Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
2664923_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
§ 71-tilsynet
Dato: 21-02-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2301419
Dok. nr.: 2557905
Folketingets § 71-tilsyn har den 24. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm.
del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne for aflåsning af skærmede afdelinger på åbne
psykiatriske afdelinger, og vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang aflåsning e.
lign. kan udgøre en frihedsberøvelse, herunder i det tilfælde, at personalet er optaget
af andre ting, såsom vagtskifte, og patienterne derfor ikke har mulighed for at blive
låst ud til trods for, at der er tale om et åbnet afsnit?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at psykiatriloven ikke regulerer, hvilke patienter der
skal behandles på hhv. åbne og lukkede psykiatriske afdelinger. Det er således muligt
at foretage aflåsning af døre på både lukkede og åbne afdelinger.
Det fremgår af psykiatrilovens § 18 f, stk. 1, at lægen kan beslutte, at der skal foreta-
ges aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over for patienter,
der er frihedsberøvede efter kapitel 3, dvs. bl.a. patienter som er blevet tvangsind-
lagt, jf. § 6, eller tvangstilbageholdt, jf. § 10, og patienter, for hvem der er risiko for,
at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.
Yderligere fremgår det af § 40, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019
om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at de
enheder, hvortil der kan aflåses døre, som minimum skal indeholde spise-, bade- og
opholdsfaciliteter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befin-
der sig i disse enheder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig
i samme enhed.
Endelig bemærkes det, at det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 1079 af 27. oktober
2019 om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af tvang
samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger, at det
skal noteres i tvangsprotokollen hvis der besluttes aflåsning af døre i afdelingen.
Som svar på spørgsmålet om, i hvilket omfang aflåsning kan udgøre en frihedsberø-
velse, såfremt patienter på et åbent afsnit ikke har mulighed for at blive låst ud, kan
jeg således oplyse, at der alene er hjemmel til at placere patienter på aflåste skær-
mede afdelinger, såfremt patienten opfylder betingelserne for frihedsberøvelse i hen-
hold til lovens kapitel 3, eller der er tale om patienter for hvem der er risiko for util-
sigtet udsætter sig selv for væsentlig fare. Patienter, som ikke opfylder disse betingel-
ser, kan frit kan at forlade afdelingen, og kan ikke tilbageholdes afdelingen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde