Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 20
Offentligt
2671969_0001.png
Besvarelse vedr. opfølgning på uanmeldt tilsynsbesøg hos Jacob Michaelsens Minde
Nedenfor fremgår besvarelsen på de tre spørgsmål, som er blevet fremsendt til Jacob Michaelsens Minde.
1.
Anvender Jacob Michaelsens Minde fortsat den husorden, som institutionen udarbejdede efter tilsynets
besøg, og er husordenen blevet opdateret og/eller drøftet med de unge siden tilsynets besøg?
Ad 1) Jacob Michaelsens Minde anvender fortsat den husorden, som blev udarbejdet i forbindelse med
tilsynets besøg (se bilag 1). Den er løbende blevet drøftet med de indskrevne unge ved møder i Jacobs
Michaelsens Mindes Ungeråd. Her har der blandt andet været en drøftet brug af internettet på
institutionen.
Der planlægges en større gennemgang og revision af husordenen ved Ungerådsmøde i maj 2023. Her vil der
blandt andet blive drøftet, om der skal indgå flere emner i husordenen, fx beklædning.
2.
Har der siden tilsynets besøg været problemer med groft eller uhensigtsmæssigt sprogbrug på
institutionen blandt børnene og de unge samt personalet?
Ad 2) Der er ikke problemer med groft eller uhensigtsmæssigt sprogbrug på Jacob Michaelsens Minde,
hverken blandt de unge eller blandt personalet. På Jacob Michaelsens Minde er CSP´s værdigrundlag fuldt
ud implementeret (se bilag 2). Der er stor opmærksom på sproget og dets betydning for deeskalering af
konflikter, og dette bliver løbende drøftet blandt personalet. Der har ikke været en eneste magtanvendelse
på Jacob Michaelsens Minde de seneste 14 måneder, hvilket blandt andet kan skyldes personalets løbende
opmærksomhed på konflikthåndtering og herunder sprogbrug.
3.
Har Jacob Michaelsens Minde fortsat problemer med rekruttering af kvalificeret personale?
Ad3) Rekruttering af kvalificeret personale er fortsat en udfordring på Jacob Michaelsens Minde, ligesom
det er en udfordring blandt alle andre institutioner i Københavns Kommune og i resten af landet.
Der arbejdes løbende på at opkvalificere rekrutteringsprocessen og det er lykkedes Jacob Michaelsens
Minde at rekruttere uddannet pædagogisk personale med relevant erfaring ift. målgruppen. Senest er der
blevet ansat to psykologer på institutionen.