Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
Folketingets § 71-tilsyn
ERHVERVSMINISTEREN
17. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 alm. del stillet af § 71-tilsynet den
24. april 2023.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det Psykiatriske Patientklagenævn
ikke har udgivet en årsrapport siden 2020, samt kommentere på hen-
sigtsmæssigheden heraf?
Svar:
Det Psykiatriske Patientklagenævn er et uafhængigt klagenævn, der
sekretariatbetjenes af Nævnenes Hus, som er en styrelse under Er-
hvervsministeriet. Nævnet er i kraft af dets uafhængighed ikke under-
lagt instruktionsbeføjelser fra ministre eller andre overordnede myn-
digheder vedrørende behandlingen eller afgørelsen af konkrete sager.
Nævnet påser, at gældende lovgivning overholdes.
Jeg har til brug for besvarelsen derfor indhentet bidrag fra Nævnenes
Hus, som har oplyst følgende:
”Nævnenes
Hus har som sekretariat for Det Psykiatriske Patientkla-
genævn netop sendt årsberetningen for 2021 i høring ved regioner-
ne/sygehusmyndigheden, idet årsberetningen ifølge psykiatriloven skal
udarbejdes i samarbejde med regionerne/sygehusmyndigheden. Årsbe-
retningen for 2022 er ligeledes udarbejdet og er ligeledes sendt i hø-
ring ved regionerne/sygehusmyndigheden den 10. maj 2023. Det er
forventningen, at årsberetningerne offentliggøres
på Nævnenes Hus’
hjemmeside primo juni måned 2023. Nævnenes Hus beklager, at års-
beretningen fra 2021 har været forsinket.
En tidlig offentliggørelse af årsberetningen vedrørende foregående års
afgørelser bidrager til regioners mulighed for at orientere sig i rele-
vant praksis. Nævnenes Hus vil derfor fremadrettet opprioritere ar-
bejdet med årsberetningerne, som fremadrettet vil blive offentliggjort i
1. halvår året efter.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk