Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
Folketingets § 71-tilsyn
ERHVERVSMINISTEREN
17. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 alm. del stillet af § 71-tilsynet den
24. april 2023.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for og kommentere sagsbehandlingstiderne i
Det Psykiatriske Patientklagenævn?
Svar:
Det Psykiatriske Patientklagenævn er et uafhængigt klagenævn, der
sekretariatbetjenes af Nævnenes Hus, som er en styrelse under Er-
hvervsministeriet. Nævnet er i kraft af dets uafhængighed ikke under-
lagt instruktionsbeføjelser fra ministre eller andre overordnede myn-
digheder vedrørende behandlingen eller afgørelsen af konkrete sager.
Nævnet påser, at gældende lovgivning overholdes.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Nævnenes Hus,
som har oplyst følgende:
”Det
Psykiatriske Patientklagenævn har behandlet 550 klagesager i
2023 (frem til og med 1. maj 2023), og den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid var samlet 33 dage. I 2022 var den gennemsnitlige sags-
behandlingstid i nævnet 36 dage.
Ud af de 550 klagesager i 2023, har nævnet behandlet 202 klager over
tvangsbehandling, hvor klagen er tillagt opsættende virkning og derfor
underlagt en frist på 7 hverdage efter psykiatriloven. Disse klagesager
er alle behandlet inden for den absolutte lovmæssige frist på 7 hver-
dage.
Det følger desuden af psykiatriloven, at såfremt nævnet ikke har truffet
afgørelse inden 14 dage efter modtagelse af klagen i sager, der ikke er
underlagt absolutte frister, skal nævnet orientere patienten og patient-
rådgivere orientere om, hvornår der træffes afgørelse i klagesagen.
Idet nævnet ikke i alle tilfælde har adgang til et tilstrækkeligt antal
lægefaglige medlemmer, må nævnet ofte prioritere klager over
tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, forud for andre
tidligere indkomne klager. Nævnet kan derfor i mange tilfælde ikke
behandle øvrige klager inden 14 dage efter modtagelsen af klagen,
som det ellers er forudsat i loven.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk