ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Orientering om justeringer i forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet pba. lovteknisk høring i Justitsministeriet, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Kontor for Ældre

Sags nr.: 2022 - 2063

15. februar 2023

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet

(Justering af skriftlighedskravet og mulighed for forsøg med selvvisitation

til tilbud, der træder i stedet for madservice)

§1

I lov nr. 879 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på ældreområdet foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjæl-

pen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.«

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, i lov om social

service helt eller delvist ikke skal gælde, kan kommunalbestyrelsen

træffe

beslutning om at

opfylde sin forpligtelse efter § 9, stk. 1, for så vidt angår

madservice, ved at stille et tilbud, der træder i stedet for madservice, til rå-

dighed,

jf. dog stk. 3. . Kommunalbestyrelsen træffer ikke afgørelser om

sådanne tilbud efter denne bestemmelse.

Stk. 2.

§ 9, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse for så vidt angår tilbud, der

træder i stedet for madservice, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en be-

slutning efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9, stk. 1, når

en borger ikke kan forventes

selvselvstændigt

at kunne tilmelde sig et tilbud

efter

denne bestemmelses

stk. 1,

eller ikke ønsker at benytte et sådant til-

bud..

Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde uanset

denne bestem-

melses

stk. 2, opfylde de i § 9, stk. 2 og 3, anførte forpligtelser.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at begrænse tilbuddet efter stk.

1 ved fastsættelse af aldersgrænser.«..«

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Orientering om justeringer i forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet pba. lovteknisk høring i Justitsministeriet, fra ældreministeren

UDKAST

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget følger op på lov nr. 879 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på

ældreområdet (velfærdsaftaleloven),

som Folketinget vedtog den 12. maj

2021,

ved at imødekomme Viborg Kommunes ansøgning til Social-, Bolig-

og Ældreministeriet om yderligere frihedsgrader.

Formålet med lovforslaget er at etablere et hjemmelsgrundlag, der for det

første sænker kravene for skriftlighed i afgørelser om hjælp for Langeland

Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune, og for det andet

giver disse kommuner mulighed for at gennemføre forsøg med selvvisita-

tion til tilbud, der træder i stedet for madservice. Dermed understøttes kom-

munernes mulighed for frisættelse fra statslig og kommunal regulering med

henblik på at skabe lettere og smidigere arbejdsgange og at udvikle den bor-

gernære velfærd med udgangspunkt i større lokal frihed og plads til medar-

bejdernes faglighed.

Velfærdsaftaleloven understøtter tankegangen bag regeringens ambitioner

om en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, hvor der startes på

ældreområdet. Velfærdsaftaler er en tillidsbaseret vej til at udvikle velfær-

den i den offentlige sektor. En velfærdsaftale indebærer, at kommunen og

regeringen indgår en aftale om at frisætte kommunen, tilbud, ledere og med-

arbejdere fra lovgivning mod, at kommunen også frisætter sig fra lokal re-

gulering.

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at Langeland Kommune, Middelfart

Kommune og Viborg Kommune ved mindre, begunstigende justeringer i

hjælpen ikke længere vil være forpligtede til at sende en skriftlig oplysning

til borgere. Kravene til skriftlighed i afgørelser om hjælp og støtte vil med

lovændringen være i overensstemmelse med de krav, som generelt gælder

for kommuner i medfør af § 89 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts

2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022 (serviceloven).

De tre kommuner vil desuden med lovforslaget få hjemmel til at give bor-

gere mulighed for selv at tilmelde sig et tilbud, der træder i stedet for mad-

service. Det foreslås, at velfærdsaftalekommunerne derved kan undlade at

træffe afgørelser om tilbud, der træder i stedet for madservice efter service-

lovens § 83, stk. 1, og i stedet give borgere mulighed for selv at tilmelde sig

UDKAST

det tilbud, der træder i stedet for madservice.

Kommunalbestyrelsen skal

dog fortsat træffe afgørelse efter velfærdsaftalelovens § 9, stk. 1, når en bor-

ger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter stk. 1 eller

ikke ønsker at benytte et sådant tilbud.

Der er intet i lovforslaget, der vil svække borgerens frie valg.

3. Lovforslagets hovedpunkter

2. Baggrund

3.1. Formål, varighed og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Af Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet af 17. december 2020

frem-

går,

at Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune

kan rejse konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, herunder frihedsgra-

der på andre ressortministeriers områder.

Viborg Kommune har pr. 1. april 2022 sendt Social-, Bolig- og Ældremini-

steriet en ansøgning

om yderligere frisættelser fra lovgivningen i forsøgspe-

rioden. Der er bl.a. søgt om frisættelse fra velfærdsaftalelovens § 9, stk. 3,

hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen skriftligt skal oplyse borgeren

om, hvilken hjælp der er bevilget efter lovens § 9, stk. 1. Derudover er der

søgt om frisættelse fra, at borgere skal ansøge om og visiteres til madservice,

så borgere vil få mulighed for selv at bestille madservice. Disse to, der skal

give kommunen yderligere frisættelser fra lovgivningen i forsøgsperioden.

To af de ansøgte

frisættelser kræver en ændring til velfærdsaftaleloven, og

omhandler dels kravene til skriftlighed for velfærdsaftalekommunerne samt

muligheden for at lave forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet

for madservice. Disse foreslås derfor indført med dette lovforslag.

3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Viborg Kommunes ansøgninger om yderligere frihedsgrader vurderes af mi-

nisteriet at afspejle kommunens arbejde med at skabe lettere og smidigere

arbejdsgange og sagsbehandling uden unødig bureaukrati. Dette vil komme

de ældre til gode, hvilket er i overensstemmelse med formålet med velfærds-

aftalerne på ældreområdet.

Det fremgår af Viborg Kommunes ansøgning, at kommunen vil sikre, at

borgerne fortsat får den hjælp, som de har brug for, samt at der ikke vil være

borgere,

som

stilles

ringere

som

følge

frisættelsen.

UDKAST

3.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at imødekomme Viborg Kommunes

ansøgningto ansøgninger

om yderligere frihedsgrader

fra velfærdsaftaleloven

med de i lovforslagets

§ 1 foreslåede ændringer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Med lovforslaget vil kravet til, hvornår kommunerne skal meddele borgerne

skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget efter velfærdsaftaleloven, fore-

slås lempet, og det vil derudover foreslås, at der etableres hjemmel til, at

kommunerne kan beslutte, at borgerne kan visitere sig selv til t tilbud, der

træder i stedet for en madserviceordning.

3.12 Fjernelse af skærpet krav om skriftlig meddelelse af, hvilken hjælp der

er bevilget

3.12.1 Gældende ret

Efter

servicelovens

§ 89

i serviceloven

skal kommunalbestyrelsen oplyse

ansøgeren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget efter kapitel 16 i ser-

viceloven. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justerin-

ger i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til bor-

geren.

Efter §

22, §

23, stk. 1,

og § 25

i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

433 af 22. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, kan

den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, forlange at få en skriftlig

begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-

dende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndig-

heden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørel-

sen.

Efter § 9, stk. 3, i velfærdsaftaleloven skal kommunalbestyrelsen altid op-

lyse ansøgeren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget efter § 9, stk. 1, i

velfærdsaftaleloven. Det betyder, at Langeland Kommune, Middelfart

Kommune og Viborg Kommune også ved afgørelser, hvor borgeren opnår

fuldt ud medhold, og ved afgørelser, hvor der er tale om mindre, begunsti-

gende justeringer, skal oplyse borgeren skriftligt om, hvilken hjælp der er

bevilget.

Dette sikrer, at borgeren har mulighed for at vurdere, om borgeren

er enig i, at borgeren har fået fuldt ud medhold.

UDKAST

3.12.2 Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det skærpede krav til skriftlig meddelelse, om hvilken hjælp der er bevilget,

som gælder for Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg

Kommune, er indført for, at borgeren og pårørende ved, hvilken hjælp der

er bevilget og for at sikre, at borgeren har mulighed for at vurdere, om bor-

geren er enig i, at borgeren har fået fuldt ud medhold. På baggrund af de

erfaringer, som Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg

Kommune har gjort sig indtil nu med velfærdsaftaleloven, er det vurderin-

gen, at det skærpede krav om skriftlighed i afgørelser ikke er proportionalt

med den administrative opgave, som det pålægger kommunerne. Det skal

særligt ses i lyset af, at formålet med velfærdsaftalerne er at frisætte kom-

munerne fra unødigt bureaukrati, regler og krav, for, at kommunerne i stedet

kan prioritere ressourcerne på en bedre borgernær velfærd.

3.12.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det skærpede krav til, at kommunerne skal meddele alle af-

gørelser om hjælp skriftligt, bortfalder, sådan at de tre kommuner, der har

indgået en velfærdsaftale på ældreområdet, vil skulle meddele afgørelser om

hjælp og støtte efter § 9, stk. 1, i velfærdsaftaleloven efter samme regler,

som gælder for alle landets kommuner efter § 89 i serviceloven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de tre kommuner, der har indgået

velfærdsaftaler på ældreområdet, ved mindre, begunstigende justeringer i

hjælpen vil kunne undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til

borgeren. Kravet om skriftlighed i afgørelser om hjælp og støtte vil således

svare til kravet, som gælder for andre kommuner efter serviceloven.

Ved mindre, begunstigende justeringer forstås mindre justeringer i hjælpen,

som udelukkende er begunstigende i form af tildeling af mere hjælp. I til-

fælde, hvor dele af borgerens hjælp også nedjusteres, vil den foreslåede be-

stemmelse ikke finde anvendelse, og borgeren vil i så fald skulle have en

skriftlig afgørelse.

Når det vurderes, om en ændring af hjælpen til en borger er en mindre, be-

gunstigende justering, bør der bl.a. lægges vægt på, hvilken betydning æn-

dringen har for den enkelte borger. Det vil f.eks. kunne indgå i vurderingen

af, hvorvidt en justering er mindre, om der er tale om en ydelse af samme

art eller om tildeling af en helt ny ydelse. Hvis der er tale om tildeling af en

anden form for ydelse, vil myndigheden skulle fremsende skriftlig oplys-

ning om dette til borgeren. Ligger den nye ydelse derimod i naturlig forlæn-

gelse af den hjælp, der allerede gives, vil der efter en konkret vurdering

UDKAST

kunne være tale om en mindre justering, der ikke medfører krav om en

skriftlig oplysning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.2.

Mulighed for forsøg med selvvisitation til

tilbud, der træder i stedet

for

madservice

3.23.1 Gældende ret

Efter servicelovens § 1, stk. 3, bygger den hjælp, der ydes efter serviceloven,

på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på

baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og

forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelser efter loven

træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Yderligere fastslår servicelovens § 81, stk. 1, at formålet med at yde støtte

efter serviceloven til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sam-

menhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes be-

hov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne mulighe-

der og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det om-

fang det er muligt for den enkelte.

Disse grundlæggende formålsbestemmelser er også gældende for de tre

kommuner, som er

omfattetomfattede

af den gældende velfærdsaftalelov.

Det fremgår således af § 9, stk. 1, i velfærdsaftaleloven, at hvis kommunal-

bestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, § 84, stk. 1, eller § 86 i

serviceloven helt eller delvist ikke skal gælde, skal kommunalbestyrelsen

fortsat tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har behov for i forhold til bor-

gerens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale

problemer. Det fremgår af § 9, stk. 2, at denne hjælp skal ydes på baggrund

af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætnin-

ger og i samarbejde med den enkelte.

Såvel i de tre kommuner, der er omfattede af velfærdsaftaleloven, som i de

resterende af landets kommuner, skal kommunen således visitere borgerne

til ydelser, som bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje og madservice eller til-

bud, der træder i stedet for disse, ved at foretage en konkret og individuel

vurdering af den enkeltes behov. På den baggrund træffer kommunen en

afgørelse. Borgerne kan dermed ikke selv tilmelde sig ydelser.

UDKAST

3.23.2 Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Viborg Kommune beskriver i sin ansøgning, at ønsket om en fravigelse er

begrundet i at ville lave forsøg med, at borgere kan visitere sig selv til mad-

service ved at tilmelde sig på en hjemmeside med henblik på at lette admi-

nistrationen i visitationen.

Ved at frisætte Langeland Kommune, Middelfart

Kommune og Viborg Kommune fra § 9, stk. 2, i velfærdsaftaleloven, ift.

tilbud, der træder i stedet for madservice, vil kommunerne få frihed fra at

skulle træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af

den enkeltes behov.

Viborg Kommune beskriver i sin ansøgning, at ønsket

om en fravigelse er begrundet i at ville lave forsøg med, at borgere kan vi-

sitere sig selv til madservice ved at tilmelde sig på en hjemmeside med hen-

blik på at lette administrationen i visitationen.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at en imødekommelse

af ønsket om at kunne lave forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i

stedet for madservice, understøtter velfærdsaftalelovens formål om at skabe

større lokalt handlerum og udvikle velfærden. Det giver derfor også mening

at give velfærdskommunerne på ældreområdet mulighed herfor.

Det er yderligere ministeriets vurdering, at det er væsentligt, at muligheden

for

forsøg med selvvisitationat selvvisitere

til tilbud, der træder i stedet for

madservice ikke forringer borgernes mulighed for at modtage den hjælp og

støtte, som de har behov for, og at kommunalbestyrelsen derfor fortsat skal

være forpligtet til at sikre, at borgere, som ikke selv vil kunne tilmelde sig

ydelsen, der træder i stedet for madservice, også modtager tilbuddet.

3.23.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel i velfærdsaftaleloven til, at de tre kom-

muner, der er omfattet af velfærdsaftaleloven, kan stille et tilbud, der træder

i stedet for madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, til rådighed for alle

borgere omfattet af velfærdsaftaleloven.

Det foreslås, at velfærdsaftalekommunerne derved vil kunne undlade at fo-

retage en konkret og individuel vurdering af behovet for et tilbud, der træder

i stedet for madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, og i stedet give bor-

gere mulighed for selv at tilmelde sig det tilbud, der træder i stedet for mad-

service.

Dette medfører et fravalg af det skøn, som kommunerne ellers er

forpligtede til at foretage i sagsbehandlingen på ældreområdet.

Da kommu-

nalbestyrelsen ikke træffer en forvaltningsretlig afgørelse ved selvvisitation,

gælder der ikke krav om, at kommunerne skal oplyse borgeren skriftligt om

den bevilgede hjælp.

EndvidereLigeledes

vil forvaltningslovens krav om

bl.a. partshøring og begrundelsespligt ikke finde anvendelse.

UDKAST

Forslaget vil medføre, at borgere

selvselvstændigt

vil kunne tilmelde sig til-

buddet uden ansøgning og uden kommunalbestyrelsens vurdering. Dette vil

spare administrativt arbejde i kommunerne

ogsamt

lette borgernes tilgang

til ydelsen.

Kommunerne vil eksempelvis kunne stille tilbuddet til rådighed via en digi-

tal selvbetjeningsløsning. Brugen af selvvisitation vil kræve øget opmærk-

somhed på kommunens vejledningsforpligtelse. Dette gælder ikke mindst,

hvis kommunen anvender en digital selvbetjeningsløsning.

Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på at yde den fornødne vej-

ledning til borgerne både om selve tilbuddet, men også om hvordan man

som borger foretager tilmelding.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kom-

munalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9 stk. 1, når en borger ikke

kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter stk. 1 eller ikke ønsker

at benytte et sådan tilbud.

For at sikre hjælp til de borgere, der ikke kan forventes

selvselvstændigt

kunne tilmelde sig et tilbud

eller ikke ønsker at benytte tilbuddet,

foreslås

det, at kommunalbestyrelsen skal være forpligtet til at foretage en konkret

og individuel vurdering af disse borgeres behov for et tilbud, der træder i

stedet for madservice efter serviceloven og bevilge dette tilbud. For denne

gruppe vil der være tale om, at

§ 9, stk. 2 og 3, finder anvendelse, og kom-

munen vil derfor skulle træffekommunen træffer

en afgørelse, og forvalt-

ningslovens regler vil derfor finde anvendelse. Det foreslås også, at kom-

munalbestyrelsen skal oplyse disse borgere skriftligt om den bevilgede

hjælp.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke vilKommunalbestyrelsen vil

ikke

kunne undlade at yde hjælp efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslå-

ede § 9 a, stk. 1, i velfærdsaftaleloven til borgere, som enten ikke er bekendt

med tilbuddet,

eller

som ikke er i stand til at tilmelde sig

eller ikke ønsker

at benytte sig af tilbuddet.

Kommunen vil i den forbindelse skulle være op-

mærksom på, at især ældre borgere kan have udfordringer ved anvendelse

af digitale løsninger, ligesom nogle kan være fritaget fra anvendelse af di-

gital post fra det offentlige.

Kommunen kan eksempelvis blive gjort op-

mærksom på borgerens udfordringer i forhold til digitale løsninger i forbin-

delse med forebyggende hjemmebesøg og henvendelser fra pårørende m.v.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at begrænse

tilbuddet om selvvisitation ved at fastsætte aldersgrænser. Såfremt kommu-

UDKAST

nen har fastsat en aldersgrænse, vil kommunen – for så vidt angår de bor-

gere, som derved ikke omfattes af tilbuddet om selvvisitation – fortsat skulle

anvende de almindelige regler i velfærdsaftaleloven, hvorefter kommunen

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov skal

bevilge borgeren den hjælp, der er brug for, ligesom kommunen skal give

borgeren skriftlig oplysning om det bevilgede. For denne gruppe vil der

være tale om, at kommunen træffer en afgørelse, og forvaltningslovens reg-

ler vil derfor finde anvendelse.

Muligheden for at sætte en aldersgrænse skal imødegå, at alle borgere, som

ikke modtager de specialiserede ydelser, som er nævnt i § 8, stk. 2, i vel-

færdsaftaleloven umiddelbart vil kunne tilmelde sig den tilbudte ordning.

Kommunen vil eksempelvis kunne begrænse tilbuddet til kun at gælde for

ældre borgere over en vis alder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne beror på, i hvil-

ket omfang de udvalgte kommuner gør brug af lovforslagets mulighed for

at fravige lovgivning på ældreområdet. Eventuelle mer- eller mindreudgifter

som følge af muligheden for at fravige lovgivning på ældreområdet afholdes

af den enkelte kommune. Kommunens eventuelle besparelser vil ligeledes

tilfalde kommunen selv. Da de omfattede kommuner er sat fri af statslig

regulering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i vel-

færden på ældreområdet, antages lovforslaget ikke i væsentligt omfang at

indebære negative økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for staten og regionerne.

Det er endvidere Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lov-

forslaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Med særlig relevans for vurderingen heraf er forslaget om at give kommu-

nerne mulighed for at stille

forsøg med selvvisitation tilet

tilbud, der træder

i stedet for madservice, til rådighed for alle borgere omfattede af loven, så-

ledes at borgere uden ansøgning

selvselvstændigt

vil kunne tilmelde sig

ydelsen, f.eks. via en digital selvbetjeningsløsning. Forslaget indebærer der-

med mulighed for forsøg med selvvisitation

(Princip 2: Digital kommunika-

tion)..

UDKAST

Forslaget ændrer ikke på, hvorvidt borgere og andre kan kommunikere di-

gitalt med kommunerne. Der er med forslaget taget højde for, at især ældre

borgere kan have digitale udfordringer, hvilket er særligt relevant i forhold

til eventuel anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning på kommunens

hjemmeside. For at sikre hjælp til de borgere, der ikke kan forventes

selv-

selvstændigt

at kunne tilmelde sig et tilbud, der træder i stedet for madser-

vice, forpligtes kommunerne til at træffe en afgørelse på baggrund af en

konkret og individuel vurdering af disse borgeres behov for hjælpen, lige-

som kommunerne forpligtes til at oplyse disse borgere skriftligt om den be-

vilgede hjælp. Kommunerne vil derfor ikke kunne afvise at yde hjælpen til

borgere, som ikke er i stand til at kommunikere digitalt.

Forslaget understøtter desuden, at der kan ske en automatisk sagsbehandling

inden for gældende lovgivning på ældreområdet. Forslaget om at give mu-

lighed for

forsøg med

selvvisitation til et tilbud, der træder i stedet for mad-

service, medfører et fravalg af det skøn, som kommunerne ellers er forplig-

tede til at foretage i sagsbehandlingen på ældreområdet. Når borgerne gives

mulighed for selv at visitere sig til et tilbud, f.eks. ved digital tilmelding,

frigøres der tid og ressourcer i kommunerne til varetagelsen af mere kom-

plekse sagstyper, hvor der er et større behov for det fagprofessionelle skøn

(Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling)..

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne i de kommuner, der

foreslås omfattet af velfærdsaftaleloven beror på, i hvilket omfang de ud-

valgte kommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige

velfærds-

aftalelovens krav om skriftlighed og mulighed for forsøg med selvvisitation

til tilbud, der træder i stedet for madservicelovgivning på ældreområdet.

Det forventes dog, at lovforslaget har positive konsekvenser for borgerne i

de kommuner, der foreslås omfattet af velfærdsaftaleloven, idet det grund-

læggende mål med velfærdsaftalerne og den tilknyttede yderligere frihed fra

lovgivning og kommunal regulering m.v. er at give kommunen, tilbud, le-

dere og medarbejdere mulighed for at kunne gentænke tilrettelæggelsen af

indsatserne og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbej-

dernes faglighed at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens

borgere.

Det grundlæggende formål er således at give et løft i kvaliteten,

UDKAST

nærværet og omsorgen for den enkelte borger inden for de udvalgte vel-

færdsområder.

Fravigelse af krav om skriftlighed vil give medarbejderne mere tid med bor-

gere, der modtager hjælp efter velfærdsaftaleloven, da medarbejderne vil

skulle bruge mindre tid på at oplyse ansøgeren skriftligt om, hvilken hjælp

der er bevilget.

Med muligheden for at lave

forsøg med

selvvisitation til tilbud, der træder i

stedet for madservice, vil borgerne i Langeland Kommune, Middelfart

Kommune og Viborg Kommune få mulighed for selv at vurdere, hvorvidt

de har behov for et tilbud, der træder i stedet for madservice, hvilket kan

give

mereen oplevelse af

frihed for den enkelte borger. Samtidig har kom-

munen pligt til at sikre, at

de borgere, der ikke har mulighed for at anvende

selvbetjeningsløsningen, fortsat får hjælp.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

27. februar 2023…

til den

27.

marts 2023…

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,

Beskæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger, Børne- og Un-

dervisningsministeriet, Center for Sund Aldring – KU, Dansk Erhverv,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Di-

akonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH),

Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-

skolerne – Bestyrelserne, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De sammenvir-

kende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Danmark, Det Centrale

Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergotera-

peutforeningen, Erhvervsministeriet, Faglige Seniorer, Finansministeriet,

UDKAST

FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), HK Kommunal, Institut for Menneskerettighe-

der, Justitsministeriet, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-

ansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Langeland Kommune, LO’s

Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Middelfart Kommune, National Videns-

center for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre,

Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbundet, SUFO (Landsfor-

eningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg),

Sundhedsstyrelsen, Viborg Kommune, VIVE, Ældre Sagen.

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Eventuelle mindreudgifter tilfalder Eventuelle merudgifter afholdes af

konsekvenser for kommunerne.

kommunerne.

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Lovforslagets konsekvenser afhænger Da formålet med lovforslaget er at

ringskonsekven- af, hvorvidt de kommuner, der fore- give kommunerne frihed til at fravige

ser for stat, kom- slås omfattet af velfærdsaftaleloven, krav om skriftlighed og lave

forsøg

muner og regio- gør brug af lovforslagets mulighed for

med

selvvisitation til

tilbud, der træ-

ner

at fravige krav om skriftlighed og lave

der i stedet for

madservice, vil det

forsøg med

selvvisitation til

tilbud,

give plads til at kommunerne løse de-

der træder i stedet for

madservice. Det res opgaver mere effektivt, hvorfor

er formålet med lovforslaget, at kom- implementeringskonsekvenserne

munerne skal bruge frisættelsen til at forventes at modsvares af tids- og

løse opgaverne på ældreområdet mere ressource-besparelser i form af mere

effektivt og dermed frigive ressourcer, effektive arbejdsgange.

som de kan anvende til kernevelfær-

den.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Lovforslagets administrative konse-

Ingen Lovforslagets administrative

konsekvenser for kvenser for borgerne afhænger af,

konsekvenser for borgerne afhænger

borgerne

hvorvidt de udvalgte kommuner gør

af, hvorvidt de udvalgte kommuner,

brug af lovforslagets mulighed for at

der indgås velfærdsaftaler med, gør

fravige krav om skriftlighed og lave

brug af lovforslagets mulighed for at

forsøg med

selvvisitation til

tilbud, fravige krav om skriftlighed og lave

der træder i stedet for

madservice.

selvvisitation til madservice.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med

fem principper-

principperne

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 89 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen oplyse ansøgeren skrift-

ligt om, hvilken hjælp der er bevilget efter kapitel 16 i serviceloven. Kom-

munalbestyrelsen kan dog ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen

undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i velfærdsaftaleloven, at kommunalbestyrelsen

skal oplyse borgeren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget efter § 9,

stk. 1, i velfærdsaftaleloven.

Efter § 9, stk. 3, er kommunalbestyrelsen forpligtet til

altid

at sende en

skriftlig meddelelse om, hvilken hjælp der er bevilget efter regler udstedt i

medfør af § 9, stk. 1. Det betyder, at også ved afgørelser, hvor borgeren

opnår fuldt ud medhold, og der er tale om en mindre justering, skal borgeren

oplyses skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget.

Efter §

22, §

23, stk. 1,

og § 25

i forvaltningsloven kan den, der har fået en

afgørelse meddelt mundtligt forlange at få en skriftlig begrundelse for afgø-

relsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage

efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Efter en almindelig uskreven retsgrundsætning kan en forvaltningsmyndig-

hed ikke uden videre tilbagekalde en afgørelse, som adressaten ønsker at

fastholde, og som er begunstigende. Forvaltningsmyndigheden har dog un-

der visse omstændigheder ret til at tilbagekalde sine gyldige afgørelser.

Hvorvidt der i det konkrete tilfælde er hjemmel til at tilbagekalde til ugunst

for adressaten, beror på en afvejning af hensynet til adressatens berettigede

forventninger på den ene side og hensynet til de modstående – normalt of-

fentlige – interesser i at få ophævet den oprindelige afgørelse på den anden

side. Adressatens berettigede forventninger står forholdsvis stærkt i denne

sammenhæng. Der gælder et grundlæggende krav til myndigheden om, at

den kan anføre en relevant (saglig) grund for at tilbagekalde en forvaltnings-

akt.

UDKAST

Det foreslås, at det som

2. pkt.

§ 9, stk. 3,

i velfærdsaftaleloven indsættes,

at kommunalbestyrelsen ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen

kan undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at kommunal-

bestyrelserne i Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg

Kommune ikke vil være forpligtede til at sende en skriftlig meddelelse til

borgeren, hvis der træffes afgørelse om mindre, begunstigende justeringer i

den hjælp og støtte, som borgeren modtager. Kravene til skriftlighed i afgø-

relser om hjælp og støtte vil således svare til de krav, som gælder for alle

andre kommuner, jf. § 89 i serviceloven.

Ved mindre, begunstigende justeringer forstås mindre justeringer i hjælpen,

som udelukkende er begunstigende i form af tildeling af mere hjælp, og hvor

borgeren får fuldt ud medhold. I tilfælde, hvor dele af borgerens hjælp også

nedjusteres og i tilfælde, hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold, dvs. at

borgeren ønsker mere hjælp end, der bevilges, vil bestemmelsen ikke finde

anvendelse, og borgeren vil i så fald skulle have en skriftlig afgørelse.

Når det vurderes, om en ændring af hjælpen til en borger er en mindre, be-

gunstigende tilpasning, bør der bl.a. lægges vægt på, hvilken betydning æn-

dringen vil have for den enkelte borger. Det vil f.eks. kunne indgå i vurde-

ringen af, hvorvidt en tilpasning er mindre, om der er tale om en ydelse af

samme art eller om tildeling af en helt ny ydelse. Hvis der er tale om tilde-

ling af en anden form for ydelse, bør myndigheden fremsende skriftlig op-

lysning om dette til borgeren. Ligger den nye ydelse derimod i naturlig for-

længelse af den hjælp, der allerede gives, vil der efter en konkret vurdering

kunne være tale om en mindre tilpasning, der ikke medfører krav om en

skriftlig oplysning.

Det vil være væsentligt, at vurderingen af, om der er tale om en mindre,

begunstigende tilpasning af hjælpen, tager afsæt i den seneste skriftlige op-

lysning, som kommunen har givet borgeren om, hvilken hjælp der er bevil-

get. Hvis der har været foretaget en række mindre, begunstigende justeringer

af hjælpen, uden at der er fremsendt en ny skriftlig oplysning til borgeren,

må det vurderes konkret, om der ved en yderligere tilpasning af hjælpen, der

isoleret set er både mindre og begunstigende, samlet set er foretaget så væ-

sentlige ændringer, at der vil skulle gives borgeren skriftlig oplysning om

den samlede tildelte hjælp.

Generelt skal myndigheden efter almindelige forvaltningsretlige regler no-

tere alle, herunder mindre, begunstigende tilpasninger af den tildelte hjælp

og støtte i borgerens sagsakter.

Det følger af offentlighedslovens § 12 stk.

UDKAST

2, at en myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse,

endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt,

der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.Det følger af god forvalt-

ningsskik, at en mundtligt meddelt afgørelse skal noteres på sagen.

Hvis

dette ikke sker, vil det ikke efterfølgende med tilstrækkelig sikkerhed kunne

fastslås, hvad indholdet af den meddelte afgørelse er.

Herudover fremgår det af forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktind-

sigt, at en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens do-

kumenter. Borgeren vil således til enhver tid kunne gøre krav på oplysning

om den samlede hjælp, der er bevilget.

Da den foreslåede bestemmelse alene omhandler mindre, begunstigende ju-

steringer, som samtidig giver borgeren fuldt ud medhold, kan borgeren der-

for ikke forlange at få en skriftlig begrundelse for den mundligt meddelte

afgørelse i medfør af forvaltningslovens § 23.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen meddeler helt eller delvist afslag

på hjælp, vil det i øvrigt følge af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse,

der meddeles skriftligt, skal begrundes, medmindre ansøgeren får fuldt ud

medhold. Samtidig vil afgørelser, der

meddeles skriftligt, og som

kan påkla-

ges til anden forvaltningsmyndighed, skulle være ledsaget af en klagevej-

ledning, jf. forvaltningslovens § 25.

Kravene til tilbagekaldelse af en ikke skriftligt meddelt mindre begunsti-

gende justering vil være de samme som ved en skriftligt meddelt afgørelse.

Formålet med den foreslåede ændring er at undgå unødige bureaukratiske

krav til forvaltning af ældreområdet for de kommuner, der er omfattet af

velfærdsaftaleloven, og give dem så stor frihed som muligt til at tilrette-

lægge organiseringen og leveringen af hjælp og støtte efter lokale forhold

for dermed at skabe kvalitet og nærhed for borgerne. Baggrunden for æn-

dringen er således, at kravene om skriftlig meddelelse af afgørelser om

hjælp og støtte efter velfærdsaftaleloven ikke

bør væreer

strengere

end, men

svarer til

de krav, som stilles til landets øvrige kommuner efter serviceloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen efter serviceloven bygger

på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar

for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for

UDKAST

den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde

med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og

økonomiske hensyn.

Af servicelovens § 81 fremgår, at formålet med at yde støtte efter servicelo-

ven til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med sær-

lige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende

og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal

ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar

for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for

den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan

fastholde sit aktuelle funktionsniveau og at yde kompensation, omsorg og

pleje.

Af velfærdsaftalelovens § 9, stk. 1, fremgår det, at hvis kommunalbestyrel-

sen beslutter, at § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, § 84, stk. 1, eller § 86 i service-

loven helt eller delvist ikke skal gælde, skal kommunalbestyrelsen fortsat

tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har behov for i forhold til borgerens

nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer. Det fremgår af § 9, stk. 2, i velfærdsaftaleloven, at hjælpen efter § 9,

stk. 1, skal ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering i forhold

til den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Det er således efter gældende ret ikke muligt at stille hjælp til rådighed som

et tilbud, som borgeren selv visiterer sig til.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som

§ 9 a, stk. 1,

hvorefter kom-

munalbestyrelsen, hvis denne beslutter, at § 83, stk. 1, i serviceloven om

madservice helt eller delvist ikke skal gælde, kan træffe beslutning om at

opfylde sin forpligtelse efter § 9, stk. 1, i velfærdsaftaleloven, for så vidt

angår madservice, ved at stille et tilbud, der træder i stedet for madservice,

til rådighed for alle borgere.

Kommunalbestyrelsen træffer ikke afgørelser

om tilbud efter denne bestemmelse.

Det følger af Omfattet er dog ikke§

8, stk.

2 og 3, i velfærdsaftaleloven, at

kommunalbestyrelsen ikke kan fravige serviceloven og friplejeboligloven,

for så vidt angår

borgere, der modtager hjælp efter §§ 85, 95-100, 103, 104,

107, 108, 114 eller 118 i serviceloven og/eller borgere, der benytter deres

ret efter § 3 i friplejeboligloven til frit at vælge at indgå lejeaftale med en

friplejeboligleverandør om en plejebolig eller en lignende boligform, der er

beliggende i en anden kommune,

jf.

§ 8, stk.

. Denne gruppe borgere vil

UDKAST

derfor heller ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. 2 og 3, i

velfærdsaftaleloven.

1. pkt. i den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Langeland Kommune,

Middelfart Kommune og Viborg Kommune uden indledende visitation af

den enkelte borger vil kunne stille et tilbud, der træder i stedet for madser-

vice, til rådighed for alle borgere.

Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. træffer kommunalbestyrelsen ikke

afgørelser om tilbud efter bestemmelsen. Beslutter kommunalbestyrelsen at

stille et tilbud, der træder i stedet for madservice, til rådighed for alle bor-

gere, vil forvaltningsloven ikke finde anvendelse, da der ikke vil være tale

om en afgørelse.

Det foreslås med § 9 a,

stk. 2,

at hvis kommunalbestyrelsen har truffet en

beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, vil § 9, stk. 2 og

3, ikke finde anvendelse, for så vidt angår tilbud, der træder i stedet for mad-

service.

Bestemmelsen vil medføre, at kommunerne, der er

omfattetomfattede

velfærdsaftaleloven, vil kunne undlade at foretage en konkret og individuel

vurdering af behovet for et tilbud, der træder i stedet for madservice efter

servicelovens § 83, stk. 1, og i stedet lade alle borgere tilmelde sig dette

tilbud selv.

Forslaget vil dermed muliggøre forsøg med

selvvisitationselvvisitering

til

tilbuden ydelse,

der træder i stedet for madservice, idet borgere uden ansøg-

ning

selvselvstændigt

vil kunne tilmelde sig ydelsen, f.eks. via en digital

selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse være opmærksom på at yde den

fornødne vejledning til borgerne, både om selve tilbuddet, men også om

hvordan man som borger foretager tilmelding.

Det bemærkes i denne for-

bindelse, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter § 9 stk. 1, når

en borger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud efter stk. 1

eller ikke ønsker at benytte et sådan tilbud.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen ikke vil

være forpligtet til at give borgeren skriftlig oplysning om den bevilgede

ydelse på baggrund af borgerens tilmelding.

Bestemmelsen vil desuden medføre, at kommunen ikke forud for borgerens

selvvisitation til ydelsen vil skulle foretage en vurdering af, om borgeren er

i personkredsen for praktisk støtte til madlavning i hjemmet.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, betyder, at alle kommunens bor-

gere, vil have mulighed for at visitere sig til ydelsen, bortset fra de borgere,

som modtager en ydelse målrettet personer med et handicap efter servicelo-

vens §§

85, 95-100, 103, 104, 107, 108, 114 eller 118.

Endvidere bemærkes,

at kommunen efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, i velfærdsaf-

taleloven vil have mulighed for at beslutte at begrænse tilbuddet efter den

foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, ved fastsættelse af aldersgrænser. Det

er ministeriets vurdering, at der ikke herved foreligger usaglig forskelsbe-

handling af personer med handicap, da denne gruppe har et specialiseret be-

hov for en samlet helhedsorienteret indsats. Et sådant behov vil ikke i for-

nødent omfang kunne tilgodeses ved en selvvisitationsordning.

Det foreslås med § 9 a,

stk. 3,

at kommunalbestyrelsen skal træffe

afgø-

relse

efter § 9, stk. 1,

når en borger ikke kan forventes

selvselvstændigt

kunne tilmelde sig et tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk.

eller ikke ønsker at benytte et sådant tilbud. Kommunalbestyrelsen skal i

sådanne tilfælde1, og

uanset den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, skal

opfylde de i § 9, stk. 2 og 3, anførte forpligtelser.

I forbindelse med forsøg efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, må

kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på borgere, som ikke selv

er i stand til at tilmelde sig tilbuddet.

For at sikre hjælp til de borgere, der ikke kan forventes

selvselvstændigt

kunne tilmelde sig kommunens tilbud

eller ikke ønsker at benytte det,

fore-

slås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at træffe en afgørelse på bag-

grund af en konkret og individuel vurdering af disse borgeres behov for et

tilbud, der træder i stedet for madservice, ligesom det foreslås, at kommu-

nalbestyrelsen skal oplyse disse borgere skriftligt om den bevilgede hjælp.

Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne afvise at yde hjælpen til bor-

gere, som ikke er i stand til selv at tilmelde sig

eller som ikke ønsker at

tilmelde sig..

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse også skulle være

opmærksom på, at især ældre borgere kan have udfordringer ved anvendelse

digitale selvbetjeningsløsningerIT.

I vurderingen af hvorvidt borgeren er i stand til at selv at tilmelde sig,Ek-

sempelvis

vil det

eksempelvis

kunne indgå

i vurderingen,

at borgeren er fri-

taget for anvendelse af digital post fra det offentlige. Også mere generelle

overvejelser om borgerens personlige og helbredsmæssige forhold bør indgå

i vurderingen, f.eks. om borgerens fysiske og mentale ressourcer, evne til

UDKAST

egenomsorg samt netværk.

Kommunen kan eksempelvis blive gjort op-

mærksom på borgerens udfordringer i forhold til digitale løsninger i forbin-

delse med forebyggende hjemmebesøg og henvendelser fra pårørende m.v.

Der ligger derfor i den foreslåede bestemmelse endvidere en forpligtelse for

kommunalbestyrelsen til at være opsøgende i forhold til at yde den nødven-

dige hjælp til borgerne og foretage sædvanlig sagsoplysning i den hen-

seende.

Vurderingen af, om en borger kan forventes selvstændigt at kunne tilmelde

sig kommunens tilbud efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, vil

ikke være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men alene en procesle-

dende beslutning. Beslutningen vil derfor ikke kunne påklages.

Det foreslås med § 9 a,

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen kan beslutte at be-

grænse tilbuddet efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, ved fast-

sættelse af aldersgrænser.

Hvis kommunalbestyrelsen har fastsat en aldersgrænse, finder § 9, stk. 2 og

3, fortsat anvendelse for personer, der grundet aldersgrænsen ikke omfattes

af tilbuddet.

Bestemmelsen

gør denåbner det op for en bred

potentiel målgruppe for ydel-

sen

bred,

når ydelsesmodtagerne ikke begrænses af kommunens konkrete

og individuelle vurdering af behovet. Vælger kommunalbestyrelsen at fast-

sætte en eller flere aldersgrænser i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 4, vil kommunen derved have mulighed for at målrette ydelsen til

eksempelvis ældre borgere, eller til den aldersgruppe, som erfaringsmæssigt

er modtagere af madservice i kommunen. Der vil således være mulighed for

at fastsætte såvel en øvre som en nedre aldersgrænse.

Såfremt kommunalbestyrelsen har fastsat en aldersgrænse, vil den være for-

pligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov

for hjælp for borgere, der grundet aldersgrænsen ikke omfattes af tilbuddet...

Det er alene muligheden for selvvisitation

til tilbud, der træder i stedet for

madservice,

som vil kunne aldersbegrænses.

Formålet med forslaget til § 9 a er at give kommunalbestyrelserne mulighed

for at lave forsøg med selvvisitation til et tilbud, der træder i stedet for mad-

service, ved at borgeren selv vil kunne tilmelde sig på en hjemmeside med

henblik på at mindske det administrative bureaukratiet i visitationen. Bag-

grunden for den foreslåede bestemmelse er, at Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriet har modtaget en ansøgning fra Viborg Kommune med ønske om at

UDKAST

fravige § 9, stk. 2, i velfærdsaftaleloven, der fastslår, at kommunen skal

træffe afgørelse om hjælp og støtte på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af den enkeltes behov, netop med henblik på at etablere

forsøg

med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet foren selvvisitationsordning

til

madservice.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Dette vil indebære, at Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner først vil

kunne gennemføre forsøg efter de i dette lovforslag foreslåede bestemmel-

ser fra den 1. juli 2023.

Den enkelte kommune beslutter i praksis selv, hvornår kommunens fravalg

af regler træder i kraft.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 879 af 12. maj 2021 om

velfærdsaftaler på ældreområdet

foretages følgende ændringer:

§ 9.

Hvis kommunalbestyrelsen be-

slutter, at § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83

a, § 84, stk. 1, eller § 86 i lov om

social service helt eller delvis ikke

skal gælde, skal kommunalbesty-

relsen fortsat tilbyde borgeren den

hjælp, borgeren har behov for i for-

hold til borgerens nedsatte fysiske

eller psykiske funktionsevne eller

særlige sociale problemer.---

Stk.

2. Hjælp efter stk. 1, skal

ydes på baggrund af en konkret og

individuel vurdering i forhold til

den enkeltes behov og forudsætnin-

ger og i samarbejde med den en-

kelte.

Stk. 2.

---

Stk.

3. Kommunalbestyrelsen

skal oplyse borgeren skriftligt om,

hvilken hjælp der er bevilget efter

stk. 1.

Stk.

4. Betingelsen i § 3, stk. 3,

i lov om friplejeboliger om certifi-

cering anses for borgere, hvor kom-

munalbestyrelsen har truffet en af-

gørelse efter regler fastsat i medfør

af § 9, stk. 5, for opfyldt, såfremt

§ 9, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ved

mindre, begunstigende justeringer i

hjælpen undlade at fremsende en ny

skriftlig oplysning herom til borge-

ren.«

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Hvis kommunalbestyrel-

sen beslutter, at § 83, stk. 1, i lov

om social service helt eller delvist

ikke skal gælde, kan kommunalbe-

styrelsen

træffe beslutning om at

opfylde

sine forpligtigelsesin for-

pligtelse

efter § 9, stk. 1, for så vidt

angår madservice, ved at stille et

tilbud, der træder i stedet for mad-

service, til rådighed,

jf. dog stk. 3

for alle borgere omfattede af denne

lov. Kommunalbestyrelsen træffer

ikke afgørelser om tilbud efter

denne bestemmelse.

Stk. 2.

§ 9, stk. 2 og 3, finder ikke

anvendelse for så vidt angår tilbud,

der træder i stedet for madservice,

hvis kommunalbestyrelsen har truf-

fet en beslutning efter stk. 1.

UDKAST

friplejeboligleverandøren er certifi-

ceret til at levere et tilbud efter lov

om social service, der modsvarer

det tilbud, som kommunalbestyrel-

sen har truffet afgørelse om efter

regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5.

Stk.

5. Kommunalbestyrelsen

fastsætter nærmere regler om hjælp

efter stk. 1 i forhold til hjælpens art

og udførelse.4-5.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

skal træffe

afgørelse

efter § 9,

stk. 1,

når en borger ikke kan for-

ventes

selvselvstændigt

at kunne

tilmelde sig et tilbud efter

denne be-

stemmelses stk. 1, eller ikke ønsker

at benytte et sådant tilbud. Kommu-

nalbestyrelsen stk. 1, og

skal

i så-

danne tilfælde

uanset

denne be-

stemmelses

stk. 2, opfylde de i § 9,

stk. 2 og 3, anførte

forpligtigelser-

forpligtelser.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan

beslutte at begrænse tilbuddet efter

stk. 1, ved fastsættelse af alders-

grænser.

Hvis kommunalbestyrel-

sen har fastsat en aldersgrænse, fin-

der § 9, stk. 2 og 3, fortsat anven-

delse for personer, der grundet al-

dersgrænsen ikke omfattes af til-

buddet.«