Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2682542_0001.png
Social, Sundhed & Omsorg
Sekretariatet
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
[email protected]
www.viborg.dk
Social- og Ældreministeriet
Ansøgning om frisættelse
Aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet dateret den 17. december 2020 og
Lov om Velfærdsaftaler §4 beskriver, at aftalekommunerne på ældreområdet kan
rejse konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader ud over de lovbestemmelser,
der gives mulighed for frisættelse fra i Lov om Velfærdsaftaler.
Viborg kommune er i arbejdet med velfærdsaftalen blevet opmærksom på en
uhensigtsmæssig formulering i Velfærdsaftalens §9 stk. 3.
Det fremgår i § 9, at:
Stk. 1. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, 3 og 5, §
83 a, § 84, stk. 1, eller § 86 i lov om social service helt eller delvis
ikke skal gælde, skal kommunalbestyrelsen fortsat tilbyde borgeren
den hjælp, borgeren har behov for i forhold til borgerens nedsatte
fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2.
Hjælp efter stk. 1 skal ydes på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse borgeren skriftligt om,
hvilken hjælp der er bevilget efter stk. 1.
I de tilfælde, hvor kommunen beslutter, at SEL § 83 ikke skal gælde, og
visitationen derfor sker efter ovenstående betyder det, at kommunen skal give
borgere et skriftligt svar.
Viborg Kommune vurderer, at dette er en skærpelse af de eksisterende regler i
Forvaltningsloven, hvor skriftlighedskravet efter forvaltningsloven kun gælder i
sager, hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold. Og kun på borgers anmodning om
en skriftlig begrundelse for afslaget (helt eller delvist). §9 stk. 3 i Velfærdsaftalen
betyder, at vi skal lave skriftlige svar til borger, der får fuldt medhold i det
ansøgte.
Dette vurderes at være en stor ekstra administrativ byrde og derfor søger Viborg
Kommune om frisættelse fra Velfærdsaftalens §9, stk. 3.
Dato: 24. marts 2022
Sagsbehandler: vpjgf
Direkte tlf.: 41 71 96 21
Direkte e-mail: [email protected]
Side 1 af 1