ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 2
Offentligt

INDRETNING AF PLEJEBOLIGER MED

HENBLIK PÅ SMITTEFOREBYGGELSE OG

ØGET TRIVSEL

NOVEMBER 2022

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll Mangement Consulting/Henning Larsen Arkitekter

- Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Dato

Udarbejdet af

November 2022

Rambøll Management Consulting og Henning Larsen Arki-

tekter

Bestilt af

Beskrivelse

Bolig- og Planstyrelsen

Indretning af plejeboliger med henblik på

smitteforebyggelse og øget trivsel

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

INDHOLD

2.1

2.2

10.

11.

12.

Bilag

Sammenfatning

Indledning

Metode

Begrebsafklaring

Læsevejledning

Den gode planløsning for plejecentre

Mindre boenheder

Fleksibilitet i indretningen

Udsigt og udearealer

Hjemlighed og atmosfære

Wayfinding og handlingsanvisende design

Materialevalg og reducering af overflader

Ventilation

Opdeling af rene og urene rum

Metodebeskrivelse

Lovgivning og retningslinjer

Beskrivelse af praksisnære cases

Referenceliste

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

SAMMENFATNING

Rambøll Management Consulting og Henning Larsen Arkitekterne har på vegne af Bolig- og Plan-

styrelsen gennemført en kortlægning af, hvordan plejecentres fysiske rammer kan medvirke til at

forebygge smitte under fremtidige pandemier og smitteudbrud og samtidig understøtte beboernes

trivsel herunder mindske ensomhed. Baggrunden for kortlægningen er den politiske aftale

Det Gode

Ældreliv,

hvor der under temaet ’Pårørende,

fællesskaber, aktiviteter og omgivelsernes betydning i

det gode ældreliv og mod ensomhed’ er afsat midler til en kortlægning af indretning af plejeboliger

med henblik på smitteforebyggelse og beboernes trivsel og livskvalitet under fremtidige pandemier

eller smitteudbrud.

Nærværende rapport præsenterer anbefalinger inden for bygningsindretning og -design i relation

til planløsning, materialevalg, indretning og tekniske løsninger, der bidrager til kortlægningens mål-

sætninger om forebyggelses af smittespredning og trivsel blandt beboere på plejecentre. Ligeledes

præsenterer rapporten en række konkrete praksisnære eksempler på realiserede løsninger, der

understøtter de valgte anbefalinger.

Rapporten er målrettet offentlige og private bygherrer af plejecentre, der kan lade sig inspirere af

principperne i forbindelse med renovering, ombygning eller nybyggeri af plejecentre samt offentlige

myndigheder fx sundheds- og ældreforvaltninger i landets kommuner.

Anbefalingerne er baseret på en kortlægning af national og international forskningslitteratur og

vejledningsmateriale samt praksisnære løsninger på, hvordan plejeboliger kan indrettes, så både

smitteforebyggelse og trivsel tilgodeses.

Resumé af kortlægningens anbefalinger

Nedenfor er angivet ni principper, der gennem analysen er identificeret som anbefalinger, og som

indeholder elementer, der kan medvirke til at forebygge smitte under fremtidige pandemier samt

velkendte smitteudbrud som influenza og omgangssyge og samtidig understøtte beboernes trivsel.

I rapporten er der under hvert princip angivet specifikke anbefalinger til konkrete løsningsforslag.

Princip 1

–

Den gode planløsning:

Den gode planløsning for plejecentre handler

om at sikre den rette fordeling af beboerens private bolig, fællesarealer (stue og

opholdsrum, gangarealer og lign.) og servicearealer (personalerum, omklædning,

vask, depot og lign.) samt sammenhængen mellem bygningen og det omkringlig-

gende nær- og lokalområde. Kortlægningen anbefaler, at der i planløsningen indtæn-

kes sammenhæng mellem bygning og udearealer, synergi og interaktion med nær-

og lokalområde samt sikres let adgang og korte afstande til fællesarealer.

Princip 2

–

Mindre boenheder:

Opdeling af plejecentre i mindre boenheder eller

afdelinger handler om at skabe små bofællesskaber med et mindre antal beboere.

Det er anbefalingen, at plejecentre består af mindre boenheder, der giver tryghed og

et mere sammenhængende socialt miljø med mulighed for, at beboere kan afskær-

mes i tilfælde af smitteudbrud.

Princip 3

–

Fleksibilitet i indretningen:

Fleksibilitet i indretningen handler om at

skabe rammer for plejeboligen og fællesarealer, der kan justeres og tilpasses i takt

med ændringer i beboernes behov. Det anbefales, at den fleksible indretning kan

imødekommes ved brug af fx skillevægge og rumdelere, så der kan skabes mindre

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

nicher og kroge. Fleksibiliteten i indretningen af plejeboligen og fællesarealer øges,

jo mere rummelig plejeboligen og fællesarealerne er.

Princip 4

–

Udsigt og udearealer:

Udsigt og udearealer handler om, at beboerne

skal have adgang og udsyn til udearealer, hvor de kan sanse naturen og verden

udenfor. Beboerne skal have let adgang til udearealerne, så de kan bevæge sig di-

rekte ud fra egen bolig eller fællesarealer til små ture i haven eller sidde og nyde

indtrykkene. Det anbefales, at udearealerne indrettes med mindre opholdsområder

med siddepladser, som kan benyttes i alt slags vejr og alle årstider. Udearealer kan

også indrettes, så de indbyder til aktivitet. Dertil skal der fra boliger og fællesarealer

være udsigt til natur, grønne omgivelser eller byliv.

Princip 5

–

Hjemlighed og atmosfære:

Følelsen af hjemlighed handler om at

skabe boliger, der er genkendelige i forhold til beboernes tidligere liv, og som kan

afspejle individualitet og livshistorie. Det er derfor vigtigt, at beboerne har mulighed

for selv at præge deres bolig og privatsfære. Det er anbefalingen at sikre rammer,

der giver mulighed for områder, der minder om det private hjem, sikre præg af hjem-

lighed og god atmosfære i boligen og fællesarealer. Det gøres ved at stimulere posi-

tive sanseindtryk og sikre hjemlig belysning og adgang til dagslys, der stimulerer

døgnrytmen.

Princip 6

–

Wayfinding og handlingsanvisende design:

Beboere med demens

og andre kognitive funktionsnedsættelser har brug for støtte til orientering, da mange

kan have svært ved at vurdere afstande og retning samt danne overblik over rum og

egen lokation. Kortlægningen anbefaler at anvende farver og belysning i rum og på

gangene til at styrke rummenes genkendelighed, guide beboeren i den rigtige retning

indendørs samt anlægge stisystemer, hække, hegn, skilte og pejlemærker som na-

turlige og intuitive afskærmninger og vejvisningsmarkører på udearealer.

Princip 7

–

Materialevalg og reducering af overflader:

Materialevalg og redu-

cering af overflader handler om i bygningsindretningen af plejecenteret at vælge de

rette materialer og indretningsløsninger, som kan mindske antallet af kontaktflader

og sikre korrekt rengøring på plejecenteret. Dette gøres ved, at der i valg af materi-

aler er fokus på at anvende rengøringsegnede og vedligeholdelsesfrie materialer

samt mindske antallet af støvsamlende overflader og kontaktpunkter.

Princip 8

–

Ventilation:

Ventilation er med til at sikre en udskiftning af luften i

bygningen og et godt indeklima. Ventilation kan ske ved naturlig ventilation, meka-

nisk ventilation eller som en kombination af de to. Der anbefales separat ventilation

i de enkelte boliger samt i rum og zoner med forskellig renhed for dermed at reducere

smitterisikoen.

Princip 9

–

Opdeling af rene og urene rum:

Opdeling af rene og urene rum hand-

ler om muligheden for at kunne håndtere og adskille rene og urene artikler, herunder

tøjvask, opbevaring af værnemidler mv. Dette varetages i servicearealer, som er

udlagt til eksempelvis vaskeri, skyllerum, depoter og renovationsrum. Det er anbe-

falingen, at der er tilstrækkeligt med depotrum, birum og personalerum, som gør det

muligt for personalet på plejecenteret at have hensigtsmæssige arbejdsgange, som

sikrer mulighed for at adskille af rene og urene artikler, både ved bortskaffelse og

opbevaring.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Du kan finde en kort beskrivelse af kortlægningens ni principper og en præsentation af udvalgte

praksisnære cases i det medfølgende inspirationsmateriale.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

INDLEDNING

Covid-19-pandemien viste, at beboere på plejecentre, som typisk er ældre personer med et svagt

helbred, var særligt udsatte for alvorlige sygdomsforløb og dødsfald under et smitteudbrud. For at

mindske denne risiko var det i nogle tilfælde nødvendigt at afskærme beboerne i egen bolig, i

mindre afdelinger eller boenheder. Dette betød, at beboere ikke kunne se deres familier eller have

socialt samvær i samme omfang som tidligere, hvilket resultererede i ensomhed. En ensomhed,

som allerede inden Covid-19-pandemien var udfordrende for de ældre, men som efter første ned-

lukning blev forværret og intensiveret. Ligesom ældre borgere og særligt udsatte og svækkede

borgere på plejecentre uafhængigt af covid-19 har oplevet, at de årlige influenzaepidemier fører til

dødsfald.

Der har i en række år været stort fokus på at forebygge smitte og sikre gode hygiejneforhold på

landets plejecentre for at opnå sikkerhed for borgerne.

Der har ligeledes været en række tidligere

undersøgelser, evalueringer og indsatser med særligt fokus på at sikre trivsel hos ældre borgere.

2,3,4

Covid-19-pandemien har medvirket til, at et stort antal nye tilgange, metoder og indsatser til at

mindske smittespredning blandt ældre på plejecentre og sikre øget trivsel og mindre ensomhed

blandt beboerne er blevet iværksat og afprøvet.

Der er således meget viden og mange erfaringer om både forebyggelse af smittespredning, og hvad

der understøtter ældre borgeres trivsel og reducerer ensomhed blandt ældre. Der er dog ikke viden

om, hvordan disse forhold forenes, således at der ved fremtidige smitteudbrud, eksempelvis en

influenzaepidemi, fortsat kan sikres trivsel og oplevelsen af at være en del af et fællesskab for ældre

borgere, der bor på plejecentre. Der er derfor behov for en kortlægning af tilgængelig viden om,

hvilke bygningsindretningsprincipper og -design der ud over at forebygge udvikling af sygdoms- og

infektionsmiljøer og smittespredning samtidig understøtter eller som minimum ikke reducerer be-

boernes mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og herved understøtte deres trivsel.

Med den politiske aftale

Det Gode Ældreliv

har et samlet Folketing afsat 56,1 mio. kr. til temaer,

som samlet skal styrke indsatsen for ældre i fremtiden og imødekomme de udfordringer, som nogle

danskere oplever, når de bliver ældre, herunder svækkelse af funktioner, sygdom og ændrede livs-

betingelser, der fører til forringet livskvalitet. Under temaet

’Pårørende,

fællesskaber, aktiviteter og

omgivelsernes betydning i det gode ældreliv og mod ensomhed’

er der afsat midler til en kortlæg-

ning af indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og beboernes trivsel og livs-

kvalitet under fremtidige pandemier eller smitteudbrud.

I den sammenhæng har Rambøll Management Consulting og Henning Larsen Arkitekter på vegne

af Bolig- og Planstyrelsen gennemført en kortlægning, der har til formål at tilvejebringe viden om,

hvordan plejeboligers fysiske rammer kan medvirke til at forebygge smitte under fremtidige pan-

demier og smitteudbrud og samtidig understøtte beboernes trivsel herunder mindske ensomhed

Nærværende rapport præsenterer en række anbefalinger for planløsning, materialevalg, indretning

og tekniske løsninger, der bidrager til smitteforebyggelse og øget trivsel, som offentlige og private

bygherrer af plejeboliger kan lade sig inspirere af. I rapporten præsenteres anbefalinger der vil

understøtte forebyggelse af smittespredning og indretning som vil tilgodese beboernes trivsel. Der

•

Statens Serums Institut (2021), Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer

–

for Bygning og renovering i sundhedssektoren (Hørings ver-

Sundhedsstyrelsen (2019), Ældres sundhed og trivsel

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016) Forebyggelse af mistrivsel hos ældre

Sundhedsstyrelsen (2021), Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Uddybning se begrebsafklaring side 9.

sion)

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

er anbefalinger, der understøtter begge formål, hvor andre alene understøtter det ene, men ikke

modvirker det andet formål. Det er væsentligt at pege på, at arbejdsgange i forbindelse med driften

på plejecentrene er vigtige og afgørende for at forebygge smittespredning. I anbefalingerne er

medtaget løsninger, som understøtter at der kan indrettes hensigtsmæssige arbejdsgange der fo-

rebygger smittespredning og understøtter beboernes trivsel. Efter præsentationen af anbefalinger

beskriver rapporten en række konkrete eksempler på realiserede løsninger, der understøtter de

udvalgte anbefalinger.

Rapportens anbefalinger er målrettet de tidlige planlægningsfaser i forbindelse med nybyggeri, om-

bygning og renovering af eksisterende plejecentre til brug for private og offentlige bygherrer, der

bygger og driver plejecentre, og deres rådgivere.

Du kan finde en kort beskrivelse af kortlægningens ni principper og en præsentation af udvalgte

praksisnære cases i det medfølgende inspirationsmateriale.

2.1 Metode

Kortlægningen er baseret på en litteraturkortlægning og praksisafdækning af, hvordan plejeboliger

kan indrettes, så både smitteforebyggelse og trivsel tilgodeses. Denne metodiske tilgang har givet

mulighed for en dybdegående kortlægning og analyse af både bygningsindretning, design og sund-

hedsfaglige viden samt indblik i praksisnære eksempler. De forskellige dataindsamlingsmetoder,

analysetilgang og inddragelse af samarbejde med følge- og styregruppe er beskrevet nedenfor og

illustreret i Figur 1.Se metodenotat i Bilag 1: Metodebeskrivelse for en mere udførlig metodebeskri-

velse.

Dataindsamlingen blev foretaget i perioden juni til oktober 2022.

Figur 1 Kortlægningens dataindsamlingsmetoder

Spor A: Kortlægning af litteratur

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Indledningsvis er der gennemført en litteraturkortlægning med formålet at identificere et bredt og

tværgående grundlag af eksisterende dansk og international forskningslitteratur og praksisnær vi-

den med relevans inden for forebyggelse af smitte og øget trivsel. Det være sig relevante vejled-

ninger, rapporter, erfaringer og forskning fra myndigheder, institutioner mv. Fokus har særligt væ-

ret at afdække den viden, som allerede eksisterer i skæringsfeltet mellem teori og praksis.

Litteraturkortlægningen er foretaget ved udvikling af en søgestrategi, og der er foretage en syste-

matisk litteratursøgning af forskningslitteratur samt nationale retningslinjer, anbefalinger, evalue-

ringer og vejledningsmateriale. Der blev efter litteratursøgningen foretaget en kvalitetsvurdering af

de identificerede artikler, som resulterede i en litteraturbruttoliste, som efterfølgende er anvendt

som vidensgrundlag for de udviklede principper.

Samlet er der identificeret 35 videnskabelige artikler, hvoraf 25 referencer omhandler trivsel, og 10

referencer omhandler smitteforebyggelse, samt 11 rapporter under kategorien grålitteratur alle fra

Danmark. For indblik i de specifikke videnskabelige artikler og rapporter henvises til Bilag 4: Refe-

renceliste.

Spor B: Kortlægning af praksis

Dernæst er der i forlængelse af litteraturkortlægningen foretaget en afdækning af praksis med det

formål at identificere konkrete byggetekniske eller designmæssige løsninger, der findes på tværs

af landets plejecentre, som både tilgodeser smitteforebyggelse og/eller trivsel.

Indledningsvis blev der via dokumentgennemgang og input fra følgegruppen identificeret en brut-

toliste på 30 praksisnære cases, hvoraf 12 plejecentre med høj relevans blev udvalgt til screenings-

interview for nærmere afklaring af anvendelighed.

Med baggrund i screeningsinterviewene blev syv plejecentre udvalgt til casebesøg med henblik på

at identificere konkrete bygnings- og indretningsmæssige løsninger. Se bilag 2: Lovgivning og ret-

ningslinjer.

for en beskrivelse af de enkelte plejecentre. Under casebesøgene er der foretaget interviews med

plejehjemsledere eller andre relevante personer, som har haft indflydelse på og kendskab til de

konkrete indretningstiltag og valg i forbindelse med renovering eller opførelse af det enkelte pleje-

hjem. I de tilfælde, hvor det har været muligt, er der også blevet afholdt interview med byggetek-

nisk rådgiver eller arkitekt for at få et dybere indblik i de byggetekniske løsninger.

De syv udvalgte plejecentre er geografisk placeret med fire fra Region Hovedstaden, to fra Region

Nordjylland og en fra Region Sjælland. I forhold til driftformer for plejecentre er to af de udvalgte

plejeboligcases selvejende institutioner, to er friplejehjem og tre er kommunale plejecentre.

Spor C: Analyse af anvendelighed

På baggrund af den samlede videnskortlægning af både litteratur og de konkrete praksisnære cases

er der foretaget en

identifikation af principper

og anbefalinger, der kan udledes på tværs. Lige-

ledes er der foretaget en

vurdering af udbredelsespotentialet

for det enkelte princip og den

tilhørende anbefaling for at sikre, at anbefalingerne i den endelige vejledning har en karakter, der

både er anvendelig for forskellige byggerier (etplansbebyggelse, etageejendom) og demensvenlige

plejecentre.

Løbende inddragelse af følge- og styregruppe

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Styregruppen har haft til ansvar at følge hele processen og sikre, at analysen har fulgt kommissoriet

for arbejdet. Samtidig har styregruppen kvalificeret udkast til rapport samt endelig godkendt rap-

porten på baggrund af viden på de respektive fagområder. Styregruppen bestod af tværministerielle

repræsentanter fra følgende organisationer:

•

Bolig- og Planstyrelsen

–

formandskab

Indenrigs- og Boligministeriet

Social- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

Kortlægningen har haft tæt inddragelse af følge- og styregruppe. Følgegruppen har haft til formål

at sikre perspektiver og indsigter fra aktører med erfaring, viden og relevante bidrag til at løse den

udfordring, der ligger i opgavens opdrag om indretning af plejecentre med henblik på smittefore-

byggelse og øget trivsel. Følgende organisationer er repræsenteret:

Repræsentanter

–

bygherrer

•

Selveje Danmark

•

Københavns Kommune

•

Vejle Kommune

Repræsentanter

–

bygherrerådgiver

•

Arkitektforeningen

Borgerrepræsentanter

•

Danske Ældreråd

•

Alzheimerforeningen

•

Ældre Sagen

Faglige organisationer

•

FOA

•

Dansk Sygeplejeråd

Nationale og offentlige aktører

•

Kommunernes Landsforening (KL)

•

Styrelsen for Patientsikkerhed

•

Socialstyrelsen

2.2 Begrebsafklaring

I rapporten anvendes en række centrale begreber, der er beskrevet i følgende afsnit.

Trivsel:

I kortlægningen forstås trivsel som et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte

menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. I kortlægningen har der

været fokus på anbefalinger, der både fokuserer på den enkeltes mulighed for opfyldelse af per-

sonlige forventninger (kognitiv tilgang), mulighed for at sikre socialt samspil med omgivelser og

aktiv deltagelse i fx sociale aktiviteter (socialpsykologisk tilgang) og sikre de rette materielle forhold

(sociologiske vinkel).

•

Jørgensen, P Schultz, (2021). Trivsel. Den store Danske.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vurderingen af trivsel er baseret på den enkelte persons egen vurdering eller oplevelse af forholdet

mellem sig selv og omgivelserne. Den enkeltes vurdering baserer sig både på egne behov og for-

ventninger, adfærd og personlige karakteristika. Omgivelserne skal forstås bredt og betegner den

omverden, personen er i, med de muligheder og begrænsninger, omverdenen rummer. I dette

tilfælde plejecenteret. Trivsel skabes i et dynamisk samspil mellem den enkelte person og dennes

omgivelser, behov og forventninger, som løbende kan ændre sig. Trivsel har både en fysisk, psykisk

og social dimension og kan have forskellig betydning for forskellige mennesker, afhængig af deres

fysiske, psykiske og sociale forhold. Graden af trivsel er med andre ord resultatet af forskellige

subjektive og objektive faktorer, som kan være kendte eller ukendte for det enkelte individ.

Smittespredning: Forebyggelse af smittespredning.

I kortlægningen forstås forebyggelse af

smittespredning som værende tiltag, der forhindrer, mindsker eller begrænser smitteveje, herunder

direkte og indirekte kontaktsmitte, dråbe- og luftbåren smitte samt smitte fra støvpartikler. På

plejecentre er betingelser for smittespredning ofte til stede. For beboere kan risikoen for smitte

øges, dels fordi der er mange mennesker samlet på en begrænset plads, dels fordi der kan være

mange med infektion eller med svækket immunforsvar, og endelig fordi der udføres mange proce-

durer i forbindelse med praktisk hjælp, omsorg, pleje, undersøgelse og behandling.

Smitte afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser

være til stede:

Mikroorganismer: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer som bakterier, svampe og virus

på hud og slimhinder.

Smittereservoir: Det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker

(raske og syge smittebærere), i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødeva-

rer.

Smitteudgang: Der, hvor mikroorganismerne forlader deres smittereservoir eller vært. Det

kan fx være fra hud, slimhinder, sekreter og blod eller sprækker/revner i overflader, gulv

og lign.

Smittevej: Angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være

kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte.

Smitteindgang: Det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Alminde-

ligvis er dette samme sted, hvor mikroorganismerne forlod den tidligere vært.

Smittemodtager: En person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganis-

merne og dermed tillader, at infektion kan opstå.

Typer af boliger til ældre og personer med plejebehov (plejecentre):

Der findes flere drifts-

former af boliger til ældre og personer med plejebehov, hvortil der tilknyttet omsorgs- og service-

funktioner samt personale. Disse boliger med

forskellige driftsformer

samles under fællesbeteg-

nelsen plejecentre i rapporten. Denne betegnelse inkluderer kommunale plejecentre, selvejende

plejecenter og friplejehjem:

Kommunalt plejecentre:

Kommunale plejecentre udgør langt de fleste plejecentre i Dan-

mark. De er offentligt drevet, finansieret og reguleret, ligesom disse plejecentre er en del

af det kommunale anvisningssystem. Dermed kan disse plejecentre entydigt karakteriseres

som offentlige plejecentre, selvom der indgår et element af beboerfinansieret brugerbeta-

ling.

•

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

Statens Serum Institut (2017). Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer

–

Om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Central

Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Selvejende plejecenter:

Selvejende plejecentre er privatejet og -drevet. En meget stor

andel af deres drift er offentligt finansieret, og offentligt reguleret gennem driftsoverens-

komster med kommunerne. Selvejende plejecentre er de non-profit institutioner, og grund-

læggende private, men de har i kraft af deres finansiering og regulering gennem driftsover-

enskomster et offentligt præg. I analysen behandles denne form for plejecentre som pri-

vate, men de adskilles fra de øvrige typer af private plejecentre, som opererer mere uaf-

hængigt af den offentlige sektor. Således omtales plejecentrene i analysen som selvejende

private plejecentre eller blot selvejende plejecentre.

Friplejehjem:

Friplejehjem er en relativ ny form for organisering, som blandt andet blev

lovfæstet med Friplejeloven i 2007 og den reviderede Friplejelov i 2015. Friplejehjem er

privatejede -og drevet. De har en privat finansiering udover det offentlige tilskud. De er

ikke direkte offentligt reguleret gennem en driftsoverenskomst. Driften på et friplejehjem

kan varetages af selvejende non-profit-organisationer (eksempelvis en erhvervsdrivende

fond) såvel som private virksomheder.

Demensvenliget plejecenter:

I rapporten henvises til flere praksisnære cases som værende de-

mensvenlige plejecentre

Et demensvenligt miljø er kendetegnet ved, at det tager højde for de funktionsnedsættelser,

der følger med en demenssygdom. Tilpassede omgivelser kan støtte borgere med demens

til at klare sig bedst muligt med de ressourcer, vedkommende har og til at gøre hverdagen

så tryg som muligt. Det drejer sig bl.a. om at skabe mindre, overskuelige og trygge miljøer,

skabe en hjemlig, genkendelig atmosfære, sikre gode lysforhold, der kan stimulere en sund

døgnrytme og give mulighed for sansemæssige oplevelser, fx i naturen, der kan vække

minder og skabe velvære.

Kommunale og selvejende plejecentre såvel som Friplejehjem

kan indrettes og fungere som demensvenligt plejecenter.

Plejebolig, fællesarealer og servicearealer:

I rapporten anvendes en række centrale betegnel-

ser for plejecenterets forskellige arealtyper:

Plejebolig:

Plejeboligen danner rammen om beboernes private liv. Den private bolig består

typisk af et, nogle gange to værelser og er markeret med en indgangsdør. Boligen vil som

oftest være forsynet med et selvstændigt toilet, bad og køkken.

Fællesarealer:

Fællesarealerne er de arealer, som beboerne har fælles, det vil sige op-

holds- og spisestue, køkken, gangarealer og eventuelt andre fællesrum. Det er arealer, som

indgår i beboernes lejemål.

Servicearealer:

Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner,

der normalt ikke vil foregå i en selvstændig privat bolig, og som indrettes i umiddelbar

tilknytning til plejeboligerne med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boli-

ger. Servicearealer kan fx være lokaler til administration, personalerum, omklædning, gen-

optræning, depotrum.

Nationalt Videnscenter for Demens (2020). Demensvenlige boliger.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

LÆSEVEJLEDNING

Denne kortlægning har identificeret ni principper inden for bygningsindretning og design i relation

til planløsning, materialevalg, indretning og tekniske løsninger, der bidrager til kortlægningens to

målsætninger:

Forebygge smittespredning.

I denne kortlægning forstås forebyggelse af smit-

I denne kortlægning forstås forebyggelse af

tespredning som tiltag der der forhindrer, mindsker begrænser smitteveje, her-

smittespredning som tiltag forhindrer, mindsker eller eller begrænser smitteveje,

under direkte og og indirekte kontaktsmitte, dråbe- smitte samt

herunder direkte indirekte kontaktsmitte og luftbåren og luftbåren smitte fra støv-

samt

partikler og dråbekerne.

smitte fra støvpartikler og dråbekerne.

Sikre trivsel for beboere på plejecentre.

I denne kortlægning forstås trivsel

beboere på plejecentre.

I denne kortlægning forstås trivsel

bredt, som et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følel-

sen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

De ni principper præsenteres enkeltvis i de følgende kapitler. Beskrivelsen af hvert princip er bygget

op med en indledende boks, der præsenterer, hvad det overordnede bygningsindretnings- eller

designprincip omhandler, og hvilke målsætninger (trivsel og/eller forebygge smittespredning) det

imødekommer. Dertil præsenteres en eller flere anbefalinger i relation til princippet. Derudover er

det angivet om det enkelte princip er relevant at tænke ind i forbindelse med renovering, ombygning

eller nybyggeri af plejecentre.

Renovering

Ombygning

Nybyggeri af plejecentre.

plejecentre

Under hvert princip udfoldes anbefalingerne med en beskrivelse af hvordan anbefalingen kan imø-

dekommes, og der anvendes praksiseksempler på allerede eksisterende løsninger, der imødekom-

mer anbefalingerne. Vidensgrundlaget for de enkelte principper er beskrevet til sidst under de en-

kelte principper.

I figuren nedenfor er der angivet et overblik over de ni principper, hvilke målsætninger de bidrager

til og hvorvidt de er relevante at tænke ind i forbindelse med renovering, ombygning eller nybyg-

geri.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Figur 2 Overblik over de ni principper

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 1

Den gode planløsning

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

DEN GODE PLANLØSNING FOR PLEJECENTRE

Den gode planløsning for plejecentre handler om sikre den rette fordeling af be-

planløsning for plejecentre handler om sikre den rette fordeling af be-

boerens private bolig, fællesarealer (stue og opholdsrum, gangarealer og lign.) og

(stue og opholdsrum, gangarealer og lign.)

servicearealer (personalerum, omklædning, vask, depot og lign.) samt sammen-

og servicearealer (personalerum, omklædning, vask, depot og lign.) samt sam-

hængen mellem bygningen og og det omkringliggende nær- og lokalområde.

menhængen mellem bygningendet omkringliggende nær- og lokalområde. Det er

ikke muligt muligt entydigt at den ideelle ideelle planløsning. Det skyldes, at der

Det er ikke entydigt at udpegeudpege den planløsning. Det skyldes, at der er flere

måder måder at tilrettelægge plejebolig på, bl.a. afhængig af grundens udform-

er flereat tilrettelægge en god en god plejebolig på, bl.a. afhængig af grundens

ning samt hvorvidt det er en etagebygning eller etplansbebyggelse. Men der findes

udformning samt hvorvidt det er en etagebygning eller etplansbebyggelse. Men

en findes en række konkrete virkemidler og som bør indtænkes i udviklingen

der række konkrete virkemidler og tilgange, tilgange, som bør indtænkes i ud- af

den gode planløsning, herunder sammenhængen mellem bygning og udearealer,

viklingen af den gode planløsning, herunder sammenhængen mellem bygning og

synergi og interaktion med nær- og lokalområde lokalområde samt korte afstande

udearealer, synergi og interaktion med nær- og samt let adgang oglet adgang og

mellem den private bolig og fællesarealerne. Den gode planløsning er relevant

korte afstande mellem den private bolig og fællesarealerne. Den gode planløs- at

indtænke i forbindelse med nybyggeri.

ning er relevant at indtænke i forbindelse med nybyggeri.

Den gode planløsning kan understøtte beboernes motivation og mulighed for at at

gode planløsning kan understøtte beboernes motivation og mulighed for

fastholde deltagelse ii sociale fællesskaber, valgfrihed, selvbestemmelse og uaf-

deltagelse sociale fællesskaber, valgfrihed, selvbestemmelse og uaf-

hængighed, da dette er centrale elementer for borgernes trivsel. Dernæst kan den

er centrale elementer for borgernes trivsel. Dernæst kan

rette planløsning være med til at sikre plejecentre, som i højere grad er resiliente

den rette planløsning være med til at sikre plejecentre, som i højere grad er resi-

over for smitteudbrud, herunder sikre beboerne fra sygdomsudbrud og infektioner,

liente over for smitteudbrud, herunder sikre beboerne fra sygdomsudbrud og in-

samtidig med at beboerne beboerne kan fastholde deres trivsel.

fektioner, samtidig med at kan fastholde deres trivsel.

Det anbefales, at:

•

Planløsningen indtænker udearealer og synergi og interaktion med nær-

udearealer og synergi og interaktion med nær-

og lokalområde.

Planløsningen understøtter beboernes mulighed for at anvende fællesare-

aler samt sikrer let adgang.

•

Planløsningen indtænker udearealer og synergi og interaktion med nær- og lokalområde

I udviklingen af den gode planløsning, anbefales det at indtænke byggeriet i sammenhæng med

det eksisterende nær- eller lokalområde. Dette vil lette muligheden for at skabe synergi og inter-

aktion med det øvrige lokalområde, bl.a. gennem udadvendte aktivitetstilbud, som inviterer lokal-

området ind på plejecenteret. Det kan eksempelvis være tilbud, som giver naboerne mulighed for

at komme til foredrag, historiefortælling, aktivitetsdage eller som skaber generationsmøder med

eksempelvis børnehaver, som vil skabe liv og aktiviteter i dagligdagen. Alt sammen noget som har

betydning for beboernes trivsel herunder mindske ensomhed. Ligeledes vil en placering tæt ved

eksisterende nær- og lokalområde give mulighed for adgang til transportmuligheder for pårørende.

Ligeledes bør planløsningen tage højde for, at der er adgang til nærområdet med brug af hjælpe-

midler. Dette vil give beboerne mulighed for at deltage i dagligdagslivet uden for plejeboligerne i

det omfang, deres livssituation tillader det. Her tænkes særligt på udgang fra egen bolig eller fæl-

lesindgange til nærområdet ved brug af rollator eller kørestol. I forbindelse med et smitteudbrud i

det omkringliggende nærområde eller på plejecenteret kan placeringen af plejecenteret i tæt rela-

tion til nærområdet samt udgang til nærområdet øge risiko for smittespredning, medmindre den

sociale interaktion med omverdenen begrænses. I situationer med fx smitteudbrud kan man med

den rette planløsning understøtte beboernes kontakt med omverdenen gennem visuelt at kunne

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

følge med i livet i nærområdet og visuel kontakt til familie og venner. Dette kan modvirke ensom-

hed, angst og følelse af tab og isolering.

Læs mere om udearealernes betydning for trivsel og fore-

byggelse af smitte i Princip 4 Udsigt og udearealer.

Opmærksomhedspunkt

Litteraturen viser, at mange ældre borgere ønsker en plejebolig, som er placeret i eller omkring

deres tidligere nærområde, i et kvarter af tilsvarende type (centrum, landligt mv.) eller samme

boligform (etageejendom, etplansbebyggelse). Ved planlægning og opførelse af nye plejeboliger

anbefales det derfor, at der tages højde for, hvilke typer og form nærområdets øvrige plejebo-

ligtilbud har for at sikre forskellige typer af plejeboliger på tværs af eksempelvis en kommune.

Planløsningen understøtter beboernes mulighed for at anvende fællesarealerne samt sik-

rer let adgang

Beboernes anvendelse af fællesarealer er bl.a. afhængig af fællesarealernes udformning og place-

ring. Det er således centralt, at planløsningen understøtter beboernes mulighed for at anvende

fællesarealerne samt sikrer let adgang til fællesarealerne.

Korte afstande mellem bolig og fællesarealer

Litteraturen anbefaler, at der er korte afstande mellem den private bolig og fællesarealerne, da

dette vil fremme brugen af fællesarealerne. Dette skyldes bl.a., at adgangen bliver nemmere, da

der er kortere afstande fra beboerens egen bolig, hvilket muliggør bevægelse fra egen bolig til

fællesarealet, samt at fællesarealerne er synlige fra den private bolig. Ud over at øge beboernes

motivation for deltagelse i aktiviteter og ophold i fællesarealer, øger synligheden fra egen bolig

også beboernes mulighed for at følge med i livet i fællesarealerne. De kortere afstande mellem bolig

og fællesarealer skaber også flere interaktioner mellem personale og beboere, da personalet og

beboerne opholder sig eller bevæger sig i og omkring fællesarealet, hvilket giver beboerne oplevel-

sen af, at man er en del af fællesskabet.

Den korte afstand har i forbindelse med smitteudbrud vist sig at være relevant i de tilfælde, hvor

beboerne har måtte afskærmes i egen bolig. I de tilfælde har beboere kunne opleve og tage del i

fællesskabet uden at være en del af de øvrige beboers hverdag, da de har kunne følge med i

dagligdagen fra indgangen til egen bolig. På den måde har beboernes oplevelse af tab og isolation

været mindre, og deres trivsel er fastholdt.

Personalerum i forlængelse af fællesarealerne

Litteraturen peger på vigtigheden af at have separate rum til servicefunktioner som eksempelvis

personalerum, depot og omklædning i hver afdeling/boenhed. Personalerummet er bedst placeret

centralt, men diskret i tæt kontakt med fællesstuer og fælleskøkken. Placeringen betyder, at bebo-

erne kan have tæt kontakt med personalet og opholde sig i nærheden af personalet, selv når per-

sonalet eksempelvis dokumenterer eller på anden vis ikke har borgernært arbejde, hvilket giver

tryghed. Placering af depot til fx lagring af værnemidler reducerer personalets bevægelse på tværs

af boenheder i det daglige arbejde. Herved mindskes risikoen for smittespredning.

Læs mere om servicearealernes betydning for at mindske smittespredningen i Princip 9 Opdeling af

rene og urene rum.

Indretningen af fællesarealer skal tilgodese samvær og afskærmning fra øvrige boenheder/afdelin-

ger

Litteraturen peger på, at det er vigtigt, at de fysiske rammer, herunder fællesarealer, understøtter

beboernes lyst til og mulighed for at deltage. En måde at gøre dette på er ved at indrette fælles-

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

køkken og spisestue i forbindelse med hinanden, da det gør det lettere for beboerne at spise sam-

men, observere personalet og andre beboere i køkkenet på sikker afstand, såfremt de ønsker det.

En anden måde er at gøre plads til daglige gøremål eller mindre mødesteder, hvor beboerne kan

bidrage med egen viden og kompetencer, eksempelvis madlavning, håndarbejde eller indgå i sociale

relationer afhængig af beboernes funktionsniveau, eksempelvis samtalebænke, fjernsynsgruppen

mv. Læs mere om afskærmning af afdelinger og boenheder i Princip 2 Mindre boenheder.

Se eksempler på planløsninger med plads til sociale aktiviteter nederst i dette afsnit.

Opmærksomhedspunkt

Beboerne har forskellige præferencer for afstand mellem fællesarealer og privat bolig. Eksem-

pelvis peger forskningen på, at for beboere med betydelig kognitiv eller fysisk funktionsnedsæt-

telse, eksempelvis demens, kan selv korte afstande mellem fællesarealer og den private bolig

have store trivselsmæssige fordele. Nogle beboere med bedre kognitiv og fysisk funktionsevne

ønsker i nogle tilfælde længere afstand til fællesarealerne for at kunne vælge fællesarealerne fra

og have større grad af privatliv.

På plejecentrene Tornhøjhaven og Torndalshave er fællesarealerne

det sociale mødested

Plejehjemmene Torndalshave og Tornhøjhaven er hhv. et nyere og et ældre plejecenter, som

begge i planløsningen har indtænkt fællesarealet som det sociale mødested.

Plejehjemmet Torndalshave er et ældre plejecenter

fra 1998, som er designet, så beboerne fra de-

res private bolig træder direkte ud i fællesarealet.

Fællesarealerne består af et åbent køkken og op-

holdsområde, hvilket muliggør samtaler og fælles-

skab. På Torndalshave har personalet erfaret, at

fællesarealernes centrale placering i hver boen-

hed understøtter, at beboerne føler sig inkluderet.

Ligesom fællesrummene medvirker til at skabe triv-

sel og fællesskab blandt beboerne. Det skaber tryg-

hed for beboerne, at de træder direkte ud til fælles-

arealer, hvor der aldrig er langt til omsorg og fæl-

lesskab.

Plejehjemmet Tornhøjhaven er opført i 2018. Pleje-

centret er designet som en landsby med inspiration

fra demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland. Det

består af individuelle huse, hvor plejeboligerne i de

enkelte huse er små, mens fællesarealerne er store.

Fællesarealerne indeholder fælles opholds- og spi-

sestue, tv-stue og havestue. Fællesrummene er

fleksible med mulighed for, at der kan skærmes af

til mindre nicher og fjernsynsstue. Det befordrer, at

beboerne kan opholde sig der og få fornemmelsen

af fællesskabet. Den fleksible indretning af fælles-

arealerne tilgodeser både de beboere, der ønsker

selskab, og dem, som ønsker mere fred og ro.

Plantegning: Torndalshave

Plantegning: Tornhøjhaven

Fællesareal

Atrium-

gård

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vidensgrundlag

Anbefalingen for princip 1 Den gode planløsning for plejecentre beror på følgende forskningslitteratur og

anbefalingsmateriale:

•

Wiener, J. M., & Pazzaglia, F. (2021). Ageing- and dementia-friendly design: theory and evi-

dence from cognitive psychology, neuropsychology and environmental psychology can contrib-

ute to design guidelines that minimise spatial disorientation.

Erhvervs-og Byggestyrelsen, Realdania (2010). Modelprogram for fremtidens velfærdsinstitutio-

ner.

Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., & Van Hoof, J. (2017). Architectural factors influencing

the sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers of architectu-

ral research, 6(2), 111-122.

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detal-

jer og eksempler.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2022). Institutioners læring fra Corona: praksis,

brug, indretning og bygninger

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 2

Mindre boenheder

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

MINDRE BOENHEDER

Opdeling af plejecentre i mindre boenheder eller afdelinger handler om at skabe

små bofællesskaber med et mindre antal af beboere. En boenhed består af et

begrænset antal plejeboliger og tilknyttede fællesarealer, der skaber rammen om

der, hvor beboerne primært opholder sig og har deres hverdag på plejecenteret.

Opdeling af plejecentre i mindre boenheder er relevant at indtænke i forbindelse

med ombygning eller nybyggeri.

Mindre boenheder befordrer tryghed og bidrager til øget trivsel ved at skabe et

hjemligt miljø og et mere socialt sammenhold. Derudover kan opdeling af mindre

boenheder være gunstigt i et smitteforebyggende perspektiv, da beboere kan af-

skærmes, hvormed smitterisikoen reduceres, samtidig med at der kan oprethol-

des et socialt fællesskab blandt beboerne i den enkelte boenhed.

Det anbefales, at:

•

Plejecentre består af mindre boenheder, der giver tryghed og et mere

sammenhængende socialt miljø med mulighed for, at beboerne kan af-

skærmes.

Plejecentre består af mindre boenheder, der giver tryghed og et mere sammenhængende

socialt miljø med mulighed for, at beboere kan afskærmes

Afgrænset antal beboere pr. boenhed

Boenheder bør optimalt bestå af 6-16 beboere. Antallet af beboere pr. boenhed/afdeling må ikke

være for småt, da det med en typisk beboersammensætning af beboere både med og uden de-

menssygdom vil begrænse den sociale trivsel, da muligheden for at finde ligesindede beboere falder

med antallet af beboere. Samtidig skal antallet af beboere pr. boenhed ikke være for stort, da for

mange beboere kan begrænse trivslen, idet dette kan reducere den hjemlige oplevelse, tryghed og

orientering.

Færre beboere understøtter tryghed og fællesskab

Opdeling i mindre boenheder medfører, at der er et færre antal beboere med tilknytning til boen-

hedens tilhørende fællesarealer. Det bidrager til en større tryghedsfølelse og tilknytning for den

enkelte beboer, da det befordrer større kendskab beboerne imellem, hvormed den sociale trivsel

øges. Ligesom mindre boenheder i højere grad vækker genklang til det hjemlige og vante, da det

her oftere er muligt fx at skabe faste pladser om spisebordet eller i tv-stuen, hvilket er trivsels-

fremmende.

Afgrænsede boenheder reducerer overstimulering og lettere orientering for beboere med demens

Mindre boenheder med færre beboere kan reducere overstimulering, hvilket er særlig gunstigt for

beboere med en demenssygdom. Færre beboere at forholde sig til giver naturligt mere ro, færre

forstyrrelser og færre konflikter. Derudover er små skærmede miljøer lettere at orientere sig i,

hvilket understøtter beboere med en demenssygdom, der grundet den kognitive svækkelse ofte

desorienteres. Dermed er mindre boenheder særligt trivselsfremmende for beboere med demens.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Mulighed for afskærmning af boenheder imellem

Boenheder forudsætter færre beboere og dermed færre besøgende, der kan videreføre smitte. Dertil

er det afgørende, at hver boenhed har en separat indgang til pårørende enten gennem den private

bolig eller indgang til boenheden. Boenheder åbner samtidig mulighed for at skærme grupper af

beboere fra hinanden, fx ved smitteudbrud/-tilfælde eller forsamlingsforbud, og dermed begrænse

smitteveje. Yderligere kan der ved opdeling i mindre boenheder forsat skabes rammer for socialt

samvær og sociale aktiviteter, da beboere i afskærmede boenheder kan opretholde den sociale

trivsel beboerne i den enkelte boenhed imellem.

Plads til servicearealer

For at skabe optimale forhold, bl.a. under en afskærmning af boenheder, skal boenhederne kunne

rumme visse servicefunktioner, fx selvstændige personalerum, depotrum mv., der kan reducere

personalets behov for at bevæge sig mellem forskellige boenheder, fx under et smitteudbrud. For

at reducere risikoen for smittespredning er det afgørende, at personalet ikke bevæger sig mellem

flere boenheder. Læs mere om depot- og personalerum i Princip 9Opdeling af rene og urene rum.

Se eksempel på plejecenter bygget med flere boenheder, der skaber udgangspunkt for det sociale

miljø og kan afskærmes fra hinanden, nederst i dette afsnit.

Plejehjemmet Pilehuset har boenheder, der kan afskærmes

under smitteudbrud, mens et socialt fundament kan opretholdes

På plejehjemmet Pilehuset består hver etage af en til to

boenheder, bestående af otte eller 12 beboere. Antallet

af beboere afhænger af beboernes fysiske og kognitive

funktionsniveau. Hver boenhed har et fællesrum med

eget køkken samt opholds- og spiseområde. Der er til-

knyttet fast personalegruppe til hver enkelt boenhed.

Plejehjemslederen fortæller, at Pilehusets opbygning

som etageejendom har betydet, at det under Covid-19-

pandemien har været en stor gevinst, at beboerne alle-

rede fysisk og organisatorisk var opdelt i mindre grup-

per, da det gav personalet mulighed for at afskærme

beboerne. Placeringen af køkken og fællesrum gjorde,

at beboerne fortsat kunne mødes i deres vante rammer

til trods for afskærmning fra husets øvrige arealer og

beboere. Derudover var det yderligere muligt at af-

skærme beboerne i frie lokaler i stueetagen for at mind-

ske smitten blandt de øvrige beboere.

Billede: Pilehuset

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vidensgrundlag

Anbefalingen om mindre boenheder beror på følgende forskningslitteratur og anbefalingsmateriale:

•

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

Erhvervs-og Byggestyrelsen, Realdania (2010). Modelprogram for fremtidens velfærdsinstitutio-

ner.

Henning Larsen (2022). Værdiprogram

–

To nye plejehjem i Bystævneparken. Københavns Kom-

mune.

Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., & Van Hoof, J. (2017). Architectural factors influencing

the sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers of architectural

research, 6(2), 111-122.

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detaljer

og eksempler.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 3

Fleksibilitet i

indretningen

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

FLEKSIBILITET I INDRETNINGEN

Fleksibilitet i indretningen handler om at skabe rammer ii plejeboligen og for fæl-

rammer plejeboligen og for fæl-

lesarealer, der kan justeres og tilpasses i takt med ændringer i beboernes behov.

beboernes be-

Den Den fleksible indretning kan imødekommes ved af fx af fx skillevægge og

hov. fleksible indretning kan imødekommes ved brug brug skillevægge og rumde-

lere, så der kan skabes mindre nicher og kroge. Fleksibiliteten i indretningen af

rumdelere, så der kan skabes mindre nicher og kroge. Fleksibiliteten i indretnin-

plejeboligen og fællesarealer øges, øges, jo større og plejeboligen og plejeboli-

gen af plejeboligen og fællesarealerjo mere rummelige mere rummeligefællesare-

alerne fællesarealerne indretningen i relevant at er relevant forbindelse i

gen og er. Fleksibilitet ier. Fleksibiliteterindretningen indtænke i at indtænkemed

renovering, ombygning og nybyggeri.

forbindelse med renovering, ombygning og nybyggeri.

Beboere på et plejecenter har forskellige behov, ligesom beboernes behov udvikler

et plejecenter har forskellige behov, ligesom beboernes behov udvik-

sig over tid. Derfor skal plejeboligerne

ler sig over tid. Derforskal plejeboligerne og de tilhørende fællesarealer kunne

de tilhørende fællesarealer kunne

rumme mange forskellige behov og optimalt ændres over tid. Kortlægningen pe-

optimalt ændres over tid. Kortlægningen pe-

ger på, at en fleksibel indretning afaf plejeboliger og fællesarealer kan tilgodese

på, at en fleksibel indretning plejeboliger og fællesarealer kan tilgodese

forskelligheden mellem beboerne og gøre det muligt at ændre indretningen i takt

med, at behovene hos den enkelte beboer eller beboersammensætningen i boen-

bo-

heden ændres. Ved at imødekomme forskellige beboeres behov indretnin-

enheden ændres. Ved at imødekomme forskelligebeboeres behov ii indretningen,

kan kan det styrke beboernes trivsel og fremme sociale fællesskaber.

gen,det styrke beboernes trivsel og fremme sociale fællesskaber.

Det anbefales, at:

•

Plejeboligerne er rummelige og fleksible, så de kan tilpasses beboernes

er rummelige og fleksible, så de kan tilpasses beboernes

behov, også løbende.

Fællesarealer har forskellig størrelse med mulighed for at at opdele rum-

har forskellig størrelse med mulighed for opdele rum-

mene i mindre nicher og skabe rum i rummet.

•

Plejeboligerne er rummelige og fleksible, så de kan tilpasses beboernes behov

En fleksibel indretning i selve plejeboligen gør det muligt at imødekomme den enkelte beboers

behov i deres private bolig. Nogle beboere kan fx foretrække at opdele stue og soveværelse, mens

andre kan foretrække at have udsyn til hele boligen fra sengen. Derudover kan den enkelte beboers

behov ændre sig over tid i takt med, at deres helbredssituation eller funktionsevne ændrer sig,

hvilket kan kræve ændringer i indretningen af deres bolig.

Rummelige boliger med mulighed for at opsætte skillevægge eller rumdelere (fx i form af skabe på

hjul) kan give beboerne fleksibilitet til at skabe den indretning, der passer bedst til deres behov.

Beboere kan opleve, at en torumsbolig med adskilt soveområde og opholdsrum fremstår mere

hjemligt og mindre institutionelt, da sengen afskærmes fra opholdsområdet. Opdeling af sove- og

opholdsområde kan også skabes i plejeboligerne ved at etablere en karnap eller buet (L-formet)

planløsning, der gør, at boligerne fremstår med to rum fremfor et stort kvadratisk rum. Det hen-

sigtsmæssige ved denne løsning er, at man får en naturlig opdeling, der kan tydeliggøres ved at

indsætte en rumdeler. Samtidig er denne løsning god til beboere, der bruger kørestol, da de lettere

kan bevæge sig rundt i større, åbne rum. Nogle sengeliggende beboere trives bedre, når de har

udsyn til hele boligen, hvilket ligeledes kan imødekommes med denne løsning.

Se eksempel på fleksibel indretning af plejeboligen nederst i dette afsnit.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Fællesarealer har forskellig størrelse med mulighed for at opdele rummene i mindre ni-

cher og skabe rum i rummet

Fællesrummene er et centralt samlingspunkt for mangfoldige aktiviteter og sociale fællesskaber

mellem beboerne. I takt med at beboernes fysiske og kognitive funktionsevne svækkes, øges fæl-

lesrummenes betydning, da muligheden for at komme andre steder hen begrænses. For at under-

støtte individualitet, forskellighed og muligheden for at indgå i sociale fællesskaber er det vigtigt,

at fællesarealerne giver forskellige muligheder for samvær i mindre fællesskaber. En rummelig fæl-

lesstue giver mulighed for at indrette mindre nicher med forskelligartede siddegrupper og derigen-

nem skabe rum i rummet. Mindre nicher og kroge kan skabe trygge rammer om socialt samvær,

da det giver mulighed for at være sammen i mindre adskilte grupper, også selvom det er i samme

rum. Samtidig kan fællesrum af forskellig størrelse give plads til forskellige stemninger og aktivite-

ter, ligesom små kroge på gangarealer kan give mulighed for at trække sig fra de større fællesare-

aler. For beboere med demens er det vigtigt, at fællesarealer og nicher skal være trygge og over-

skuelige for både beboere og personale og med minimale stimuli i indretningen. Også det fælles

uderum kan indrettes til at rumme forskelligartede sociale aktiviteter samt med mindre nicher og

kroge, hvor beboerne kan mødes i mindre fællesskaber eller med pårørende. Læs mere om indret-

ning af uderummet under princip 4 Udsigt og udearealer.

Plejehjemmet Markusgården har rummelige fællesstuer og rum,

der muliggør sociale fællesskaber

På plejehjemmet Markusgården tillader fællesstuerne en

fleksibel indretning, hvor beboersammensætningen i

den enkelte boenhed er med til at afgøre fællesstuens

indretning. Derfor er indretningen af fællesstuerne også

forskellig på tværs af boenhederne. Den fleksible indret-

ning understøttes af møbler og skillevægge, som gør det

muligt at indrette små nicher til samvær i mindre grup-

per. Personalet fremhæver muligheden for at kunne

skabe rum i rummet er væsentligt for at skabe trygge

rammer for sociale fællesskaber.

Ud over den rummelige fællesstue har plejehjemmet

forskellige typer af rum, der muliggør sociale fællesska-

ber. Rummene inkluderer multirum, festlokale og moti-

onsrum. Hver etage har et særskilt multirum, der er ind-

rettet med

inspiration fra 70’erne og 80’erne.

Multirum-

met kan bl.a. bruges til at mødes i mindre grupper eller

afholde private middagsselskaber og fødselsdagsfester.

Derudover er der en stor festsal, som fx kan bruges til

koncerter eller større private arrangementer. Her er der

også udgang til en stor tagterrasse.

De forskelligartede fællesrum giver mulighed for, at be-

boerne kan udleve sociale fællesskaber efter deres egne

præferencer. Eksempelvis mødes en gruppe damer fra

forskellige boenheder i et multirum for at sidde og drikke

vin sammen. Personalet fremhæver også festsalen på 5.

sal som værende understøttende for sociale fællesska-

ber, da rummet kan tilpasses den enkelte aktivitet. Her

kan skillevæggene køres til siden for at gøre plads til alle

beboere til fx en koncert, eller rummet kan gøres mindre

til mere intime kreative aktiviteter som maling, blom-

sterbinding eller brætspil.

Billede: Tv-krog i fællesstue

Billede: Multirum med plads til

samvær i mindre grupper

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Fleksibel indretning af plejeboliger på plejehjemmet Holme-

gårdsparken

På plejehjemmet Holmegårdsparken har der i indretnings- og byggeprocessen været fokus

på at skabe fleksibilitet i indretningen af den enkelte plejebolig. Derfor indeholder alle bo-

liger høje skabe på hjul og en karnap.

Karnappen i hver bolig giver en naturlig rumopdeling mellem sove- og stueområde, hvilket

er med til at øge hjemligheden for beboerne. Derudover har alle boliger høje skabe, der er

monteret på hjul, som giver beboerne mulighed for at opdele og indrette boligen efter de-

res præferencer. Skabene kan både stå i et speciallavet indhak i væggen, så lejligheden

bliver et åbent rum, hvilket er praktisk for kørestolsbrugere og beboere, der har et større

plejebehov. Det er også muligt at bruge skabene som rumdelere og på den måde opdele

rummet, så sove- og stueområde i højere grad fremstår som to separate rum. Denne løs-

ning medvirker til, at beboerne har en større selvbestemmelse over, hvad der indretnings-

mæssigt fungerer for dem.

Billede: Skabe på hjul place-

ret i indhak for at skabe et

åbent rum

Plantegning: Plejebolig på Holmegårdsparken

Kilde: Holmegårdsparken

–

en lysning i villabyen, Dispositionsforslag

oktober, 2010

Vidensgrundlag

Anbefalingen for fleksibilitet i indretningen beror på følgende forskningslitteratur og anbefalingsmateriale:

•

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

Burton, E., & Sheehan, B. (2010). Care-home environments and well-being: Identifying the de-

sign features that most affect older residents.

Journal of Architectural and Planning Re-

search, 27(3),

237–256.

Potter, R., Sheehan, B., Cain, R., Griffin, J., & Jennings, P. A. (2018). The Impact of the Physical

Environment on Depressive Symptoms of Older Residents Living in Care Homes: A Mixed Meth-

ods Study.

The Gerontologist, 58(3),

438–447.

Giebel, C., de Boer, B., Gabbay, M., Watkins, C., Wilson, N., Tetlow, H., & Verbeek, H. (2022).

Developing a Meaningful Garden Space in a Care Home with Staff and Family Members: A Quali-

tative Study.

International journal of environmental research and public health, 19(12),

7025.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detal-

jer og eksempler.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 4

Udsigt og udearealer

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

UDSIGT OG UDEAREALER

Udsigt og udearealer handler om, at beboerne skal have adgang og udsyn til ude-

om, at beboerne skal have adgang og udsyn til

arealer, hvor de kan sanse naturen og verden udenfor. Beboerne skal have

udearealer, hvor de kan sanse naturen og verden udenfor. Beboerne skalhave let

adgang til til udearealerne, de kan bevæge sig direkte ud

let adgang udearealerne, såså de kan bevægesig direkte ud fra egen bolig eller

egen bolig eller

fællesarealer til små ture ii haven eller sidde og nyde indtrykkene. Udearealerne

små ture haven eller sidde og nyde indtrykkene. Udearealerne

kan indrettes med mindre opholdsområder med siddepladser, som kan benyttes i

alt slags vejr og til alle årstider. Udeområder kan også indrettes, så de indby-

i alt slagsvejr og til alle årstider. Udeområder kan også indrettes, så de indbyder

til aktivitet, hvor beboere fx kan feje, rive blade sammen eller lign. Dertil skal

der til aktivitet, hvor beboere fx kan feje, rive blade sammen eller lign. Dertil der

fra der fra boliger og fællesarealer være udsigt til natur, omgivelser eller byliv.

skalboliger og fællesarealer være udsigt til natur, grønnegrønne omgivelser el-

Udsigt og udearealer er relevante at indtænke i forbindelse med ombygning

ler byliv. Udsigt og udearealer er relevante at indtænke i forbindelse med om- og

nybyggeri.

bygning og nybyggeri.

Udsigt og mulighed for at opholde sig udendørs har stor betydning for beboernes

betydning for beboernes

fysiske og psykiske trivsel. Det giver beboerne mulighed for at at sanse naturen,

og psykiske trivsel. Det giver beboerne mulighed for sanse naturen,

årstiderne og dyreliv og er med til at øge livskvaliteten, da det stimulerer sanserne

dyreliv og er med til at øge livskvaliteten, da det stimulerer san-

gennem sollys, frisk frisk luft, bevægelse og rekreation. Samtidig kan udearea-

serne gennem sollys,luft, bevægelse og rekreation. Samtidig kan udearealet give

bedre mulighed for socialt socialt under smitteudbrud, da der da der plads og

let give bedre mulighed forsamværsamvær under smitteudbrud, er mereer mere

generelt generelt risiko for smittespredning.

plads og er lavere er lavere risiko for smittespredning.

Det anbefales, at:

•

Beboerne har let adgang til udearealer, hvor de kan sanse naturen, og og

har let adgang til udearealer, hvor de kan sanse naturen,

som giver mulighed for socialt samvær.

Boliger og fællesarealer har udsigt, hvorfra beboeren har mulighed for at

beboeren har mulighed for at

sanse det grønne og verden udenfor.

•

Beboerne har let adgang til udearealer, hvor de kan sanse naturen, og som giver mulig-

hed for socialt samvær

For at fremme brugen af udearealer er det vigtigt, at der er sikre og lettilgængelige adgangs- og

opholdsforhold. Adgang til uderummet kan være fra den enkelte bolig i form af en mindre privat

terrasse, altan eller fransk altan, og det kan være i form af fælles udendørsarealer som terrasse,

altan og have, hvor beboeren kan nyde årstidernes skiften og naturen ved enten at gå ud eller blot

åbne døren. Udearealerne bør være placeret tæt ved bygningen med fremkommelig belægning

samt brede stier og passager. Samtidig skal funktionen af døre, dørtrin mv. tilgodese, at beboerne

kan komme ud med kørestol og rollator. Dertil kan det motivere til brug af udearealer, hvis bebo-

erne kan se uderummet inde fra den private bolig eller fra fællesarealerne. Direkte adgang fra fx

spise- eller opholdsstue kan styrke motivationen til at anvende udearealerne. Endelig indbyder vel-

holdte udearealer til brug. Udsigten til uderummet og den direkte udgang fra fællesstuer kan sam-

tidig have den fordel, at det kan gøre det nemmere for personalet at observere beboernes færden

i haven, hvilket samtidig kan skabe tryghed for beboerne.

En styrke ved adgang til udearealer er, at det giver større mulighed for socialt samvær ved smitte-

udbrud, da smitterisikoen for nogle former for smitte mindskes udendørs. Det gælder både adgang

til eksempelvis haver, der giver et mere sikkert rum til socialt samvær og bevægelse, og fx terrasser

eller altaner, der giver et overgangsområde, hvor beboerne sikkert kan fastholde sociale aktiviteter

som udendørsaktiviteter og det at følge med i livet på gaden. Det samme gør sig gældende for

mulighed for besøg i egen bolig fra pårørende igennem adgangen til udearealerne.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Udformning og indretning af udearealer

Udformning og indretning af udearealerne har betydning for, i hvor høj grad de bruges, og for den

trivsel, de skaber. Litteraturen indikerer, at det især er hensigtsmæssigt med mere intime, over-

skuelige og beplantede haver. Hertil kan udearealerne med fordel indrettes i mindre opholdsområ-

der med siddepladser i skygge. Derudover er det en fordel, hvis det er muligt at benytte uderummet

i alt slags vejr og på alle årstider, eksempelvis overdækkede områder, læ-kroge eller pavilloner,

hvor beboerne kan afskærmes fra vind og vejr. Komforten har stor betydning for brugen af ude-

arealerne, og derfor er det centralt at tænke ind, at der skal være lunt, læ og skygge.

Fælles udearealer skal give plads til socialt samvær eksempelvis besøg fra pårørende, men samtidig

kan det være en fordel også at indtænke privathed. Mange plejeboliger har ikke tilknyttet en privat

have eller terrasse, og samtidig foretrækker mange beboere at anvende fælles udearealer. Mindre,

trygge og afskærmede siddepladser, hvor beboerne kan sidde for sig selv, med gæster eller i mindre

grupper, kan give følelsen af privathed på de fælles udearealer.

Udformning af udearealerne skal gerne tilgodese og indbyde til både aktiv brug med mulighed for

gåture og lettere havearbejde og til passiv brug med mulighed for at sidde ude, være sammen med

andre på udearealerne, passiv deltagelse og nyde dufte og lyde. Den passive brug af udearealet

tiltager med alderen og i takt med, at den fysiske og kognitive funktion svækkes. Det er derfor

vigtigt at indtænke i indretningen af udearealet, hvor en varieret beplantning med fx køkkenhave,

højbede, frugttræer, duftende planter og farverige blomster er med til at stimulere og bringe for-

skellige sanser i spil. Beplantningen og fx opsætning af fuglehuse kan samtidig tiltrække dyrelivet,

særligt fugle, som kan danne udgangspunkt for samtale beboerne imellem og med personalet.

Særligt for beboere med demenssygdom kan kontakt til naturen være svær at overskue. Her kan

kontakt til naturen have karakter af fuglebure og voliere. Samtidig kan beboere med demens blive

desorienteret, og derfor er det en fordel, hvis stisystemer guider og leder beboere tilbage til der,

hvor de startede.

Se eksempel på demensvenlige stisystemer i udeområdet nederst i dette afsnit.

Opmærksomhedspunkt

Tilgængeligheden af udearealet har stor betydning for brugen af det. Det kan eksempelvis være

en barriere, hvis det er svært at komme ud i uderummet, fx pga. låste døre, ujævn belægning

mv., eller hvis udgang kræver, at der er ledigt personale til at assistere beboeren. I plejeboliger

med beboere med demens vil der ofte opsættes hegn for beboernes sikkerhed. Det kan være

klassiske hegn som evt. kamufleres med efeu eller anden beplantning. Det klassiske hegn kan

have den ulempe, at beboerne kan føle sig indespærret, det kan begrænse udsigten og give et

mere institutionspræget udseende. Der er plejeboliger, som har forsøgt at imødekomme dette

ved at implementere et nedgravet hegn, der giver besked til personalet, hvis beboeren krydser

det, eller gennem et bygningsdesign, der gør, at selve bygningen fungerer som hegn, og gør det

frit tilgængeligt for beboerne at færdes på udearealerne.

Se eksempel på bygningsdesign, der omkranser udeområderne nederst i dette afsnit.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Boliger og fællesarealer har udsigt, hvorfra beboeren har mulighed for at sanse det

grønne og verden udenfor

Udsigt og kig til naturen skal gerne være tilgængelig i boligerne, på gangarealer og fra fællesstu-

erne. I takt med at beboere bliver mere svækkede og immobile, bliver muligheden for at få stimu-

leret sanserne gennem udsigt og udsyn vigtigere og giver livskvalitet for beboerne.

Mange beboere på plejecentre opholder sig meget i egen bolig, og derfor er udsigt fra den private

bolig vigtig. Det kan både være udsigt til grøn natur eller til byliv. Udsigten kan både være fra en

terrasse- eller altandør eller gennem lavtplacerede vinduer, så udsigten både kan nydes siddende

og liggende i sengen.

I fællesstuerne skal der være et godt udsyn til natur, grønne omgivelser og livet udenfor. Det kan

skabe en samtale beboere og personale imellem. På gangarealet skal der være vinduer og dagslys,

helst med mulighed for at gøre ophold og kunne kigge ud. Placering og størrelse af vinduerne

indrammer det grønne og giver en fornemmelse af at kunne sanse naturen uanset årstiden. Vindu-

ernes højde skal indtænkes, så både gående beboere og beboere i kørestole kan kigge ud ad vin-

duet. Man skal undgå gulv til loft vinduer, da dette kan vanskeliggøre orientering særligt for borgere

med kognitiv funktionsnedsættelse.

Se eksempel på udsigt til natur og gårdhaver nederst i dette afsnit.

Vinduerne skal være klart defineret som udkigspunkter, der giver kontakt til naturen, men samtidig

skal de også kunne skærmes af for stærkt sollys, så der ikke kommer kraftige skyggedannelser og

refleksioner, der kan forvirre beboere med demens. Det er vigtigt at undgå store glaspartier uden

brystning, da beboere med demens kan opleve glas som ingenting.

Opmærksomhedspunkt

Vinduespartierne må ikke være for store, da de kan skabe forvirring og gøre det vanskeligt at

regulere temperaturen indendørs. Det er derfor vigtigt at indtænke afskærmning af vinduespar-

tierne, fx med markiser eller store tagudhæng, så temperaturen ikke bliver for høj. Det gælder

både for fællesarealer og i de private boliger, hvor beboere med fysisk eller kognitiv funktions-

nedsættelse kan have svært ved at regulere indeklimaet ved fx at åbne og lukke vinduer.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Demensvenlige stisystemer på plejehjemmet Holmegårdsparken

På plejehjemmet Holmegårdsparken er der

etableret lyse stisystemer mellem plejehjem-

mets afdelinger. Stisystemerne er anlagt med

lyst grus mod det grønne græs, hvilket er sær-

ligt egnet til beboere med demens. Det bidra-

ger til, at beboerne kan finde vej mellem de

forskellige bygninger, og at de trygt kan be-

væge sig rundt udendørs. Det betyder ifølge

personalet også, at beboerne ikke bliver væk,

men holder sig på plejehjemmets område. Sti-

erne skaber samtidig mulighed for mindre gå-

ture rundt på området. Beboerne kan gå på

stien langs hele området eller

’tage en

smut-

vej’ på stierne imellem afdelingerne. På den

måde kan længden på gåturene tilpasses be-

boernes kunnen.

Billede: Demensvenligt stisystem

Kilde: https://holmegaardsparken.dk/

Plejehjemmet Tornhøjhavens bygningsdesign omkranser udeom-

rådet

På plejehjemmet Tornhøjhaven ligger udeare-

alerne i centrum og er omgivet af bygninger.

De aflukkede udearealer indeholder forskellige

aktivitets- og stemningsrum, så som sanseha-

ver, en kiosk, en frisørsalon og en pavillon,

hvor beboerne kan sidde i dårligt vejr. Udeare-

alerne er anlagt efter konceptet i Helseskoven

Octovia, der er en model for design af grønne

områder, som fremmer mental sundhed og

livskvalitet. Bygningens design betyder, at be-

boerne kan bevæge sig frit rundt i udearea-

lerne uden at kunne komme uden for pleje-

hjemmet, da murene omkranser udeområdet.

Dette er med til at sikre selvbestemmelse for

beboerne, da de ikke er afhængige af andre

for at komme udenfor. På samme tid skaber

det tryghed, da personale og pårørende ikke

skal være bekymret for, om beboerne bevæ-

ger sig udenfor plejehjemmets område. Ude-

området er samtidig indrettet sådan, at stisy-

stemerne vil lede beboerne rundt mellem hu-

sene og haverne. Plejehjemslederen giver ud-

tryk for, at udearealerne bliver brugt i stor stil,

hvilket kan tilskrives, at udearealerne er til-

gængelige, og at de grønne områder er indby-

dende og hyggelige med bl.a. højbede, be-

plantning og siddepladser rundt omkring i ha-

ven.

Plantegning: Tornhøjhaven

Billede: Demensvenligt stisystem

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Hornbækhave har udsigt til natur og gårdhaver

På plejehjemmet Hornbækhave har beboere,

pårørende og personale udsigt til uderum og

natur fra stort set alle bygningens rum. Der er

fra de fleste gang- og fællesarealer udsigt til

to centrale gårdhaver gennem store glaspar-

tier. De store glasspartier, der omkredser de

lukkede gårdhaver, skaber et unikt lysindfald

på plejehjemmet, hvor beboerne kan følge

med i årstiderne og solens rytme, der hen over

døgnet lyser fællesarealerne op på forskellig-

vis. Vinduespartierne er samtidig vigtige for,

at beboerne føler en grad af hjemlighed og

tryghed, og ifølge plejehjemslederen er de le-

vende

’kunst’

på væggene. Beboerne kan også

gennem glasfacaderne til gårdhaverne følge

med i, hvor der er liv og lys på plejehjemmet,

som de kan orientere sig mod. Samtidig giver

de lukkede gårdhaver, omkranset af glaspar-

tier, personalet udsyn til de beboere, der op-

holder sig i gårdhaverne, hvilket kan skabe

tryghed for beboerne og pårørende. Fra de pri-

vate plejeboliger er der gennem store vindu-

espartier udsigt ud til de smukke og naturrige

omgivelser, der omkranser Hornbækhave. Det

skaber glæde hos beboerne, der altid har kig

ud til naturen.

Billede: Hornbækhave

Kilde: https://ok-fonden.dk/hornbaekhave/

Billede: Vinduesparti fra privat bolig

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vidensgrundlag

Anbefalingen om udsigt og udearealer beror på følgende forskningslitteratur og anbefalingsmateriale:

•

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

Burton, E., & Sheehan, B. (2010). Care-home environments and well-being: Identifying the de-

sign features that most affect older residents.

Journal of Architectural and Planning Re-

search, 27(3),

237–256.

Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., van Hoof, J. (2017). Architectural factors influencing the

sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers of Architectural Re-

search.

Wang Z. (2021). Use the Environment to Prevent and Control COVID-19 in Senior-Living Facili-

ties: An Analysis of the Guidelines Used in China.

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detal-

jer og eksempler.

Potter, R., Sheehan, B., Cain, R., Griffin, J., & Jennings, P. A. (2018). The Impact of the Physical

Environment on Depressive Symptoms of Older Residents Living in Care Homes: A Mixed Meth-

ods Study.

The Gerontologist, 58(3),

438–447.

Giebel, C., de Boer, B., Gabbay, M., Watkins, C., Wilson, N., Tetlow, H., & Verbeek, H. (2022).

Developing a Meaningful Garden Space in a Care Home with Staff and Family Members: A Quali-

tative Study. International journal of environmental research and public health, 19(12), 7025.

Wu, Kumar, P., & Cao, S.-J. (2022). Implementation of green infrastructure for improving the

building environment of elderly care centres. Journal of Building Engineering, 54, 104682–.

Shishegar, & Boubekri, M. (2022). Lighting up living spaces to improve mood and cognitive per-

formance in older adults. Journal of Environmental Psychology, 82.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 5

Hjemlighed og

atmosfære

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

HJEMLIGHED OG ATMOSFÆRE

Følelsen af hjemlighed handler om at skabe boliger, der er genkendelige i forhold

til beboernes tidligere liv, og som kan afspejle individualitet og livshistorie. Derfor

er det vigtigt, at beboerne har mulighed for selv at præge deres bolig og privat-

sfære. Atmosfære handler om det, vi sanser og fornemmer, når vi træder ind i et

rum. En hjemlig og god atmosfære understøttes af løsninger, der stimulerer san-

serne positivt. Endvidere kan bestemt belysning stimulere beboernes døgnrytme

og understøtte genkendelige og hjemlige omgivelser.

Beboernes følelse af hjemlighed og god atmosfære udgør en overordnet trivsels-

faktor, hvorfor det er afgørende, at plejecentrenes indretning i så vid udstrækning

som muligt understøtter beboernes hjemlighedsfølelse. Der skal derfor være fokus

på at skabe miljøer, der ligner og minder om et privat hjem, men som samtidig

ikke går på kompromis med plejecentres funktion og mulighed for at yde og levere

god pleje, praktisk hjælp og omsorg til beboerne, ligesom der skal tilgodese hen-

sigtsmæssige arbejdsgange for plejecenterets medarbejdere.

Det anbefales, at:

•

Plejecentre indrettes, så der sikres gode rammer for at indrette plejebolig

og fællesarealer som private hjem med fokus på hjemlighed.

Plejecentre skal bære præg af hjemlighed og god atmosfære i bolig og

fællesarealer ved at stimulere positive sanseindtryk.

Plejecentre skal sikre hjemlig belysning og adgang til dagslys, der stimu-

lerer døgnrytmen.

•

Plejecentre indrettes, så der sikres gode rammer for at indrette plejebolig og fællesare-

aler som private hjem med fokus på hjemlighed

Understøt privatliv i egen bolig

Plejeboligen skal understøtte muligheden for at have en privatsfære, hvor beboerne kan trække sig

tilbage og have et privatliv, ligesom de er vant til fra tidligere. Beboernes privatliv understøttes af

den private plejebolig med eget badeværelse. Der bør være en klar overgang fra det private til det

fælles rum, der markerer, hvor hjemmet begynder. Rummelige plejeboliger med plads til besøg af

pårørende bidrager til opretholdelse af beboernes privatliv, da beboerne kan trække deres gæster

ind i den private sfære. Det er afgørende for beboernes følelse af hjemlighed og trivsel, at der er

gode rammer for at have et privatliv.

Plejebolig med mulighed for selv at præge rummet gennem rumopdeling

Fleksible indretningsmuligheder, hvor beboerne har mulighed for at adskille sove- og opholdsom-

råde i overensstemmelse med kendte omgivelser fra tidligere bolig og plads til egne møbler kan

yderligere styrke beboernes hjemlighedsfølelse og trivsel. Læs mere om dette under Princip 3 Flek-

sibilitet i indretningen.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Mulighed for afholdelse af private arrangementer

Der skal være adgang til et større lokale, som beboerne kan låne til afholdelse af fx middagsselska-

ber og fødselsdagsarrangementer. Lokalet må gerne være placeret med afstand fra de andre fæl-

lesarealer for at opretholde den private sfære under arrangementet. At give beboerne rum til at

invitere flere gæster til mærkedage eller andre festligheder bidrager til at styrke følelsen af hjem-

lighed og til øget trivsel.

Se eksempel på plejecenter med fællesrum, der kan bruges til private arrangementer nederst i

dette afsnit.

Plejecentre skal bære præg af hjemlighed og god atmosfære i bolig og fællesarealer ved

at stimulere positive sanseindtryk

Fjern det kliniske udtryk

Plejeboliger og fællesarealer bør indrettes med tilstrækkelig depotplads, så hjælpemidler og andet

plejeudstyr kan gemmes væk og være uden for beboernes daglige øjesyn. Ved at fjerne synligt

plejeudstyr ligner plejecentret i højere grad de hjemlige rammer, hvilke styrker hjemlighedsfølelsen

og øger trivslen. Det kliniske og institutionelle udtryk kan også reduceres ved at undgå materiale-

valg, der afspejler og giver associationer til kliniske og institutionelle rammer. Eksempelvis kan man

med fordel vælge vinylgulve, som ligner plankegulve fremfor hvide fliser på badeværelset. Se Prin-

cip 7 Materialevalg og reducering af overflader for mere om materialevalg.

Brug af hjemlige materialer og farvevalg

Brug af farver og bestemte materialer kan stimulere sanseoplevelsen positivt og understøtte følel-

sen af hjemlighed. Brug af naturmaterialer som træelementer bidrager til en hjemlig atmosfære.

Her skal man være opmærksom på, at materialevalget skal være robust og nemt at rengøre. Far-

vede vægge kan bidrage til at reducere det institutionelle udtryk fra plejecentret. Farvevalg kan

bestå af æstetiske overvejelser eller vælges på baggrund af deres stimulans. Eksempelvis kan

stærke farver som gul og rød anvendes til at fremhæve vigtige elementer, da disse farver er synlige

og hurtig fanges af ens blik. Stærke farver bør dog kun anvendes i begrænset omfang, da det kan

virke overvældende for især beboere med en demenssygdom. Grøn, blå og lilla i dæmpede nuancer

er derimod farvevalg, der sænker pulsen, og som er gode til at skabe ro og hvile. Mørke farvenu-

ancer har ofte en negativ indflydelse på humør og stemning (herunder hjemlig atmosfære) og kan

skræmme beboere med en demenssygdom. Læs mere om farvevalg under Princip 6 om Wayfinding

og handlingsanvisende design.

Mulighed for udluftning i boligen (og på badeværelse) og fællesarealer

Plejeboliger bør indeholde vinduer, franske døre og/eller terrassedøre, som beboerne selv eller ple-

jepersonalet kan åbne og lukke for at kunne lufte ud og få frisk luft ind. Ligesom fællesarealerne

også bør designes med tilstrækkelige udluftningsmuligheder, der kan sikre adgang til frisk og ren

luft. Ved at sikre mulighed for udluftning i bolig og fællesarealerne kan plejecentrets design under-

støtte en hjemlig atmosfære, hvilket er trivselsfremmende.

Undgå unødvendig støj

Unødvendig støj har en negativ effekt på beboernes sanseindtryk og kan skabe uro for beboerne.

Derfor bør plejecentre bygges på en måde, hvor unødvendig støj reduceres eksempelvis gennem

lydisolering, akustisk regulering og valg af støjsvage ventilationssystemer. Dette bidrager til at øge

beboernes trivsel.

Se eksempel på plejecenter, der har arbejdet med hjemlighed i boliger og på fællesarealer, nederst

i dette afsnit.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejecentre skal sikre hjemlig belysning og adgang til dagslys, der stimulerer døgnrytmen

Skab hjemlig belysning med mulighed for tilpasning

Lyset kan skabe en hjemlig atmosfære ved at fremhæve hverdagens ritualer, der er genkendelige

for beboerne. En hjemlig belysning kan skabes ved at markere lyssætning over områder, hvor

beboerne har deres hverdag, såsom spisebordet og lænestolen. Lyset kan også indtænkes over

områder, som beboerne forbinder med særlige gøremål for dermed at skabe genkendelighed og

hjemlige omgivelser.

Den hjemlige belysning kan stå i kontrast til en tilstrækkelig lyssætning til fx rengøring. Derfor kan

der i plejeboliger, på gangarealer og fællesarealer, hvor beboerne opholder sig, etableres både en

hjemlig og en klinisk arbejdsbelysning, der muliggør, at

man kan ’tænde og slukke’ for det institu-

tionelle lys. Denne løsning vil også give beboere mulighed for selv at vælge, hvilken type af lys og

lyskilde de ønsker, og derigennem vælge lyskilder, der giver en for den enkelte hjemlig atmosfære.

Orienter vinduer mod lyset for at stimulere døgnrytmen

Dagslys reflekterer døgnets timer og hjælper beboere med at sanse tid, hvilket kan forbedre humør

og kognitive funktioner. Både i plejeboligerne og i fællesarealerne bør der være adgang til dagslys,

der kan stimulere beboernes døgn- og søvnrytme samt give beboerne mulighed for at sanse dagen

og årstiderne. Ved at orientere vinduer mod syd, øst og vest har beboerne mulighed at følge med i

sollysets variation over dagen. Det er især hensigtsmæssigt for beboere med demens, når omgi-

velserne afspejler døgnets tider, da mennesker med demens ofte har en svigtende tidsfornemmelse.

Se Princip 4 Udsigt og udearealer for mere om, hvordan lys og udsigt øger beboernes trivsel.

Opmærksomhedspunkt

I arbejdet med at gøre plejecentre hjemlige bør man være opmærksom på, at hjemlighedsfølel-

sen er individuel og varierer på tværs af beboere. Det kan derfor være vanskeligt at skabe en

entydig hjemlighedsfølelse, der afspejles hos alle beboere. Man bør også være opmærksom på

ikke at overstimulere og forvirre beboere, særligt beboere med demenssygdom, med for mange

stimuli, fx mønstrede eller flerfarvede vægge.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård har en restaurant, der

kan lånes til private arrangementer

På plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård er der en tilhørende restaurant, som er åben for

alle pårørende, pensionister og gæster. Restauranten kan huse op til 90 mennesker og er

indrettet således, at den kan deles op i mindre rum og dermed tilpasses antallet af gæster.

Beboerne på plejehjemmet kan

booke restauranten til private arran-

gementer såsom fødselsdag, jule-

middage mv., hvor de kan invitere

egne gæster på besøg. Restauran-

ten er afskærmet fra plejehjemmets

andre fællesarealer, hvilket betyder,

at der kan opretholdes en privat

sfære under arrangementerne.

Da restauranten kan opdeles i zo-

ner, kunne flere beboere holde jul

sammen med deres pårørende i re-

stauranten under Covid-19-pande-

mien. Beboerne kunne sidde i hver

sin del af rummet, men stadig se

hinanden. Dette var med til at un-

derstøtte lav smittespredning.

Billede: Restaurant Himmelblå

Kilde: https://ok-fonden.dk/hgp/

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Markusgården styrker hjemlighed gennem fotosta-

ter, fleksible rum, egetræsdøre og varme farver på vægge

På Markusgården har man arbejdet med at skabe et

hjemligt udtryk i fællesarealerne og særligt fælles-

stuerne ved brug af fotostater, varme farver og træ

i indretningen. Alle fællesstuer er derfor indrettet

med en fotostat samt en varm gennemgående farve

på vægge og møbler. Dertil bruger de træ på fx døre

til plejeboligerne og som beklædning på vægge, så

træet giver varme til rummet og ikke kun på gulvet.

Samtidig bidrager træbeklædningen på væggene til

akustikken i stuerne.

Personalet giver udtryk for, at de pårørende oplever

indretningen som hjemlig, varm og indbydende. Per-

sonalet fremhæver også muligheden for at kunne

skabe rum i rummet

–

både i boligerne og i fælles-

stuerne

–

som værende væsentligt for at skabe en

hjemlig atmosfære. Også i de private boliger har der

været fokus på at skabe en varm og hjemlig atmo-

sfære, hvor fx motoren til loftsliften er gemt væk i

et skab. På den måde er motoren lettilgængelig,

men ikke synlig, når den ikke er i brug.

Billede: Fællesstue med fokus på hjemlighed

gennem træmateriale

Vidensgrundlag

Anbefalingen om hjemlighed og atmosfære beror på følgende forskningslitteratur og anbefalingsmateriale:

•

Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., van Hoof, J. (2017). Architectural factors influencing the

sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers of Architectural Re-

search.

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detaljer

og eksempler.

Erhvervs-og Byggestyrelsen, Realdania (2010). Modelprogram for fremtidens velfærdsinstitutio-

ner.

Henning Larsen (2022). Værdiprogram

–

To nye plejehjem i Bystævneparken. Københavns Kom-

mune.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 6

Wayfinding og hand-

lingsanvisende design

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

WAYFINDING OG HANDLINGSANVISENDE DESIGN

Wayfinding og handlingsanvisende design handler om at indrette omgivelserne på

en mere intuitiv måde, der samtidigt guider beboeren i den rigtige retning. Den

fysiske indretning af indendørs- såvel som udendørsarealer er væsentlig, da be-

boere, besøgende og personale bruger de fysiske omgivelser til at orientere sig,

skabe mening og finde vej. Anvendelsen af indretningselementer såsom farver på

vægge og gulve kan hjælpe beboere med at skelne rum fra hinanden, mens

hække, stisystemer, pejlemærker og skiltning kan fungerer som tydelige vejvis-

ningsmarkører eller naturlige afskærmninger. Anvendelse af wayfinding og hand-

lingsanvisende design involverer både støre og mindre ændringer og er derfor

relevant at indtænke i forbindelse med renovering, ombygning og nybyggeri.

Beboere med demens og andre funktionsnedsættelser har typisk behov for ekstra

støtte til at skabe mening og finde vej i deres omgivelser. Dette skyldes, at mange

kan have svært ved at vurdere afstande og retning mellem ting samt danne over-

blik over rum og egen lokation. Anvendelse af wayfinding og handlingsanvisende

design har derfor en stor betydning for, hvor trygge beboerne føler sig i deres

omgivelser, og hvor selvstændigt de kan benytte sig af eksempelvis ude- og fæl-

lesarealer. Wayfinding kan derudover bruges til at reducere risikoen for smitte ved

at ensrette trafikken og hjælpe beboerne med at holde god afstand.

Det anbefales at:

•

Anvende farver og belysning i rum og på gangene til at styrke rumme-

nes genkendelighed samt guide beboeren i den rigtige retning på inden-

dørsarealer.

Anvende stisystemer, hække, hegn, skilte og pejlemærker som naturlige

og intuitive afskærmninger og vejvisningsmarkører på udearealer.

•

Anvende farver og belysning i rum og på gangene til at styrke rummenes genkendelighed

samt guide beboeren i den rigtige retning på indendørsarealer

Indretningen af bygninger, rum og faciliteter skal understøtte beboerens evne til at finde vej, hvilket

bidrager til større tryghed og mere selvstændigt at kunne færdes i omgivelserne. For beboere med

demens og andre kognitive funktionsnedsættelser gælder der nogle særlige principper for, hvordan

boliger, rum og gange bør indrettes for at styrke beboerens orientering og selvstændighed. En

central pointe er at bygge plejecentrets udeområder og fællesarealer, så de tydeligt stimulerer

beboerens sanser, hvilket styrker trygheden i at navigere i fællesarealer og udeområdet på egen

hånd. Sanserne kan bringes i spil på flere forskellige måder og kan somme tider kombineres for at

tage højde for beboerens forskellige evner til at anvende bestemte sanser. Den udvalgte litteratur

peger særligt på nedenstående faktorer som væsentlige for at styrke beboerens tryghed omkring

navigation.

Brug af farver

Det anbefales at anvende farver på vægge, gulve og andre objekter, der kan hjælpe beboeren med

at adskille rummene fra hinanden og finde vej. I mange byggerier er hvid en foretrukken farve, da

det skaber lys og signalerer renlighed. Men for beboere med demens og andre funktionsnedsættel-

ser kan mange hvide rum være svære at skelne fra hinanden og navigere i, hvilket skaber utryghed.

Det er dog ikke helt uvæsentligt, hvilke farver der anvendes, eller hvordan de anvendes. Meget

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

tydelige og skarpe farver, såsom en kraftig og skarp rød eller gul kan være gode til at fange op-

mærksomheden, da de vil fremstå som tydelige kontraster i et hvidt rum. Anvendelsen af skarpe

og kraftige farver bør dog anvendes med omhu, da disse kan være meget overvældende for beboere

med demens, hvis de anvendes i et større omfang, såsom på alle vægge i rummet. Anvendes farver

i et større omfang, bør der i stedet gøres brug af farver med dæmpede nuancer, der kan have en

beroligende effekt. Det er dog væsentligt, at der er tilpas forskel mellem farverne på de forskellige

gange og fællesrum, sådan at beboerne kan skelne mellem dem og på den måde bruge farverne til

at orientere sig. Eksempelvis kan det være svært at se forskel på to nuancer af grøn, hvorimod det

er nemmere at kende forskel på farver med tydeligere kontraster, såsom en grøn gang og en gul

gang. Anvendes farver på gulve, skal man være opmærksom på, at hele gulvet skal have samme

farve, da gulve med flere farver eller nuancer kan forveksles med niveauforskelle, der kan virke

forvirrende og i værste tilfælde føre til fald eller ulykker.

Se eksempel på brug af farver til at guide beboere nederst i dette afsnit.

Lys og lyd

Man kan aktivt anvende spot-belysning eller lysindfald fra vinduer til at guide beboere hen mod,

eller væk fra, bestemte områder for at understøtte orientering og navigation for beboerne. Samti-

digt vil mørke rum og områder være forbundet med utryghed og usikkerhed, hvorfor beboerne ofte

vil søge væk fra disse. Man kan alternativt støtte en svag synssans med andre sanser, herunder

lyd. Lyd kan eksempelvis bruges til at gengive skilte eller automatiske funktioner, såsom når døre

åbner og lukker, og på den måde bidrage med en feedback rum eller tydeliggøre objekters funkti-

oner, der skaber tryghed for beboeren og god akustik.

Afskærmninger

Ud over at afskærmninger kan benyttes til at skabe en mere fleksibel indretning af rummet, kan de

ligeledes anvendes som en effektiv måde at afskærme bestemte områder eller veje. Afskærmninger

kan på den måde bruges til at skabe afskærmede zoner eller blokere veje for at undgå kontakt og

skabe en mere ensrettet trafik ved knudepunkter.

Anvende stisystemer, hække, hegn, skilte og pejlemærker som naturlige og intuitive af-

skærmninger og vejvisningsmarkører på udearealer

Stisystemer, hække og hegn

Anlægges der stisystemer, anbefales det, at stien bør føre tilbage til samme dør, som beboeren gik

ud af. Det skaber tryghed og gør det lettere at finde hjem. Stierne bør ligeledes anlægges med lyst

grus eller andet jævnt materiale, der står i tydelig kontrast til resten af omgivelserne, såsom det

grønne græs. Anlægges der kantsten for at afgrænse stien, er det vigtigt, at kantstenene er på

samme niveau som stien, så stenene ikke udgør en snublerisiko.

Hække og hegn kan benyttes til at lave naturlige aflukninger og afskærmninger og på den måde

fungere som tydelige markører for, hvor beboerne kan færdes. Ligesom med grusstier kan hække

og bede anvendes til at udforme en naturlig sti eller bruges som et pejlemærke til at finde hjem til

bygningen.

Skilte og pejlemærker

Som udgangspunkt bør indretningen være så simpel som muligt, hvorfor beslutningspunkter i ind-

retningen bør reduceres til et minimum. Hvis der skal tages stilling til retning, er det vigtigt, at der

signaleres, hvor beboeren er på vej hen. Dette kan eksempelvis gøres med anvisende skiltning, der

hjælper beboeren med at navigere mod en bestemt destination. Alternativt kan der gøres brug af

pejlemærker, såsom statuer, særlige træer, flagstænger og lignende, der kan gøre omgivelserne

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

lettere at huske og genkende. Dette bidrager til en bedre forståelse af beboerens egen lokation og

orientering. Dertil er det væsentligt, at udendørsarealerne er overskuelige og har et åbent udsyn,

så det er lettere at identificere og navigere efter pejlemærker.

Plejehjemmene Hornbækhave og Markusgården anvender farver

til at guide beboerne

Billede: Gangareal

på Hornbækhave

I Hornbækhave har hvert opholdsrum sin

egen unikke farve, hvilket hjælper bebo-

erne med at kunne skelne og navigere

mellem de forskellige fællesrum og hen

mod deres egen private bolig. Ud over at

skabe en tydelig opdeling af rummene

bidrager farverne samtidig til en følelse

af hjemlighed, der gør det rart at være

på plejehjemmet.

I Markusgården har man ligeledes taget

bevidste valg om at anvende farver.

Eksempelvis

beboernes

døre

egetræsdøre,

hvorimod

ud-

indgangsdøre til boenhederne er hvide.

Derudover har man farvet kontakterne

på væggene i forskellige farver, således

at de kontakter, beboerne ikke skal

bruge, er hvide, og dem, som beboerne

benytter, har en iøjefaldende farve. Ud

over at hjælpe beboerne med at finde

kontakterne hjælper de hvide og

iøjefaldende farver beboerne med at

benytte sig af de rigtige kontakter.

Billede: Gangareal på Markusgården

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Tornhøjhaven bruger afskærmning til at skærme

beboerne

På Tornhøjhaven er fællesrummene opdelt

i mindre nicher og stuer, med indbyggede

afskærmninger i form af fx halvmure, som

giver beboerne mulighed for at opholde sig

i fællesstuen og fornemme livet omkring

dem, samtidig med at de er skærmet for en

stor mængde indtryk.

Billede: Indbygget afskærmning i fællesareal

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vidensgrundlag

Princippet om wayfinding og handlingsanvisende design beror på følgende forskningslitteratur og anbefa-

lingsmateriale:

•

Sigbrand, L., Bredmose, A., Jensen, P. H., Kirkeby, I. M., Lygum, V. L., & Mathiasen, N. (2019).

Plejeboliger for personer med demens-detaljer og eksempler. SBi Forlag.

Norman, D. A. (2013). The design of everyday things, 1988. Currency Doubleday, New York.

Hansen, P. G., Schilling, M., Larsen, E. G., Modin, A., & Gundersen, C. (2020). Posters and picto-

grams: a large field experiment on increasing hand hygiene at hospitals amongst toilet visitors.

Journal of Hospital Infection.

Frøvig, A. B., Nesse, I., & Rystad, L. (2015). Arkitektoniske virkemidler for orientering og veifin-

ning.

Day, K., & Cohen, U. (2000). The Role of Culture in Designing Environments for People with De-

mentia, A Study of Russian Jewish Immigrants. Environment and Behavior, 32(3), 361-399. Lon-

don: SAGE Publications Ltd.

Day, K., Carreon, D., & Stump, C. (2000). The therapeutic design of environments for people

with dementia a review of the empirical research. The Gerontologist, 40(4), 397-416.

Landmark, B., Kirkehei, I., Brurberg, K.G., & Reinar, L.M. (2009). Botilbud til mennesker med

demens. Oslo: Kunnskapssenteret.

Fuggle, L. (2013). Designing interiors for people with dementia. Stirling: Dementia Services De-

velopment Centre, University of Stirling.

Henriksen, N., Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2007). Trivsel og Boligform. Litteraturgennemgang.

Odense: Servicestyrelsen.

van Liempd, H.M.J.A, Hoekstra, E.K, Jans, J.M., Huibers, L.S. & van Oel, C.J. (2010). Bouwen

aan een thuis! Resultaten van een evaluatieonderzoek naar de kwaliteit van de huisvesting van

kleinschalig wonen voor ouderen met dementie. Utrecht: Vilans en AKTA.

Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., & Van Hoof, J. (2017). Architectural factors influencing

the sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers of architectural

research, 6(2), 111-122.

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (red.). (2008). Trivsel i plejeboligen. En antologi om trivselsfakto-

rer i plejeboliger. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

Wiener, J. M., & Pazzaglia, F. (2021). Ageing- and dementia-friendly design: theory and evidence

from cognitive psychology, neuropsychology and environmental psychology can contribute to de-

sign guidelines that minimise spatial disorientation.

Zhu, X., Lee, H., Sang, H., Muller, J., Yang, H., Lee, C., & Ory, M. (2022). Nursing Home Design

and COVID-19: Implications for Guidelines and Regulation.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 7

Materialevalg og reduce-

ring af overflader

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

10.

MATERIALEVALG OG REDUCERING AF OVERFLADER

Materialevalg og reducering af overflader handler om i bygningsindretningen af af

og reducering af overflader handler om i bygningsindretningen

plejecenteret at vælge de rette materialer og indretningsløsninger, som kan mind-

vælge de rette materialer og indretningsløsninger, som kan

ske antallet af kontaktflader og og sikre korrekt rengøring plejecenteret. Dette

mindske antallet af kontaktflader sikre korrekt rengøring på på plejecenteret.

gøres gøres ved, i valg i materialer er fokus fokus på at anvende rengørings-

Dette ved, at der at der afvalg af materialer erpå at anvende rengøringsegnede og

vedligeholdelsesfrie materialer materialer samt mindske antallet af støvsam-

egnede og vedligeholdelsesfrie samt mindske antallet af støvsamlende overflader

og kontaktpunkter.

lende overflader og kontaktpunkter.

Bakterier, svamp, virus mv. overlever der, hvor der erer gunstige betingelser og

svamp, virus mv. overlever der, hvor der gunstige betingelser og

næring, eksempelvis i støv, pletter, løst snavs osv. For at undgå støvsamlende

støv, pletter, løst snavs osv. For at undgå samling af støv

og snavs er det vigtigt er det vigtigt at mindske antallet af overflader, revner,

overfladerpå overflader at mindske antallet af overflader, revner, sprækker og

sprækker og snavs kan ophobes, snavs kan ophobes, rengøring. Forskningen

hjørner, hvorhjørner, hvor støv ogog sikre mulighed forog sikre mulighed for ren-

gøring. Forskningen peger på at, færre overflader kan forebygge kontaktsmitten

peger på at, færre overflader og korrekt rengøring og korrekt rengøring kan fore-

bygge kontaktsmitten færre infektioner blandt beboerne. Ligeledes giver det

på plejecentre og sikrepå plejecentre og sikre færre infektioner blandt beboerne.

Ligeledes giver for at inddæmme og kontrollere smitteudbrud på plejecentre.

bedre muligheddet bedre mulighed for at inddæmme og kontrollere smitteudbrud

på plejecentre.

Det anbefales, at:

•

Plejecentre anvender rengøringsegnede, robuste og vedligeholdelsesfrie

•

Plejecentre anvender materialernes levetid og en fyldestgørende rengø-

materialer for at sikre rengøringsegnede, robuste og vedligeholdelsesfrie

materialer for at sikre materialernes levetid og en fyldestgørende rengø-

ring.

•

Plejecentre undgår støvsamlende overflader.

•

Plejecentre undgår støvsamlende overflader.

•

Plejecentre indrettes, så antallet af kontaktpunkter/risikopunkter minime-

•

Plejecentre indrettes, så antallet af kontaktpunkter/risikopunkter minime-

res.

Plejecentre anvender rengøringsegnede, robuste og vedligeholdelsesfrie materialer for

at sikre materialernes levetid og en fyldestgørende rengøring

Det er vigtigt, at materialer, inventar, vægmaling og gulvbelægning har et design, udformning og

holdbarhed, der tillader, at de kan rengøres minimum dagligt med vand/sæbe og eventuelt desin-

ficeres med egnede desinfektionsmidler. Materialerne skal også kunne tåle slid fra mange brugere.

Dermed skal vægtbærende overflader, fx gulve, kunne tåle belastning fra møbler uden dannelse af

fordybninger. Sædvanligvis betragtes gulve ikke som en væsentlig kilde til smitte, idet støv kun

hvirvles op i lav højde. Der er dog risiko for indirekte kontaktsmitte, hvis beboeren bevæger sig

rundt på strømpefødder eller bare fødder og får mikroorganismerne med op i sengen. Det samme

gælder, hvis ting tabes eller placeres på gulvet og bagefter lægges på bord, seng og stol. Ved en

nubret, ru, ujævn eller beskadiget overflade øges risikoen for smittereservoir. Derfor kan trægulve

med fordel udskiftes med rengøringsvenlige linoleumsgulve eller vinylgulve. Dog viser en trivsels-

undersøgelse, at beboere på plejecentre typisk finder træparketgulve mere hjemlige end linoleum.

Derfor er det værd at være bevidst om farvevalg eller design af linoleums- eller vinylgulvet for ikke

at gå på kompromis med hjemligheden. Mange beboere har også hørenedsættelse, hvorfor mate-

rialevalget også må ske med tanke på det akustiske miljø.

Det er også vigtigt at være bevidst om materialets betydning for skridsikkerheden, da faldulykker

er en af de mest almindeligt forekommende ulykker blandt ældre mennesker. Ved at anvende skrid-

sikre gulve kan risikoen for faldulykker reduceres. Dette er især vigtigt på badeværelser.

Se eksempel på vinylgulv, der ligner træ, nederst i dette afsnit.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Opmærksomhedspunkt

For beboere med demens kan deres syn blive påvirket, hvilket gør det svært at tolke, det man

ser. Derfor bør mønstre med cirkler eller firkanter i gulvet undgås, da det kan opleves som huller

i gulvet. På samme måde kan et mønster med pletter og prikker i gulvet få beboere med demens

til at tro, at de kan samle pletterne eller prikkerne op. Der bør ligeledes anvendes gulve med en

mat overflade, da blanke overflader kan skabe forvirring, idet de kan opleves som glatte eller

våde og dermed skabe uro.

Plejecentre undgår støvsamlende overflader

Toiletter kan med fordel være væghængt og uden skyllekant for at mindske antallet af områder,

hvor der kan samles bakterier og snavs. Dermed sikres, at det er nemmere at komme til at rengøre

alle overflader. Man bør også undgå for mange hylder til nips, da det hurtigt bliver støvet. I stedet

bør man vælge skabe, der går fra gulv til loft, så snavs ikke kan samles ovenpå eller under dem.

Alternativt skal der være tilstrækkelig plads til at komme til at rengøre. Design af gode opbeva-

ringsfaciliteter medvirker også til, at personale og beboere kan holde orden og forebygge rod, og

muligheden for effektiv rengøring øges. Endvidere bør trin og andre niveauforskelle så vidt muligt

begrænses, da det kan besværliggøre transport med rengøringsvogn og automatiske rengørings-

maskiner.

Se eksempel på skabe fra gulv til loft nederst i dette afsnit.

Plejecentre indrettes, så antallet af kontaktpunkter/risikopunkter minimeres

Smittekilder er ofte de områder, hvor der er mange berøringsflader, eksempelvis dør- og skabsgreb,

vandhaner, stikkontakter, bordplader og lign. Derfor bør fokus især rettes mod de overflader, der

hyppigt berøres af beboere og personale, så smittespredning minimeres. Her kan man via design

gøre det nemmere for beboere, besøgende og personale at vælge den adfærd, der giver mindst

risiko for kontaktsmitte. Dette kan gøres ved at erstatte dørhåndtag med automatiske døråbnere.

Dette vil reducere antallet af kontaktflader, men kan samtidig være med til at institutionalisere

plejecentret med deraf reduceret hjemlighed. Derfor bør man overveje kun at have automatiserede

døre i servicearealerne. Ligeledes kan vandhaner med fordel være håndfrie. Dermed minimeres

risikoen for at forurene hænderne yderligere før/efter håndvask, når der henholdsvis åbnes og luk-

kes for vandet. Dette bør, som ved automatiske døre, være tiltænkt i servicearealerne, da det kan

være svært for ældre beboere og beboere med demens at anvende automatiske døre og vandhaner.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Indbyggede skabe og bevidst materialevalg er med til at mind-

ske smitte på plejehjemmet Tornhøjhaven

På plejehjemmet Tornhøjhaven er gulvene i fællesrummene og de private boliger vinylgulv,

der ligner træ. Dette giver både varme og en hjemlig stemning, samtidig med at det er

nemt at rengøre. I de private plejeboliger er der skabe fra gulv til loft, hvilket giver tilstræk-

kelig skabsplads, samtidig med at det giver færre overflader, hvor der kan samles støv.

Billede: Fællesstue med vinylgulv, der ligner træ

Kilde: HOLMRISB8

Billede: Indbyggede skabe i

plejebolig

Vidensgrundlag

Princippet om materialevalg og reducering af overflader beror på følgende forskningslitteratur og anbefa-

lingsmateriale:

•

Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for nybygning og re-

novering i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne 2. udgave 2021 (i høring).

Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for plejehjem, hjem-

mepleje, bo- og opholdssteder m.m. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2020.

Grøndahl, LM. (2012). Ældre KViK: kravspecifikation og vejledning for infektionshygiejnisk kvali-

tetsrengøring i pleje- og ældreboliger: ledere og medarbejdere: guide i god rengøring i pleje- og

ældreboliger. FOA

–

Fag og Arbejde.

Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning, Servicestyrelsen.

Tarkett (2019). Gulvguide til ældreplejen

–

Design, gulvtekniske løsninger og produktvalg.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 8

Ventilation

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

11.

VENTILATION

Ventilation er med til at sikre en udskiftning af luften i bygningen og et godt inde-

klima og påkrævet i bygningsreglementets vejledning om ventilation. Ventilation

kan ske ved naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation. Den

naturlige ventilation er luftudskiftning gennem bygningsåbninger som fx døre og

vinduer, mens mekanisk ventilation bruger pumper til at tilføre luft og/eller suger

luft ud af rummet.

Ventilation og luftkvalitet er vigtigt for sikre et godt indeklima og nedbringe risi-

koen for smitten blandt beboere på plejecentre i forbindelse med luftbåren smitte,

eksempelvis tuberkulose. Luftbåren smitte til omgivelserne kan være en risiko i

fremtidige pandemier eller i tilfælde, hvor et plejecenter har beboere med infek-

tioner og/eller mikroorganismer, som kan smitte via luften. Smitten kan i så fald

ske via dråbekerner, dråber og støv. Ventilation kan bidrage til at fjerne disse

partikler fra luften og derigennem reducere smitterisikoen, samtidig med at det

kan give et bedre indeklima.

Det anbefales, at:

•

Der bør være separat ventilation i de enkelte boliger samt i rum og zoner med

forskellig renhed for at reducere smitterisikoen.

Der bør være separat ventilation i de enkelte boliger samt i rum og zoner med forskellig

renhed for at reducere smitterisikoen

Mulighed for naturlig udluftning kan være med til at reducere koncentrationen af skadelige virus i

luften og kan derfor have betydning i forhold til at begrænse smitterisikoen blandt beboerne. Især

for beboere, der pga. fysisk svækkelse, primært opholder sig indendørs. Den naturlige ventilation

sikres ved, at beboerne har mulighed for at åbne vinduer eller døre i plejeboligen, samtidig med at

der bør sikres gode udluftningsmuligheder i fællesarealerne.

Ved at installere separate ventilationssystemer i de private boliger, i forskellige zoner (fx gangare-

aler og ved hovedindgange) og rum med forskellig renhed (rene og urene rum), er det muligt at

reducere unødvendig overførsel af potentielle luftbårne smittekilder i bygningen. Der er på nuvæ-

rende tidspunkt begrænset viden om effekten af ventilation på plejecentre, men et enkelt uden-

landsk studie viser en signifikant sammenhæng mellem separate ventilationsenheder og reduktion

i antallet af covid-19-tilfælde, dødsfald og smitte mellem beboere.

Hertil er ventilation vigtigt for at sikre et godt indeklima og reducere fugt i boligerne af hensyn til

beboernes sundhed og komfort. Særligt i boliger og andre rum, hvor det ikke er muligt at skabe

naturlig ventilation, fx badeværelser uden vinduer, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig ventilation til

at undgå udvikling af fugtskader og skimmelsvamp.

Se eksempel på separat ventilation i private plejeboliger nederst i dette afsnit.

Ved mekanisk ventilation vil luften ofte tilføres gennem indblæsningsaggregater i loftet og udsug i

væggen (ved gulv eller højere oppe) eller i loftet. Hvis udsuget ligeledes er placeret i loftet, er der

risiko for, at den tilførte luft føres direkte ud og ikke bidrager til udskiftning af luften. Det er muligt

at skabe en balanceret ventilation ved lige stor til- og fraførsel af luft. Dertil kan ventilationen bruges

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

til at skabe undertryk, hvis fraførsel er større end tilførsel, eller overtryk, hvis tilførsel er større end

fraførsel, og hermed også trykgraduere mellem forskellige rum. Undertryk anvendes fx i forbindelse

med afskærmning af smittekilder i et bestemt rum, da undertryk i rummet vil bidrage til, at foru-

reninger bliver i rummet. Overtryk kan anvendes til at skabe særligt rene forhold, men samtidig vil

forureninger flyttes til de tilstødende rum.

Opmærksomhedspunkt

For at ventilationen har den ønskede effekt, er der en række forhold, der skal tages højde for.

Herunder at luftens renhed afhænger af luftindtagets placering udenfor i forhold til forurenings-

kilder og vindretning samt af ventilationssystemets stand og renhed. Ved brug af filtre kan ren-

hedsgraden af den indblæste luft øges, afhængigt af filtrenes porestørrelse og placering. Løbende

vedligehold og rengøring af de mekaniske ventilationssystemer er ligeledes vigtigt for at opret-

holde deres funktion. Derudover er det vigtigt at døre mellem rum holdes lukket, så luften ikke

blandes mellem tilstødende rum. Dette kan bl.a. være en udfordring for beboere, der foretrækker

at have døren til deres private bolig åben, så de kan følge med i livet i fællesstuen.

Plejehjemmene Markusgården og Tornhøjhaven har separat ven-

tilation i de enkelte plejeboliger

På plejehjemmene Markusgården og Tornhøjhaven har fællesarealerne deres egen centrale

ventilation, mens boligerne har decentral ventilation. Den decentrale ventilation har bl.a. til

formål at begrænse smitterisikoen og sikre luftkvaliteten. Plejehjemmet Markusgården har

erfaret, at det er nemmere at håndtere decentrale anlæg i boligerne. Plejehjemmet Torn-

højhaven peger på, at det er mere ressourcekrævende at drifte de decentrale ventilations-

anlæg, da det indebærer mere vedligehold af de enkelte systemer.

Billede: Eksemplificering af central og decentral ventilation

Kilde: Airmaster.dk

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Vidensgrundlag

Princippet om ventilation beror på følgende forskningslitteratur og anbefalingsmateriale:

•

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for nybygning og

renovering i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne 2. udgave 2021 (i høring).

Zhu, X., Lee, H., Sang, H., Muller, J., Yang, H., Lee, C., & Ory, M. (2022). Nursing Home Design

and COVID-19: Implications for Guidelines and Regulation.

Wang Z. (2021). Use the Environment to Prevent and Control COVID-19 in Senior-Living Facili-

ties: An Analysis of the Guidelines Used in China.

Sundhedsstyrelsen (2009). Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp

–

Anbefa-

linger for sundhedsfaglig rådgivning. Version 2.0.

Kragh, J., & Beck Raunkjær, L. L. (2019). Kilder til viden om ventilation af eksisterende etagebo-

liger. SBi 2019:04. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.

Realdania (2021). Fremtidens håndtering af smittespredning i bygninger. Danvak Covid-19 pro-

jekt.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Princip 9

Opdeling af rene og

urene rum

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

12.

OPDELING AF RENE OG URENE RUM

Opdeling af rene og urene rum omhandler muligheden for at kunne håndtere og

adskille rene og urene artikler, herunder vasketøj, opbevaring af værnemidler mv.

Dette varetages i servicearealer, som er udlagt til eksempelvis vaskeri, skyllerum,

depoter og renovationsrum. Det er anbefalingen, at der er tilstrækkelige de-

potrum, birum og personalerum, som gør det muligt for personalet på plejecen-

teret at adskille både rene og urene artikler, både ved bortskaffelse og opbeva-

ring. Anbefalingerne under opdeling af rene og urene rum er relevant at indtænke

i forbindelse med ombygning og nybyggeri.

De rette servicearealer skal sikre, at personalet kan opretholde de nødvendige

arbejdsgange i forbindelse med håndtering af rene og urene artikler. For små, få

eller manglende servicearealer kan resultere i øget risiko for smittespredning i

forbindelse med sygdomsudbrud og infektioner. Ligeledes kan korrekt håndtering

af rene og urene artikler have betydning for inddæmning af smitteudbrud.

Det anbefales, at:

•

Der skal være mulighed for opbevaring af rene og urene artikler separat.

Der skal være mulighed for opbevaring af rene og urene artikler separat

Det er anbefalingen fra litteraturen, at der er tilstrækkelige depotrum, birum og personalerum, som

gør det muligt for personalet på plejecenteret at adskille både rene og urene artikler, både ved

bortskaffelse og opbevaring.

Flow af urene og rene artikler

Det anbefales at indtænke til- og fraførsel af rene og urene artikler på plejecentre. Flowet skal

indbefatte, hvor og hvordan varen kommer ind på plejecenteret, samt hvordan og hvor bortskaf-

felse og sorteringen af eksempelvis vasketøj, affald, vareindlevering skal ske. I flowet bør det også

indtænkes, hvordan rene og urene artikler transporteres rundt inde på plejecenteret, eksempelvis

transport af artikler fra centrale til decentrale depoter ude på de enkelte boenheder/afdelinger til

senere brug. Dette flow skal understøtte personalets arbejdsgange, således at plejecentrene kan

indrettes hensigtsmæssige for driften og forebyggelse af smittespredning.

Centrale og decentrale depotrum

Plejeboliger bør have både centrale og decentrale depotrum, som effektivt kan adskille rene og

urene artikler, samt sikre den nødvendige opbevaring. De decentrale depotrum kan med fordel

være diskret placeret tæt ved beboerne. Dette vil muliggøre lagring af eksempelvis værnemidler

ude i den enkelte boenhed i tilfælde af smittespredning. Det betyder, at personalets bevægelse på

tværs af boenheder mv. begrænses i det daglige arbejde. Herved mindskes risikoen for smitte-

spredning.

Sikre plads til håndtering uden risiko for krydskontaminering

Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt med plads, ikke kun til opbevaring, men også til håndtering,

eksempelvis sortering og omklædning, da forskningen viser, at særligt krydskontaminering ved

eksempelvis ukorrekt sortering kan være årsag til infektionssmitte.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmene Holmegårdsparken og Markusgården har tydelig

adskillelses af lagerrum og omklædning

På Holmegårdsparkens plejehjem er der i planløsningen indrettet garderobeopbevaring,

værnemidler og lagerrum i kælderen. Det har i planløsningen været en prioritering, at alle

beboerrettede elementer, f.eks. fællesarealer, er over jorden, mens servicearealet befinder

sig i kælderen. På plejehjemmet Holmegårdsparken har de oplevet at placeringen af vær-

nemidler, lagerrum og garderobeopbevaring i kælderen har medført de rette arbejdsforhold

for personalet og mulighed for at adskille håndteringen af rene og urene funktioner, så de

rette hygiejneforhold kan efterleves.

På Markusgården plejecenter er de-

potrum opdelt i rene og urene rum og

placeret på hver etage. De har erfaret at

adskillelsen af rene og urene rum giver

mindre risiko for forurening af udstyr,

linned mv. som begrænser smitterisiko

på plejecenteret. I stedet for at have ren-

gøringsudstyr, linned osv. flere steder

ude på boenhederne, er det centraliseret

i rene og urene rum på hver etage. Pla-

ceringen af depotrum har dog betydet, at

personalet skal gå længere efter udsty-

ret, end det tidligere var tilfældet med

lokale opbevaringsrum.

Billede: Vaskerum på Markusgården

Vidensgrundlag

Princippet om opdel mellem rene og urene rum beror på forskningslitteratur og anbefalingsmateriale.

•

Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and COVID-19:

Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience.

Burton, E., & Sheehan, B. (2010). Care-home environments and well-being: Identifying the de-

sign features that most affect older residents.

Journal of Architectural and Planning Re-

search, 27(3),

237–256.

Wang Z. (2021). Use the Environment to Prevent and Control COVID-19 in Senior-Living Facili-

ties: An Analysis of the Guidelines Used in China.

Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for nybygning og

renovering i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne 2. udgave 2021 (i høring).

Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for plejehjem,

hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2020.

•

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Bilag

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

BILAG 1: METODEBESKRIVELSE

Kortlægningen er baseret på en kortlægning af litteratur og praksis om hvordan plejeboliger kan

indrettes, så både smitteforebyggelse og trivsel tilgodeses. Denne metodiske tilgang har givet mu-

lighed for en dybdegående kortlægning og analyse af både bygningsindretning-, design, og sund-

hedsfaglige viden, samt indblik i praksisnære eksempler. De forskellige dataindsamlingsmetoder,

analysetilgang og inddragelse af samarbejde med følge- og styregruppe er beskrevet nedenfor og

illustreret i Figur 3.

Dataindsamlingen blev foretaget i perioden juni til oktober 2022.

Figur 3 Kortlægningens dataindsamlingsmetoder

Spor A: Kortlægning af litteratur

Indledningsvis er der gennemført en litteraturkortlægning med formålet at identificere et bredt og

tværgående grundlag af eksisterende videnskabelig og praksisnær viden med relevans indenfor

smitteforebyggelse og trivsel. Fokus har særligt ligget på at afdække den viden, som allerede eksi-

sterer i skæringsfeltet mellem teori og praksis. Konkret har litteraturkortlægningen bestået af 5

steps præciseret i Figur 5nedenfor.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Figur 5 Litteratursøgningsmetode

Rapid Evidence Assessment

Litteraturkortlægningen er foretaget ved hjælp af metoden Rapid Evidence Assessment (REA) med

henblik på at identificere videnskabelig og grå litteratur. Til strukturering af kortlægningens gen-

nemførelse blev der først udarbejdet en afgrænset søgeprotokol indeholdende søgeord, søgestrenge

samt inklusions- og eksklusionskriterier. Herefter blev der søgt i databaserne PubMed, Google

Scholar og Scopus. Søgeprotokollen indeholdt følgende inklusions- og eksklusionskriterier:

•

Studiet skal indeholde data fra enten Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland

eller Holland

Studiet skal være publiceret i 2017 eller senere

Studiet skal omhandle praktiske eksempler på boligindretning, der har til formål at fore-

bygge smitterisiko og/eller bekæmpe mistrivsel/ensomhed

Studiet skal være skriftligt beskrevet og bygge på et empirisk datagrundlag.

Studiet skal omhandle forskningsbaseret viden, forstået som publiceret, peer-reviewed

forskning

Denne søgeprotokol var afgrænset til litteratur fra nordeuropæiske lande samt Tyskland og Holland,

samt studier publiceret i 2017 eller senere. Denne afgrænsning viste sig at være for snæver og

medførte et lavt antal artikler, hvorfor kriterierne om tidsafgrænsning og geografisk placering blev

udeladt.

I den efterfølgende proces blev de identificerede artiklers abstract screenet. Ud fra inklusion- og

eksklusionskriterierne blev det vurderet, hvilke artikler, der var relevante at inkludere i det videre

arbejde. Resultatet af screeningen førte til en bruttoliste over litteratur.

Forward-Reference-Search

Den systematiske litteratursøgning blev suppleret med en ligeledes systematiseret referencesøg-

ning ved en Forward-Reference-Search (FRS). Her dannede bruttolisten grundlag for systematisk

at fremsøge artikler, som ikke var fremkommet i den foregående REA-søgning. Nye artikler, der

fremkom i denne proces, gennemgik ligeledes samme screening af abstracts, som foretaget i det

foregående trin.

Kvalitetsvurdering af inkluderede studier

På baggrund af screening af de endelige resultater af litteraturkortlægningen blev der foretaget en

kvalitetsvurdering af de inkluderede studier. Kvalitetsvurderingen var især baseret på kriterier for

metodisk kvalitet (pålidelighed af resultater med udgangspunkt i normer for de konkrete forsk-

ningsdesign) og relevans (herunder især den emnemæssige relevans og vurdering af målgruppe).

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Resultater

Kvalitetsvurderingen af de identificerede artikler udmundede i den endelige litteraturbruttoliste som

er anvendt som vidensgrundlag for de udviklede principper. Nedenfor fremgår det samlede antal

artikler og rapporter, som er blevet inkluderet i studiet.

Der er

•

identificeret 39

videnskabelige artikler:

28 referencer omhandler trivsel, herunder har 13 referencer fokus på demens.

11 referencer omhandler smitteforebyggelse.

25 af referencerne er udgivet i årene 2017-2022 og 14 referencer er udgivet før 2017.

13 referencer er fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland eller Holland, 11 referencer er fra

øvrige lande i Europa, 9 referencer er fra USA, 3 referencer er fra Asien, 2 referencer er fra

Australien og 1 reference er fra Canada.

identificeret 20 rapporter under kategorien

grå litteratur:

18 rapporter er udgivet i Danmark og 2 rapporter er udgivet i Norge.

13 referencer omhandler trivsel og 7 referencer omhandler smitteforebyggelse.

11 referencer er udgivet før 2017, mens de resterende 9 referencer er udgivet i årene 2017-

2022.

Der er

•

For indblik i de specifikke videnskabelige artikler og rapporter henvises til Bilag 4. Referencelisten.

Spor B: Kortlægning af praksis

I forlængelse af kortlægningen af litteratur er der foretaget en kortlægning af praksis, der havde til

formål at identificere konkrete byggetekniske eller designmæssige løsninger, der findes på tværs

af landets plejeboliger, der både tilgodeser smitteforebyggelse og/eller trivsel. Praksiskortlægnin-

gen har bestået af fire trin, som illustreret i Figur 6.

Figur 6 Kortlægning af praksis

B1: Etablering af bruttoliste af cases

Indledningsvis blev der gennem kortlægning og udpegning ved følgegruppen, fremstillet en brutto-

liste over potentielle plejeboligcases. Her blev der identificeret 30 potentielle plejeboligcases.

Med afsæt i skriftligt materiale og kommentarer fra følgegruppen, blev der udvalgt 12 plejecentre,

som indgik i et screeningsinterview. Screeningsinterviewene havde til formål at fremstille en netto-

liste over de mest relevante plejeboligcases, hvor der efterfølgende skulle foretages casebesøg.

Screeningsinterviewene blev foretaget telefonisk med plejehjemslederen. De gennemgående tema-

tikker i spørgerammen var:

•

Plejecentrets erfaringer med indretningsløsninger med henblik på at øge beboernes sociale

trivsel og/eller reducering af smittespredning

Plejecentrets baggrund for at valg af indretningsløsning og deres implementering

Potentielle barrierer i forbindelse med lovgivning og omkostninger

Med afsæt i den indsamlede viden blev hver af de 12 cases efterfølgende vurderet ud fra fastlagte

vurderingskriterier:

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

•

Relevanskriterier: Casene skulle aktivt have indtænkt 1) bekæmpelse af ensomhed og/eller

mindske smittespredning i bygningsindretningen eller 2) have erfaringer med tilpasning af

plejeboligerne under Covid-19, som sikrede mulighed for opretholdelse af beboernes sociale

liv.

Følsomhedskriterier: Den enkelte cases virkning måtte ikke påvirke den modsatte faktor

(mindske smittespredning eller øget trivsel) negativt.

Helhedsvurdering: Er der tilstrækkelig med viden og erfaring hos den enkelte case indenfor

lovgivningsmæssige udfordringer, drift- og anlægsomkostninger, påvirkning af den faglige

kerneopgave og arbejdsmiljø samt beboernes livskvalitet.

Afrundingsvist blev der foretaget en samlet vurdering af den enkelte plejeboligcase vha. af en skala

fra 1-5 med henblik på at sikre udvælgelse af cases med middel (3), god (4) eller høj relevans (5).

Den samlede vurdering blev belyst ud fra følgende parametre:

1. Ikke relevant

Besvarer ikke et af de tre overordnede vurderingskriterier, har negativ påvirkning

modsatte faktorer (smittespredning/trivsel), beror ikke på evidens eller erfaring

2. Lav relevans

Besvarer ikke et af de tre overordnede vurderingskriterier, har negativ påvirkning

modsatte faktorer (smittespredning/trivsel), beror på erfaringer

3. Middel relevans

Besvarer et af de tre overordnede vurderingskriterier, har ikke negativ påvirkning

modsatte faktorer (trivsel eller ensomhed), beror på erfaring

4. God relevans

Besvarer et af de tre overordnede vurderingskriterier, har ikke negativ påvirkning

modsatte faktorer (smittespredning/trivsel), beror på evidens eller erfaring

5. Høj relevans

Besvarer et af de tre overordnede vurderingskriterier, har ikke negativ påvirkning

modsatte faktorer (smittespredning/trivsel), beror på høj evidens

på den

Resultater

Der blev udvalgt en bruttoliste med 7 plejeboligcases. Plejeboligcasenes geografiske placering for-

deler sig således, at fire er fra Region Hovedstaden, to er fra Region Nordjylland og en er fra Region

Sjælland. Ift. plejehjemstype er to af de udvalgte plejeboligcases selvejende institutioner, to er

friplejehjem og tre er almen plejebolig.

B2: Gennemførelse af casebesøg

For få indblik og viden om konkrete bygningsindretning og design løsninger målrettet trivsel og

mindskelse af smittespredning afholdt Rambøll et casebesøg på det enkelte plejecenter.

Metode

På casebesøgene er der foretaget interviews med plejehjemsledere eller andre relevante personer,

som har haft indflydelse på de konkrete indretningstiltag og valg i forbindelse med renoveringen

eller opførslen af det enkelte plejehjem. I de tilfælde, hvor det har været muligt, er der også blevet

afholdt interview med byggetekniskrådgiver eller arkitekt, for at få et dybere indblik i de byggetek-

niske løsninger. I hvert enkelt interview er der blevet zoomet ind på, hvilke tiltag, som tilgodeser

smitteforebyggelse og/eller øget trivsel. De gennemgående tematikker, der blev spurgt ind til på

casebesøget var følgende:

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

•

Plejecenterets erfaringer med at indtænke design- og indretningsløsninger, der reducerer

smittespredning og hvilken betydning løsningen har for beboere og personale. Herunder om

plejecenteret foretog tilpasninger af plejecenterets fysiske rammer under Covid-19.

Plejecenterets erfaringer med at indtænke design- og indretningsløsninger, der øger social

trivsel og hvilken virkning løsningen har for beboere og personalet. Herunder om plejecen-

teret foretog tilpasninger af de fysiske rammer under Covid 19, der sikrede mulighederne

for at opretholde det sociale liv blandt beboerne/med pårørende?

Byggeteknisk rådgivers overvejelser ift. byggeteknik og fysiske rammer. Herunder hvordan

beslutningsprocessen for indretningsløsningernes udformning er forløbet, og hvilke ressour-

cer det har krævet at implementere. Hvilke overvejelser, der er blevet gjort ift. at sikre at

indretningsløsningerne lever op til lovgivningen og om lovgivning har medført ændringer i

de oprindelige planer?

Interviewene blev efterfulgt af en rundvisning på plejecentret, hvor der blev taget billeder og set

plantegninger. Disse er ligeledes blevet brugt i rapportskrivningen, som visualiseringer på, hvordan

den gode løsning kunne se ud.

Resultat

De tiltag, som fungerer særligt godt, er sammenfattet til konkrete praksisnære løsningsforslag, som

er understøttende til de enkelte kortlægningens principper.

Spor C: Analyse af anvendelighed

På baggrund af den samlede videnskortlægning af både litteratur og de konkrete praksiserfaringer,

er der foretaget en analyse og vurdering af, hvilke konkrete eksempler, principper og anbefalinger,

der kan udledes på tværs. Formålet med vurderingen var at sikre, at anbefalingerne i den endelige

vejledning har en karakter, der sikrer, at de kan udbredes til mange forskellige byggerier og typer

af plejeboliger.

Indsatsernes påvirkning på smitteforebyggelse og trivsel

I indsamlingen af litteratur samt cases er der både fokuseret på at øge trivsel samt forebygge

smitte. Der kan dog potentielt være situationer, hvor de to indsatser kan have en gensidigt mod-

virkende effekt, hvorfor der i vurderingen af indsatserne har været fokus på at afstemme disse to

parametre. Dette er gjort ved, at de identificerede indsatser er opsat i en firfeltstabel som illustreret

i Figur 4.

På baggrund af figuren har det været Rambølls vurdering, at

der grundlæggende var tre typer indretninger, som var rele-

vante:

1) Indretning, som øger trivsel og ingen betydning har for

smitteudbredelse.

2) Indretning, som reducerer smitteudbredelse og ingen

betydning har for trivsel.

3) Indretning, som samtidigt reducerer smitteudbredelse

og øger trivsel.

Derudover er der indretning, som enten reducerer smitte, men som også reducerer trivsel (4), og

indretning, som øger trivsel, men samtidig øger smittespredning (5). Disse to typer indretning blev

ikke anset som værende relevante i denne analyse. Figuren illustrerer således, at de optimale ind-

retninger, der skulle identificeres, både skulle reducere smitteudbredelse og øge trivsel, men at

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

indretninger, som enten havde betydning for trivsel eller smitteudbredelse, uden at påvirke den

modsatte faktor negativt, også var relevante for analysen.

Resultater

På baggrund af den samlede videnskortlægning er der udvalgt 9 principper, som hver især indehol-

der en række anbefalinger for, hvordan man i renovering og/eller nybyg af plejeboliger kan tilgo-

dese smitteforebyggelse og/eller trivsel.

Løbende inddragelse af Følge- og Styregruppe.

Styregruppe

Styregruppen har haft til ansvar at følge hele processen og sikre, at analyse har fulgt kommissoriet

for arbejdet. Samtidig har styregruppen kvalificeret afrapportering og udkast til rapport samt en-

delig rapport på baggrund af viden på de respektive fagområder. Styregruppen bestod af tværmi-

nisteriel repræsentanter fra følgende organisationer:

•

Bolig- og Planstyrelsen

–

formandskab

Indenrigs- og Boligministeriet

Social- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

Følgegruppe

Følgegruppens har haft til formål, at sikre perspektiver og indsigter fra aktører med erfaring, viden

og relevante bidrag til at løse den udfordring der ligger i opgavens opdrag om indretning af pleje-

centre med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel. De har konkret fungeret som et fagligt

kvalificerende panel af eksperter, som har bidraget med viden både i forhold til relevant litteratur,

identifikation og valg af cases, relevante kriterier og udarbejdelse af de endelige principper og an-

befalinger. Der blev i afholdt tre fysiske møder og to skriftlige kommenteringsrunder.

Følgegruppen bestod af medlemmer med stærke kompetencer inden for byggeri, sundhed og smit-

teforebyggelse og fysiske rammers betydning for ældres ensomhed og trivsel. Følgende organisa-

tion var repræsenteret:

Bygherrer repræsentanter

•

Selveje Danmark

•

Københavns Kommune

•

Vejle Kommune

Bygherrerådgiver repræsentanter

•

Arkitektforeningen

Borgerrepræsentanter

•

Danske Ældreråd

•

Alzheimerforeningen

•

Ældre Sagen

Faglige organisationer

•

FOA

•

Dansk Sygeplejeråd

Nationale og offentlige aktører

•

Kommunernes Landsforening (KL)

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

•

Styrelsen fro patientsikkerhed

Socialstyrelsen

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

BILAG 2: LOVGIVNING OG RETNINGSLINJER

Kortlægningens principper er udviklet med henblik på kunne implementeres inden for loven om

indretnings- og kvalitetskrav til almene boliger og bygningsreglementet samt vurderet i forhold til

en række retningslinjer. I dette afsnit er udvalgt de centrale lovgivningselementer og retningslinjer.

•

Almenboligloven

I Almenboligloven (LBK nr 1203 af 03/08/2020) findes krav til udform-

ning og indretning af almene plejeboliger. Plejeboliger defineres som almene ældreboliger

inden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører ser-

vicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje.

I almene ældreboliger kan en del af det areal, der ellers ville indgå i det private boligareal,

indrettes som fælles boligareal for flere boliger. Det vil sige rum, der anvendes til fælles

aktiviteter, der også kunne foregå i den enkelte bolig som fx spisestue, opholds- og tv-stue

samt bad/toilet på gang. Almene ældreboligers bruttoetageareal inklusive fællesareal må

dog ikke overstige 110 m2 i gennemsnit, og den enkelte bolig må ikke overstige 115 m2.

Almene ældreboliger skal ifølge Almenboligloven ”med hensyn til udstyr og udformning

være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbru-

gere, og boligens adgangsforhold

skal være velegnet for gangbesværede”.

Boliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne.

Køkkenet kan etableres som kogeniche med plads til kogeplader, køleskab og vask med

vand og afløb. Kommunalbestyrelsen kan dog dispensere fra kravet om køkken i boligen,

fx i forbindelse med etablering af boliger for svage og plejekrævende personer eller i for-

bindelse med etablering af bofællesskaber med fælles køkkener.

Lejen i almene plejeboliger beregnes af boligernes bruttoetageareal. Bruttoetagearealet og

dets fordeling beregnes på grundlag af BBR-reglerne, hvorefter der foretages en opdeling.

For at kunne fastsætte lejen opdeles plejecentrets arealer i en beboelsesdel og en instituti-

ons- eller erhvervsdel (Bygnings- og Boligregistret, 2007).

Beboelsesdelen omfatter de private boliger samt det fælles boligareal, som fordeles

ligeligt på boligerne i forhold til deres indbyrdes størrelse i den pågældende boliggruppe.

Erhvervsdelen er servicearealer, som alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner

som fx vaskeri og ergo- og fysioterapi, der ikke kan foregå i den enkeltes bolig.

Almene adgangsarealer er arealer, der forbinder boliger og bolig- og servicearealer som

fx trapper og elevatorer samt lukkede indgangspartier. Disse arealer fordeles ligeligt på

beboelsesdelen og institutionsdelen.

Interne fælles gangarealer, der ligger i tilknytning til boliger og servicearealer og be-

nyttes af alle, fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen, dog medregnes

gangarealer, som udelukkende forbinder servicearealer, kun til institutionsdelen.

•

Boligstøtteloven

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

•

Ifølge Boligstøtteloven (Bekendtgørelse nr. 174, 2016) skal der normalt være et selvstæn-

digt køkken, for at der kan ydes boligstøtte. Der kan dog i forbindelse med plejeboliger

opnås boligstøtte til boliger uden selvstændigt køkken.

Boligstøtte udregnes på basis af boligudgiften for privat og andel af fælles boligareal for en

person for bruttoetageareal på højst 65 m2. Ved renovering med udvendig isolering for 67

m2. Arealgrænsen forøges med 10 m2 bruttoetageareal, hvis en beboer er stærkt bevæ-

gelseshæmmet.

For at forøge arealgrænsen er det ifølge Boligstøttevejledningen (Vejledning nr. 103, 2002)

ikke en betingelse, at ”boligen er specielt indrettet

med henblik på bevægelseshæmmede,

blot den er egnet”. Der er dog ikke en nærmere beskrivelse af, hvilke indretningsmæssige

foranstaltninger der skal være til stede, for at ovennævnte regler finder anvendelse. Det

beror på en vurdering.

Hvorvidt en person kan anses for at være bevægelseshæmmet, afhænger af, om den på-

gældende har et motorisk handicap, som medfører, at den pågældende anvender tekniske

hjælpemidler og derfor kan have behov for en større bolig. Ud over kørestol vil fx lift til

forflytning også udløse forøget boligstøtte. Omvendt vil en person, der alene benytter rol-

lator som hjælpemiddel, eller en blind person, ikke blive betragtet som stærkt bevægelses-

hæmmet.

•

Arbejdsmiljøloven

•

Plejeboliger betragtes som et arbejdssted efter Arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr.

1072, 2010), når ansatte skal udføre arbejde i dem. Den enkelte bolig skal være så rum-

melig, at inventar og hjælpemidler kan anvendes forsvarligt, og arbejdsfunktioner kan ud-

føres sikkert for plejepersonalet.

Efter reglerne om arbejdsstedets indretning stilles der dog ikke bygningsmæssige krav til

plejeboliger ud over de mindstekrav, som følger af det gældende bygningsreglement. Ar-

bejdstilsynet kan på den baggrund ikke påbyde bestemte pladskrav opfyldt ved indretning

af plejeboliger generelt (Arbejdstilsynet et al., 1997). Der stilles alene funktionskrav i for-

hold til indretning af plejeboligen og det arbejde, der skal udføres.

•

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer

–

for Bygning og renovering i sundheds-

sektoren (Hørings version)

•

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer

–

for Bygning og renovering i sundhedssek-

toren har til formål at sætte et hygiejnisk perspektiv på nybygning og renovering af syge-

huse

–

i form af hensigtsmæssigt design og indretning, materialevalg samt valg af tekniske

løsninger som ventilation og varmtvandsforsyning, således at brugere, bygherre, interne

og eksterne rådgivere kan vælge de løsninger, der bidrager til et optimalt hygiejnisk miljø

og dermed medvirker til at forebygge infektioner. Formålet er desuden at understrege, at

det er nødvendigt at medinddrage hygiejneorganisationen tidligt i planlægning af ny- og

ombygning.

SBI-anvisninger 259 og 263 plejeboliger for personer med demens

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

•

Anvisningen er rettet mod de tidlige faser af planlægning, en ombygning eller et nybyggeri

af plejeboliger for personer med demens og gennemgår en række spørgsmål, som det ind-

ledningsvis i byggeprocessen er vigtigt at tage stilling til. Fokus for anvisningen er de sær-

lige tiltag, der bør være til stede i et plejecenter samt i den enkelte plejebolig for, at per-

soner med demenssygdomme kan trives og få mest mulig livskvalitet. Målgruppen for an-

visningen er private og offentlige bygherrer og deres rådgivere.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

BILAG 3: BESKRIVELSE AF PRAKSISNÆRE CASES

Plejehjemmet Hornbækhave

–

OK-Fonden

Hornbækhave er et nybygget selvejende plejehjem.

Plejehjemmet rummer 51 boliger midt i skønne om-

givelser tæt ved strand og skov. Bygningen er i to

etager med en plejehjemsafdeling på hver etage. På

begge afdelinger er der dertilhørende fællesrum.

Hver enkelte privat bolig har fransk dør og store vin-

duespartier. Beboerne kan nyde solen, beplantningen

og den friske luft i trygge rammer i to lukkede gård-

haver.

Kilde: OK-Fonden.dk/hornbaekhave/

Plejehjemmet Holmegårdsparken

Holmegårdsparken er et selvejende plejehjem. Pleje-

hjemmet huser 120 boliger fordelt i seks boliggrup-

per på to etager. Hver boliggruppe er forbundet med

et tunnelsystem. Alle private boliger har en frem-

skudt karnap med stort vinduesparti. Udenfor er der

anlagt lyse demensvenlige stisystemer, så det altid

er nemt for beboerne at bevæge sig rundt. Der er lagt

fokus på hjemlighed i form af kulørte farver på væg-

gene, trægulve, kulturhus og stort fokus på flotte

udearealer.

Kilde: Holmegaardsparken.dk/

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård

–

OK-Fonden

Himmelev Gl. Præstegård er et nybygget fripleje-

hjem. Plejehjemmet huser i alt 52 plejeboliger, heraf

er to ægtefælleboliger, fordelt på fire stræder. Pleje-

hjemmet ligger i stueplan, hvilket betyder at alle ple-

jeboliger har egen udgang til en privat terrasse. Alle

boliger er også indrettet med en fremskudt karnap

med et stort vindue, der giver lys og udsyn til grønne

arealer.

Kilde: OK-Fonden.dk/hgp

Plejehjemmet Pilehuset

–

Københavns Kommune

Pilehuset er et kommunalt plejehjem og demenscen-

ter. Plejehjemmet rummer 124 boliger, der både ud-

går plejehjemsboliger og specialiseret boliger til be-

boere med demens. Pilehuset er et fleretagers hus,

hvor hver etage udgør en plejeenhed med dertilhø-

rende fælles køkken-alrum og en fælles opholdsstue.

Der er en lukket have med springvand, herregårds-

gynge og en trappebro.

Kilde: boligertilaeldre.kk.dk/pilehuset

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Torndalshave

Torndalshave er et mindre demensspecialiseret fri-

plejehjem. Plejehjemmet er i stueplan med 12 boli-

ger. Alle boliger har egen indgang med privat ter-

rasse. Fra den enkelte bolig er der desuden direkte

adgang til fælles opholdsstue og fælleskøkken. I mid-

ten af byggeriet ligger husets atriumgård, der med

dens centrale placering sikrer, at beboerne har nem

adgang til frisk luft og natur.

Kilde: Rambøll Management Consulting

Plejehjemmet Tornhøjhaven

Tornhøjhaven er et kommunalt demens- og psykiatri-

plejehjem. Plejehjemmet er opført som en landsby

med små individuelle huse og aflukket udeområde.

Der er 72 boliger, hvoraf 36 boliger er til geron-

topsykiatriske beboere med demens, 36 boliger er til

beboere med demenssygdom og de sidste 6 boliger

er midlertidige pladser. Området har én indgang og

en hovedgade, der med en blanding af boliger og ak-

tivitetslokaler danner et byrum. Dette for at skabe et

trygt og genkendeligt hjem såvel som bymiljø for den

demente beboer.

Kilde: plejehjemsoversigten.dk/da/Nordjylland/

Aalborg-Kommune/Tornhojhaven

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

Plejehjemmet Markusgården

Markusgården er et nybygget kommunalt plejehjem.

Plejehjemmet er bygget i fem etager og rummer i alt

73 plejeboliger, hvoraf 44 er til beboere med de-

menssygdomme. Plejehjemmet er opdelt i otte boen-

heder organiseret omkring et fællesrum med køkken

og spisestue. Der har i selve opdelingen af byggeriet

været stort fokus på at sikre flest mulige boliger med

optimal udsigt til byens liv, at skabe attraktive ude-

områder og understøtte selvhjulpenhed ved bl.a. at

sikre overskuelige forbindelser både inde og ude.

Kilde: plejehjemsoversigten.dk/da/Nordjylland/

Aalborg-Kommune/Markusgaarden

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

BILAG 4: REFERENCELISTE

1. Anderson, D.C., Grey, T., Kennelly, S., O'Neill, D. (2020). Nursing Home Design and

COVID-19: Balancing Infection Control, Quality of Life, and Resilience

2. Bartley, Olmsted, R. N., & Haas, J. (2010). Current views of health care design and con-

struction: Practical implications for safer, cleaner environments. American Journal of In-

fection Control, 38(5), S1–S12.

3. BUILD

–

Institut for Byggeri, By og Miljø, (2022). Institutioners læring fra Corona: prak-

sis, brug, indretning og bygninger. Notat fra pilotstudie som led i forskningsprojektet RE-

SPOND

–

Rammerne for den nye hverdag.

4. BUILD

–Institut

for Byggeri, By og Miljø, (2019). Plejeboliger for personer med demens

–

detaljer og eksempler

5. Buist, Y., Verbeek, H., de Boer, B., & de Bruin, S. R. (2018). Innovating dementia care;

implementing characteristics of green care farms in other long-term care settings. Inter-

national psychogeriatrics, 30(7), 1057–1068.

6. Burton, E., & Sheehan, B. (2010). Care-home environments and well-being: Identifying

the design features that most affect older residents. Journal of Architectural and Planning

Research, 27(3), 237–256

7. Chaudhury, Hung, L., Rust, T., & Wu, S. (2017). Do physical environmental changes make

a difference? Supporting person-centered care at mealtimes in nursing homes. Dementia

(London, England), 16(7), 878–896.

8. Davis, Byers, S., Nay, R., & Koch, S. (2009). Guiding design of dementia friendly environ-

ments in residential care settings: Considering the living experiences. Dementia (London,

England), 8(2), 185–203.

9. Day, K., & Cohen, U. (2000). The Role of Culture in Designing Environments for People

with Dementia, A Study of Russian Jewish Immigrants. Environment and Behavior, 32(3),

361-399. London: SAGE Publications Ltd.

10. Day, K., Carreon, D., & Stump, C. (2000). The therapeutic design of environments for

people with dementia a review of the empirical research. The Gerontologist, 40(4), 397-

416.

11. Dykgraaf, Matenge, S., Desborough, J., Sturgiss, E., Dut, G., Roberts, L., McMillan, A., &

Kidd, M. (2021). Protecting Nursing Homes and Long-Term Care Facilities From COVID-

19: A Rapid Review of International Evidence. Journal of the American Medical Directors

Association, 22(10), 1969–1988.

12. Eijkelenboom, A., Verbeek, H., Felix, E., & Van Hoof, J. (2017). Architectural factors influ-

encing the sense of home in nursing homes: An operationalization for practice. Frontiers

of architectural research, 6(2), 111-122.

13. Erhvervs-og Byggestyrelsen, Realdania (2010). Modelprogram for fremtidens velfærdsin-

stitutioner.

14. European Centre for Disease Prevention and Control (2020). Heating, ventilation and air-

conditioning systems in the context of COVID-19

15. Ferdous. (2020). Positive Social Interaction by Spatial Design: A Systematic Review of

Empirical Literature in Memory Care Facilities for People Experiencing Dementia. Journal

of Aging and Health, 32(9), 949–961.

16. Frøvig, A. B., Nesse, I., & Rystad, L. (2015). Arkitektoniske virkemidler for orientering og

veifinning.

17. Fuggle, L. (2013). Designing interiors for people with dementia. Stirling: Dementia Ser-

vices Development Centre, University of Stirling.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

18. Gibson, Grant & Quirke, Martin & Lovatt, Melanie. (2022). The role of environmental de-

learn from Japan. Working with Older People.

19. Giebel, C., de Boer, B., Gabbay, M., Watkins, C., Wilson, N., Tetlow, H., & Verbeek, H.

(2022). Developing a Meaningful Garden Space in a Care Home with Staff and Family

Members: A Qualitative Study. International journal of environmental research and public

health, 19(12), 7025.

20. Grøndahl, LM. (2012). Ældre KViK: kravspecifikation og vejledning for infektionshygiejnisk

kvalitetsrengøring i pleje- og ældreboliger: ledere og medarbejdere: guide i god rengøring

i pleje- og ældreboliger. FOA

–

Fag og Arbejde.

21. Hansen, E. B. (2016). Plejeboligen til fremtidens ældre

–

Inspiration fra foreliggende

forskning og undersøgelser. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning.

22. Hansen, E. B. og Jessen, A. (2011). Adgang til natur for beboere i plejeboliger. AKF, An-

vendt Kommunalforsking.

23. Hansen, P. G., Schilling, M., Larsen, E. G., Modin, A., & Gundersen, C. (2020). Posters

and pictograms: a large field experiment on increasing hand hygiene at hospitals amongst

toilet visitors. Journal of Hospital Infection.

24. Henning Larsen (2022). Værdiprogram

–

To nye plejehjem i Bystævneparken. Køben-

havns kommune.

25. Henriksen, N., Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2007). Trivsel og Boligform. Litteraturgen-

nemgang. Odense: Servicestyrelsen.

26.

Heward, Adams, A., Hicks, B., & Wiener, J. (2022). “We go for a homely feel … not the

clinical dementia side”: care home managers’ experiences of supporting

residents with de-

mentia to orientate and navigate care environments. Ageing and Society, 42(7), 1659–

1685.

27. Kragh, J., & Beck Raunkjær, L. L. (2019). Kilder til viden om ventilation af eksisterende

etageboliger. SBi 2019:04. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Køben-

havn

28.

Kuliga, Berwig, M., & Roes, M. (2021). Wayfinding in People with Alzheimer’s Disease:

Perspective Taking and Architectural Cognition—A Vision Paper on Future Dementia Care

Research Opportunities. Sustainability (Basel, Switzerland), 13(3), 1084–.

29. Kulve, te, M., Loomans, M., Huisman, E. & Kort, H. (2014). Indoor air in long term care

facilities and spread of infectious diseases. Proceedings of the 13th International Confer-

ence on Indoor Air Quality and Climate (Indoor Air 2014), 7-12 July 2014, Hongkong,

China (pp. 1-9).

30. Landmark, B., Kirkehei, I., Brurberg, K.G., & Reinar, L.M. (2009). Botilbud til mennesker

med demens. Oslo: Kunnskapssenteret.

31. Li, Kang, K., Lin, X., Hu, J., Hengeveld, B. J., & Hummels, C. C. . (2020). Promoting older

residents’ social interaction and wellbeing: a design perspective. Sustainability (Basel,

Switzerland), 12(7), 2834–.

32. Liljas, Morath, L. P., Burström, B., Schön, P., & Agerholm, J. (2022). The impact of organ-

isational characteristics of staff and facility on infectious disease outbreaks in care homes:

a systematic review. BMC Health Services Research, 22(1)

33. Loomans, M.G.L.C., Loomans, Marcel, Huisman, E.R.C.M., Kort, Helianthe. (2018). A sys-

tematic approach for assessing indoor air quality of long term care facilities.

34. Marquardt, G., & Schmieg, P. (2009). Dementia-friendly architecture: environments that

facilitate wayfinding in nursing homes. American journal of Alzheimer's disease and other

dementias, 24(4), 333–340.

35. Miller, H. & Kälviäinen, M. (2012). Design for well-being in care homes for the elderly. 8th

International Conference on Design and Emotion: Out of Control - Proceedings. England

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

36. Miseon Jang (2022) The relationship between spatial characteristics and social interaction

of older adults with dementia in nursing homes, Journal of Asian Architecture and Building

Engineering

37. Møller, K., & Knudstrup, M-A. (2008). Trivsel & plejeboligens udformning. Servicestyrelsen

38. Møller, K., & Knudstrup, M-A. (red.). (2008). Trivsel i plejeboligen. En antologi om triv-

selsfaktorer i plejeboliger. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

39. Nordin, McKee, K., Wallinder, M., Koch, L., Wijk, H., & Elf, M. (2017). The physical envi-

ronment, activity and interaction in residential care facilities for older people: a compara-

tive case study. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 31(4), 727–738.

40. Norman, D. A. (2013). The design of everyday things, 1988. Currency Doubleday, New

York.

41. Parker, Chris & Barnes, Sarah & McKee, Kevin & Morgan, Kevin & Torrington, Judith &

Tregenza, Peter. (2004). Quality of life and building design in residential and nursing

homes for older people. Ageing and Society.

42. Potter, R., Sheehan, B., Cain, R., Griffin, J., & Jennings, P. A. (2018). The Impact of the

Physical Environment on Depressive Symptoms of Older Residents Living in Care Homes:

A Mixed Methods Study. The Gerontologist, 58(3), 438–447.

43. Realdania (2021). Fremtidens håndtering af smittespredning i bygninger. Danvak Covid-

19 projekt.

44. Rodgers, Paul. (2016). Designing with People Living with Dementia.

45. Rostgaard, T., Brünner, R. N., & Fridberg, T. (2012). Omsorg og livskvalitet i plejeboligen.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Denmark. Socialforskningsinstituttet.

Rapporter Nr. 12:03

46. Shishegar, & Boubekri, M. (2022). Lighting up living spaces to improve mood and cogni-

tive performance in older adults. Journal of Environmental Psychology, 82.

47. Sigbrand, L., Bredmose, A., Jensen, P. H., Kirkeby, I. M., Lygum, V. L., & Mathiasen, N.

(2019). Plejeboliger for personer med demens-detaljer og eksempler. SBi Forlag.

48. Sorensen, S. & Brunnstrom, G. (1995). Quality of light and quality of life: an intervention

study among older people. Lighting Research & Technology (1969), 27(2), 113–118.

49. Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for nybyg-

ning og renovering i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionhygiejne 2. udgave

2021 (i høring)

50. Statens Serum Institut (2020). Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for pleje-

hjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m. Central Enhed for Infektionhygiejne 1.

udgave 2020.

51. Stratil, J. M., Biallas, R. L., Burns, J., Arnold, L., Geffert, K., Kunzler, A. M., Monsef, I.,

Stadelmaier, J., Wabnitz, K., Litwin, T., Kreutz, C., Boger, A. H., Lindner, S., Verboom, B.,

Voss, S., & Movsisyan, A. (2021). Non‐pharmacological measures implemented in the set-

ting of long‐term care facilities to prevent SARS‐CoV‐2 infections and their consequences:

a rapid review. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2021(9)

52. Sundhedsstyrelsen (2009). Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp

–

Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning. Version 2.0.

53. Tarkett (2019). Gulvguide til ældreplejen

–

Design, gulvtekniske løsninger og produktvalg.

54. van Buuren, & Mohammadi, M. (2022). Dementia-friendly design: A set of design criteria

and design typologies supporting wayfinding. HERD, 15(1), 150–172.

55. van Liempd, H.M.J.A, Hoekstra, E.K, Jans, J.M., Huibers, L.S. & van Oel, C.J. (2010).

Bouwen aan een thuis! Resultaten van een evaluatieonderzoek naar de kwaliteit van de

huisvesting van kleinschalig wonen voor ouderen met dementie. Utrecht: Vilans en AKTA.

ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Orientring af udvalget om rapport Indretning af plejeboliger mhp smitteforebyggelse og øget trivsel, fra social- og boligminister

Rambøll - Indretning af plejeboliger med henblik på smitteforebyggelse og øget trivsel

56. Wang Z. (2021). Use the Environment to Prevent and Control COVID-19 in Senior-Living

Facilities: An Analysis of the Guidelines Used in China

57. Wiener, J. M., & Pazzaglia, F. (2021). Ageing- and dementia-friendly design: theory and

evidence from cognitive psychology, neuropsychology and environmental psychology can

contribute to design guidelines that minimise spatial disorientation

58. Wu, Kumar, P., & Cao, S.-J. (2022). Implementation of green infrastructure for improving

the building environment of elderly care centres. Journal of Building Engineering, 54,

104682–.

59. Zhu, X., Lee, H., Sang, H., Muller, J., Yang, H., Lee, C., & Ory, M. (2022). Nursing Home

Design and COVID-19: Implications for Guidelines and Regulation. Journal of the Ameri-

can Medical Directors Association, 23(2), 272–279.