L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 36 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 12341

Folketinget 2022-23

Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra

prisreguleringen)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068

af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606

af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b

og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.

§ 20, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af overskydende CO

-kvoter, som er opstået

ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring og -ud-

nyttelse, skal dog overføres til CO

-fangstenheden, som skal

lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres », herunder regler for admi-

nistration af ordningen.« til: »og regler om administration af

ordningerne.«

§ 20, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »kvoter og om fordeling

af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere.« til: »kvoter, om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere og om

fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoter fra varmepro-

duktionsenheder til CO

-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«

§ 20

indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

»Stk. 18.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive

varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet

vand, der er undtaget efter § 20 e.«

Stk. 18 bliver herefter stk. 19.

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20,

stk. 19.«

Efter § 20 d indsættes:

»§ 20 e.

Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf.

stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-

ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede inte-

resser.

2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg og

det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder

vilkår, om

a) et loft over de omkostninger, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg, skal afholde,

b) etablering og effektiv drift af det geotermiske an-

læg, herunder at det kollektive varmeforsyningsan-

læg modtager en på forhånd aftalt andel i eventuel-

le effektiviseringsgevinster,

c) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålæg-

ges omkostninger i forhold til det geotermiske an-

læg, før det geotermiske anlæg leverer opvarmet

vand, og

d) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålæg-

ges omkostninger til en varmekapacitet, hvis ikke

det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet til

rådighed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i

de perioder, der er fastsat i aftalen.

3) Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra

det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.

4) Projektet for levering af opvarmet vand fra det geoter-

miske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelagti-

ge på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk. 2.

5) Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er

på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbesty-

relsen som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige

projekt efter lovens kapitel 2 og regler udstedt i medfør

heraf.

DokumentId

Journalnummer

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-

varmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter

stk. 1. Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sam-

men med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være

underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere

en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at

betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3.

Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1,

nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der

vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Ny ansøgning skal ind-

sendes, inden ændringerne træder i kraft. Forsyningstilsynet

vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk. 1, kan

opretholdes efter ændringerne.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om

dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.«

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20,

stk. 19,«.

§ 21, stk. 4,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og

7.« og »§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«

10.

§ 21, stk. 5,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6

og 7.«

11.

§ 21

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5

finder ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand,

der er undtaget efter § 20 e.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12.

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

13.

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.

Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostnin-

ger for levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20

e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-

varmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og

nyttiggørelse af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20

e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister

og formkrav for anmeldelse og om, at anmeldelse skal fore-

tages elektronisk.«

14.

§ 23 b, stk. 2,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostnin-

ger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter §

20 e. Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund

af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kol-

lektive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21

a. Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter

idriftsættelse af det geotermiske anlæg.«

15.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§

21 a, stk. 3,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni

2020 (Regeringen (S), V, DF, RV, SF, EL, K, LA og A)

aftalte partierne at se på rammerne for geotermi. Aftaleparti-

erne indgik den 21. december 2021 Opfølgende aftale om

en konkret udmøntning af en model for prisregulering af

opvarmet vand fra geotermiske anlæg.

Aftaleparterne er enige om at indføre en særskilt prisregule-

ring af opvarmet vand fra geotermiske anlæg.

Med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 aftalte

partierne endvidere at investere massivt i løsninger, der kan

indfange CO₂, f.eks. fra skorstene på større industrianlæg

med henblik på at pumpe den ned i undergrunden eller

genanvende den til grønne brændsler. Aftalepartierne beslut-

tede at afsætte en markedsbaseret pulje på 16 mia. kr. til

at indfange, anvende og lagre CO₂ fra 2024 med henblik

på at opnå CO₂-reduktionseffekter på 0,4 mio. ton årligt i

2025 og 0,9 mio. ton årligt i 2030. Puljen har fået titlen

CCUS-puljen. CCUS er en forkortelse for Carbon Capture,

Utilisation and Storage, dvs. fangst, anvendelse og lagring

af CO

En køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂ af 14.

december 2021 fastlægger udmøntningen af støttepuljen,

herunder at midlerne skal bidrage til etablering af en samlet

værdikæde for fangst, transport, lagring og anvendelse af

, der kan bidrage med reduktioner af Danmarks udled-

ning af CO

. Endvidere indeholder aftalen et pejlemærke

om en markedsbaseret udrulning af CCS på sigt, hvilket

bl.a. hænger sammen med kvoter og afgifter.

Lovforslaget har således til formål at implementere dele af

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og Opfølgende

aftale af 21. december 2021 samt dele af En køreplan for

fangst, transport og lagring af CO

i lov om varmeforsyning

(varmeforsyningsloven).

Lovforslaget indeholder forslag om fra den 1. januar 2023

at indføre en bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvoref-

ter Forsyningstilsynet efter ansøgning vil skulle undtage

levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg fra prisreguleringen i var-

meforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt. Det

vil bl.a. være en betingelse, at det geotermiske anlæg og det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, er uafhængige og med modsatrettede interesser,

og at der bliver indgået en aftale, som indeholder nærme-

re angivne vilkår. Forsyningstilsynet vil skulle vurdere, at

betingelserne for en undtagelse er opfyldt. Det foreslås, at

Forsyningstilsynets almindelige indgrebsbeføjelser i priser

og betingelser ikke vil finde anvendelse på levering af det

opvarmede vand, der undtages fra prisreguleringen.

Det foreslås, at omkostninger til levering og udgifter til køb

og nyttiggørelse af det opvarmede vand årligt vil skulle

anmeldes til Forsyningstilsynet fra tidspunktet for idriftsæt-

telse af det geotermiske anlæg. Formålet er at sikre, at For-

syningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse på baggrund

af de anmeldte oplysninger inden 5 år efter idriftsættelse af

det geotermiske anlæg, med henblik på at Forsyningstilsynet

kan evaluere på ordningen.

Endeligt foreslås det, at overskydende, dvs. sparede, gratis

tildelte CO

-kvoter, hvor overskuddet af gratis CO

-kvo-

ter er opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport,

-lagring og -udnyttelse, skal overføres til den støttede CO

fangstenhed, som skal lade værdien indgå i beregningen

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af støttebeløbet med henblik på at finansiere CO

-fang-

sten. Samtidig foreslås det, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bl.a. be-

regningen af støttede gratis tildelte CO

-kvoter opstået ved

statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-

se og om fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoterne til

-fangstenheden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra

prisreguleringen

2.1.1. Gældende ret

Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren

fremgår af varmeforsyningslovens kapitel 4.

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk.

1, i varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at

varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige

omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder,

herunder geotermiske anlæg, kan i varmeprisen indregne

nødvendige udgifter til bl.a. energi, andre driftsomkostnin-

ger og administration. Geotermiske anlæg kan endvidere

indregne nødvendige udgifter til efterforskning i varmepri-

sen.

Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn

med varmepriserne afgør hvilke udgifter og omkostninger,

der må anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i

priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig, jf. § 21,

stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Det følger af § 20 b i varmeforsyningsloven, at visse var-

meforsyningsvirksomheder under nærmere betingelser kan

indregne et overskud i varmeprisen ud over de nødvendige

omkostninger for derigennem at opnå en fortjeneste. Det

drejer sig bl.a. om geotermiske anlæg, som leverer opvarmet

vand til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Muligheden

for indregning af et overskud er således en undtagelse til

udgangspunktet i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, om,

at alene nødvendige omkostninger kan indregnes i prisen for

varme.

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens

mulighed for indregning af overskud i varmeprisen, kan som

udgangspunkt indregne et overskud på almindelige kommer-

cielle vilkår. Overskuddets størrelse afhænger derfor som

udgangspunkt af aftalen om levering til det kollektive var-

meforsyningsanlæg.

Det følger dog af Forsyningstilsynets praksis, at den samle-

de varmepris inklusive et § 20 b overskud ikke må overstige

den såkaldte substitutionspris. Substitutionsprisprincippet er

ikke fastsat ved lov, men er udviklet og fastslået i admini-

strativ praksis ud fra begrebet nødvendige omkostninger, jf.

§ 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Efter substitutionsprisprincippet skal prisen for varme, der

leveres fra en ekstern varmeproducent til et kollektivt var-

meforsyningsanlæg, fastsættes som det laveste af leveran-

dørens (den eksterne varmeproducent) omkostningsbestem-

te pris eller varmeaftagerens substitutionspris. Substitutions-

prisen bliver herved en maksimalpris. Substitutionsprisen

udgør varmeaftagerens pris ved at fremskaffe en tilsvaren-

de varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb

fra en anden leverandør. Det indebærer, at det geotermiske

anlæg, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsan-

læg, ikke vil kunne få solgt varme med overskud ud over

substitutionsprisen, hvis en anden varmeproducent eller den

aftagende varmeforsyningsvirksomhed selv kan levere eller

producere varmen billigere.

En varmeforsyningsvirksomheds substitutionspris er dyna-

misk og kan ændre sig fra år til år. Det er Forsyningstilsynet,

der af egen drift eller på baggrund af en anmeldelse eller

en klage, jf. § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet, kan

vurdere, om substitutionsprisprincippet finder anvendelse i

et konkret leveringsforhold, herunder fastsætte substitutions-

prisen.

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens

prisregulering, er derudover omfattet af en anmeldelsespligt

af visse oplysninger til Forsyningstilsynet efter § 21, stk.

1, i varmeforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer,

at bl.a. priser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b i

varmeforsyningsloven skal anmeldes til Forsyningstilsynet

med angivelse af grundlaget for indregningen efter nærmere

regler fastsat af tilsynet.

Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at Forsy-

ningstilsynet bl.a. fører tilsyn med de priser (i bestemmelsen

»tariffer«), som de regulerede virksomheder maksimalt kan

opkræve for den producerede og leverede varme, dvs. den

offentligretligt regulerede varmepris.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, såfremt priser, herunder

priser aftalt mellem parter, og betingelser m.v. er i strid

med eller urimelige i henhold til varmeforsyningsloven eller

regler udstedt i henhold hertil. Forsyningstilsynet vil kunne

kræve en reduktion af en varmepris, hvis den f.eks. oversti-

ger substitutionsprisen ved pålæg om regulering af fremtidi-

ge varmepriser.

Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at For-

syningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analy-

ser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkost-

ningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af

deres opgaver. Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og

forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet

mener kan have betydning for ministerens varetagelse af

opgaver efter varmeforsyningsloven, jf. stk. 8.

Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at undlader no-

gen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsynings-

tilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22, stk.

2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de på-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantnings-

ret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der meddeler bl.a. Forsyningstilsynet

urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning

undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Med den politiske aftale om lov om klima fra den 6. decem-

ber 2019 har Danmark fået en målsætning om, at udlednin-

gen af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. i 2030 i

forhold til 1990. Udbredelse af geotermi kan spille en rolle i

at sikre en grøn varmeforsyning baseret på flere forskellige

varmekilder.

Geotermisk energi er varme, der produceres i jordens in-

dre. Der er flere geologiske forhold, der udfordrer indvin-

dingen af geotermisk varme til fjernvarmebrug. Udnyttelsen

af den geotermiske varme afhænger af, om der er vandholdi-

ge lag i undergrunden (et såkaldt reservoir), og om vandet

kan pumpes op og særligt tilbage i undergrunden igen. Lige-

ledes afhænger udnyttelsen af vandets kvalitet og beskaffen-

hed.

Geotermi er på nuværende tidspunkt ikke en meget udbredt

teknologi i Danmark. Geotermisk efterforskning er af natur

en særligt risikabel aktivitet, som, uanset hvor omhygge-

ligt den forberedes og gennemføres, kan ende med, at der

ikke er grundlag for at etablere geotermisk varmeprodukti-

on. Desuden kan også succesfulde boringer ved geotermisk

efterforskning være meget omkostningstunge. Til gengæld

er gevinsten ved et succesfuldt forløb af efterforskning og

drift af et geotermisk anlæg, at geotermisk varme kan bidra-

ge til en omkostningseffektiv grøn varmeforsyning baseret

på flere forskellige varmekilder i årene fremover.

Den gældende prisregulering i varmeforsyningsloven kan

skabe usikkerhed om det geotermiske anlægs økonomiske

rammevilkår. Denne usikkerhed kan reducere nogle priva-

te aktørers incitament til at investere i geotermi, selvom

varmeforsyningsloven giver mulighed for, at geotermiske

anlæg ved levering af opvarmet vand til et kollektivt varme-

forsyningsanlæg, vil kunne indregne et overskud i prisen.

Det følger af de politiske aftaler, at der skal indføres en sær-

skilt prisregulering af geotermisk varme i varmeforsynings-

loven.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

ikke regler, der giver mulighed for efter ansøgning til For-

syningstilsynet og under visse betingelser at få undtaget

levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra var-

meforsyningslovens gældende prisregulering og det i admi-

nistrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip.

Det er ministeriets vurdering, at indførelsen af en mulighed i

varmeforsyningsloven for at få opvarmet vand fra geotermi-

ske anlæg undtaget fra prisreguleringen vil kunne bidrage til

at fremme udnyttelsen af geotermi.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at Forsyningstilsynet

efter ansøgning vil skulle undtage levering af opvarmet vand

fra geotermiske anlæg til et kollektivt varmeforsyningsan-

læg fra den gældende prisregulering, såfremt visse betingel-

ser er opfyldt. Undtagelsen vil finde anvendelse for både det

geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til.

Der foreslås en række betingelser for at kunne blive undta-

get fra den gældende prisregulering. Det foreslås således,

at der skal være indgået en aftale mellem parter, der er

uafhængige og med modsatrettede interesser. Aftalen vil i

hele aftaleperioden skulle indeholde visse forbrugerbeskyt-

tende elementer. Det drejer sig bl.a. om et loft over de

omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg vil

kunne komme til at afholde, en sikring af, at det geotermiske

anlæg etableres og drives effektivt, og af at det kollektive

varmeforsyningsanlæg vil skulle have en andel af eventuel-

le effektiviseringsgevinster. Projektet for det geotermiske

anlæg vil skulle være godkendt af kommunalbestyrelsen ef-

ter varmeforsyningslovens godkendelsesregler og derudover

efter aftaleparternes vurdering være det selskabsøkonomisk

mest fordelagtige.

Det foreslås, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som

det opvarmede vand leveres til, vil kunne indsende en an-

søgning til Forsyningstilsynet sammen med dokumentation

for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne for en und-

tagelse er opfyldt i aftalen. Beskrivelsen vil skulle være

underskrevet af begge aftaleparter. Aftaleparterne vil endvi-

dere skulle indsende en erklæring på tro og love om, at

betingelserne er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Forsyningstilsynet efter ansøgning

vil skulle vurdere, at betingelserne for en undtagelse er op-

fyldt. Forsyningstilsynet vil her kunne lægge aftaleparternes

erklæring på tro og love til grund.

Det foreslås i den forbindelse, at Forsyningstilsynets almin-

delige indgrebsbeføjelser i priser og betingelser ikke vil fin-

de anvendelse på opvarmet vand, der undtages i medfør af

den foreslåede regulering.

Det foreslås endelig at indføre en særskilt årlig anmeldelses-

pligt for det geotermiske anlæg og det kollektive varmefor-

syningsanlæg for omkostninger til levering og udgifter til

køb og nyttiggørelse af det opvarmede vand, der undtages

prisreguleringen. Anmeldelsespligten til Forsyningstilsynet

foreslås at indtræde fra tidspunktet for idriftsættelse af det

geotermiske anlæg efter nærmere regler fastsat af Forsy-

ningstilsynet. Formålet er at sikre, at Forsyningstilsynet vil

kunne udarbejde en analyse af virkningen af den foreslåede

regulering med henblik på eventuelle ændringer i regulerin-

gen af fremtidige geotermiprojekter.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2. Overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fangsten-

heder

2.2.1. Gældende ret

I medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter tildeles nogle varme-

producenter omfattet af varmeforsyningslovens prisregule-

ring i kapitel 4 gratis CO

-kvoter til hel eller delvis dækning

af varmeproduktionen.

I de tilfælde, hvor varmeproducenten ikke anvender de gra-

tis tildelte CO

-kvoter, fordi CO

-udledningen er mindre

end antaget i kvotetildelingen, skal de overskydende gratis

tildelte CO

-kvoter efter gældende ret modregnes i varme-

prisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9. Det betyder,

at de overskydende gratis tildelte CO

-kvoter skal komme

varmekunderne til gode i stedet for varmeproducenten i

overensstemmelse med princippet om nødvendige omkost-

ninger i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, mod-

svarer bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 8,

hvorefter varmeproducenters køb af CO

-kvoter til dækning

af CO

-udledning kan indregnes i varmeprisen, når de gratis

tildelte CO

-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO

udledningen fra varmeproduktionen.

I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 11, er klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om de overskydende gratis tildelte CO

-kvo-

ter, som skal modregnes efter varmeforsyningslovens § 20,

stk. 9, i varmeprisen, herunder regler for administration af

ordningen. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelse

om værdifastsættelse af de i 1. pkt. nævnte kvoter, om til-

deling og forbrug af CO

-kvoter til varmeproduktion, om

tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af gratis

-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og

varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter og

om fordeling af gratis CO

-kvoter mellem flere varmeafta-

gere.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendt-

gørelse nr. 1181 af 2012 om CO

-kvoter tildelt til varme-

produktion. I bekendtgørelsen er fastsat regler om bl.a.

fremgangsmåden for modregning, beregning af CO

-udled-

ningen fra varmeproduktion, værdien af overskuddet af var-

mekvoter og information om omfanget af CO

-udledning fra

varmeproducenten til varmeaftagerne.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Fangst, lagring og anvendelse af CO

er en klimateknologi,

som kan give et væsentligt bidrag til at opfylde Danmarks

samlede klimamålsætning. Imidlertid er der i dag ikke et

tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fange og anvende

eller lagre CO

. Med Klimaaftale for energi og industri mv.

2020 har aftalepartierne derfor besluttet at afsætte en pulje

til at fremme fangst og lagring af CO

på i alt 16 mia. kr.,

som udmøntes i perioden 2024 til 2048. Puljen skal støtte

fangst og lagring af 0,4 mio. tons CO

per år fra 2025 og

yderligere 0,5 mio. tons CO

per år fra 2030.

Støttepuljen skal således være med til at finansiere etable-

ring af en samlet værdikæde for fangst, transport og lagring

eller anvendelse af CO

, der kan bidrage med reduktioner af

Danmarks CO

-udledninger. Støttepuljen målrettes i første

fase CO

-fangst, hvor fangstoperatører efterfølgende køber

sig til transport og lagring. Varmeproduktion er en væsentlig

punktkilde til CO

-udledning.

Efter de gældende regler skal alle overskydende gratis CO

kvoter tildelt efter § 19 i lov om CO

-kvoter til varmepro-

ducenter omfattet af varmeforsyningsloven modregnes i var-

meprisen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. § 20,

stk. 9, uanset hvordan overskuddet af gratis CO

-kvoter er

opstået.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, vil i tilfælde af støtte

til fangst, transport, lagring og udnyttelse af CO

medføre,

at den statslige støttepulje indirekte kommer til at betale for

varmekundernes varmeforbrug, idet støttepuljen netop skal

bidrage til at etablere CO

-fangst, som har til hensigt at ned-

sætte CO

-udledningen fra varmeproducenten. Det vil ned-

sætte CO

-udledningen hos varmeproducenten og dermed

behovet for CO

-kvoter.

Modregnes de overskydende gratis tildelte CO

-kvoter i var-

meprisen, bliver nedsættelsen i varmeprisen finansieret af

støtten til CO

-fangst. I den situation, hvor en varmeforsy-

ningsvirksomhed modtager statsstøtte til CO

-fangst, -trans-

port, -lagring og -udnyttelse, hvorved virksomheden kan

nedsætte CO

-udledningen, kan støtten potentielt flyde vide-

re til varmeforsyningsvirksomhedens kunder, såfremt virk-

somheden som følge af de sparede gratis tildelte CO

-kvoter

nedsætter varmepriserne med et tilsvarende beløb. Dette

vil eventuelt kunne medføre indirekte statsstøtte i form af

lavere varmepriser til de af virksomhedens kunder, der udø-

ver økonomisk aktivitet. Værdien af eventuelt overskydende

gratis CO

-kvoter, der er opstået som følge af en statslig

støtte til CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse, skal

derfor overføres til CO

-fangstenheden.

Det vil også understøtte den politiske beslutning i En køre-

plan for fangst, transport og laring af CO

om en markeds-

baseret udrulning af CCS på sigt.

På den baggrund foreslås det at indføre en bestemmelse

i varmeforsyningsloven om, at overskydende gratis tildel-

te CO

-kvoter, hvor den eller de overskydende gratis CO

kvoter er opstået ved statslig støttet CO

-fangst, skal over-

føres til den statsstøttede CO

-fangstenhed, som vil skulle

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lade værdien af den eller de overskydende gratis CO

-kvoter

indgå i beregningen af støttebeløbet.

Den foreslåede bestemmelse om, at overskydende gratis

-kvoter, som er opstået ved statslig støtte, skal overføres

til den statsstøttede CO

-fangstenhed, er formuleret således,

at det ikke kun vil være den allerede besluttede støttepulje

på 16 mia. kr., der vil blive omfattet. Eventuelle fremtidige

statslige støttepuljer til CO

-fangst vil også være omfattet.

Ved støtte eller statslig støtte forstås al støtte, der er om-

fattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

art. 107, stk. 1, herunder statsstøtte fra staten, kommuner,

m.v.

Det foreslås samtidig, at ministerens bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om de overskydende gratis tildelte

-kvoter m.v. ændres, således at det sikres, at klima-,

energi- og forsyningsministeren også vil kunne fastsætte

nærmere regler om de overskydende gratis kvoter, som skal

overføres til statsstøttede CO

-fangstenheder. Det gælder

f.eks. regler om beregning og værdifastsættelse af de over-

skydende gratis CO

-kvoter opstået ved statslig støttet CO

fangst. Ministeren vil i medfør af den foreslåede ændring

også kunne fastsætte regler om administration af den nye

ordning med overførsel af CO

-kvoter til statsligt støttede

-fangsenheder, herunder om tidspunkt og fremgangsmå-

de for overførsel af CO

-kvoter fra varmeproduktionsenhe-

der til CO

-fangstenheder. Der ændres i øvrigt ikke ved,

hvad ministeren allerede i dag kan fastsætte regler om. Det

er således alene en udvidelse af ministerens bemyndigelser

til at fastsætte regler om CO

-kvoter til varmeproduktion.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

For så vidt angår overførsel af gratis tildelte CO

-kvoter til

statsstøttede CO

-fangstenheder, vurderes lovforslaget ikke

at have økonomiske eller implementeringsmæssige konse-

kvenser for regioner og kommuner.

Forsyningstilsynet fører allerede i medfør af varmeforsy-

ningslovens § 21 tilsyn med, at de overskydende CO

-kvo-

ter modregnes i varmeprisen i overensstemmelse med reg-

lerne. Lovforslaget om, at overføre CO

-kvoter til CO

fangstenheden ændrer ikke ved dette tilsyn. Lovforslaget

ændrer udelukkende på, hvilke CO

-kvoter der indregnes i

varmeprisen i de tilfælde, hvor en varmeforsyningsvirksom-

hed også deltager i statsligt støttet CO

-fangst.

For så vidt angår undtagelse af opvarmet vand fra geotermi-

ske anlæg fra prisreguleringen, vurderes lovforslaget ikke at

have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-

ser for regioner.

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have økonomi-

ske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kom-

muner. Det skyldes, at kommunerne allerede er godkendel-

ses- og planlægningsmyndighed efter de gældende regler

i varmeforsyningsloven. Kommunerne godkender projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis projektet er det

samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

De med lovforslaget foreslåede krav om, at projektet for

etablering af det geotermiske anlæg skal være godkendt af

kommunalbestyrelsen efter varmeforsyningslovens krav om

positiv samfundsøkonomi indebærer således ikke nye opga-

ver for kommunerne.

Den foreslåede indførelse af en mulighed for efter ansøg-

ning af få undtaget opvarmet vand fra geotermiske anlæg

fra prisreguleringen forventes at medføre mindre administra-

tive konsekvenser for Forsyningstilsynet. Det skyldes, at an-

søgning om undtagelse fra den gældende prisregulering, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, vil skulle indsendes til Forsynings-

tilsynet for en gennemgang af, om betingelserne herfor er

opfyldt. Inden for de næste år forventes det at dreje sig om

ganske få ansøgninger, formentlig færre end fem. Undtages

opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen,

vil Forsyningstilsynet derimod ikke skulle føre tilsyn med

overholdelsen af princippet om nødvendige omkostninger.

Lovforslaget vil for så vidt angår undtagelse af opvarmet

vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen ligeledes

kunne medføre mindre implementeringskonsekvenser for

Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet i forbindelse

med udmøntning af den foreslåede hjemmel, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 13, ved bekendtgørelse fastsætter nærmere reg-

ler om anmeldelse.

Det vurderes, at den administrative opgave kan håndteres in-

den for de eksisterende rammer og ressourcer i Forsynings-

tilsynet, jf. § 23 c, i varmeforsyningsloven.

De foreslåede anmeldelseskrav har til formål at sikre, at

Forsyningstilsynet vil kunne evaluere den foreslåede nye

prisregulering således, at eventuelle uhensigtsmæssigheder

vil kunne tilrettes til fremtidige projekter for geotermiske

anlæg. En af Forsyningstilsynets opgaver efter varmeforsy-

ningsloven er bl.a. at udarbejde periodiske analyser af om-

kostningsforhold for de af loven omfattede anlæg. Den fore-

slåede indsættelse af en pligt for Forsyningstilsynet til at

udarbejde en analyse inden for 5 år efter idriftsættelse af

det geotermiske anlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vurderes

således ikke i sig selv at føre til et øget ressourcebehov

hos Forsyningstilsynet. Det er på nuværende tidspunkt ikke

hensigten at fastsætte nærmere krav til, hvordan Forsynings-

tilsynet vil skulle udarbejde denne analyse. Det vurderes så-

ledes, at opgaven vil kunne håndteres inden for eksisterende

rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget lever op til princip 1 om digitaliseringsklar

lovgivning om enkle og klare regler.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-

tion, da lovforslaget giver ministeren og Forsyningstilsynet

hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk dokumenta-

tion eller anmeldelse.

De resterende principper er ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

For så vidt angår overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede

-fangstenheder, vurderes lovforslaget ikke at have di-

rekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter

skal indgå i beregningen af støttebeløbet til CO

-fangst,

-transport, -lagring og -udnyttelse, har ikke i sig selv direkte

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil

medføre, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter,

som er opstået pga. CO

-fangst, ikke modregnes i varme-

prisen, hvorved varmepriserne fastholdes på samme niveau

som ellers.

Forslaget har til hensigt at bidrage til, at der på længere

sigt skabes et marked for fangst, transport og lagring eller

anvendelse.

For så vidt angår undtagelse af opvarmet vand fra geotermi-

ske anlæg fra prisreguleringen vurderes lovforslaget ikke

at have væsentlige direkte økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

De gældende regler i varmeforsyningsloven indeholder mu-

lighed for produktion af geotermisk varme på lige fod

med andre teknologier til produktion af varme. Lovforslaget

medfører, at det bliver muligt for opvarmet vand fra geoter-

miske anlæg efter ansøgning, og hvis en række nærmere

angivne betingelser er opfyldt, at blive undtaget fra prisre-

guleringen, jf. § 20 i varmeforsyningsloven. Lovforslaget

medfører således ændringer i vilkår, men ikke ændringer i

adgangen til at producere geotermisk varme.

For varmeaftagerne, herunder erhvervslivet, kan denne del

af lovforslaget dog medføre øgede omkostninger til var-

me. Det skyldes, at fritagelsen for substitutionsprisprincip-

pet indebærer, at varmeaftagerne ikke er sikret den billigste

varme i hele kontraktens løbetid. Hvis der i kontraktperio-

den kommer billigere alternativer, kommer det ikke nødven-

digvis varmeaftagerne til gavn.

Lovforslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i forhold til

at øge produktionen af geotermisk varme

Da investeringer i geotermiske anlæg er relativt store og

etableringshorisonten kan være lang sammenlignet med an-

dre energiproduktionsanlæg, vurderes dette at have en posi-

tiv indflydelse på incitamentet til at investere i produktion

af opvarmet vand fra geotermiske anlæg. Dette vurderes i

særlig grad at gøre sig gældende ved projekter baseret på

stordrift, hvor etableringsfasen og dermed kapitalbindingen

kan være særligt lang.

Det er vurderingen, at en øget satsning på geotermi vil føre

til produktudvikling og dermed en forbedring af produktivi-

teten, som kan bidrage til lavere priser på opvarmet vand

produceret på geotermiske anlæg. Dermed bliver geotermi

en mere konkurrencedygtig varmekilde, som kan bidrage til

øget konkurrence i forhold til andre teknologier, herunder

biomasse og store varmepumper.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige

administrative omkostninger for virksomhederne, der efter

ansøgning undtages den gældende prisregulering.

Dog medfører denne del af lovforslaget få administrative

omkostninger for virksomhederne i forbindelse med ansøg-

ning til Forsyningstilsynet.

Derudover medfører lovforslaget administrative omkostnin-

ger, fordi det geotermiske anlæg og de kollektive varmefor-

syningsanlæg årligt vil skulle anmelde omkostninger og ud-

gifter til det opvarmede vand, der undtages prisreguleringen,

til Forsyningstilsynet fra tidspunkt for idriftsættelsen af det

geotermiske anlæg.

På baggrund af oplysninger fra Forsyningstilsynet om, at

tilsynet forventer at kræve færre oplysninger end for anlæg

under den gældende prisregulering, er det vurderingen, at

lovforslaget alt i alt vil medføre lidt færre administrative

omkostninger og under bagatelgrænsen for krav om kvanti-

ficering på 4 mio. kr.

I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering

vurderes princippet om anvendelse af nye forretningsmodel-

ler ikke at være relevant, da lovforslaget ikke ændrer på

anvendelsen af forretningsmodeller.

Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vur-

deres at være relevant for så vidt angår prisregulering af

geotermiske anlæg, da denne del af lovforslaget forventes at

medføre en lettere anmeldelse til Forsyningstilsynet for de

omfattede virksomheder i form af forventeligt færre data.

Princippet om teknologineutral regulering opfyldes ikke

med lovforslaget for så vidt angår prisregulering af geoter-

miske anlæg, idet lovforslaget netop giver mulighed for sær-

lige vilkår for varme fra et geotermisk anlæg i forhold til

andre teknologier til varmeproduktion.

Princippet om teknologineutral regulering vurderes at være

relevant, idet lovforslaget for så vidt angår overførsel af

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder gælder for

alle typer af anlæg omfattet af varmeforsyningsloven.

Princippet om helhedstænkende regulering vurderes at være

relevant, da de nuværende regler om modregning af gratis

tildelte CO

-kvoter i varmeprisen skal hænge sammen med

støttepuljen, der udbydes.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes

at være opfyldt for den del af lovforslaget, der vedrører

prisregulering af geotermiske anlæg, da de omfattede virk-

somheder vil være forpligtede til årligt at indberette produk-

tionsomkostninger og priser, som de i forvejen må forventes

at være i besiddelse af.

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes

ikke at være relevant for denne del af lovforslaget, der ve-

drører overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede CO

-fang-

stenheder. Det er forventningen, at de foreslåede bemyndi-

gelser vil blive udmøntet på en brugervenlig måde i forhold

til at lade overskydende gratis CO

-kvoter indgå i beregnin-

gen af støttebeløbet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Muligheden for at undtage opvarmet vand fra geotermiske

anlæg fra prisreguleringen vurderes at kunne øge incitamen-

tet og dermed fremme udnyttelsen af geotermi.

Eftersom geotermisk varme er en vedvarende energiform,

vil den ændrede regulering potentielt kunne føre til en re-

duktion i CO

-udledningerne. De potentielle effekter frem

mod 2030 forventes dog at være beskedne, da geotermi har

en lang etableringshorisont, og størstedelen af fjernvarme-

sektoren forventes at være omstillet til vedvarende energi

i 2030. Den resterende fossile varmeproduktion forventes

i 2030 begrænset til spids- og reservelast, dvs. i forbindel-

se med spidsbelastning, hvor fossil varmeproduktion kan

anvendes som den sidst prioriterede varmeproduktion, eller

som reserveproduktion, hvis anden varmeproduktion ikke er

tilgængelig.

Eventuelt fossil varmeproduktion ventes af tekniske årsager

ikke at kunne fortrænges af geotermi, samt affaldsvarme,

der i udgangspunktet prioriteres før anden varmeprodukti-

on. I Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi fra juni 2020 er bl.a. aftalt, at kapaciteten i affaldsfor-

brændingssektoren skal tilpasses de danske affaldsmængder

frem mod 2030. Her vil geotermiske anlæg i visse tilfælde

kunne erstatte varmeproduktionen fra affaldsforbrændings-

anlæg, der lukkes som følge af Klimaplanen – alternativt

forventes andre anlæg, der er baseret på vedvarende energi,

at erstatte affaldsvarmen. Det drejer sig eksempelvis om

varmepumpe- og biomasseanlæg. Geotermi vurderes derfor

ikke at ændre på mængden af fossil varmeproduktion, men

vil kunne erstatte affald som varmekilde, i det omfang der

vil være et sammenfald mellem placering af geotermianlæg

og de affaldsforbrændingsanlæg, der tages ud af drift. Frem

mod 2030 forventes det kun at være i Aarhus, at der etable-

res ny geotermisk varmeproduktionskapacitet.

En øget udbredelse af geotermi kan spille en rolle i at sikre

en grøn varmeforsyning baseret på flere forskellige varme-

kilder.

For så vidt angår overførsel af CO

-kvoter til statsstøttede

-fangstenheder har lovforslaget til hensigt at bidrage

til etablering af en samlet værdikæde for fangst, transport

og lagring eller anvendelse af CO

, der kan bidrage med

-reduktioner. Forslaget har ikke i sig selv direkte klima-

mæssige gevinster, men hænger sammen med den statslige

CCUS-pulje, som vurderes at kunne bidrage med CO₂-re-

duktioner i størrelsesordenen på 0,4 mio. ton årligt i 2025 og

0,9 mio. ton årligt i 2030.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at undtage opvarmet vand fra geotermiske an-

læg fra prisreguleringen indeholder ingen EU-retlige aspek-

ter.

Forslaget om overførsel af overskydende CO

-kvoter til

statsligt støttede CO

-fangstenheder har statsstøtteretlige

aspekter.

I den situation, hvor en varmeforsyningsvirksomhed modta-

ger statsstøtte til CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyt-

telse, hvorved virksomheden kan nedsætte CO

-udlednin-

gen, kan støtten potentielt flyde videre til varmeforsynings-

virksomhedens kunder, såfremt virksomheden som følge af

de sparede gratis CO

-kvoter nedsætter varmepriserne med

et tilsvarende beløb. Dette vil eventuelt kunne medføre indi-

rekte statsstøtte i form af lavere varmepriser til de af virk-

somhedens kunder, der udøver økonomisk aktivitet. Værdi-

en af eventuelt overskydende eller sparede gratis CO

-kvo-

ter, der er opstået som følge af statsligt støttet CO

-fangst,

skal derfor overføres til CO

-fangstenheden.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. maj – 24.

juni 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød

Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund

Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune,

Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kom-

mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-

mune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia

Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-

mune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faa-

borg-Midtfyns Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov

Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommu-

ne, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød

Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holste-

bro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune,

Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Bran-

de Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune,

Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding

Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre

Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-

Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kom-

mune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs

Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næs-

tved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-

herred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-

de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kom-

mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-

mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-

ne, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby

Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,

Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune,

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-

ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand

A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemsto-

re Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Byg-

ge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecen-

trum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power

and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri,

Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Al-

mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk

Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Kontor/afdeling Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Faci-

lities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-

neri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advo-

kater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Dan-

ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regio-

ner, Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevands-

forening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselska-

10. Sammenfattende skema

ber, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO,

Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU

– Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening,

E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi-

forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-

gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten,

Eniig, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S,

Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet – Fi-

nansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbruger-

rådet Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fa-

brikanter og importører af elektriske husholdningsapparater

(FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmevær-

ker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsy-

net, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor,

GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen

for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen,

Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling

A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV Dan-

mark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,

IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommu-

nernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrug

& Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Sol-

celleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmølle-

laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,

Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folke-

center for Vedvarende Energi, Noreco, NRGi Renewables

A/S, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Ren Energi Op-

lysning (REO), SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Light-

ning Consultants ApS, Gaia Solar/ Solaropti/ Sunfactor,

Solenergi Danmark A/S, Statens ByggeforskningsInstitut,

Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tekno-

logisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Var-

mepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende

Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-

ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas

Wind systems A/S, Wind Denmark, Wind Estate A/S, WWF

Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,

CTR, COWI, Danske Halmleverandører, EA Energianaly-

se, Energinet, Fors A/S, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme,

MOE Rådgivende ingeniører, Netvarme, Niras, Planener-

gi, Plan og Projekt, Rambøll, VEKS, Verdo Randers, Vest-

forbrænding, Aalborg Energikoncern, Hulgaard Advokater,

Oxfam IBIS, Ældresagen, og Kredsløb.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

De foreslåede regler om geotermi forventes

kun at medføre mindre administrative opgaver

i forbindelse med implementering for Forsy-

ningstilsynet. Implementeringen vurderes at

kunne håndteres inden for de eksisterende

rammer og ressourcer i Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet vil således kunne få min-

dre administrative opgaver, da ansøgning om

undtagelse fra den gældende prisregulering vil

skulle gennemgås af Forsyningstilsynet. Und-

tages opvarmet vand fra et geotermisk anlæg

fra prisreguleringen, vil Forsyningstilsynet ik-

ke skulle føre tilsyn med overholdelsen af

princippet om nødvendige omkostninger.

De foreslåede regler vil ligeledes kunne med-

føre mindre implementeringskonsekvenser for

Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet

i forbindelse med udmøntning af den foreslåe-

de hjemmel fastsætter nærmere regler om an-

meldelse. Endelig foreslås det, at Forsynings-

tilsynet udarbejder en analyse inden for 5 år

efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg,

hvilket ligger inden for Forsyningstilsynets al-

mindelige opgaver.

De foreslåede regler om geotermi vurderes

ikke at have direkte økonomiske konsekven-

ser. Dog kan erhvervslivet potentielt få højere

varmeomkostninger, da fritagelsen for substi-

tutionsprisprincippet indebærer, at varmeafta-

gerne ikke vil være sikret den billigste varme

i hele kontraktens løbetid.

De foreslåede regler om geotermi forventes at

medføre færre implementeringsmæssige kon-

sekvenser end for anlæg under den gældende

prisregulering og under bagatelgrænsen for

krav om kvantificering på 4 mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Muligheden for at undtage opvarmet vand fra Ingen

geotermiske anlæg fra prisreguleringen vurde-

res at kunne øge incitamentet og dermed frem-

me udnyttelsen af geotermi. Eftersom geoter-

misk varme er en vedvarende energiform, vil

den ændrede regulering potentielt kunne føre

til en reduktion i CO

-udledningerne.

De foreslåede regler om overførsel af over-

skydende CO

-kvoter til statsligt støttede

-fangstenheder har ikke i sig selv direkte

klimamæssige gevinster, men hænger sammen

med den statslige pulje til CCUS, som vurde-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

res at kunne bidrage med CO₂-reduktioner fra

2025.

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget om prisregulering af geotermiske anlæg indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forslaget om overførsel af overskydende CO

-kvoter til statsligt støttede CO

-fangstenheder

har statsstøtteretlige aspekter.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisregule-

ring (kapitel 4) fremgår af § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-

ven. Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de

nødvendige omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er omfattet af bestemmel-

sen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ved kollektive

varmeforsyningsanlæg forstås i medfør af § 2, stk. 1, i var-

meforsyningsloven, virksomhed, der driver en række anlæg

med det formål at levere energi til bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand. Såvel det geotermiske anlæg

som det anlæg, som det opvarmede vand vil skulle leveres

til, er kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed omfattet

af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

at jf. dog stk. 7-18 og §§ 20 b og 20 c ændres til jf. dog stk.

7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e.

Den foreslåede ændring i § 20, stk. 1, 1. pkt., er en konse-

kvens af den foreslåede indsættelse af nye bestemmelser i §

20, stk. 18, og § 20 e i varmeforsyningsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre

korrekt henvisning til de nye bestemmelser i § 20, stk. 18,

og § 20 e i varmeforsyningsloven.

Til nr. 2

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, indeholder i dag en re-

gel om, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter tildelt

til varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter

skal modregnes i priserne for ydelser omfattet af varmefor-

syningslovens § 20, stk. 1. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, in-

deholder princippet om nødvendige omkostninger. Princip-

pet indebærer, at de omfattede virksomheder kan opkræve

de nødvendige omkostninger, der er forbundet med produk-

tion og levering af opvarmet vand.

Virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk.

1, skal således efter de gældende regler modregne vær-

dien af de overskydende gratis CO

-kvoter i den varme-

pris, som opkræves varmeaftager for levering af opvarmet

vand. Fremgangsmåden for overførsel til varmeaftager er

fastsat i bekendtgørelse nr. 1181 af 12. december 2012

om CO

-kvoter tildelt til varmeproduktion. Modregningen

i varmeprisen medfører, at overskydende gratis CO

-kvoter

kommer varmeaftager til gode.

Modregning i varmeprisen er underlagt Forsyningstilsynets

tilsyn med tariffer og betingelser m.v. i medfør af varmefor-

syningslovens § 21. Modregning i varmeprisen skal således

anmeldes til Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, og

Forsyningstilsynet kan i medfør af § 21, stk. 4, give pålæg

om ændring af varmeprisen, hvis tilsynet finder, at modreg-

ningen er i strid med reglerne eller urimelig.

Aftalepartierne bag Klimaaftalen for energi og industri mv.

2020 har besluttet at afsætte en markedsbaseret pulje på

16 mia. kr. til bl.a. at indfange, anvende og lagre CO₂ fra

2024 med henblik på at opnå CO₂-reduktionseffekter. I det

omfang, at CO

-kvoteoverskuddet er opstået som følge af

investeringer finansieret af en statslig støttepulje, er det ikke

hensigtsmæssigt at lade værdien af de overskydende gratis

tildelte CO

-kvoter komme varmeaftagerne til gode. Deri-

mod bør værdien anvendes til at finansiere en del af investe-

ringen i CO

-fangst, således at det statslige støttebeløb vil

kunne nedsættes.

Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i var-

meforsyningslovens

§ 20, stk. 9,

at der indsættes et nyt

pkt.,

hvorefter værdien af overskydende gratis CO

-kvoter,

hvor den eller de overskydende gratis CO

-kvoter er opstå-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

et ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring eller

udnyttelse, skal overføres til CO

-fangstenheden, som skal

lade værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at aftaleparti-

erne bag Klimaplanen har besluttet at afsætte en støttepulje

for at skabe grobund for en samlet værdikæde for fangst,

transport, lagring og anvendelse af CO

, der kan bidrage

med reduktioner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at værdien af oversky-

dende gratis CO

-kvoter, som er opstået ved statsligt støttet

-fangst m.v., ikke vil skulle overføres til varmeaftager

i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, 1. pkt.,

men derimod til den CO

-fangstenhed, som har modtaget

støttebeløbet med henblik på, at CO

-fangstenheden lader

værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.

Det vil medføre, at støttebeløbet vil blive nedsat med over-

skuddet.

Dermed vil de overskydende gratis CO

-kvoter være med

til at finansiere CO

-fangstanlæggene i stedet for at nedsæt-

te varmeprisen for varmeaftagerne. Det betyder samtidig,

at den statslige støtte til de enkelte CO

-fangstanlæg vil

kunne nedsættes, og der dermed vil kunne støttes flere an-

læg. Hermed sikres overholdelse af statsstøttereglerne og

princippet om indregning af nødvendige omkostninger i var-

meprisen. Den statslige støttepulje forventes på længere sigt

at skabe et marked for CO

-udnyttelse og -lagring, hvilket

dette lovforslag understøtter.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 9, 2. pkt., i var-

meforsyningsloven, om, at overskydende gratis CO

-kvoter

skal overføres til den statsligt støttede CO

-fangstenhed, er

formuleret således, at det ikke kun er den allerede besluttede

støttepulje på 16 mia. kr., der vil være omfattet. Eventuelle

fremtidige statslige støttepuljer til CO

-fangst vil også være

omfattet.

Ved støtte eller statslig støtte forstås al støtte, der er om-

fattet af EU’s statsstøttebegreb, som det er defineret i Trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

art. 107, stk. 1, herunder statsstøtte fra staten og kommuner

m.v.

En CO

-fangstenhed behøver ikke i alle tilfælde at være ud-

skilt fra den virksomhed omfattet af varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 1, som har modtaget gratis CO

-kvoter i medfør af

§ 19 i lov om CO

-kvoter. I sådanne tilfælde vil værdien af

den eller de overskydende CO

-kvoter ikke skulle overføres

til et andet selskab, men virksomheden skal fortsat lade

værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.

-fangstenheden kan også være et udskilt selskab, som

alene håndterer CO

-fangst. Det kunne f.eks. være kommu-

nalt ejet tilknyttet virksomhed i medfør af § 2 f i varmefor-

syningsloven eller § 4, stk. 2, i lov om elforsyning. I sådan-

ne tilfælde vil værdien af den eller de overskydende CO

kvoter skulle overføres til fangstenheden, som drives som en

tilknyttet virksomhed til den virksomhed, som har modtaget

-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter. Det vil

være den øvrige regulering af de enkelte virksomheder, der

modtager CO

-kvoter i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter,

der afgør, hvorvidt en CO

-fangstenhed kan være en del af

den virksomhed, der modtager CO

-kvoter i medfør af § 19

i lov om CO

-kvoter.

Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler om over-

førsel af værdien af overskydende gratis tildelte CO

-kvoter

til CO

-fangstenheden i medfør af den foreslåede ændrede

bemyndigelse i § 20, stk. 11, 2. pkt., jf. lovforslaget § 1,

nr. 3, samt hvad der forstås ved overskydende gratis CO

kvoter opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, og hvordan

værdien beregnes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

varmeforsyningsloven § 20, stk. 11, 3. pkt., jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4. Se hertil bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 3

og 4.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 11, 1. pkt., i varme-

forsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om de overskydende gratis

-kvoter efter stk. 9, herunder regler for administration af

ordningen.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1181 af 12.

december 2012 om CO

-kvoter tildelt til varmeproduktion. I

bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, hvordan man

beregner CO

-udledningen fra varmeproduktion, om frem-

gangsmåden ved modregning i varmeprisen, herunder at det

er muligt at aftale en anden fremgangsmåde mellem parter-

ne, og om information til varmemodtageren om omfanget af

-udledningen.

Det følger af de med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede

ændringer i varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

at,

herunder regler for administration af ordningen ændres til og

regler om administration af ordningerne.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om indsættelse

af et nyt punktum i § 20, stk. 9, i varmeforsyningsloven,

i lovforslagets § 1, nr. 2, om, at der foreslås indført en

særordning for overskydende gratis CO

-kvoter opstået ved

statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-

se. Der vil herefter være to ordninger for overførsel af over-

skydende CO

-kvoter.

Det er hensigten at anvende den udvidede bemyndigelse til

bl.a. at fastsætte regler om, hvad der forstås ved CO

-kvoter

opstået ved statsligt støttet CO

-fangst og om administration

heraf.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I denne forbindelse vil det indgå, at der ved støtte eller stats-

lig støtte forstås al støtte, der er omfattet af EU’s statsstøtte-

begreb, som det er defineret i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) art. 107, stk. 1, herunder

statsstøtte fra staten og kommuner m.v.

Til nr. 4

Det fremgår af 2. pkt. i § 20, stk. 11, i varmeforsynings-

loven, at ministeren herunder kan fastsætte bestemmelse

om værdifastsættelse af overskydende gratis CO

-kvoter,

om tildeling og forbrug af CO

-kvoter til varmeproduktion,

om tidspunkt og fremgangsmåde vedrørende overførsel af

-kvoter i forholdet mellem varmeproduktionsenheder og

varmeaftagere ved underskud eller overskud af kvoter og

om fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1181 af 12.

december 2012 om CO

-kvoter tildelt til varmeproduktion. I

bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler om, hvordan man

beregner CO

-udledningen fra varmeproduktion, om frem-

gangsmåden ved modregning i varmeprisen, herunder at det

er muligt at aftale en anden fremgangsmåde mellem parter-

ne, og om information til varmemodtageren om omfanget af

-udledningen.

Det følger af de med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede

ændringer i

§ 20, stk. 11, 2. pkt.,

i varmeforsyningsloven, at

kvoter og om fordeling af CO

-kvoter mellem flere varme-

aftagere ændres til kvoter, om fordeling af CO

-kvoter mel-

lem flere varmeaftagere og fremgangsmåde for overførsel af

-kvoter fra varmeproduktionsenheder til CO

-fangsten-

heder, jf. stk. 9, 2. pkt.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om ændringer

af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, i lovforslagets § 1,

nr. 2, om, at værdien af overskydende gratis CO

-kvoter

opstået ved statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring

og -udnyttelse, skal overføres til den CO

-fangstenhed, som

har modtaget støtte til etablering af CO

-fangst.

Med ændringerne sikres det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til også at fastsætte nærmere

regler om de overskydende gratis kvoter, som skal overføres

til statsstøttede CO

-fangstenheder. Dermed vil ministeren

også kunne fastsætte regler om beregning og værdifastsæt-

telse af de overskydende gratis CO

-kvoter opstået ved

statslig støttet CO

-fangst. Ministeren vil også kunne fast-

sætte regler om tidspunkt og fremgangsmåden for overfør-

sel af CO

-kvoter til CO

-fangstenheder, som har modtaget

statslig støtte til etablering af CO

-fangst.

Det er forventningen, at den udvidede bemyndigelse i første

omgang bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

hvad der forstås ved CO

-kvoter opstået ved statsligt støt-

tet CO

-fangst, herunder om beregning og værdiansættelse

heraf, samt – ved behov – om sammenhængen med den gæl-

dende ordning for modregning af CO

-kvoter i varmeprisen

og om overførsel af CO

-kvoter opstået ved statslig støttet

-fangst til CO

-fangstenheden. Det bemærkes i denne

forbindelse, at det allerede af udbudsmaterialet fremgår, at

værdien af CO

-kvoter i forbindelse med CCUS-puljen skal

opgøres som futureprisen (EUA Futures Price) ved tildeling

af gratis CO2-kvoter årligt. Det forventes, at vil blive taget

højde herfor i fastsættelsen af reglerne.

En mindre del af stk. 2 foreslås nyaffattet af sproglige grun-

de. Det drejer sig om den del af sætningen, som handler

om fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere. For

at kunne tilføje det foreslåede nye led i sætningen »om

fremgangsmåden for overførsel af CO

-kvoter fra varmepro-

duktionsenheder til CO

-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«,

er det nemlig nødvendigt at slette et »og« og indsætte et

komma før, »om fordeling af CO

-kvoter mellem flere var-

meaftagere«. Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke ma-

terielle ændringer af bestemmelsen. Bemyndigelsen indebæ-

rer således fortsat, at ministeren kan fastlægge fordelingen

af CO

-kvoter mellem varmeaftagerne.

Til nr. 5

Det følger af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at de

regulerede virksomheder i priserne for levering til det inden-

landske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at

levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det

drejer sig bl.a. om nødvendige udgifter til energi, herunder

varmekøb.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i

varmeforsyningsloven om, at § 20, stk. 1, ikke finder anven-

delse for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af

udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 20,

at der efter stk.

17 som nyt stk. 18 indsættes, at stk. 1 ikke finder anvendelse

for kollektive varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter

til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,

at princippet om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1,

i varmeforsyningsloven ikke finder anvendelse for et kollek-

tivt varmeforsyningsanlægs udgifter til opvarmet vand, der

undtages i medfør af den foreslåede § 20 e.

Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overens-

stemmelse med § 2, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det

drejer sig bl.a. om anlæg til fremføring af opvarmet vand, jf.

§ 2, stk. 1, nr. 2, i varmeforsyningsloven. Fremføringsanlæg

omfatter både varmedistributionsanlæg og transmissionsan-

læg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive

varmeforsyningsanlægs udgifter til opvarmet vand i henhold

til aftale efter den foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven,

vil kunne indregnes i varmeprisen fuldt ud.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-

se, hvor det opvarmede vand fra et geotermisk anlæg er

videresolgt til et varmedistributionsanlæg via et transmissi-

onsanlæg, og hvor det er transmissionsanlægget, der, som

kollektivt varmeforsyningsanlæg, har indgået en aftale om

levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg efter den

foreslåede § 20 e.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at udgiften

til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, vil kunne

dækkes fuldt ud ved varmedistributionsanlæggets opkræv-

ning af priser hos varmeaftagerne, uanset om varmedistribu-

tionsanlægget modtager det opvarmede vand direkte fra det

geotermiske anlæg eller via et transmissionsanlæg.

Det kollektive varmeforsyningsanlægs udgifter til køb og

udnyttelse af det opvarmede vand vil skulle anmeldes til

Forsyningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, men vil ikke være omfattet

af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4

og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Det indebærer f.eks., at

Forsyningstilsynet ikke vil skulle tage stilling til udgiftens

eventuelle nødvendighed, herunder ikke indlede forhandling

med henblik på at få bragt forholdet til ophør.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at stk. 18

herefter bliver stk. 19. Den foreslåede ændring er en konse-

kvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i § 20,

stk. 18. Der tilsigtes med ændringen ikke foretaget materiel-

le ændringer.

Til nr. 6

Det følger bl.a. af § 20 b, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsynings-

loven, at industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et

overskud i prisen, dog ikke for overskudsvarme, der er om-

fattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

at § 20, stk. 18, ændres til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

indsættelse af en ny bestemmelse i § 20, stk. 18, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre

korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i

varmeforsyningsloven.

Til nr. 7

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

ikke en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage

opvarmet vand fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i

varmeforsyningsloven, når en række betingelser er opfyldt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 20 e, stk.

i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet efter ansøg-

ning, jf. stk. 2, undtager levering af opvarmet vand fra et

geotermisk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra

§ 20, stk. 1, når en række betingelser er opfyldt.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en

ny regulering af opvarmet vand fra nye geotermiske anlæg

med henblik på at fremme udnyttelsen af geotermi.

Muligheden for at indgå aftale om prisfastsættelsen er en

undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, dvs.

fra princippet om nødvendige omkostninger. Den foreslåede

bestemmelse henviser alene til § 20, stk. 1. Begrundelsen

herfor er, at § 20, stk. 1, afgrænser anvendelsesområdet for

hele § 20. Er en levering af opvarmet vand ikke omfattet af

§ 20, stk. 1, medfører det, at de øvrige bestemmelser i § 20

ikke finder anvendelse.

Muligheden for at aftale og opkræve en aftalt pris, som

ikke nødvendigvis svarer til prisen fastsat efter princippet

om nødvendige omkostninger efter § 20, stk. 1, eller efter

Forsyningstilsynets vurdering af rimelige priser efter § 21,

stk. 4, vil potentielt kunne stille varmeaftagerne dårligere,

end hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, hvortil de er

tilsluttede, selv producerede den samme mængde varme el-

ler købte den af tredjemand. Med henblik på at sikre varme-

aftagerne bedst muligt foreslås indført en række betingelser,

der vil skulle være opfyldt, for at kunne blive undtaget fra §

20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

De nærmere betingelser for en undtagelse er oplistet i den

foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 1-5. Betingelserne er kumula-

tive, hvilket indebærer, at samtlige betingelser vil skulle

være opfyldt for, at Forsyningstilsynet kan imødekomme en

undtagelse. Er betingelserne opfyldt, vil geotermiske anlæg

og de kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, have ret til at få levering af det opvarmede

vand undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Undtager Forsyningstilsynet opvarmet vand fra et geoter-

misk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil den

foreslåede bestemmelse medføre, at prisfastsættelsen ikke

vil være omfattet af § 20 i varmeforsyningsloven og det i

administrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip. En

undtagelse vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynets

indgrebsbeføjelser efter § 21, stk. 4 og 5, ikke vil kunne

finde anvendelse. Det indebærer bl.a., at Forsyningstilsynet

ikke vil kunne pålægge hverken det geotermiske anlæg eller

det kollektive varmeforsyningsanlæg at skulle efterregulere

sin varmepris ved nedsættelse af prisen i de fremadrettede

leveringer af det opvarmede vand.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 1,

at det vil være en betingel-

se, at det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-

ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede interesser.

Ved modsatrettede interesser forventes en producent f.eks.

at ville forsøge at opnå så høj en pris som muligt, mens

køber omvendt forventes at forsøge at opnå så lav en pris

som muligt. Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand skal leveres til, forventes at varetage var-

mekundernes interesser ved at forsøge at forhandle sig frem

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til en aftale, der indebærer så lav en pris som mulig af

hensyn til varmekunderne. Tilsvarende forventes i forhold

til vilkår i øvrigt forbundet med den kommende levering af

opvarmet vand.

Forslaget indebærer, at når opvarmet vand undtages efter

den foreslåede § 20 e, vil det kollektive varmeforsyningsan-

læg kunne indregne udgifter til varmekøbet fuldt ud i sine

priser over for varmekunderne, uden at Forsyningstilsynet

vil kunne gribe ind i prisfastsættelsen. Det er således væ-

sentligt, at den forhandlede pris, og vilkår i øvrigt, er så

fordelagtige for varmekunderne som muligt.

Kravet om uafhængighed vil gælde for kollektive varme-

forsyningsanlægs aftaler med enhver type varmeforsynings-

virksomhed, uanset hvilken selskabsform varmeforsynings-

virksomheden er organiseret som.

Kravet om uafhængighed vil medføre, at koncernforbund-

ne virksomheder ikke vil kunne blive omfattet af den fore-

slåede § 20 e via en aftale med en anden virksomhed i

koncernen. Det skyldes, at der i et koncernforhold ikke

eksisterer en sådan interessemodsætning, og der er derfor

som udgangspunkt ikke nogen sikkerhed for, at den pris,

der forhandles mellem to koncernforbundne virksomheder,

er den samme, som ville blive sat mellem uafhængige parter.

Kravet om uafhængighed vil endvidere medføre, at i tilfæl-

de, hvor det geotermiske anlæg og varmeaftageren er i et

koncernforhold, f.eks. som henholdsvis produktions- og dis-

tributionsvirksomhed, vil de ikke kunne blive omfattet af

den foreslåede § 20 e, da der i et sådant tilfælde ikke vil

være tale om en aftale indgået mellem to uafhængige parter

med modsatrettede interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil

kunne indgås aftaler om priser med henblik på en omgåelse

af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, herunder For-

syningstilsynets indgrebsmuligheder.

Det er afgørende, at varmeaftagernes interesser varetages

i hele aftaleperioden. Det drejer sig bl.a.om kravet om uaf-

hængighed. Det følger bl.a. af den foreslåede § 20 e, stk.

3, at sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1, nr.

1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der ve-

drører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Skifter et anlæg eksem-

pelvis ejer inden for aftaleperioden, vil det kollektive var-

meforsyningsanlæg således skulle indsende en ny ansøgning

til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder i kraft med

henblik på Forsyningstilsynets kontrol af, om undtagelsen

fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, jf. stk. 1, fortsat vil

kunne opretholdes. Der henvises til bemærkningerne til det

foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 2,

at det vil være en betingel-

se, at der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg

og det kollektive varmeforsyningsanlæg, der indeholder en

række vilkår, som vil skulle dokumenteres og beskrives i

forbindelse med ansøgningen til Forsyningstilsynet, jf. den

foreslåede stk. 2.

Formålet med det foreslåede krav om, at der skal være ind-

gået en aftale mellem et geotermisk anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand skal leve-

res til, er at sikre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg er

med i beslutningen om, at muligheden for at blive undtaget

fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil skulle anven-

des. Herved lægges der vægt på, at det vil være til gavn

for det kollektive varmeforsyningsanlæg at aftage opvarmet

vand fra et geotermisk anlæg reguleret i en privatretlig aftale

frem for den gældende prisregulering i varmeforsyningslo-

ven.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra a,

at der i aftalen vil

skulle være et loft over de omkostninger, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg, kan afholde.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den privatretlige

aftale indeholder et loft over de omkostninger, der vil kunne

overvæltes på det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der mel-

lem aftaleparterne vil skulle være aftalt et loft over de sam-

lede omkostninger og dermed over den samlede pris, som

varmeaftagerne vil kunne komme til at betale for levering af

det opvarmede vand.

Et loft vil ikke nødvendigvis skulle forstås som et fast

loft, eksempelvis udtrykt som en fast pris pr. MWh leve-

ret mængde opvarmet vand, men som en mekanisme, der

lægger en begrænsning på, hvor høj omkostningen på det

opvarmede vand må være under givne forhold.

Givne forhold vil kunne være overordnede faktorer som

f.eks. elpriser eller lokale eller projektspecifikke forhold, der

vil kunne påvirke de samlede omkostninger ved produktion

og levering af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg. Det

er ikke hensigten at fastsætte nærmere krav til sådanne for-

hold.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra b,

at aftalen vil

skulle indeholde vilkår om etablering og effektiv drift af det

geotermiske anlæg, herunder at det kollektive varmeforsy-

ningsanlæg modtager en på forhånd aftalt andel i eventuelle

effektiviseringsgevinster.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det geotermiske

anlæg kontinuerligt har incitament til den mest muligt effek-

tive produktion og levering af det opvarmede vand, og at

effektiviseringsgevinster kommer varmeaftagerne til gode

i et vist omfang via det kollektive varmeforsyningsanlægs

priser. Formålet er således at sikre den billigst mulige geo-

termiske varmeforsyning for varmeaftagerne.

Bestemmelsen vil således medføre, at den indgåede aftale

vil skulle indeholde nærmere vilkår om, at det geotermiske

anlægs etableres og drives effektivt, herunder at det kollek-

tive varmeforsyningsanlæg modtager en på forhånd aftalt

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

andel i eventuelle effektiviseringsgevinster, som forudsæt-

ning for at kunne få det opvarmede vand undtaget fra §

20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det er ikke hensigten at

fastsætte nærmere krav til sådanne effektiviseringsgevinster

m.v.. Det er dog forventningen, at eventuelle gevinster vil

skulle komme både det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

til gode.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra c,

at aftalen

vil skulle indeholde vilkår om, at det kollektive varmefor-

syningsanlæg ikke pålægges omkostninger i forhold til det

geotermiske anlæg, før det geotermiske anlæg leverer opvar-

met vand.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede

vand leveres til, ikke opkræves og indregner omkostninger

i varmepriserne, før det geotermiske anlæg påbegynder at

levere opvarmet vand.

Bestemmelsen vil medføre, at omkostninger, der påløber

hos det geotermiske anlæg, inden det geotermiske anlæg

påbegynder at levere opvarmet vand, ikke kan pålægges det

kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed de varmekun-

der, der er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg via

priserne på varme.

Det drejer sig f.eks. om de omkostninger, der kan være for-

bundet med risici relateret til efterforskning, boring, opstart,

indvinding og nedlukning af undergrundsaktiviteterne, dvs.

de eventuelle omkostninger, der kan være forbundet med, at

undergrundsdelen i projektet måtte slå fejl.

Omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg

selv vil skulle afholde med henblik på at kunne modtage

opvarmet vand fra det geotermiske anlæg, vil ikke være

omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Indregning af omkostninger i varmeprisen forudsætter leve-

ring af varme. Forsyningstilsynet vil som led i sin tilsyns-

virksomhed efter § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, kun-

ne føre tilsyn med, at det kollektive varmeforsyningsanlæg

ikke indregner omkostninger, før der påbegyndes levering

af det opvarmede vand. Begrundelsen herfor er, at den fore-

slåede § 20 e undtager en ordning og ikke det kollektive

varmeforsyningsanlæg. Forsyningstilsynet vil således kunne

føre tilsyn med, at der ikke overvæltes omkostninger i for-

hold til bl.a. undergrundsrisici på det kollektive varmefor-

syningsanlæg. Forsyningstilsynet vil tilsvarende kunne føre

tilsyn med og vurdere indregningsadgang for det kollekti-

ve varmeforsyningsanlægs afholdte investeringsomkostnin-

ger. For indregningsadgang af omkostninger efter, at der er

påbegyndt levering af opvarmet vand fra det geotermiske

anlæg, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk.

1, nr. 2, litra a.

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, nr. 2,

litra d,

at aftalen skal

indeholde vilkår om, at det kollektive varmeforsyningsan-

læg ikke pålægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis

ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet til rådig-

hed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i de perioder,

der er fastsat i aftalen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres

til, ikke vil skulle betale for en varmekapacitet, der ikke

er tilgængelig i nærmere aftalte perioder. Derved vil den

økonomiske risiko for det kollektive varmeforsyningsanlæg

blive reduceret.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at

fastlægge et nærmere omfang af varmekapacitet eller tids-

horisont. Det er således forventningen, at der mellem det

geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til, indgås aftale om leve-

ring af en vis mængde opvarmet vand fra det geotermiske

anlæg.

Det vil være op til den privatretlige aftale at fastslå, hvor

lang tid varmekapaciteten ikke vil skulle være tilgængelig

for det kollektive varmeforsyningsanlæg, førend det kollek-

tive varmeforsyningsanlægs betaling helt eller delvist vil

skulle bortfalde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke vil kunne indregne omkostnin-

ger forbundet med periodens manglende levering i sine var-

mepriser. Indleder Forsyningstilsynet en sag, enten af egen

drift eller på baggrund af en henvendelse eller en klage, vil

Forsyningstilsynet kunne vurdere dette. Det skyldes, at det

kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat vil være omfattet af

Forsyningstilsynets tilsyn. Den foreslåede bestemmelse vil

således konkret medføre, at det geotermiske anlæg ikke må

afholde omkostninger forbundet med periodens manglende

levering og heller ikke efterfølgende vil kunne overvælte

omkostningerne på det kollektive varmeforsyningsanlæg,

herunder heller ikke i forbindelse med en genoptagelse af

levering.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 3,

at det vil være en betingel-

se for en undtagelse, at der ikke er påbegyndt levering af

opvarmet vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1.

januar 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for

efter ansøgning til Forsyningstilsynet at få opvarmet vand

fra et geotermisk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varme-

forsyningsloven, vil finde anvendelse på nye geotermiske

anlæg, dvs. anlæg, der ikke er påbegyndt levering af opvar-

met vand fra det geotermiske anlæg før efter den 1. januar

2023.

Den foreslåede undtagelsesmulighed vil finde anvendelse

fra den 1. januar 2023, uanset om aftalen om levering er

indgået før eller efter den 1. januar 2023, forudsat at be-

tingelserne efter § 20 e, stk. 1, kan vurderes opfyldt af

Forsyningstilsynet efter lovens ikrafttræden, og der ikke er

påbegyndt levering af opvarmet vand fra det geotermiske

anlæg før efter den 1. januar 2023. Den foreslåede bestem-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

melse muliggør, at aftaleparterne vil kunne udarbejde og

indgå aftaler før den 1. januar 2023. Forsyningstilsynet vil

dog først kunne behandle en ansøgning om undtagelse efter

den 1. januar 2023, hvor loven foreslås at træde i kraft. Der

henvises til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksisterende geo-

termiske anlæg, hvor der er påbegyndt levering af geoter-

misk varme den 1. januar 2023, ikke vil kunne indgå nye af-

taler med et kollektivt varmeforsyningsanlæg, med henblik

på at opnå en undtagelse i medfør af § 20 e, heller ikke efter

den 1. januar 2023.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 4,

at projektet for levering

af opvarmet vand fra det geotermiske anlæg skal være det

selskabsøkonomisk mest fordelagtige på tidspunktet for ind-

gåelse af aftalen, jf. stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at projektet på

tidspunktet for aftalens indgåelse mellem aftaleparterne er

selskabsøkonomisk mest fordelagtigt.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at

fastlægge et nærmere indhold om, hvad der konkret vil skul-

le forstås som selskabsøkonomisk mest fordelagtigt i det

konkrete tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at det vil

være op til aftaleparterne at foretage den nødvendige vurde-

ring af, at projektet for levering af opvarmet vand fra det

geotermiske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordelag-

tige som forudsætning for at kunne få det opvarmede vand

undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Særligt

bør det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarme-

de vand vil skulle leveres til, have fokus herpå af hensyn til

varmekunderne. Aftaleparterne vil kunne anvende og lægge

vægt på de selskabsøkonomiske beregningsforudsætninger,

der følger af bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(projektbekendtgørelsen), og som har til formål at analyse-

re de økonomiske konsekvenser af et projekts gennemførel-

se for det kollektive varmeforsyningsanlæg, men er ikke

begrænset til at anvende de beregningsforudsætninger, der

fremgår af bekendtgørelsen.

I det omfang, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsens

vurdering af samfundsøkonomien i et projekt, vil en ansøg-

ning om godkendelse af projektet bl.a. skulle være ledsaget

af selskabsøkonomiske vurderinger. Kommunalbestyrelsen

vil således efter gældende regler i projektbekendtgørelsen

som led i behandlingen af projektforslag for godkendelse af

et geotermisk anlæg ligeledes kunne indhente en vurdering

af selskabsøkonomien for projektet.

Det foreslås i § 20 e, stk. 1,

nr. 5,

at projektet for etablering

af det geotermiske anlæg på ansøgningstidspunktet er god-

kendt af kommunalbestyrelsen som det samfundsøkonomisk

mest fordelagtige projekt efter lovens kapitel 2 og regler

udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være

en forudsætning for at få opvarmet vand fra et geotermisk

anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at

projektet er godkendt af kommunalbestyrelsen som det sam-

fundsøkonomisk mest fordelagtige projekt på tidspunktet for

ansøgningen til Forsyningstilsynet efter den foreslåede stk.

Varmeforsyningslovens kapitel 2 omhandler den kommuna-

le varmeforsyningsplanlægning. Det fremgår bl.a. af § 4,

stk. 1, at projekter for etablering af nye kollektive varmefor-

syningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksister-

ende anlæg, kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i overens-

stemmelse med definitionen i § 2, stk. 1, i varmeforsynings-

loven. Geotermiske anlæg er reguleret i § 2, stk. 1, nr. 2.

De nærmere regler for den kommunale godkendelse er regu-

leret i projektbekendtgørelsen. Projekter for kollektive var-

meforsyningsanlæg skal forelægges kommunalbestyrelsen

til godkendelse. Godkendelsespligtige projekter er bl.a. eta-

blering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgø-

relsen indeholder i bilag 1 en oversigt over de projekttyper,

der er godkendelsespligtige. Det drejer sig bl.a. om geoter-

misk energi. Retlige og faktiske dispositioner til gennemfø-

relse af et projekt må først foretages efter, at projektet er

godkendt. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelsen på-

se, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfunds-

økonomisk mest fordelagtige projekt og i overensstemmelse

med formålsbestemmelsen i § 1 i varmeforsyningsloven i

øvrigt.

Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke foretaget

ændringer i den kommunale godkendelse for så vidt angår

kravet om positiv samfundsøkonomi. Kommunalbestyrelsen

vil således som hidtil kunne godkende et projekt for geoter-

misk energi, hvis det opfylder kravet om positiv samfundsø-

konomi.

Geotermisk energi er derudover reguleret i lov om anvendel-

se af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533

af 16. december 2019 (undergrundsloven). Undergrundslo-

ven indeholder i kapitel 4 a særlige bestemmelser om efter-

forskning og indvinding af geotermisk energi. Indvinding af

varmt vand fra undergrunden kræver forudgående tilladelse

fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det forudsættes, at den virksomhed, der ansøger kommunal-

bestyrelsen om godkendelse af et projekt for geotermisk

energi, har opnået den fornødne tilladelse efter undergrund-

sloven.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 2, 1. pkt.,

at det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, kan ansøge om undtagelse efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle

indsendes en ansøgning til Forsyningstilsynet om at blive

undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det fore-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

slås, at det er det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det

opvarmede vand leveres til, der på aftaleparternes vegne vil

kunne indsende ansøgningen.

Kravet om, at der skal indgås en aftale mellem parterne,

foreslås indført med henblik på at sikre, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg er med i beslutningen om, at mulig-

heden for at blive undtaget prisreguleringen udnyttes. Det

er derfor hensigtsmæssigt, at det er det kollektive varme-

forsyningsanlæg, der vil kunne indsende en ansøgning til

Forsyningstilsynet.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med be-

handlingen af ansøgningen vil skulle vurdere, at forudsæt-

ningerne for en undtagelse, dvs. de foreslåede betingelser,

som fremgår af nr. 1-5, er opfyldt. Forsyningstilsynet vil i

den forbindelse kunne lægge aftaleparternes erklæring på tro

og love til grund, jf. det foreslåede 4. pkt.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2,

2. pkt.,

at ansøg-

ningen indsendes til Forsyningstilsynet sammen med doku-

mentation for og en beskrivelse af, hvordan betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

Forslaget indebærer, at en ansøgning om at blive undtaget

fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, vil skulle ledsages

af dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan betingel-

serne i stk. 1 er opfyldt. Kravet om skriftlighed er afgørende

for, at Forsyningstilsynet vil kunne vurdere, at betingelserne

for en undtagelse er afspejlet i parternes aftale, jf. den fore-

slåede § 20 e, stk. 1, nr. 2.

Der forventes i første omgang ikke at ville blive stillet nær-

mere krav til ansøgningsordningen, herunder krav til den

dokumentation og beskrivelse, der i forbindelse med ansøg-

ningen vil skulle indsendes til Forsyningstilsynet. Det vil

som udgangspunkt være op til aftaleparterne at indsende de

oplysninger, der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil

kunne behandle en ansøgning om en undtagelse fra prisregu-

leringen efter 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ministeren

vil på et senere tidspunkt i medfør af den foreslåede stk.

4 kunne fastsætte nærmere regler, hvis det vurderes nødven-

digt og hensigtsmæssigt.

Dokumentationen og beskrivelsen må dog nødvendigvis væ-

re så fyldestgørende, at materialet er egnet til Forsyningstil-

synets behandling af ansøgningen. Forsyningstilsynet vil i

medfør af den gældende § 23 b, stk. 5 og 6, i varmeforsy-

ningsloven, kunne indhente yderligere oplysninger, såfremt

oplysningerne er nødvendige til varetagelsen af tilsynets op-

gave.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2,

3. pkt.,

at beskri-

velsen skal være underskrevet af begge aftaleparter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

begge parter har kendskab til og står inde for, at oplysnin-

gerne er korrekte.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 2,

4. pkt.,

at der

endvidere indsendes en erklæring på tro og love fra begge

aftaleparter om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aftaleparterne

vil skulle fremsende en underskreven erklæring på tro og

love om, at betingelserne for at kunne blive undtaget § 20,

stk. 1, i varmeforsyningsloven er opfyldt. En erklæring på

tro og love vil være en erklæring om, at de oplysninger, som

aftaleparterne har afgivet, er sande, og at betingelserne i nr.

1-5 er opfyldt. Forsyningstilsynet vil kunne lægge parternes

erklæring på tro og love til grund.

Det følger af § 34, stk. 1, nr. 7, i varmeforsyningsloven, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der meddeler bl.a. Forsyningstilsynet

urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning

undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger.

For så vidt angår erklæring på tro og love er der skærpet

straf i medfør af § 161, i straffeloven, jf. bekendtgørelse

1851 af 20. september 2021 af straffeloven, for denne type

erklæringer. Af bestemmelsen følger, at den, der uden for

det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myn-

dighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på

lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller

tilstedt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 3, 1. pkt.,

at sker der

ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1, nr. 1, eller foretager

aftaleparterne ændringer i aftalen, der vedrører betingelserne

i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive varmeforsyningsan-

læg, som det opvarmede vand leveres til, ny ansøgning til

Forsyningstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

betingelserne for en undtagelse efter ændringer forsat er

opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at det kol-

lektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand le-

veres til, vil skulle indsende en ny ansøgning til Forsynings-

tilsynet med ledsagelse af den beskrivelse og de dokumenter

m.v., der fremgår af den foreslåede stk. 2. Dette gælder alle

ændringer, som vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2,

men ikke andre ændringer i aftalen af øvrig karakter. Den

foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Forsynings-

tilsynet vil skulle tage stilling til, om betingelserne for fort-

sat at være undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven

er opfyldt.

Forsyningstilsynets opgave i forbindelse med sagsbehand-

lingen af en ny ansøgning vil være den samme som ved For-

syningstilsynets behandling af den oprindelige ansøgning

om en undtagelse fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-

ven. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3,

2. pkt.,

at ny

ansøgning skal indsendes, inden ændringerne træder i kraft.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kollektive varmeforsyningsanlæg indsender en ny ansøgning

til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder i kraft med

henblik på Forsyningstilsynets vurdering af, om betingelser-

ne for undtagelsen fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven,

kan opretholdes efter ændringerne.

Det vil være aftaleparternes eget ansvar og risiko, at ændrin-

gerne lever op til betingelserne i § 20 e, stk. 1, nr. 1 og

2, således at undtagelsen fra prisreguleringen i § 20, stk. 1,

vil kunne opretholdes. Det vil således også være parternes

eget ansvar og risiko, at fornyet ansøgning med tilhørende

materiale indsendes i så god tid til Forsyningstilsynet, at

tilsynet vil kunne nå at forholde sig til materialet, inden

ændringerne træder i kraft. Risikoen for parterne vil være, at

Forsyningstilsynet vurderer, at undtagelsen ikke kan opret-

holdes, hvilket vil medføre, at prisfastsættelsen for leverin-

gen af det opvarmede vand fra det geotermiske anlæg falder

tilbage i den almindelige prisregulering efter § 20, stk. 1

Det følger af den foreslåede § 20 e, stk. 3,

3. pkt.,

at Forsy-

ningstilsynet vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf.

stk. 1, kan opretholdes efter ændringerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil skulle vurdere, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk.

1, fortsat vil kunne opretholdes, inden ændringerne træder i

kraft. Det skyldes, at opvarmet vand fra et geotermisk anlæg

vil blive omfattet af den gældende prisregulering i § 20, stk.

1, i varmeforsyningsloven, hvis undtagelsen ikke vil kunne

opretholdes. Omfattes opvarmet vand fra et geotermisk an-

læg af prisregulering i § 20, stk. 1, vil Forsyningstilsynet

herefter kunne vurdere og gribe ind i priser og vilkår i med-

før af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven. Forsyningstilsy-

net vil således kunne afskære indregningsadgang af visse

omkostninger i de fremadrettede priser, hvis omkostninger-

ne efter Forsyningstilsynets vurdering må anses for at være

unødvendige efter § 20, stk. 1, eller efter Forsyningstilsynets

vurdering føre til urimelige priser efter § 21, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 20 e,

stk. 4,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ansøgningsordningen, herunder om dokumentation, beskri-

velse og erklæring på tro og love.

Forslaget bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om ansøgningsordningen,

herunder nærmere regler om dokumentation, beskrivelse og

erklæring på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren i en

bekendtgørelse vil kunne udmønte de nærmere regler for en

ansøgningsordning, hvor det kollektive varmeforsyningsan-

læg, som det opvarmede vand leveres til, på aftaleparternes

vegne vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om at blive und-

taget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil f.eks. kunne

anvendes til at fastsætte regler om de nærmere oplysninger,

som ansøgningen vil skulle indeholde for at sikre en effek-

tiv og ensartet sagsbehandling i Forsyningstilsynet. Det kan

f.eks. være dokumentation for ejerforhold og uafhængighed.

Ministeren kan med hjemmel i § 25 a i varmeforsyningslo-

ven ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om form-

krav til ansøgningen. Det følger bl.a. af § 25 a, stk. 1, i

varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at kommunikation om for-

hold, som er omfattet af varmeforsyningsloven, skal ske di-

gitalt, herunder fastsætte regler om obligatorisk anvendelse

af et bestemt digitalt system. Ministeren kan med hjemmel

i den gældende § 25 a i varmeforsyningsloven således bl.a.

fastsætte nærmere regler om, at en ansøgning om undtagelse

fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, skal ske digitalt.

Det er ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen i den fore-

slåede § 20 e, stk. 4, på nuværende tidspunkt. Ministeren vil

på et senere tidspunkt kunne fastsætte nærmere regler, hvis

det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Til nr. 8

Det følger af § 21, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsyningsloven, at

anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme, der er omfattet

af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18, foretages af den

varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres

til.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

§ 20, stk. 18 ændres til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

indsættelse af en ny bestemmelse § 20, stk. 18, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 herefter bliver stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre

korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i

varmeforsyningsloven.

Til nr. 9

Det følger af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven, at såfremt

Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er

urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b

eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-

handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 4, at jf.

dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7, og § 20, stk. 18 ændres

til § 20, stk. 19.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i varmeforsyningslo-

ven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsynings-

tilsynets beføjelser efter § 21, stk. 4, ikke vil kunne anven-

des på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 20 e. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærk-

ninger hertil.

Den foreslåede ændring er endvidere en konsekvens af den

foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse § 20, stk. 18, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter stk. 18 bliver stk. 19.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre

korrekt henvisning til den nye bestemmelse i § 20, stk. 19, i

varmeforsyningsloven.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudo-

ver at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører

tilsyn i medfør af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 10

Det følger af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven, at såfremt

tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produk-

tion eller andre betingelser må antages at ville medføre

en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af

energi, kan tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4

give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på

anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 5,

at jf.

dog 6 ændres til jf. dog stk. 6 og 7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-

de indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21 i varmeforsyningslo-

ven. Den foreslåede § 21, stk. 7, vil medføre, at Forsynings-

tilsynets beføjelser efter § 21, stk. 5, ikke vil kunne anven-

des på opvarmet vand, der er undtaget efter den foreslåede §

20 e. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærknin-

ger hertil.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring derudo-

ver at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører

tilsyn i medfør af § 21, stk. 5, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 11

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse

i varmeforsyningsloven om, at Forsyningstilsynet ikke kan

anvende sine beføjelser på opvarmet vand, der er omfattet af

§ 20 e i varmeforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21,

at der efter stk.

6 som nyt stk. 7 indsættes, at Forsyningstilsynets beføjelser

efter stk. 4 og 5 ikke finder anvendelse på virksomheder for

opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser ikke vil kunne finde

anvendelse på opvarmet vand, der er undtaget efter den

foreslåede § 20 e i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net ikke vil kunne rejse en tilsynssag om prisfastsættelsen på

varme m.v., dvs. hverken af egen drift eller på baggrund

af en anmeldelse eller en klage efter § 3, stk. 2, i lov

om Forsyningstilsynet. Forslaget vil dermed medføre, at

Forsyningstilsynet ikke vil kunne vurdere omkostningens

eventuelle nødvendighed efter § 20, stk. 1, eller vurdere, at

en pris er urimelig efter § 21, stk. 4, for opvarmet vand,

der er undtaget efter § 20 e. Forsyningstilsynet vil heller

ikke kunne afskære indregningsadgang for det kollektive

varmeforsyningsanlæg eller give pålæg om nedsættelse af

varmepriser.

Forsyningstilsynet vil som hidtil, jf. § 3, stk. 3, i lov om

Forsyningstilsynet, ikke have kompetence til at behandle

eventuelle tvister mellem parterne, herunder eksempelvis

konkrete fortolkningsspørgsmål for så vidt angår den ind-

gåede aftale efter den foreslåede § 20 e, stk. 1, nr. 2.

Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at be-

stemmelserne i § 21, stk. 1-6, tilsvarende finder anvendelse

for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollekti-

ve varmeforsyningsanlæg.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring i § 21, at

stk. 7 herefter bliver stk. 8. Den foreslåede ændring er en

konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i §

21. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærknin-

ger hertil.

Til nr. 12

Det følger af § 21, stk. 7, i varmeforsyningsloven, at be-

stemmelserne i § 21, stk. 1-6, tilsvarende finder anvendelse

for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kollekti-

ve varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen indebærer bl.a., at

vedtægtsbestemmelser skal anmeldes til Forsyningstilsynet

for at opnå gyldighed, jf. § 21, stk. 1 og 3, ligesom Forsy-

ningstilsynet kan gøres indgreb i vedtægtsbestemmelser i

medfør af § 21, stk. 4, hvis bestemmelser af tilsynet vurde-

res urimelige.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 21, stk. 7,

der bliver

stk. 8, at stk. 1-6 ændres til stk. 1-7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede

indsættelse af et nyt stk. 7 i § 21, jf. lovforslagets § 1, nr.

11. Ændringen indebærer, at Forsyningstilsynet heller ikke

vil kunne gribe ind over for vedtægtsbestemmelser vedrø-

rende opvarmet vand fra geotermiske anlæg, der undtages

i medfør af den foreslåede § 20 e. Der tilsigtes med ændrin-

gen derudover ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer

(priser), betingelser m.v. for ydelser omfattet af bl.a. § 20,

stk. 1, skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere

regler fastsat af tilsynet. Både det geotermiske anlæg, der

leverer opvarmet vand, og det kollektive varmeforsynings-

anlæg, som det opvarmede vand leveres til, er i dag omfattet

af anmeldelsespligten til Forsyningstilsynet. Foretager de re-

gulerede varmeforsyningsvirksomheder ikke af sig selv den

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

påkrævede anmeldelse, kan Forsyningstilsynet give pålæg

om anmeldelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes, jf. stk. 2. Det

følger af stk. 3, at priser m.v., der ikke er anmeldt, er ugyldi-

ge. Det betyder, at priser m.v. som udgangspunkt ikke vil

kunne gøres gældende over for varmeaftagerne.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, at der skal

foretages anmeldelse til Forsyningstilsynet af omkostninger

for levering og udgifter til køb og nyttiggørelse af opvarmet

vand fra geotermiske anlæg, som efter den foreslåede § 20 e

under visse betingelser vil kunne undtages fra princippet om

nødvendige omkostninger i § 20, stk. 1, i varmeforsynings-

loven. Opvarmet vand, der undtages efter den foreslåede §

20 e, er således ikke omfattet af de eksisterende anmeldel-

sesregler i varmeforsyningsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sik-

re, at der er en anmeldelsespligt for omkostninger m.v. til

opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e.

Det følger af den foreslåede

§ 21 a, stk. 1, 1. pkt.,

at det

geotermiske anlæg skal anmelde omkostninger for levering

af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e, til Forsy-

ningstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en

særskilt anmeldelsespligt for det geotermiske anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at Forsyningstilsynet

modtager de oplysninger om omkostninger, der er nødvendi-

ge for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde en analyse

af omkostninger for opvarmet vand, der undtages efter §

20 e i varmeforsyningsloven, jf. den foreslåede § 23 b, stk.

2, 2. pkt. Det vil være vanskeligt for Forsyningstilsynet at

vurdere, om undtagelsesmuligheden for det opvarmede vand

fungerer hensigtsmæssigt i såvel et samfundsøkonomisk

som forbrugerøkonomisk perspektiv, hvis ikke omkostnin-

ger, herunder til produktion, anmeldes løbende.

Ved omkostninger forstås bl.a. oplysning om de investe-

ringsomkostninger, som det geotermiske anlæg har haft, her-

under omkostninger til forundersøgelser samt etablering af

anlæg under såvel som over jorden, varmepumper, faste så-

vel som variable omkostninger til produktion af geotermisk

varme m.v.

Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 1,

2. pkt.,

at anmel-

delse skal foretages årligt fra tidspunktet for idriftsættelse af

det geotermiske anlæg.

Ved tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg

forstås det tidspunkt, hvor anlægget leverer opvarmet vand.

Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for

anmeldelsen. Det drejer sig både om form og tidsfrister for

anmeldelse Der henvises til bemærkningerne til den foreslå-

ede § 21 a, stk. 4.

Undtages levering af opvarmet vand efter den foreslåede

§ 20 e i varmeforsyningsloven, vil den foreslåede bestem-

melse således medføre, at det geotermiske anlæg vil skulle

foretage anmeldelse af omkostninger efter den foreslåede

§ 21 a, stk. 1, og ikke efter den gældende bestemmelse i

§ 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. En anmeldelse efter

den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil herunder også indebære,

at det geotermiske anlæg ikke vil skulle opgøre og anmelde

de nødvendige omkostninger efter 20, stk. 1, i varmeforsy-

ningsloven. Det er således forventningen, at anmeldelseskra-

vet efter den foreslåede § 21 a, stk. 1, vil være mindre

omfattende for det geotermiske anlæg end en anmeldelse

efter den gældende § 21, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 2, 1. pkt.,

at det

kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, skal anmelde udgifter til køb og nyttiggørelse

af opvarmet vand, der er er undtaget efter § 20 e, til Forsy-

ningstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en

anmeldelsespligt for det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som det opvarmede vand leveres til.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg vil skulle foretage anmeldelse af sine

udgifter til køb og nyttiggørelse af opvarmet vand, der er

undtaget efter den foreslåede § 20 e. Det vil f.eks. kunne

være omkostninger til at forbinde et aftalt leveringspunkt

for det opvarmede vand med et eksisterende transmissions-

eller distributionsnet og andre eventuelle omkostninger til

varmevekslere, temperaturhævning og pumper m.v., der af-

holdes af den varmeforsyningsvirksomhed, som det opvar-

mede vand leveres til.

Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at Forsynings-

tilsynet modtager de oplysninger om det kollektive varme-

forsyningsanlægs udgifter til køb af det opvarmede vand,

der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet vil kunne udar-

bejde en analyse af priser m.v. på opvarmet vand, der undta-

ges efter § 20 e i varmeforsyningsloven, jf. den foreslåede §

23 b, stk. 2, 2. pkt.. Den foreslåede bestemmelse vil således

give Forsyningstilsynet mulighed for at kunne opgøre de

samlede omkostninger ved opvarmet vand fra geotermiske

anlæg mere retvisende.

Det følger af den foreslåede § 21 a, stk. 2,

2.pkt.,

at anmel-

delse skal foretages årligt fra tidspunktet for idriftsættelse af

det geotermiske anlæg.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,

at der indtræder en årlig anmeldelsespligt for det kollektive

varmeforsyningsanlæg fra tidspunktet for idriftsættelse af

det geotermiske anlæg. Ved tidspunktet for idriftsættelse af

det geotermiske anlæg forstås det tidspunkt, hvor anlægget

leverer opvarmet vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

vil skulle anmelde udgifter til opvarmet vand, der er er und-

taget efter § 20 e efter regler fastsat af Forsyningstilsynet.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler for

anmeldelsen, herunder formen for anmeldelse. Der henvises

til bemærkningerne til den foreslåede § 21 a, stk. 4.

Forsyningstilsynet vil ikke skulle føre sit almindelige tilsyn

med anmeldelser efter den foreslåede bestemmelse. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 3,

at Forsyningstil-

synet kan give pålæg om anmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil kunne give pålæg om anmeldelse, såfremt anmeldel-

sespligten ikke overholdes.

Ved at indføre en bestemmelse om pålæg vil Forsyningstil-

synet få mulighed for at kunne udøve en effektiv håndhæ-

velse, såfremt anmeldelsespligten ikke overholdes. Et pålæg

om at foretage anmeldelse er en mindre indgribende foran-

staltning end bødestraf, hvorved anlæggene ved et pålæg vil

få mulighed for at rette op på det ulovlige forhold inden

eventuel pålæg af tvangsbøde.

Det følger af den foreslåede § 21 a,

stk. 4,

at Forsyningstil-

synet kan fastsætte regler om frister og formkrav for anmel-

delse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige

Forsyningstilsynet til at kunne fastsætte nærmere regler om

formkrav og tidsfrister for anmeldelse af omkostninger m.v.,

der er relateret til det opvarmede vand, og som endvidere

vil kunne give Forsyningstilsynet det fornødne datagrundlag

med henblik på en senere analyse af virkningen af foreslåe-

de regulering. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og

bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil kunne fastsætte regler om formen for anmeldelse

og om, at anmeldelse vil skulle ske elektronisk. Elektronisk

anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til bl.a. Forsy-

ningstilsynets analysemuligheder. Kravet vil ikke være sær-

ligt indgribende, da kravet kun vil gælde de virksomheder,

hvor leveringen af det opvarmede vand er omfattet af den

foreslåede § 20 e og ikke fysiske personer.

I forhold til fristen for anmeldese vil forsyningstilsynet

f.eks. kunne fastsætte, at anmeldelse skal ske sammen med

anmeldelse efter § 21, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede ændring af § 33, stk. 1, i varmeforsyningslo-

ven, hvorefter det foreslås at give Forsyningstilsynet hjem-

mel til at kunne udstede administrative tvangsbøder ved

manglende overholdelse af pålæg i medfør af den foreslåede

§ 21 a, stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og

bemærkninger hertil.

Til nr. 14

Det følger af § 23 b, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at For-

syningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analy-

ser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og omkost-

ningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af

deres opgaver. Forsyningstilsynet skal udarbejde analyser og

statistiske oplysninger med henblik på, at sådanne oplysnin-

ger kan indgå i de øvrige energimyndigheders arbejde.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

ikke en bestemmelse om, at Forsyningstilsynet skal udar-

bejde en analyse af omkostninger og udgifter til opvarmet

vand, der undtages efter den foreslåede § 20 e.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 23 b, stk. 2,

der indsættes tre nye punktummer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2,

pkt.,

at Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkost-

ninger og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter §

20 e.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der

i overensstemmelse med de politiske aftaler udarbejdes en

analyse af virkningen af den foreslåede regulering efter §

20 e, jf. lovforlagets §1, nr. 7, således, at der tilvejebringes

erfaringer m.v., der vil kunne indgå i en eventuel ny regelud-

vikling for så vidt angår regulering af opvarmet vand fra

geotermiske anlæg.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2,

pkt.,

at Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund

af de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollek-

tive varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er Forsyningstil-

synet, der vil skulle udarbejde analysen af virkningen af,

at opvarmet vand fra et geotermisk anlæg undtages fra §

20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det foreslås, at Forsy-

ningstilsynet vil skulle udarbejde analysen på baggrund af

de oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollekti-

ve varmeforsyningsanlæg anmelder til Forsyningstilsynet i

medfør af den foreslåede § 21 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2,

pkt.,

at Forsyningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år

efter idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indføres en

pligt for Forsyningstilsynet til at have udarbejdet en analy-

se inden for 5 år efter idriftsættelse af det geotermiske an-

læg. Det er ikke hensigten at fastætte nærmere krav til, hvor-

dan Forsyningstilsynet vil skulle udarbejde analysen. Det

vil således også være op til Forsyningstilsynet at vurdere,

hvornår der inden for de fem år er anmeldt tilstrækkeligt

med oplysninger efter den foreslåede § 21 a til brug for

Forsyningstilsynets analyse.

Forsyningstilsynet har efter den gældende § 23 b, stk. 8,

en pligt til at gøre klima-, energi- og forsyningsministeren

opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betyd-

ning for ministerens varetagelse af opgaver efter varmefor-

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

syningsloven. Den foreslåede indsættelse af et nyt punktum

i § 23 b, stk. 2, har ikke til hensigt at ændre herpå.

Til nr. 15

Det følger af § 33 i varmeforsyningsloven, at såfremt nogen

undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsy-

ningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller 5, eller § 22,

stk. 2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge

de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpant-

ningsret for de i stk. 1 nævnte bøder, jf. stk. 2.

Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved vedtagelsen

af lov nr. 503 af 17. juni 2008 om ændring af lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsy-

ning og lov om Energinet.dk. Det følger bl.a. af de speci-

elle lovbemærkninger, at tvangsbøder først kan pålægges

efter påbud, og at det forudsættes, at virksomheden klart

har fået formuleret, hvilke handlinger virksomheden skal

foretage. Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i

tilfælde, hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det

i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om

en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud

meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at

Forsyningstilsynet ikke anvender tvangsbøder i et sådant

tilfælde.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 33, stk. 1,

at der

efter § 21, stk. 1, 4 eller 5, indsættes § 21 a, stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 33, stk. 1, skal ses i sammen-

hæng med indsættelsen af den foreslåede indsættelse af en

ny bestemmelse i § 21 a i varmeforsyningsloven. Det fore-

slås i § 21 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet vil kunne give

pålæg til det geotermiske anlæg og det kollektive varmefor-

syningsanlæg om at foretage anmeldelse af omkostninger og

udgifter til opvarmet vand, der er omfattet af den foreslåede

§ 20 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Forsy-

ningstilsynet mulighed for at kunne anvende tvangsbøder,

hvor anlæggene ikke overholder anmeldelsespligten. At an-

meldelsespligten overholdes, er en afgørende forudsætning

for, at Forsyningstilsynet vil kunne udarbejde den analyse

efter den foreslåede§ 23 b, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet

som tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentli-

ge bøder, hvis det geotermiske anlæg eller det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsy-

ningstilsynet i medfør af den foreslåede § 21 a, stk. 3.

Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder

vil skulle anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangs-

bøder vil, som det allerede følger af gældende ret, først

kunne pålægges efter påbud med angivelse af en frist. Ad-

ministrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor

overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret

tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om anlægget på

tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af Forsy-

ningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet

ikke anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.

Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være un-

derlagt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,

herunder proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets af-

gørelser om tvangsbøder vil kunne påklages til Energiklage-

nævnet i medfør af § 26 i varmeforsyningsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023

i overensstemmelse med den fælles ikrafttrædelsesdato for

erhvervsrettet lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse om mulighed for efter ansøg-

ning til Forsyningstilsynet at få opvarmet vand fra et geoter-

misk anlæg undtaget fra § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-

ven, vil finde anvendelse fra den 1. januar 2023 uanset, om

aftalen om levering er indgået før eller efter den 1. januar

2023. Den foreslåede bestemmelse muliggør, at aftaleparter-

ne vil kunne udarbejde og indgå aftaler før den 1. januar

2023. Forsyningstilsynet vil dog først kunne behandle en

ansøgning om undtagelse efter den 1. januar 2023, hvor

loven foreslås at træde i kraft.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet varme-

forsyningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 36 i

varmeforsyningsloven.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af

16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af

28. december 2021 og ved § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 20.

Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-

heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det

indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bort-

set fra naturgas med det formål at levere energi til bygnin-

gers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne

nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsom-

kostninger, efterforskning, administration og salg, omkost-

ninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder

omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b

og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og

underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med

etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,

jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål

fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om el-

forsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af over-

skudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget, der udnytter

og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på under

0,25 MW.

Stk. 2. – 8. ---

Stk. 9.

Værdien af overskydende CO

-kvoter tildelt til

varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter

modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1. Ved over-

skydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter

til producenten i medfør af § 19 i lov om CO

-kvoter er

større end det antal, producenten faktisk har haft behov for

til dækning af CO

-udledningen fra varmeproduktionen

Stk. 10. ---

Stk. 11.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de kvoter, som er nævnt i stk. 8,

og om de overskydende CO

-kvoter efter stk. 9, herunder

regler for administration af ordningen. Ministeren kan her-

under fastsætte bestemmelse om værdifastsættelse af de i 1.

pkt. nævnte kvoter, om tildeling og forbrug af CO

-kvoter

til varmeproduktion, om tidspunkt og fremgangsmåde ved-

rørende overførsel af CO

-kvoter i forholdet mellem varme-

produktionsenheder og varmeaftagere ved underskud eller

overskud af kvoter og om fordeling af CO

-kvoter mellem

flere varmeaftagere.

Stk. 12.- 17. ---

Stk. 18.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om prisloft på overskudsvarme, herunder regler

«I

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 7- 18 og §§ 20

b og 20 c« til: »jf. dog stk. 7-19 og §§ 20 b, 20 c og 20 e«.

§ 20, stk. 9,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af overskydende CO

-kvoter, som er opstået ved

statsligt støttet CO

-fangst, -transport, -lagring og -udnyttel-

se, skal dog overføres til CO

-fangstenheden, som skal lade

værdien indgå i beregningen af støttebeløbet.«

§ 20, stk. 11, 1. pkt.,

ændres », herunder regler for admi-

nistration af ordningen.« til: »og regler om administration af

ordningerne.«

§ 20, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »kvoter og om fordeling

af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere« til: »kvoter, om

fordeling af CO

-kvoter mellem flere varmeaftagere og om

fremgangsmåde for overførsel af CO

-kvoter fra varmepro-

duktionsenheder til CO

-fangstenheder, jf. stk. 9, 2. pkt.«

§ 20

indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

»Stk. 18.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for kollektive

varmeforsyningsanlægs indregning af udgifter til opvarmet

vand, der er undtaget efter § 20 e.«

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om generelle og individuelle prislofter og om gyldighedspe-

rioder for prislofter

Stk. 18 bliver herefter stk. 19.

§ 20 b.

Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas-

eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, som

leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til

et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i §

20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud. Ligele-

des kan eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kol-

lektivt varmeforsyningsanlæg, og industrivirksomheder, der

leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsan-

læg, indkalkulere et overskud, dog ikke for overskudsvarme,

der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.

Stk. 2. – 3.

---

§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18.« til: »§ 20,

stk. 19.«

Efter § 20 d indsættes:

»§ 20 e.

Forsyningstilsynet undtager efter ansøgning, jf.

stk. 2, levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra § 20, stk. 1, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) Det geotermiske anlæg og det kollektive varmeforsy-

ningsanlæg er uafhængige og med modsatrettede in-

teresser.

2) Der er indgået aftale mellem det geotermiske anlæg

og det kollektive varmeforsyningsanlæg der indehol-

der vilkår, om

a) et loft over de omkostninger, som det kollektive

varmeforsyningsanlæg skal afholde,

b) etablering og effektiv drift af det geotermiske an-

læg, herunder at det kollektive varmeforsynings-

anlæg modtager en på forhånd aftalt andel i even-

tuelle effektiviseringsgevinster,

c) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke på-

lægges omkostninger i forhold til det geotermiske

anlæg, før det geotermiske anlæg leverer opvar-

met vand, og

d) at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke på-

lægges omkostninger til en varmekapacitet, hvis

ikke det geotermiske anlæg stiller denne kapacitet

til rådighed for det kollektive varmeforsyningsan-

læg i de perioder, der er fastsat i aftalen.

3) Der er ikke påbegyndt levering af opvarmet vand fra

det geotermiske anlæg før efter den 1. januar 2023.

4) Projektet for levering af opvarmet vand fra det geoter-

miske anlæg er det selskabsøkonomisk mest fordel-

agtige på tidspunktet for indgåelse af aftalen, jf. stk.

5) Projektet for etablering af det geotermiske anlæg er

på ansøgningstidspunktet godkendt af kommunalbe-

styrelsen som det samfundsøkonomisk mest fordelag-

tige projekt efter lovens kapitel 2 og regler udstedt i

medfør heraf.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-

varmede vand leveres til, kan ansøge om undtagelse efter

stk. 1. Ansøgningen indsendes til Forsyningstilsynet sam-

men med dokumentation for og en beskrivelse af, hvordan

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Beskrivelsen skal være

underskrevet af begge aftaleparter. Der indsendes endvidere

en erklæring på tro og love fra begge aftaleparter om, at

betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3.

Sker der ændringer i uafhængigheden, jf. stk. 1,

nr. 1, eller foretager aftaleparterne ændringer i aftalen, der

vedrører betingelserne i stk. 1, nr. 2, indsender det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til,

ny ansøgning til Forsyningstilsynet. Ny ansøgning skal ind-

sendes, inden ændringerne træder i kraft. Forsyningstilsynet

vurderer, om undtagelsen fra § 20, stk. 1, jf. stk. 1, kan

opretholdes efter ændringerne.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om ansøgningsordningen, herunder om

dokumentation, beskrivelse og erklæring på tro og love.«

§ 21.

Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion og andre betingelser for ydelser omfattet af §§

20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat

af energi-, forsynings- og klimaministeren (Forsyningstilsy-

net), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat

af tilsynet. Anmeldelse efter 1. pkt. for overskudsvarme,

der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk.

18, foretages af den varmeforsyningsvirksomhed, som over-

skudsvarmen leveres til. Forsyningstilsynet kan fastsætte

regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal

foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler

om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en

registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens

revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 2. – 3. ---

Stk. 4.

Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,

20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-

handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6. 1. pkt. finder ikke anvendelse på

virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 20, stk. 18.

Stk. 5.

Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages

at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-

misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling

som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-

kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. ---

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anven-

delse for vedtægtsbestemmelser i virksomheder, der ejer kol-

lektive varmeforsyningsanlæg.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 20, stk. 18,« til: »§ 20,

stk. 19,«.

§ 21, stk. 4,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6 og

7.« og »§ 20, stk. 18.« ændres til: »§ 20, stk. 19.«

10.

§ 21, stk. 5,

ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 6

og 7.«.

11.

I § 21 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Forsyningstilsynets beføjelser efter stk. 4 og 5 finder

ikke anvendelse på virksomheder for opvarmet vand, der er

undtaget efter § 20 e.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

L 36 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12.

§ 21, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

13.

Efter

§ 21

indsættes:

»§ 21 a.

Det geotermiske anlæg skal anmelde omkostnin-

ger for levering af opvarmet vand, der er undtaget efter § 20

e, til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Stk. 2.

Det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det op-

varmede vand leveres til, skal anmelde udgifter til køb og

nyttiggørelse opvarmet vand, der er undtaget efter § 20 e,

til Forsyningstilsynet. Anmeldelse skal foretages årligt fra

tidspunktet for idriftsættelse af det geotermiske anlæg.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om frister

og formkrav for anmeldelse og om, at anmeldelse skal fore-

tages elektronisk.«

§ 23 b.

---

Stk. 2.

Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør perio-

diske analyser af de af loven omfattede anlægs indtægts- og

omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførel-

se af deres opgaver.

14.

§ 23 b, stk. 2,

indsættes som

2. -4 pkt.:

»Forsyningstilsynet udarbejder en analyse af omkostninger

og udgifter til opvarmet vand, der er undtaget efter § 20

e. Forsyningstilsynet udarbejder analysen på baggrund af de

oplysninger, som det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg anmelder i medfør af § 21 a. Forsy-

ningstilsynets analyse skal foreligge inden 5 år efter idrift-

sættelse af det geotermiske anlæg.«

15.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »§

21 a, stk. 3,«.

§ 33.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud

meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, 4 eller

5, eller § 22, stk. 2, kan Forsyningstilsynet som tvangsmid-

del pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. ---