Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2682541_0001.png
Social, Sundhed & Omsorg
Sekretariatet
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
[email protected]
www.viborg.dk
Social- og Ældreministeriet
Ansøgning om frisættelse
Ansøgning om frisættelse fra servicelovens bestemmelser vedrørende
hjælpemidler
Aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet dateret den 17. december 2020 og
Lov om Velfærdsaftaler §4 beskriver, at aftalekommunerne på ældreområdet kan
rejse konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader ud over de lovbestemmelser,
der gives mulighed for frisættelse fra i Lov om Velfærdsaftaler.
Viborg kommune henvender sig i forlængelse heraf med et ønske om yderligere
frihedsgrader på hjælpemiddelområdet.
Viborg Kommune finder, at den nuværende lovgivning på hjælpemiddelområdet
er for afgrænset, set i forhold til hvordan anvendelsen af hjælpemidler kan
bidrage til højere livskvalitet og selvhjulpenhed hos borgerne.
Viborg Kommune ønsker med ansøgningen at afprøve nye måder, hvorpå vi kan
yde støtte til standard hjælpemidler (f.eks. gribetang, rollator, badebænk).
Herunder at udvide handlerummet for medarbejderne og flytte beslutningen om,
hvorvidt borgerne kan få udleveret et hjælpemiddel ud til de medarbejdere, som
er tættest på borgerne.
Nedenfor uddybes de konkrete paragraffer, som der søges frisættelse fra samt
formålet med frisættelsen.
Målgruppen for frisættelsen vil være de borgere i Viborg Kommune, som er
omfattet af velfærdsaftalen.
Viborg Kommune vil i forbindelse med frisættelsen sikre:
At borgerne fortsat får den hjælp, som de har brug for
At der fortsat sker en konkret og individuel vurdering af den enkelte
borgers behov
At der ikke vil være borgere, som stilles ringere som følge af frisættelsen
Viborg Kommune søger om frisættelse i den resterende velfærdsaftale-periode.
På baggrund af frisættelsen forventer Viborg Kommune:
At borgerne vil opleve kortere sagsbehandlingstid
At medarbejdere skal dokumentere mindre
Mindre bureaukrati i forbindelse med sagsbehandling
Dato: 24. marts 2022
Sagsbehandler: vpjgf
Direkte tlf.: 41 71 96 21
Direkte e-mail: [email protected]
Side 1 af 6
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
At hjælpen til borgerne kan igangsættes hurtigere
At personalet i højere grad kan fokusere på
o
borgers ønsker og drømme
o
borgers mulighed for at klare sig selv
o
borgers livskvalitet
o
hvor ofte en borger skal anvende et hjælpemiddel
At personalet tæt på borgeren kan træffe flere beslutninger
Formålet med frisættelsen konkretiseret i tabellen nedenfor. Forsøgene vil blive
evalueret ud fra følgende parametre:
Borgertilfredshed og livskvalitet, f.eks. gennem leveringstid på
hjælpemidler
Økonomi
Medarbejdertilfredshed
Uddybning
Viborg Kommune ønsker at blive frisat fra følgende paragraffer på
hjælpemiddelområdet: §112, §113b stk. 1 og Stk. 2, §112a, §113a
Langeland Kommune er allerede frisat fra nogle af de samme paragraffer. Viborg
Kommune ansøger dog om frisættelse fra yderligere paragraffer, men søger ikke
om frisættelse fra §§ 113 og 116.
Viborg Kommune ønsker frisættelse fra:
Serviceloven §112 stk. 1
Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med en varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:
1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne,
2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Begrundelsen for ansøgningen er at undersøgelse
og vurdering af varighed og
væsentlighed af afhjælpning og lettelse er uforholdsmæssigt tidskrævende.
Ønsket om frisættelse sker derfor ud fra den samme argumentation som
Langeland Kommune.
Serviceloven §112a
Digitale, mundtlige eller skriftlige ansøgninger.
Viborg Kommune ønsker frisættelse fra kravet om:
at alle typer ansøgninger om hjælpemidler skal indgives af borgeren
at borgeren skal anvende digitale løsninger
at ansøgninger skal indgives mundtlig eller skriftligt
Baggrunden for ansøgningen er, at det er bureaukratisk og tidskrævende, at vi
skal bede borgerne om at sende en ansøgning i forhold til alle typer hjælpemidler.
Vi kommunikerer i mange tilfælde med hjemmeplejen, hospital, bandagist m.fl.
om borgers behov for hjælpemidler. Fagpersonerne drøfter behovet for
hjælpemiddel og fremskaffer ofte hjælpemidlet efter aftale med borger.
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
Serviceloven §113a
Mulighed for at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning
i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder.
Viborg Kommune søger om frisættelse fra:
at vi skal modtage en ansøgning i enkle og entydige sager om støtte til
hjælpemidler
at der skal foreligge dokumentation for eller en erklæring på tro og love om
rigtigheden af oplysningerne i ansøgningen
Begrundelsen for ansøgningen er den samme som under §112a.
Det er både
bureaukratisk og tidskrævende, at der skal foreligge dokumentation for
rigtigheden af oplysningerne.
Serviceloven §113b stk. 1 og stk. 2
§113b stk. 1 Der kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en
tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i
øvrigt er opfyldt.
Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.
Stk. 2. Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 til det pågældende hjælpemiddel eller
forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.
Viborg Kommune søger om frisættelse da undersøgelse
og vurdering af varighed
og væsentlighed af afhjælpning og lettelse er uforholdsmæssigt tidskrævende.
Formålet med ansøgningen er derfor det samme som ansøgningen ift. § 112, stk.
1.
Desuden ønskes frisætning fra, at der kun kan ydes støtte til det pågældende
hjælpemiddel/forbrugsgode én gang indenfor samme tidsbegrænsede periode.
Dette begrundes i, at der i nogle tilfælde er borgere, der ønsker f.eks. en rollator
til indebrug og en til udebrug. Dette er ikke en mulighed i dag.
Nogle gange ønsker en borger en rollator til udebrug og til indebrug. I dag siger vi
nej til det. Det kunne være fint at have mulighed for at sige ja.
Ansøgning om frisættelse for regler for håndtering af småhjælpemidler
Viborg Kommune ønsker desuden frisættelse til at betragte en række almindelige
(små-)hjælpemidler som ”basisinventar”, som hjemmeplejen, trænende
terapeuter og visitatorer frit kan udlåne fra uden at betragte udlånet som en
afgørelse.
Ansøgningen omfatter eksempelvis følgende hjælpemidler:
hjælpemidler til personlig pleje, toiletbesøg og bad (f.eks. forlængerarm
til kam, badebænk, etc.)
ganghjælpemidler (f.eks. rollator, albuestok, etc.)
hjælpemidler til huslige aktiviteter og deltagelse (f.eks. ergonomiske
spiseredskaber)
Viborg Kommune anmoder ministeriet om at vurdere, om der er behov for
frisættelse fra forvaltningsloven og/eller offentlighedsloven.
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
Uddybning
Viborg Kommune ønsker frisættelse fra at behandle samtlige typer hjælpemidler
efter serviceloven §112 og dermed som afgørelsessager, hvor de almindelige
sagsbehandlingsregler er gældende.
Det er bureaukratisk og langt fra smidigt og effektivt, at en gribetang til 100 kr.
skal behandles efter de samme sagsbehandlingsregler, som en elektrisk kørestol
til 150.000 kr.
Desuden er der en lang række standard hjælpemidler, som er almindelig anvendte
i den kommunale hjemmepleje, og som Viborg Kommune i forvejen yder støtte til
i stort set alle tilfælde.
Viborg Kommune ønsker derfor at betragte en del af det kommunale
hjælpemiddeldepot på samme både som det kommunale sygeplejedepot, som er
reguleret efter Vejledningen om hjemmesygepleje nr. 102 af 11/12/2006.
I afsnittet heri under “Plejehjælpemidler” står beskrevet:
”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i forbindelse med
opgavevaretagelsen i hjemmesygeplejen er adgang til almindeligt
anvendte plejehjælpemidler, herunder sygeplejeartikler, således at
nødvendig sygepleje og behandling umiddelbart kan iværksættes.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at plejehjælpemidlerne er
af en sådan standard, at hjemmesygepleje kan tilrettelægges og
gennemføres med størst mulig patientsikkerhed. ”
Med udgangspunkt i ovenstående ønsker Viborg Kommune at udlevere de mest
anvendte hjælpemidler i den kommunale hjemmepleje på samme vis.
Viborg Kommune foreslår, at dette kan foregå efter denne rammeaftale:
Hjælpemidler
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i forbindelse med
opgavevaretagelsen i den kommunale hjemmepleje er adgang til at
udlåne almindelig anvendte hjælpemidler, således at borgere med
en nedsat funktionsevne får mulighed for at føre en så normal og
selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad at være
uafhængig af andres bistand i dagligdagen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at hjælpemidlerne er af en
sådan standard, at de bedst mulig kan afhjælpe følgerne af
forskellige grader af nedsatte funktionsevner, og at sortimentet af
hjælpemidler er så bredt, at det er muligt at lette de mest
almindelige daglige gøremål.
Ansøgningen omfatter eksempelvis følgende hjælpemidler:
hjælpemidler til personlig pleje, toiletbesøg og bad
ganghjælpemidler
hjælpemidler til huslige aktiviteter og deltagelse
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
Ansøgningen omfatter produkter som i forvejen er standard hyldevarer på
kommunens hjælpemiddeldepot. Dvs. hjælpemidler som ikke er individuelt
fremstillet. Viborg Kommune vil sikre, at borgeren fortsat har mulighed for at
benytte sig af frit valgs-lovgivningen i forhold til valg af hjælpemidler.
Frisættelsen vedrører alle borgere i kommunen med behov for hjælpemidler,
uanset om borgeren får anden hjælp fra kommunen. Borgeren vil fortsat modtage
råd, vejledning og instruktion i anvendelsen.
Viborg Kommune forventer at borgerne vil opleve, at frisættelsen vil betyde, at
borgerne får udleveret hjælpemidler endnu hurtigere end i dag. Beslutningerne vil
blive taget tættere på borgeren, hvor medarbejderen i hjemmet kan afdække
behovet og sammen med borgeren vælge produktet. Viborg Kommune vil følge
den økonomiske udvikling ift. forbruget af hjælpemidler, samt på baggrund af
dialog med borgere og medarbejdere vurdere borgernes tilfredshed og om de
anvender det udleverede udstyr.
Ansøgning om frisættelse for regler om håndteringen af særlige hjælpemidler
Viborg Kommune ønsker desuden frisættelse til at betragte en række særlige
hjælpemidler som sygeplejeartikler, som hjemmesygeplejen frit kan udlevere til
borgere med diabetes, kontinens, stomi og kronisk venøs insuffieciens. Dette
uden at betragte udlånet som en afgørelse.
Viborg Kommune anmoder ministeriet om at vurdere, om der er behov for
frisættelse fra forvaltningsloven og/eller offentlighedsloven i forbindelse.
Uddybning
Viborg Kommune ønsker frisættelse for at behandle en række særlige typer
hjælpemidler efter serviceloven §112 og dermed som afgørelsessager, hvor de
almindelige sagsbehandlingsregler er gældende.
Det er bureaukratisk og langt fra smidigt og effektivt med en administrativ
myndighed på den type opgaver. Opgaven kalder på tværgående og
sundhedsfaglige kompetencer, og ved at betragte de særlige hjælpemidler, som
sygeplejefaglige artikler vil borgerne opleve et langt mere
sammenhængende
tværsektorielt forløb i overgangen fra hospital til kommune.
I Viborg Kommune har vi sygeplejersker med en særlig viden og erfaring med
diabetes, kompressionsbehandling, kontinens og stomi. Hjælpemidlerne er
almindelig anvendte i den kommunale hjemmesygepleje, og forefindes på det
kommunale sygeplejedepot.
Viborg Kommune yder støtte til produkterne i stort set alle tilfælde. Borgerne får
en løbende bevilling og deres bevilling registreres i et webbestillingssystem hos
leverandøren. Borgerne bestiller selv flere produkter på webbestillingssystemet
og produkterne leveres direkte til borgerne.
Viborg Kommune ønsker at betragte hjælpemidlerne som sygeplejeartikler, der
udlånes efter behov efter Sundhedsloven, eventuelt reguleret efter Vejledningen
om hjemmesygepleje nr. 102 af 11/12/2006.
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af Viborg Kommunes ansøgning og afgørelse om yderligere frihedsgrader i regi af velfærdsaftaleloven , fra ældreministeren
Viborg Kommune ønsker at udlåne de mest anvendte plejehjælpemidler til
borgere med kronisk venøs insufficiens, diabetes, kontinens og stomi med
udgangspunkt i følgende forslag til en rammeaftale:
Hjælpemidler
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i forbindelse med opgavevaretagelsen i
den kommunale hjemmesygepleje er adgang til at udlevere almindelig anvendte
plejehjælpemidler til borgere med kronisk venøs insufficiens, diabetes, kontinens
og stomi.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at plejehjælpemidlerne er af en sådan
standard, at behandlingen kan gennemføres med størst mulig patientsikkerhed og
at sortimentet er så bredt, at det er muligt at dække konkrete og individuelle
behov.
Ansøgningen omfatter følgende hjælpemidler:
Injektions- og testmaterialer til borgere med behandlingskrævende
diabetes
Bleer og kateter til borgere med kontinens
Stomimaterialer til borgere, der har fået anlagt en stomi
Kompressionsstrømper til borgere med kronisk venøs insufficiens
Viborg Kommune vil i forbindelse med frisættelsen sikre:
At borgerne fortsat får den hjælp, som de har brug for
At der fortsat sker en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers behov
At der ikke vil være borgere, som stilles ringere som følge af
frisættelsen
Viborg Kommune forventer at borgerne vil opleve, at frisættelsen vil betyde, at
borgerne får udleveret hjælpemidler endnu hurtigere end i dag. Beslutningerne vil
blive taget tættere på borgeren, hvor medarbejderen i hjemmet kan afdække
behovet og sammen med borgeren vælge produktet. Viborg Kommune vil følge
den økonomiske udvikling ift. forbruget af hjælpemidler, samt på baggrund af
dialog med borgere og medarbejdere vurdere borgernes tilfredshed og om de
anvender det udleverede udstyr.