Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Dato 06-01-2023
Sagsnr. 07-0601-32
Orientering vedr. afslutning af Partnerskab om den gode overgang til
livet uden for arbejdsmarkedet
Baggrund
Med satspuljeaftalen på ældreområdet for 2019-2022 blev der afsat i alt 5,5 mio. kr. til etablering af
Partnerskab om den gode overgang til livet uden for arbejdsmarkedet.
Midlerne er afsat til udvikling
og drift af partnerskabet og til analyser, formidling mv.
Dette notat gør rede for arbejdet i
Partnerskabet om den gode overgang til livet uden for arbejdsmar-
kedet
i hele projektperioden.
Partnerskabets sammensætning
Partnerskabet sekretariatsbetjenes af Sundhedsstyrelsen og består af elleve medlemmer: Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation, FH, Faglige Seniorer, Ældre Sagen, Danske
Seniorer, Danske Ældreråd, PFA, KL, Aarhus Kommune og Vordingborg Kommune samt tre med-
lemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen: Aske Juul Lassen, ph.d. i etnologi og stifter af Den 3. akt,
Thomas Söderqvist, tidl. direktør for Medicinsk Museion og professor emeritus ved Institut for Fol-
kesundhedsvidenskab, KU og Karen Stæhr, tidl. sektorformand i FOA og tidl. medlem af Etisk Råd.
Undervejs i projektperioden udgik Aarhus kommune grundet organisationsændringer, og i stedet ind-
trådte Vejle kommune. Kommunerne blev udvalgt på baggrund af deres konkrete arbejde og indsatser
målrettet gode overgange til seniorlivet.
Møder i partnerskabet
Der er i hele projektperioden afholdt to til tre årlige temamøder. På det første møde drøftede partner-
skabet rammer og målgrupper for partnerskabets arbejde. På andet møde drøftede partnerskabet mu-
ligheder for at kortlægge eksisterende seniorforberedende aktiviteter og understøtte ældres frivillige
arbejde. På de følgende møder har Partnerskabet drøftet fælles initiativer igangsat af Sundhedsstyrel-
sen.
På baggrund af drøftelserne er følgende initiativer blevet igangsat og gennemført:
Gennemførte initiativer 2020
•
Notatserie
bestående af syv notater vedrørende tilbagetrækningens betydning for hhv. livs-
kvalitet, frivilligt arbejde, ulighed, sociale relationer, fritidsaktiviteter, boligforhold og ar-
bejdspladsens rolle i overgangen til livet uden for arbejdsmarkedet. Notaterne er baseret på