Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 55
Offentligt
2712479_0001.png
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2305182
Dok. nr.: 2676184
Dato: 23-05-2023
Indenrigs- og sundhedsministeren
Orientering om Sundhedsstyrelsens afdækning af
nyretransplantation og ventelister
Til Folketingets Sundhedsudvalg, Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd og § 71-tilsynet
./.
Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens afdækning af nyretransplantation og ventelister.
Det fremgår af afdækningen, at der fortsat er regionale forskelle i ventetid til
nyretransplantation, herunder at patienter i Østdanmark venter længere på en nyre, end
patienter i resten af landet.
Det fremgår også af afdækningen, at det ikke har været muligt at finde nogen klar årsag til
forskellen i ventetid mellem landsdelene udover, at donorraten for både afdøde og
levende donorer er forskellig.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at en samlet national venteliste ikke vil løse den
underliggende udfordring med mangel på donorer. Det primære fokus bør ifølge
Sundhedsstyrelsen i stedet være på at øge antallet af donorer i hele Danmark, samt at
styrke de initiativer, der allerede er implementeret for at øge antallet af organdonorer
generelt og reducere forskellen i ventetiden mellem regionerne.
Sundhedsstyrelsens fremhæver samtidig, at implementeringen af udvidelse af donation
efter cirkulatorisk død (DCD) på sigt forventes at øge donorpotentialet betydeligt.
Jeg vil inddrage Sundhedsstyrelsens afdækning af nyretransplantation og ventelister i
forbindelse med de videre drøftelser i Etisk Kreds om at styrke organdonationsområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde