Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. oktober 2022
J nr.
2022 - 1161
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af
støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-
to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg
på havet og adgang til negativt pristillæg). Lovforslaget var i høring fra den d. 8. juli
til den 19. august. Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Lovforslagets overordnede sigte er at understøtte den grønne omstilling ved test og
udvikling af nye, grønne teknologier.
Lovforslaget har til formål at ændre den nuværende støttemodel for forsøgsvind-
møller til investeringsstøtte og giver ministeren bemyndigelse til at give investe-
ringsstøtte fra 2023 og frem til forsøgsmøller på land og hav. Udbetaling af
støtte forudsætter, at der er afsat midler hertil. Ændret støttemodel samt mulighed
for at støtte til test på hav følger af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Alternativet og Kristendemokraterne, af den 25. juni 2022.
Herudover foreslås en række tilpasninger af VE-lovens bestemmelser med henblik
på at understøtte den teknologiske udvikling og tydeliggøre allerede gældende ret.
Dette indbefatter blandt andet en ændring af hjemlen til at afholde udbud af støtte
til produktion af Power-to-X-produkter, så klima-, energi- og forsyningsministeren
også får hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produk-
ter. Dertil foreslås mindre ændringer af VE-ordningerne vedrørende ordningernes
anvendelsesområde for VE-anlæg i ø-drift.
Endelig foreslås en præcisering af hhv. af klima-, energi- og forsyningsministerens
mulighed for at føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstil-
ladelser til elproducerende anlæg på havet, samt en præcisering af reglerne om
pristillæg, der ekspliciterer Energistyrelsens adgang til at foretage modregning i
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2