Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 43
Offentligt
2700263_0001.png
Borgercenter Børn og Unge
Socialforvaltningen
Svar på spørgsmål fra Folketingets § 71 tilsyn i forbindelse
med deres anmeldte tilsyn på døgninstitution Nexus
Borgercenter børn og unge har d. 18. april 2023 modtaget et brev
med opfølgende spørgsmål vedr. Folketingets § 71 tilsyns anmeldte
tilsyn på Nexus d. 1. oktober 2021. Af brevet fremgår to spørgsmål,
som besvares nedenfor.
1) Er der siden tilsynets besøg igangsat renovering af den delvist
lukkede plads, eller er der blevet stillet flere ting til rådighed for
mindre udadreagerende unge på den delvist lukkede plads?
Der er generelt foretaget en større renovering på Nexus siden § 71
tilsynets besøg i oktober 2021. Det gælder både for de åbne og del-
vist lukkede pladser. Afdelingerne N1, N4 og N5, som indeholder
delvist lukkede pladser, har fået foretaget følgende:
I N1 er ydermurene, ungetoiletterne og ungeværelserne blevet
istandsat. Samtidig er der lavet et nyt fælleskøkken og indkøbt nye
møbler. Derudover er der kommet nyt gulv og indbygget tv i fælles-
rummet samt et generelt mere åbent miljø. Udeområdet med di-
rekte forbindelse til afdeling N1 er også blevet renoveret, og der er
etableret basketballbane med ny asfalt, farvelægning af banen og be-
lysning. Derudover er der en proces i gang omkring vinduesparti
med udbygget terrasse.
I N4 er toilettet blevet istandsat og der er kommet gulvvarme i hele
afdelingen. Der er også kommet nyt køkken, nyt tag, nye møbler, et
ovenlysvindue og blevet malet. Derudover er der installeret et nyt
brandalarmeringssystem.
I N5 er der kommet nye badeværelser og indsat to nye ovenlysvin-
duer. Der er også blevet malet og kommet gulvvarme i hele
02. maj 2023
Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge -
Udfører
Griffenfeldsgade 44, stuen
2200 København N
EAN-nummer
5798009683021
www.kk.dk
§71, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 43: Henvendelse af 2/5-2023 fra Københavns Kommune om svar på § 71-tilsynets brev af 18/4-2023 til Døgninstitutionen Nexus om 1 års opfølgning på anmeldt tilsynsbesøg den 1/10-2020 hos Døgninstitutionen Nexus
Borgercenter Børn og Unge - Udfører
2/2
afdelingen. Derudover er indretningen blevet ændret, således at
nogle vægge er flyttet og der er kommet nyt personalerum. Samtidig
er der kommet nye møbler, gardiner og brandalarmeringssystem.
Ud over de allerede nævnte ting, profiterer de unge af swimming-
poolen, som nu er overdækket, koldtvandsbassinet, bålhytten og
sansehaven med springvand. NADA-rummet er også blevet renove-
ret og både værksteds- og motorcrossområdet er blevet udbygget.
2) Hvad er status med arbejdet om at etablere et hegn omkring
Nexus’ matrikel?
Der er ikke etableret hegn omkring Nexus’ matrikel. Vores vurdering er,
at det vil være et forkert signal at sende, hvis de
unge ”bures inde” med
hegn. Derudover mener vi ikke, at der findes nogle praktiske årsager til
at brugen af hegn vil være gavnlig. Vi mener ligeledes ikke, at vi, da der
er tale om en åben institution med delvist lukkede pladser, er forplig-
tede hertil.
Venlig hilsen
Sven Bjerre
Borgercenterchef