Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 29-06-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2308672
Dok. nr.: 2742247
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets § 71-tilsyn
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. juni 2023.
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren i forlængelse af orienteringen af forlig i klagesag ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
–
M.P. v. Danmark, jf. tilsynet alm. del
–
bilag 53, rede-
gøre for, om det er regeringens opfattelse, at sagen vil danne præcedens, og at rege-
ringen derfor vil indgå forlig i lignende sager, og om sagen giver anledning til at fore-
tage ændringer i brugen af bæltefiksering i Danmark.”
Svar:
Jeg kan som svar på spørgsmålet oplyse, at regeringens beslutning om at indgå forlig i
klagesager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beror på en konkret
vurdering i den enkelte sag. Jeg kan derfor ikke på forhånd oplyse, hvorvidt regerin-
gen vil indgå forlig i lignende sager.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den konkrete sag giver anledning til at fo-
retage ændringer i brugen af bæltefiksering i Danmark, kan jeg henvise til, at Sund-
hedsstyrelsen på baggrund aftalen om 10-årsplanen for psykiatrien, vil undersøge om
handlemulighederne i psykiatrien er tidssvarende, herunder om der er behov for at
indføre mindre indgribende tvangsformer, uden at dette fører til et generelt øget om-
fang af tvang.
Jeg kan derudover til udvalgets orientering henvise til, at der helt generelt er et stort
fokus på nedbringelse af tvang, og at regeringen vil indlede forhandlinger i efteråret
med Danske Regioner og KL om en ny målsætning for nedbringelse af anvendelsen af
tvang. Endelig har den konkrete sag været drøftet på møde i Sundhedsstyrelsens Task
Force for psykiatriområdet den 1. juni 2023.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde