Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 82
Offentligt
Tambohuse den 22. august 2022
Til Grundlovens §71 tilsyn
Vores forening har fået henvendelse om hvorvidt det ligger indenfor en psykiatrisk overlæges
funktion at afvise en klage over medicin spørgsmål. Patienten insisterede på at klage til Det
Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen blev ikke videresendt til nævnet, men i skriftlig
tilbagemelding til patientrådgiveren, - evaluerede og vurderede overlægen klagens relevans i
forhold til nævnet kompetenceområde. Overlægen satte endvidere arbejdsbyrden med
behandling af klager, - ind i en ressourcemæssig kontekst.
Vi støtter spørgsmålet ved henvisning til Forretningsorden for Patientklagenævnet:
5. Ved sagens modtagelse træffer nævnets formand afgørelse om, hvorvidt klagen falder inden for
nævnets kompetenceområde. Er det utvivlsomt, at klagen falder uden for nævnets kompetence,
videresender formanden sagen til rette myndighed og underretter parterne herom. I andre tilfælde
behandles spørgsmålet af Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Da spørgsmålet er af principiel karakter, håber vi at i kan bringe det til besvarelse det rette sted.
Med venlig hilsen
Erik Dahlgaard
Formand, LPD