet kommer hos:
Prednisolon (binyrebarkhormon), tabletform: Til opblussen af
inflammatorisk tilstand hos borgere kendt med KOL
Furix (vanddrivende), tabletform: Til eksempelvis borgere kendt med
hjertesygdom, der ophober væske i kroppen og i nogle tilfælde lungerne
Antibiotika, tabletform og IV: Til opstart ved infektioner som eksempelvis
UVI og pneumoni, men også ved evt. ændring i behandling ved
manglende effekt af behandling
Fritagelsen vil betyde, at Viborg Kommunes Akutteam (som er akutfunktion
reguleret af sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale
akutfunktioner i hjemmesygeplejen) hurtigt vil kunne igangsætte behandling og
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
dermed forhindre forværring af sygdom og eventuel indlæggelse på hospital samt
generelt øge patientsikkerheden. Konkret vil ansøgningen, hvis den
imødekommes, give mulighed for hurtigere opstart af behandling, og sikre en
opstart på søndag aften, nattetimer og helligdage.
For borgerne vil frisættelsen betyde, at bureaukrati og tidsforbrug i forbindelse
med medicinhåndtering mindskes, herunder kan behandling igangsættes uden at
være afhængig af apotekets åbningstider. Borger vil dermed opleve, at behandling
igangsættes hurtigere og på alle tidspunkter af døgnet og at plejepersonalet i
stedet kan anvende den sparede tid borgernært.
I vagttid uden for apotekernes åbningstid er der risiko for forsinket opstart af
behandling, fordi det forudsætter, at borgerens pårørende eller akutteam kører til
nærmeste døgnapotek i Randers. Viborg Kommune har kun B-apotek.
Viborg Kommune er geografisk stor. Der kan være op til 80 kilometer fra
borgerens hjem til døgnapotek i Randers.
Borgere med ringe eller intet netværk er derfor særligt udsatte, fordi pårørende
ikke kan køre efter medicin, hvilket øger ulighed i sundhed. I stedet kører
akutteamet 5-7 gange pr. uge til apoteket med det resultat, at der er andre
borgere, der ikke kan tilses.
Kommunen ønsker at have et lille lager, som kan bruges til akut opstart af
behandling, hvorefter den fulde behandling håndteres som vanligt via apotek i
dagtid.
Al medicin skal fortsat gives efter ordination fra lægen og i samråd med
vagtlæge/praktiserende læge. Der er således ikke tale om en frisættelse ift.
ordinationsretten, men alene en frisættelse ift. mulighed for at opbygge akut
lager.
Viborg Kommune ønsker ej heller at afsøge mulighed for større rammedelegation
fra praktiserende læge, da det udhuler et entydigt lægeligt behandlingsansvar i
relation til kommunale akutfunktion. Samarbejde mellem praktiserende læger og
akutfunktionen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder.
Såfremt der gives fritagelse fra reglerne om akut lager, vil Viborg Kommune:
Sikre samarbejde med lokalt apotek om løbende udskiftning, så lager ikke
forældes
Udarbejde kvalitetsinstrukser til personalet for brug af det akutte lager.
Akutteamet vurderer, at lageret vil komme i anvendelse 10-20 gange pr. uge.
Fortsat under lægelig ordination af den enkelte behandling.
Målgruppen for frisættelsen er borgere over 18 år.
Borgerne vil fortsat få den hjælp, som de har brug for. Hjælpen vil kunne
igangsættes hurtigere, hvis kommunen har eget lager af de lægemidler, som er
omfattet af frisættelsen.
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
Der vil ikke være borgere i Viborg Kommune, som stilles ringere som følge af
frisættelsen.
Frisættelsens effekt vil blive vurderet ud fra antallet af uhensigtsmæssige
indlæggelser samt medarbejdernes tidsforbrug ift. afhentning af medicin.