Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
2766961_0001.png
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del - Bilag 72
Offentligt
Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
voksenområdet i 2022
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2022 om forholdene
for nyindsatte varetægtsarrestanter.
Forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter var således temaet for de
tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte
på voksenområdet i 2022.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten
26. juni 2023
Dok.nr. 23/00193-18/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
2766961_0002.png
26. juni 2023
Temarapport
Forholdene for nyindsatte
varetægtsarrestanter
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
Indhold
1. Indledning ..................................................................................................3
2. Undersøgelsens hovedresultater ............................................................3
3. Baggrund og metode ................................................................................5
3.1. Baggrund for undersøgelsen ...................................................................5
3.2. Undersøgelsesmetode .............................................................................5
4. I kriminalforsorgens varetægt .................................................................6
4.1. Regler mv.................................................................................................6
4.2. De undersøgte forhold .............................................................................7
4.3. Modtagelsessamtale og vejledning om rettigheder mv. ...........................8
4.3.1. Grundlaget for undersøgelsen ..............................................................8
4.3.2. Resultaterne af undersøgelsen .............................................................9
4.4. Afdækning af psykiatriske forhold ..........................................................10
4.5. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan)...............................11
4.6. Sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye indsatte ...............11
4.6.1. Nyindsattes kontakt med sundhedspersonale ....................................11
4.6.2. Dokumentation ved mistanke om overgreb ........................................12
5. I politiets varetægt ..................................................................................13
5.1. Regler mv...............................................................................................13
5.2. Vejledning af anholdte ...........................................................................13
5.2.1. Grundlaget for undersøgelsen ............................................................13
5.2.2. Resultatet af undersøgelsen ...............................................................14
5.3. Sundhedsmæssige forhold ....................................................................15
5.4. Politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen..........................15
5.5. Anbringelse af anholdte i detention og venterum...................................16
5.5.1. Regler .................................................................................................16
5.5.2. Anbringelse i venterum .......................................................................16
5.5.3. Anbringelse i detention .......................................................................17
26. juni 2023
Dok.nr. 23/00193-1/UL
Side 2 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
1. Indledning
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2022 fokus på
forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter.
For varetægtsarrestanter, der ikke tidligere har været fængslet, er arresten
det første møde med kriminalforsorgen. Undersøgelsen er foretaget med
udgangspunkt i forholdene for nyindsatte i arresterne, som i forlængelse af
politiets anholdelse og afhøring er blevet varetægtsfængslet i et
grundlovsforhør i retten. På grund af den nære sammenhæng med
anholdelsen har undersøgelsen også omfattet relevante forhold for anholdte i
politiets varetægt og overdragelsen fra politiet til arresten.
Undersøgelsen har derfor været rettet mod både kriminalforsorgen og politiet.
Ombudsmanden besøgte otte arrester for at undersøge, hvordan nye
varetægtsfængslede bliver modtaget i kriminalforsorgen, herunder hvordan
de nyindsatte bliver vejledt om deres rettigheder og om rammerne for deres
ophold i arresten.
Som led i undersøgelsen besøgte ombudsmanden desuden otte politikredse
for at afdække, hvordan politiet sikrer, at anholdte kender deres rettigheder,
f.eks. retten til at kontakte pårørende og advokat.
Ved besøgene i både arrester og politikredse var der også fokus på, hvordan
myndighederne indhenter og udveksler relevante oplysninger af betydning for
de varetægtsfængsledes sikkerhed og helbred.
2. Undersøgelsens hovedresultater
Det er
ombudsmandens samlede vurdering,
at kriminalforsorgen og politiet
generelt er opmærksomme på at vejlede anholdte og nyindsatte
varetægtsarrestanter om deres rettigheder mv. og på at sikre arrestanternes
sikkerhed.
Ved undersøgelsen viste både ledelse og personale hos de undersøgte
myndigheder gennemgående en forståelse for og indsigt i den sårbare
situation, nye varetægtsarrestanter kan være i.
Med hensyn til
kriminalforsorgen
giver undersøgelsen grundlag for enkelte
anbefalinger af generel karakter.
Side 3 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
Der kunne således i flere tilfælde konstateres et behov for at skærpe og
fastholde opmærksomheden på kravene til arresterne, når de modtager nye
indsatte, herunder varetægtsarrestanter.
Ombudsmanden anbefaler generelt,
at kriminalforsorgen sikrer en fortsat
opmærksomhed på, at nye indsatte i forbindelse med modtagelsen i
arresterne vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
Undersøgelsen har desuden vist, at fængselsbetjente i vidt omfang foretager
afdækning af psykiatriske forhold hos nyindsatte uden at have modtaget
nærmere forudgående vejledning om denne opgave og uden supervision.
Ombudsmanden anbefaler generelt,
at kriminalforsorgen sikrer, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte.
Undersøgelsen har desuden resulteret i konkrete anbefalinger og
opmærksomhedspunkter til de besøgte arrester.
I forhold til
politiet
har undersøgelsen resulteret i nogle få konkrete
anbefalinger og opmærksomhedspunkter rettet mod enkelte af de besøgte
politikredse. Det drejer sig primært om politiets dokumentation af
vejledningen over for anholdte personer.
Endvidere har undersøgelsen vist nogle
problemstillinger af mere generel
karakter,
som ikke har dannet grundlag for anbefalinger mv. i forhold til de
besøgte arrester eller politikredse. F.eks. har ombudsmanden i flere
politikredse konstateret, at politiet undertiden ikke har mulighed for at
overdrage en anholdt til en arrest som følge af belægssituationen i
kriminalforsorgen. Den anholdte må derfor overnatte i detentionen på
politistationen – selv om den ikke er indrettet til det – indtil det ved et
grundlovsforhør næste dag er afklaret, om vedkommende skal være fortsat
frihedsberøvet. Undersøgelsen har i den forbindelse også vist, at der kan
opstå spørgsmål om at sikre den korrekte vejledning af den anholdte.
Ombudsmanden har planlagt møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen
og med Rigspolitiet som overordnede myndigheder for henholdsvis landets
arrester og politikredse. På disse møder vil ombudsmanden formidle den
viden og drøfte de problemstillinger, som er afdækket ved undersøgelsen af
praksis i arresterne og politikredsene.
Der vil desuden blive fulgt op på anbefalinger og øvrige relevante forhold
under fremtidige tilsynsbesøg.
Side 4 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
De undersøgte forhold og resultaterne af undersøgelsen er nærmere
beskrevet nedenfor i pkt. 4 og 5.
3. Baggrund og metode
3.1. Baggrund for undersøgelsen
Nyindsatte varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner vil ofte
opleve en betydelig ændring af deres tilværelse og kan være i en usikker og
særligt sårbar situation.
Ombudsmanden modtager efter aftale med kriminalforsorgen indberetning
om alle dødsfald, selvmord, kvalificerede selvmordsforsøg og andre
kvalificerede selvbeskadigende handlinger blandt indsatte i
kriminalforsorgens varetægt. Disse sager tyder på, at risikoen for sådanne
alvorlige hændelser er forøget i de første døgn efter en anholdelse og
varetægtsfængsling.
Danmark har desuden flere gange fået anbefalinger fra Europarådets
Torturkommission (CPT) vedrørende bl.a. politiets sikring af anholdtes
rettigheder, senest i forbindelse med et besøg, som CPT aflagde i Danmark i
2019.
I 2015 indførte kriminalforsorgen en ny modtagelsesprocedure i landets
fængsler med fokus på bl.a. vejledning af nye indsatte og en hurtig
afdækning af akutte behov og forhold, herunder mentale udfordringer.
Modtagelsesproceduren følges i tilpasset form også i arresterne.
Samtidig er forholdene i kriminalforsorgen for tiden generelt præget af et højt
belæg i institutionerne kombineret med personalemangel og
rekrutteringsudfordringer.
Med afsæt i disse forhold har ombudsmanden med temaet for 2022 ønsket at
undersøge forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter med fokus på
myndighedernes varetagelse af arrestanternes sikkerhed og vejledning om
rettigheder mv.
3.2. Undersøgelsesmetode
Temaet blev undersøgt ved otte dobbelte tilsynsbesøg – først et besøg i en
arrest og i forlængelse heraf et besøg i den politikreds, som arresten især
modtager varetægtsarrestanter fra. På den måde kunne de oplysninger, som
besøgsholdet havde indsamlet i arresthuset, bruges ved det efterfølgende
besøg hos politiet.
Side 5 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
I forbindelse med besøg i politikredsene foretog besøgsholdet også tilsyn
med detention og venterum. Forhold, som blev afdækket ved disse tilsyn, er
inddraget i rapporten i det omfang, de er relevante i forhold til temaet.
Før hvert besøg bad ombudsmanden ledelsen af arresten om at sende en
række oplysninger og materiale til belysning af arrestens tilrettelæggelse af
modtagelsen af nye indsatte, herunder eventuelle interne retningslinjer af
betydning for arrestens modtagelsesprocedure. På samme måde blev
ledelsen af den pågældende politikreds anmodet om at sende oplysninger og
materiale om vejledning af anholdte og overdragelse af varetægtsarrestanter
til kriminalforsorgen, f.eks. relevante actioncards.
Herudover bad ombudsmanden arresten og politiet om at sende
sagsmateriale vedrørende fem varetægtsarrestanter, som for nylig var blevet
overdraget fra politikredsen til arresten. Arresten blev desuden anmodet om
at sende journalmateriale med sundhedsoplysninger for de fem arrestanters
første dage i arresten.
Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med ledelsen,
ansatte, anholdte, indsatte og eventuelt besøgsvenner (i arresterne) om
forhold af relevans for temaet.
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i
ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan
blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller
nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod
Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling
eller Straf (”OPCAT”).
Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.
i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Institut for
Menneskerettigheder bidrager med menneskeretlig ekspertise. DIGNITY
bidrager i samarbejdet med lægefaglig ekspertise. Det betyder bl.a., at
personale med disse ekspertiser fra de to institutter deltager i planlægning og
gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
4. I kriminalforsorgens varetægt
4.1. Regler mv.
Varetægtsarrestanters forhold er først og fremmest reguleret i
varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 173 af 31. januar 2022) og i
Side 6 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
vejledningen til bekendtgørelsen (vejledning nr. 9074 af 31. januar 2022
(varetægtsvejledningen)).
Det fremgår af varetægtsbekendtgørelsen, at varetægtsarrestanter snarest
efter at være anbragt i en institution skal vejledes om deres rettigheder,
pligter og øvrige forhold under opholdet.
Herudover følger det af varetægtsbekendtgørelsen, at en varetægtsarrestant
har ret til lægebehandling, herunder tilkald af egen læge, og anden
sundhedsmæssig bistand efter reglerne i bekendtgørelse om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(bekendtgørelse nr. 965 af 22. juni 2022).
Af den sidstnævnte bekendtgørelse fremgår det, at kriminalforsorgsområdet
snarest muligt efter indsættelsen skal give den indsatte en generel
orientering om sundhedsordningen i institutionen og mundtligt tilbyde den
indsatte en samtale med en læge eller sygeplejerske, der er tilknyttet
kriminalforsorgsområdet. Dette gælder dog ikke, hvis opholdet må antages at
blive ganske kortvarigt, eller den indsatte er overført fra en anden af
kriminalforsorgens institutioner, hvor den pågældende har fået tilbud om
samtale med en læge eller sygeplejerske.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udsendt et cirkulære om udarbejdelse
af handleplaner i kriminalforsorgen (cirkulære nr. 9741 af 28. juni 2022;
handleplanscirkulæret) og en vejledning om udarbejdelse af handleplaner i
kriminalforsorgen (handleplansvejledningen; vejledning nr. 9926 af 26.
august 2022). Heri er det fastsat, at der skal udarbejdes handleplaner for
varetægtsarrestanter, og at den første handleplan skal være oprettet senest
syv hverdage efter indsættelsen. Kriminalforsorgens handleplaner skal
udarbejdes i samarbejde med den indsatte.
4.2. De undersøgte forhold
Kriminalforsorgen har som nævnt ovenfor under afsnit 3.1 indført en
procedure for modtagelse af nye indsatte. Modtagelsesproceduren blev
indført i landets fængsler i 2015 og er herefter tilpasset forholdene i
arresterne.
Proceduren forudsætter, at arresterne gennemfører følgende tre skridt:
1. Modtagelsessamtale
2. Afdækning af psykiatriske forhold
3. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan).
Side 7 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
I lyset af de relevante regler og retningslinjer undersøgte ombudsmandens
besøgshold, om – og hvordan – modtagelsesproceduren var implementeret i
de besøgte arrester, og hvordan arresten i øvrigt vejledte nye indsatte om
deres rettigheder mv.
Herudover undersøgte ombudsmandens besøgshold arresternes praksis i
forhold til at informere nye indsatte om arrestens sundhedsbetjening og
øvrige sundhedsmæssige forhold af betydning for nye indsatte, herunder
navnlig nyindsatte varetægtsarrestanter.
Ombudsmandens besøgshold havde også fokus på, om arresterne gør brug
af tolkebistand i relevant omfang ved modtagelse af udlændinge.
Endelig undersøgte ombudsmanden, hvordan arresterne får relevante
oplysninger fra politiet ved overdragelse af nye varetægtsarrestanter.
Resultatet af denne del af undersøgelsen fremgår af pkt. 5.4. nedenfor om
politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen.
4.3. Modtagelsessamtale og vejledning om rettigheder mv.
4.3.1. Grundlaget for undersøgelsen
Som nævnt fremgår det af varetægtsbekendtgørelsen og af den tilhørende
vejledning, at varetægtsarrestanter snarest efter at være anbragt i en
institution i kriminalforsorgen skal vejledes om deres rettigheder, pligter og
øvrige forhold under opholdet.
Ifølge kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal der inden for det første
døgn efter indsættelsen afholdes en modtagelsessamtale. Formålet med
modtagelsessamtalen er at afdække, om den indsatte har akutte problemer,
der skal varetages umiddelbart efter indsættelsen, f.eks. vedrørende børn,
husdyr, arbejde, uddannelse, helbred eller misbrug mv. I forbindelse med
samtalen afdækkes også den indsattes umiddelbare psykiske tilstand, se
nærmere om dette under pkt. 4.4 nedenfor. Der foretages desuden en
sikkerhedsvurdering, hvor bl.a. tilknytning til bestemte grupperinger og
bander og forhold under eventuelle tidligere fængslinger kan indgå.
Centrale oplysninger fra modtagelsessamtalen skal føres ind i et særligt
modul i kriminalforsorgens klientsystem, hvilket skal sikre, at samtalen mere
systematisk dækker alle relevante forhold.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en folder, ”Information om
anholdelse og varetægtsfængsling”, med vejledning om den retlige situation,
anholdte og varetægtsfængslede befinder sig i, og med vejledning om bl.a.
muligheden for at få besøg og for at kontakte pårørende, advokat og
myndigheder mv.
Side 8 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
Folderen er oversat til 16 sprog og skal ifølge varetægtsvejledningen
udleveres til de indsatte ved indsættelsen. I tilknytning til kriminalforsorgens
modtagelsesprocedure er der udarbejdet en standardtjekliste, hvori det
indgår, at folderen udleveres til den nyindsatte på et relevant sprog.
Ved tilsynsbesøgene har navnlig ansatte i arresterne peget på, at nyindsatte
varetægtsarrestanter har et stort fokus på deres situation og på akutte
forhold, som skal varetages. Arrestanterne kan derfor ved ankomsten til
arresten være mindre modtagelige for vejledning om rettigheder mv. under
fængslingen.
Ombudsmandens besøgshold har derfor ved undersøgelsen generelt haft
fokus på, om arresternes personale er opmærksomme på i relevant omfang
at følge op på modtagelsessamtalen og den skriftlige vejledning om de
indsattes rettigheder mv., herunder hvordan personalet sikrer, at de indsatte
har de nødvendige informationer, om de indsatte bliver opfordret til at stille
spørgsmål o.lign.
I varetægtsvejledningen er det endvidere forudsat, at der ved modtagelsen af
varetægtsarrestanten udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om
institutionen. Ombudsmandens besøgshold undersøgte i den forbindelse, om
nyindsatte får vejledning om og kendskab til arrestens husorden mv. med
henblik på at kunne orientere sig om relevante forhold samt rettigheder og
pligter i arresten.
Endelig undersøgte ombudsmandens besøgshold, om arresterne sikrer, at
arrestanter med sproglige udfordringer, herunder udlændinge, forstår
vejledningen ved modtagelsen.
4.3.2. Resultaterne af undersøgelsen
Undersøgelsen har vist, at det er en fast indarbejdet praksis hos arresterne,
at en fængselsbetjent gennemfører en modtagelsessamtale med den
indsatte inden for det første døgn efter indsættelsen.
Generelt har personalet i arresterne desuden fokus på løbende at vejlede
nye indsatte, herunder varetægtsarrestanter, om deres muligheder for at
gøre brug af rettigheder og om forholdene i arresten. Personalet understøtter
samtidig de indsattes brug af rettighederne, f.eks. ved at hjælpe de indsatte
med at få kontakt til arbejdsgiver og pårørende, herunder få iværksat tiltag
med henblik på at få besøg. Som udgangspunkt er personalet også
opmærksom på at hjælpe nye indsatte med i praksis at gøre brug af
mulighederne i arresten for at være i fællesskab med andre indsatte, dyrke
motion mm.
Side 9 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
I nogle tilfælde kunne det dog ved samtaler med indsatte konstateres, at de
indsatte selv havde skullet være opsøgende for at få informationer om deres
rettigheder mv., herunder at de indsatte havde måttet søge oplysninger om
forholdene i arresten ved at spørge andre indsatte.
I tre arrester blev ledelsen anbefalet at sikre et fortsat fokus på, at indsatte i
forbindelse med modtagelsen vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
Det var besøgsholdenes indtryk, at nyindsatte generelt blev vejledt på en
overskuelig måde om de vigtigste forhold i arresterne. En central del af dette
er, at nye indsatte får kendskab til arrestens husorden, i første omgang typisk
i form af en mere kortfattet og overskuelig oversigt (”pixi-husorden” el.lign.).
I forhold til to arrester har ombudsmanden afgivet anbefalinger om at sikre, at
indsatte ved modtagelsen får kendskab til arrestens husorden, og at
husordenen er tilgængelig for alle indsatte.
I forhold til tre arrester blev det anbefalet, at husordenen, herunder den korte
oversigtlige husorden, bliver oversat til relevante sprog.
På baggrund af undersøgelsen er det i øvrigt besøgsholdenes opfattelse, at
arresterne har fokus på at afhjælpe sproglige barrierer og i vidt omfang
inddrager tolkebistand, når der er behov for det.
Ved tre besøg har ombudsmanden dog anbefalet, at arresten sikrer brug af
tolk i nødvendigt omfang, herunder ved modtagelsessamtaler.
De forhold, der er konstateret ved undersøgelsen af arresternes vejledning af
nye indsatte, har samlet set ført til, at ombudsmanden generelt anbefaler, at
kriminalforsorgen sikrer en fortsat opmærksomhed på, at nye indsatte i
forbindelse med modtagelsen vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
4.4. Afdækning af psykiatriske forhold
Som led i kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal arresterne inden for
det første døgn efter indsættelsen foretage en afdækning af nye indsattes
psykiatriske forhold.
Afdækningen foretages typisk af en fængselsbetjent i forbindelse med
modtagelsessamtalen, som er beskrevet ovenfor. Den forudsætter, at
fængselsbetjenten stiller spørgsmål om den indsattes tidligere kontakt med
psykiatrien og om eventuelle tanker om selvmord eller selvskade.
Med undtagelse af Vestre Fængsel, som er landets største arresthus, viste
undersøgelsen, at fængselsbetjente udførte denne opgave uden nærmere
forudgående vejledning og i vidt omfang uden supervision.
Side 10 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
I forhold til to arrester har ombudsmanden derfor anbefalet, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte. I forhold til
yderligere fem arrester er dette efter drøftelse med arrestens ledelse
fremhævet som et forhold, arresten skal være opmærksom på.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at kriminalforsorgen sikrer, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte.
4.5. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan)
Som nævnt ovenfor under pkt. 4.1 skal der ifølge handleplanscirkulæret
oprettes en handleplan for indsatte inden for syv hverdage efter indsættelsen
i arresten. I overensstemmelse hermed følger det af kriminalforsorgens
modtagelsesprocedure, at der inden for syv hverdage skal ske en afdækning
af den indsattes behovsområder.
Ifølge kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal der etableres et
samarbejde mellem de relevante myndigheder inden for 10 hverdage efter
indsættelsen. Det sker som udgangspunkt ved, at en sagsbehandler i
arresten retter telefonisk henvendelse til den relevante kommune.
Gennemgående viste undersøgelsen, at arresternes praksis på dette punkt
er velfungerende og i overensstemmelse med relevante regler og
retningslinjer.
Forholdene gav derfor kun anledning til få konkrete anbefalinger. I forhold til
én arrest har ombudsmanden anbefalet, at det sikres, at fristerne for
oprettelse af handleplaner bliver overholdt. I to arrester var der spørgsmål om
de indsattes kendskab til deres handleplaners indhold, herunder i tilfælde
hvor handleplanen ikke blev udleveret til den indsatte. Det blev i forhold til de
to arrester anbefalet, at de skulle overveje, hvordan det sikres, at den
indsatte har kendskab til handleplanen.
4.6. Sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye indsatte
4.6.1. Nyindsattes kontakt med sundhedspersonale
De besøgte arrester havde alle en ordning, som indebar, at nye indsatte fik
tilbud om at blive tilset af en sygeplejerske i løbet af de første døgn efter
indsættelsen. I den forbindelse fik de indsatte en generel orientering om
sundhedsbetjeningen i arresten.
Arresternes praksis var dermed i overensstemmelse med reglerne om, at
nyindsatte snarest muligt efter indsættelsen skal have en generel orientering
Side 11 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
om sundhedsordningen og tilbydes en samtale med en læge eller
sygeplejerske inden for kriminalforsorgen.
Udover det skriftlige journalmateriale om fem nyindsatte, som
ombudsmanden havde bedt om som led i undersøgelsen, blev de besøgte
arrester også bedt om at registrere, hvor mange nyindsatte, der i en given
periode var blevet henvist til arrestens læge eller til ekstern lægebehandling.
De registrerede oplysninger viste, at nye indsatte i et vist omfang blev henvist
til læge og speciallæge mv. Oplysningerne har ikke givet ombudsmanden
anledning til bemærkninger eller til at foretage yderligere undersøgelser.
Ombudsmandens besøgshold havde ved undersøgelsen også fokus på, i
hvilket omfang sundhedsbetjeningen gjorde brug af tolkebistand, og om man
i stedet brugte f.eks. Google Translate eller inddrog medindsatte som ”tolke” i
forbindelse med afdækning af helbredsforhold.
Generelt er det besøgsholdenes opfattelse, at sundhedsbetjeningen ved
kontakt med nyindsatte, herunder varetægtsarrestanter, gør brug af
tolkebistand i relevant omfang, og at andre tiltag af den anførte karakter i
sundhedsbetjeningen kun finder sted helt undtagelsesvist og i ganske
særlige situationer.
Generelt er det desuden besøgsholdenes vurdering, at sundhedspersonalet
og det uniformerede personale har fokus på, at der i nødvendigt omfang
udveksles oplysninger, som er relevante for de nyindsattes helbred og
sikkerhed, herunder oplysninger om nyindsattes psykiatriske forhold, som
afdækkes ved modtagelsessamtalen (se pkt. 4.4. ovenfor).
Undersøgelsen af de sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye
indsatte har samlet set ikke givet ombudsmanden anledning til af afgive
anbefalinger mv., som var relateret til temaet for undersøgelsen. Dog har
ombudsmanden over for to af de besøgte arrester anbefalet, at det sikres, at
den sundhedsfaglige dokumentation overholder de formelle krav til
journalføring.
4.6.2. Dokumentation ved mistanke om overgreb
Ombudsmandens besøgshold modtog i forbindelse med tilsyn i to arrester
information og materiale om to tilfælde, hvor der var fremkommet oplysninger
om mulige overgreb fra politiets side i forbindelse med anholdelsen, før den
indsatte blev anbragt i arresten.
Oplysningerne og dokumentationen i de to sager gav anledning til, at
besøgsholdene i flere arrester undersøgte kriminalforsorgens, herunder
navnlig sundhedsbetjeningens, dokumentation samt sikring af medicinske
spor og beviser, hvis der fremkom oplysninger om mulige overgreb på en
Side 12 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
person, mens den pågældende havde befundet sig i politiets eller
kriminalforsorgens varetægt.
Arresternes oplysninger indikerer, at der ikke er en fast praksis eller
procedure el.lign. for, hvordan arresternes sundhedsbetjening håndterer
sådanne forhold. Spørgsmålet vil indgå i drøftelserne af relevante generelle
forhold med Direktoratet for Kriminalforsorgen som opfølgning på
tilsynsbesøgene.
5. I politiets varetægt
5.1. Regler mv.
Justitsministeriet har udstedt en cirkulæreskrivelse (cirkulæreskrivelse nr.
9155 af 18. marts 2010) til politi og anklagemyndighed om anholdtes ret til
underretning af pårørende mv., kontakt til advokat og nationale
repræsentation samt adgang til læge.
Cirkulæreskrivelsen indeholder retningslinjer for politiets vejledning af
anholdte om deres rettigheder, se nærmere under pkt. 5.2.1 nedenfor om
grundlaget for undersøgelsen af politiets praksis. For anholdte, som er sigtet
af politiet, supplerer cirkulæreskrivelsens regler om kontakt til en advokat
bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978 om vejledning af sigtede om
adgangen til at begære en forsvarer beskikket.
Endvidere har Rigspolitiet udarbejdet actioncards om udfyldelse af
følgesedler for varetægtsarrestantsager, der beskriver, hvordan de enkelte
punkter i følgesedlerne skal bruges. Følgesedlerne er fortrykte blanketter,
som politiet og anklagemyndigheden udfylder digitalt eller manuelt, og som
indeholder centrale oplysninger om den anholdte, herunder oplysninger af
betydning for efterforskningen og den indsattes og personalets sikkerhed.
Følgesedlerne følger den anholdte ved fremstilling i retten og ved
overdragelsen til kriminalforsorgen. Rigspolitiets actioncards og
politikredsenes lokale retningslinjer og actioncards er indhentet og i relevant
omfang inddraget i grundlaget for undersøgelsen.
5.2. Vejledning af anholdte
5.2.1. Grundlaget for undersøgelsen
I den nævnte cirkulæreskrivelse fra Justitsministeriet er det fastsat, at politiet
skal vejlede anholdte om følgende forhold:
•
Anholdtes adgang til at underrette pårørende mv. om anholdelsen
•
Anholdtes adgang til at kontakte en advokat
Side 13 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
•
Anholdtes adgang til at få lægehjælp ved behov.
Udenlandske statsborgere skal også vejledes om adgangen til at kontakte
deres lands ambassade eller konsulat. Af retningslinjerne fremgår det
desuden, at vejledningen skal ske på et sprog, som den anholdte forstår.
Under tilsynsbesøgene i de otte politikredse blev det undersøgt, om politiet
overholder denne vejledningspligt, og hvordan politiet understøtter, at de
anholdte kan gøre brug af deres rettigheder.
5.2.2. Resultatet af undersøgelsen
Rigspolitiet har udarbejdet en folder, som indeholder vejledning om de
forhold, der er nævnt i punktform ovenfor, og om mulighederne for at klage
over politiet. Folderen findes på 12 sprog.
Besøgsholdenes samtaler med såvel ledelse som personale viste, at politiet
udleverer vejledningen til alle anholdte som en del af en fast rutine.
Besøgsholdene konstaterede, at der som regel lå eksemplarer af
vejledningen på forskellige sprog ved modtagelsesskranken på
politistationerne (hvor alle anholdte bliver bragt ind).
Det fremgik af politiets oplysninger, at politiet gør brug af tolkebistand efter
behov, enten i form af telefontolkning eller ved tolkens personlige fremmøde.
Tolkning sker ofte på et tidligt tidspunkt, i nogle tilfælde allerede i
patruljevognen efter anholdelse.
Endvidere er det besøgsholdenes generelle opfattelse, at politiet også i øvrigt
bestræber sig på at gøre vejledningen forståelig for alle anholdte, herunder
ved at gentage den skriftlige vejledning mundtligt og opfordre de anholdte til
at stille spørgsmål.
Besøgsholdenes opfattelse af politiets håndtering af denne opgave blev
støttet af udsagn fra indsatte i arresterne, som for nylig havde været i politiets
varetægt.
Dokumenterne i de konkrete sager om anholdte, som ombudsmanden havde
modtaget før tilsynsbesøget, og supplerende forklaringer fra ledelse og
medarbejdere hos politiet viste, at politiets rapporter i vidt omfang udfyldes
efter faste skabeloner. Det gælder også i forhold til politiets vejledning af
anholdte. Politiets sagsbehandlingssystem fungerer på den måde som en
form for tjekliste for politiets medarbejdere, med henblik på at relevante
forhold dokumenteres. Sagsbehandlingssystemet giver dog mulighed for
tilpasninger og tilføjelser på baggrund af de konkrete forhold i sagerne,
hvilket besøgsholdene så mange eksempler på.
Side 14 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
Besøgsholdene kunne konstatere forskelle mellem politikredsenes brug af
sagsbehandlingssystemet til at dokumentere vejledningen af anholdte. I
nogle politikredse var vejledningen primært dokumenteret i fysiske
dokumenter og ikke i det elektroniske sagsbehandlingssystem.
I enkelte politikredse kunne der desuden konstateres tilfælde, hvor
vejledningen slet ikke var dokumenteret i sagsmaterialet. I forhold til én
politikreds anbefalede ombudsmanden at sikre, at det blev dokumenteret, at
den anholdte er vejledt om sine rettigheder, mens det i forhold til to
politikredse blev fremhævet som et forhold, politikredsen skulle være
opmærksom på.
Kun i en enkelt politikreds kunne ombudsmandens besøgshold blive i tvivl
om, hvorvidt politiet i alle tilfælde var opmærksom på at sikre tilstrækkelig
vejledning af anholdte om deres rettigheder, særligt når der var tale om
gengangere, som tidligere var blevet anholdt. I nogle af de gennemgåede
sager fra samme politikreds manglede desuden dokumentation for
vejledningen. Ombudsmanden afgav i dette tilfælde en anbefaling om at
sikre, at den anholdte bliver vejledt om sine rettigheder mv., og at dette
dokumenteres.
5.3. Sundhedsmæssige forhold
På baggrund af undersøgelsen er det ombudsmandens vurdering, at politiet
generelt sikrer, at der bliver rekvireret rettidig lægefaglig bistand til anholdte
med klager over eller symptomer på sygdom, der kan kræve akut
sundhedsbistand.
5.4. Politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen
Det er besøgsholdenes indtryk, at der gennemgående er et godt samarbejde
mellem politiet og kriminalforsorgen om nye varetægtsarrestanters forhold.
Rigspolitiet har som nævnt under pkt. 5.1. ovenfor udarbejdet følgesedler,
som skal følge den anholdte, når denne overgives til andre myndigheder. En
af disse følgesedler er beregnet til at følge anholdte, der skal fremstilles i
grundlovsforhør, og som kan blive varetægtsfængslet og anbragt i
kriminalforsorgen.
I følgesedlen er det under punktet ”Oplysninger om særlige forhold” angivet i
parentes, at politiet skal udfylde oplysninger om ”sygdom, selvmordsrisiko,
mv.” Formålet hermed er, at sådanne centrale oplysninger er noteret synligt
for myndigheder, som skal modtage den anholdte, herunder
kriminalforsorgen eller eventuelt psykiatrien.
Side 15 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
Tilsynsbesøgene har generelt vist, at politiet udfylder følgesedlerne, og at
arresterne via følgesedler og mundtlige oplysninger fra politiet får de
nødvendige oplysninger om anholdte, herunder for at kunne tage vare på
nyindsatte varetægtsarrestanters sikkerhed.
I enkelte tilfælde kunne besøgsholdene pege på helbredsmæssige forhold
eller viden om selvmordsrisiko, som fremgik af de sager, som besøgsholdet
havde gennemgået før besøget, men som ikke fremgik af de konkrete
følgesedler i sagerne. De undersøgte forhold har ikke ført til anbefalinger,
men over for to politikredse er det påpeget, at politiet bør være opmærksom
på at sikre, at alle relevante oplysninger følger en anholdt ved overdragelse
til kriminalforsorgen. At der ikke blev afgivet anbefalinger i forhold til de
konkrete politikredse skyldtes bl.a., at der allerede var iværksat tiltag med
henblik på at sikre, at sådanne oplysninger blev noteret på følgesedlen, og at
besøgsholdene på baggrund af oplysninger fra politiet og den
samarbejdende arrest kunne lægge til grund, at oplysninger af denne
karakter blev mundtligt videregivet til den modtagende myndighed.
5.5. Anbringelse af anholdte i detention og venterum
5.5.1. Regler
Med hjemmel i politiloven er der fastsat regler om detentionsanbringelse i
detentionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2004) og i
detentionskundgørelsen (Rigspolitichefens kundgørelse A II nr. 55 af 2.
februar 2006 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner).
Reglerne i detentionsbekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse, hvis
detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede
personer. Rigspolitiet har i en rundskrivelse af 12. januar 2011 angivet
retningslinjer for politiets anvendelse af detention og venterum til anbringelse
af anholdte.
5.5.2. Anbringelse i venterum
En anholdt anbringes i venterum på politistationen i tidsrum, hvor den
anholdte f.eks. afventer afhøring og fremstilling i retten eller eventuelt
derefter afventer overførsel til varetægtsfængsling.
Det er i Rigspolitiets retningslinjer forudsat, at anholdte kun kortvarigt bliver
anbragt i venterum. De oplysninger, som besøgsholdene modtog fra politiet,
bekræftede, at det er tilfældet.
Tilsynene i venterum på de otte besøgte politistationer gav ikke anledning til
tiltag af generel betydning for undersøgelsens tema om forholdene for
anholdte og eventuelle senere varetægtsarrestanter.
Side 16 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
5.5.3. Anbringelse i detention
Som udgangspunkt bliver kun personer, der er påvirkede af alkohol eller
euforiserende stoffer mv., anbragt i detentionen – og kun hvis den
pågældende er til fare for sig selv eller andre, eller hvis hensynet til at
opretholde den offentlige orden og sikkerhed kræver det.
Anholdte, som skal afhøres og eventuelt fremstilles i retten, anbringes i
stedet i venterum. Ved længere ophold, herunder med overnatning,
anbringes anholdte som udgangspunkt i en arrest.
Anholdte, som ved anholdelsen er påvirkede af alkohol eller euforiserende
stoffer mv., kan dog indledningsvist blive anbragt i detentionen og på et
senere tidspunkt derefter overgå til at være anbragt i venterum med henblik
på afhøring og eventuelt fremstilling i retten mv.
Der er ikke en seng i et detentionslokale, så den anholdte må ved eventuel
overnatning i givet fald sove med et tæppe på en madras på gulvet. Der er
desuden risiko for at blive forstyrret, fordi der kan blive bragt nye anholdte
eller tilbageholdte berusere ind i detentionen i løbet af natten.
Detentioner er forudsat kun undtagelsesvis at blive brugt til personer, der ikke
er berusede. De er således ikke er indrettet til almindelig overnatning for
anholdte. Imidlertid konstaterede besøgsholdene i flere politikredse, at det
jævnligt skete, at anholdte, som ikke var påvirkede, overnattede i et
detentionslokale, fordi arresterne ikke havde kapacitet til at modtage den
anholdte på grund af overbelægning.
Besøgsholdene kunne i den forbindelse også konstatere, at en afledt
konsekvens af den nævnte problemstilling syntes at være, at anholdte, som
havde været anbragt i en detention, fordi der ikke var plads i en arrest, i
nogle tilfælde fik udleveret folderen ”Hvor går du hen, når du går ud”, selv om
den indeholder oplysninger, som kun er relevante for detentionsanbragte
berusere mv. Omvendt kunne besøgsholdene konstatere, at
detentionsanbragte berusere mv. i nogle tilfælde fik udleveret Rigspolitiets
folder, som er udarbejdet med henblik på vejledning af anholdte.
Brugen af detentionslokaler til overnatning for anholdte og spørgsmålet om at
sikre korrekt vejledning vil som nævnt ovenfor under afsnit 2 blive drøftet på
møder med de overordnede myndigheder i politiet og kriminalforsorgen.
Forholdene vedrørende detentioner gav ikke i øvrigt anledning til tiltag over
for de besøgte politikredse.
Med venlig hilsen
Side 17 | 18
 §71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022
2766961_0019.png
Side 18 | 18