§71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om tvangsindlagte og tvangstilbageholdte psykiatriske patienters adgang til og muligheder for at få forelagt og prøvet forholdene og processen forud for frihedsberøvelsen ved domstolene opfylder intensionerne i grundlovens § 71, stk. 6, og handicapkonventionens artikel 12-14

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt

Folketinget

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. oktober 2023

Stats-

Menneskeretskontoret

Josefine Dyrberg

2023-0032/31-0040

2983471

Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i

henhold til grundlovens § 71

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del), som Folketingets

Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren den 19.

september 2023.

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

§71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om tvangsindlagte og tvangstilbageholdte psykiatriske patienters adgang til og muligheder for at få forelagt og prøvet forholdene og processen forud for frihedsberøvelsen ved domstolene opfylder intensionerne i grundlovens § 71, stk. 6, og handicapkonventionens artikel 12-14

Spørgsmål nr. 14 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til

grundlovens § 71:

”Mener ministrene med henvisning til henvendelser fra

Patientforeningen til Sundhedsudvalget (SUU, alm. del – bilag

350 og 364), at tvangsindlagte og tvangstilbageholdte

psykiatriske patienters adgang til og muligheder for at få

forelagt og prøvet forholdene og processen forud for

frihedsberøvelsen ved domstolene opfylder intensionerne i

grundlovens § 71, stk. 6, og handicapkonventionens artikel 12-

14?”

Svar:

I de bilag, der henvises til i spørgsmålet, omtales sager, der er eller har

været under behandling ved domstolene. Af principielle grunde udtaler jeg

mig som udgangspunkt ikke om sådanne konkrete sager.

Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, 1. pkt., at lovligheden af en

frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en

dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om

udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der

handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden

dømmende myndighed til prøvelse. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt.,

at nærmere reglerne herom fastsættes ved lov.

Om den beskyttelse, der følger af bestemmelsen, kan bl.a. henvises til Jens

Peter Christensen, m.fl., Dansk Statsret (3. udg., 2020), side 328, hvor bl.a.

følgende fremgår:

”Beskyttelsen efter grundlovens § 71, stk. 6, ligger som nævnt

for det første – og ikke mindst – i, at den, der er administrativt

frihedsberøvet, har en enkel og effektiv adgang til

domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed. En borger,

der vil anlægge en retssag mod det offentlige, skal normalt selv

udtage stævning og bidrage til sagens oplysning og

gennemførelse (…) Den administrativt frihedsberøvede – eller

den, der handler på hans vegne – kan imidlertid nøjes med at

fremsætte en mundtlig begæring om domstolsprøvelse af

frihedsberøvelsens lovlighed over for den pågældende

administrative myndighed. Når der er fremsat begæring om

domstolsprøvelse, er den administrative myndighed forpligtiget

til at indbringe sagen for domstolene, og det må antages, at dette

skal ske snarest muligt (jf. Germer 2012, s. 272).”

Side 2/4

Reglerne om proceduren for domstolsprøvelsen er fastsat i retsplejelovens

kapitel 43 a (§§ 468-475), der finder anvendelse, når andet ikke er bestemt

ved lov. Om disse regler henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål

nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71.

Danmark ratificerede i 2009 FN’s Konvention om rettigheder for personer

med handicap (Handicapkonventionen) og påtog sig derved en forpligtelse

til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse

med konventionens krav. Danmark tiltrådte tillægsprotokollen til

konventionen

den

23.

september

2014.

Formålet

med

handicapkonventionen er at sikre, at personer med handicap kan få fuldt

udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder

samt at fremme respekten og værdigheden hos personer med handicap.

Det fremgår af handicapkonventionens artikel 12, stk. 2, at deltagerstaterne

anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne på lige fod med

andre i alle livets forhold. Af konventionens artikel 13, stk. 1, fremgår bl.a.,

at deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang

til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af

procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for

effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former

for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende

stadier. Efter konventionens artikel 14, stk. 2, skal deltagerstaterne desuden

sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i

forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i

overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal

behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og

principper, herunder ved en rimelig tilpasning.

Handicapkonventionen er gennemført i dansk ret ved konstatering af

normharmoni. Konventionen er ikke inkorporeret i dansk ret. Som det

fremgår af side 34 f. i betænkning nr. 1546/2014 om inkorporering mv.

inden for menneskeretsområdet har der ved beskrivelsen af ikke-

inkorporerede konventioners status i dansk ret i den juridiske litteratur

traditionelt været henvist til bl.a. fortolknings- og formodningsreglen.

Fortolkningsreglen indebærer, at danske retsregler ved fortolkningstvivl

skal søges fortolket på en måde, der bringer dem i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser. Efter formodningsreglen skal de

danske domstole og andre retsanvendende myndigheder tage udgangspunkt

Side 3/4

i, at lovgiver må formodes ikke at ville handle i strid med Danmarks

folkeretlige forpligtelser. Domstolene og andre retsanvendende

myndigheder søger således så vidt muligt at anvende de nationale regler på

en sådan måde, at en krænkelse af de internationale forpligtelser undgås.

Side 4/4