L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23 (1. samling)
L 34 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)

§1

I lov om Det Centrale Personregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

§ 12, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 10,

stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.

§ 6, stk. 9,

indsættes som

2. pkt.:

»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt

opgaver til en anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til

denne anden kommunalbestyrelse overlade opgaver vedrø-

rende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,

som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlin-

gen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR

få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. §

7 i lov om et indkomstregister.«

Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kommunalbestyrelsen varetager den forebyg-

gende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bo-

pælsregistrering i CPR.«

§ 24

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder

tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse end

tilflytningskommunens, kan samtidig anmelde en fremtidig

udrejse til denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i

tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har

overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i

CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.«

§ 57, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10,

stk. 2 og 4«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

DE000296

Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-2271

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver

vedrørende registrering af fremtidig udrejse til en an-

den kommune i et International Citizen Service (ICS)

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregiste-

ret til brug for sager om bopælsregistrering i CPR

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en fore-

byggende og kontrollerende indsats med henblik på

at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.3.4. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø - og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lovforslaget foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at

en kommune, der har delegeret kompetence til, at en anden

kommune i et International Citizen Service (ICS) kan regi-

strere indrejse af borgere i kommunen, tillige kan delegere

kompetence til, at denne anden kommune i et ICS samtidigt

kan behandle og registrere en anmeldelse fra den pågælden-

de person om en fremtidig udrejse. Forslaget har til formål

at medvirke til at sikre, at der sker registrering af udrejse

af f.eks. udlændinge med kortere ophold her i landet. Et

ICS er et kontorfællesskab mellem relevante myndigheder,

hvor udenlandske arbejdstagere og deres familie kan få vej-

ledning og offentlig service ved indrejse i Danmark.

Med lovforslaget forslås det herudover, at der tilvejebringes

yderligere mulighed for kommunerne til at oplyse en sag

om bopælsregistrering i CPR til brug for kommunernes va-

retagelse af opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering

i CPR. Det foreslås således at tilvejebringe hjemmel til,

at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i ind-

komstregisteret til brug for sager om bopælsregistrering i

CPR.

Det foreslås herudover at lovfæste kommunernes forpligtel-

se til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats

med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

2. Baggrund

Det er et grundlæggende formål med Det Centrale Person-

adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, herunder

at personer, som opfylder betingelserne herfor, registreres

som udrejst i CPR. Baggrunden herfor er, at CPR´s oplys-

ninger om bopæl anvendes i mange sammenhænge som

grundlag for den offentlige administration og herudover kan

videregives til private med en berettiget interesse deri. Det

er kommunerne, der har ansvaret for at sikre korrekt bopæls-

registrering i CPR.

Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR har i de senere år

været genstand for undersøgelse. I en rapport af 20. decem-

ber 2018 om kommunernes registrering af udrejste udlæn-

dinge fra konsulenthuset Implement Consulting Group afgi-

vet til Udlændinge- og Integrationsministeriet er det bl.a.

på baggrund af en kortlægning af forholdene i 15 udvalgte

kommuner konkluderet, at der finder en vis overregistrering

sted – det vil sige tilfælde, hvor en borgers udrejse tidsmæs-

sigt først registreres i CPR efter den faktiske udrejse. Det

fremgår bl.a. af rapporten, at kun et mindretal af de adspurg-

te kommuner anvender de redskaber, som de efter gældende

ret har til at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, at kom-

munernes kontrol med bopælsregistreringen som hovedregel

tilgås fra et ydelsesperspektiv, og at validiteten i kommuner-

nes registrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk

der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve

over for borgerne, og hvor mange ressourcer, der stilles til

rådighed for registreringsarbejdet. Rapporten er tilgængelig

på www.cpr.dk, lovgrundlag, orienteringsbreve til kommu-

nerne, som bilag til orienteringsbrev 2019/1 af 15. marts

2019.

Den 3. februar 2020 nedsatte den daværende social- og

indenrigsminister en arbejdsgruppe bestående af det davæ-

rende Social- og Indenrigsministerium (formand for arbejds-

gruppen), KL, Danmarks Statistik, Digitaliseringsstyrelsen

og ATP, som fik til opgave at undersøge kvaliteten af bo-

pælsregistreringen i CPR. Som led i undersøgelsen anmode-

de arbejdsgruppen VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd – om at foretage en belysning af

kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR og af kommuner-

nes indsats i den forbindelse samt om at identificere eventu-

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

elle forbedringsmuligheder, hvis dette skønnes nødvendigt

og relevant.

VIVE har i november 2020 afgivet to rapporter vedrørende

bopælsregistreringen i CPR i form af en hovedrapport og en

registerbaseret tillægsanalyse. Der henvises til www.vive.dk,

udgivelser.

VIVE´s undersøgelse viser, at langt den største del af bo-

pælsregistreringerne i CPR er korrekte, at der er en solid

kvalitet i CPR, at bopælsregistreringerne i høj grad er retti-

dige, at hovedparten af kommunerne peger på, at bopælsre-

gistreringen fungerer godt, og at registreringsarbejdet har

tilstrækkelige ressourcer.

VIVE´s undersøgelser viser imidlertid også, at der i visse

sammenhænge og befolkningsgrupper (udlændinge og efter-

kommere) er udfordringer med fejlagtige bopælsregistrerin-

ger, at registreringer af flytninger, udrejser og dødsfald sker

med en vis forsinkelse, og at visse kommuner har et forbed-

ringspotentiale i forhold til kvaliteten af deres bopælsregi-

streringer.

På baggrund af VIVE´s undersøgelser er arbejdsgruppen

den 16. februar 2021 fremkommet med en række anbefalin-

ger til indenrigs- og boligministeren om initiativer, der kan

medvirke til at forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen

i CPR. En række af disse anbefalinger vedrører iværksættel-

se af informations- og vejledningskampagner. Herudover er

arbejdsgruppen fremkommet med en række anbefalinger til

ændring af CPR-lovgivningen med det formål at forbedre

kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.

Med nærværende lovforslag udmøntes arbejdsgruppens an-

befalinger om ændring af CPR-lovgivningen, som inden-

rigs- og boligministeren umiddelbart og uden yderligere un-

dersøgelse har fundet grundlag for at udmønte. Arbejdsgrup-

pens anbefalinger er gengivet i forbindelse med gennemgan-

gen af de enkelte punkter i lovforslaget.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Adgang for en kommune til at overlade opgaver vedrø-

rende registrering af fremtidig udrejse til en anden kommune

i et International Citizen Center (ICS)

3.1.1. Gældende ret

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, fastsætter reglerne for

bopælsregistrering i CPR.

Kommunalbestyrelserne varetager opgaven med folkeregi-

strering (bopælsregistrering) i CPR, herunder registrering af

tilflytning fra udlandet (indrejse) og fraflytning til udlandet

(udrejse).

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i

CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis

vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret

her i landet. Kommunalbestyrelsen råder alene over bopæls-

registrering af personer i egen kommune.

I CPR-lovens § 16, der regulerer anmeldelse af tilflytning

fra udlandet, er det i bestemmelsens stk. 2, 4. pkt., bestemt,

at den tilflyttende skal anmelde tilflytningen til tilflytnings-

kommunen. Efter CPR-lovens § 21, stk. 2, kan kommunal-

bestyrelsen kræve, at enhver person, der er omfattet af en

anmeldelse om tilflytning, inden registrering møder person-

ligt frem.

I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning

til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,

at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-

munen inden udrejsen.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 5, jf. § 12, stk. 4,

1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage en

anmeldelse af udrejse tidligere end 4 uger før den anmeldte

flyttedato. En kommune kan imidlertid vælge at modtage en

anmeldelse af udrejse på et tidligere tidspunkt, hvis kommu-

nen ønsker dette.

Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen normalt

ikke kan overlade myndighedsudøvelse til en anden myn-

dighed, herunder en anden kommunalbestyrelse, medmindre

der foreligger lovhjemmel. Opgaver, der har karakter af

faktisk forvaltningsvirksomhed, vil således normalt kunne

overlades til andre, medmindre det fremgår af eller er forud-

sat i lovgivningen, at de pågældende opgaver skal udføres af

personer, der er ansat i kommunens forvaltning.

Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kom-

munale forvaltning, der består i at regulere borgernes rets-

forhold. En kommunes beslutning om bopælsregistrering af

en person i CPR betragtes som en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand og dermed som myndighedsudøvelse.

Ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af

CPR-loven og sundhedsloven blev der i CPR-lovens § 6,

stk. 9, indført hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter

aftale helt eller delvist kan overlade opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-

munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-

munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR.

Som en afledt følge er det i CPR-lovens § 16, stk. 7, be-

stemt, at personer, der fra udlandet flytter til en kommune,

hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har over-

ladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en anden

kommunalbestyrelse, og som betjenes i et ICS, kan anmel-

de indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune, der

i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrøren-

de registrering af indrejse i et ICS. Vedkommende person

er dog ikke forpligtet til at anmelde indrejsen til denne

kommunalbestyrelse i et ICS, men kan vælge at anmelde

indrejsen til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Baggrunden for tilvejebringelsen af adgangen til delegation

i CPR-lovens § 6, stk. 9, var etableringen i 2011 af fire In-

ternational Citizen Service (ICS) i henholdsvis København,

Odense, Aarhus og Aalborg, hvor udenlandske arbejdstagere

og deres medfølgende familie ved at henvende sig ét sted

kan få vejledning og offentlig service på tværs af relevante

myndigheder. I grundlaget for etablering af de fire centre

er det forudsat, at centrene etableres som kontorfællesska-

ber mellem de relevante myndigheder, uden at der sker

overførelse af myndighedskompetence. Der var fra de fire

værtskommuner for ICS fremsat ønske om, at der kunne

overlades opgaver til navnlig værtskommunerne vedrørende

registrering af indrejse i CPR for personer, der fra udlandet

tilflytter andre kommuner end værtskommunerne, men som

betjenes i et ICS.

Efter CPR-lovgivningen foretages identitetskontrol, vurde-

ring af fremlagt dokumentation for de data, der skal regi-

streres i CPR, samt selve afgørelsen om at registrere en

person som indrejst i CPR, af kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvortil den pågældende person indrejser og skal

bopælsregistreres.

Det er i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk. 9, jf. Fol-

ketingstidende 2011-12, A, L 4, som fremsat, side 5, anført,

at identitetskontrol i forbindelse med indrejse og vurdering

af fremlagt dokumentation for de data, der i den forbindelse

skal registreres i CPR, i sig selv betragtes som myndigheds-

udøvelse, der hænger så tæt sammen med selve afgørelsen

om, hvorvidt en person kan registreres som indrejst, at over-

ladelse af disse opgaver til en anden myndighed kræver

lovhjemmel.

Det blev således i bemærkningerne til CPR-lovens § 6, stk.

9, antaget, at der ikke er hjemmel til at overlade opgaver i

forbindelse med registrering af indrejse til andre myndighe-

der, herunder til andre kommunalbestyrelser end kommunal-

bestyrelsen i bopælskommunen, hvorfor der var behov for

tilvejebringelse af hjemmel dertil ved en ændring af CPR-lo-

ven.

Der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommunalbe-

styrelse kan overlade opgaver vedrørende registrering af

udrejse til en anden kommunalbestyrelse. Behandlingen af

en anmeldelse af en fremtidig udrejse kan herudover ikke

betragtes som en så integreret del af en stillingtagen til

registrering af indrejse, at spørgsmålet herom er omfattet af

adgangen til delegation i CPR-lovens § 6, stk. 9.

En kommunalbestyrelse, som i medfør af CPR-lovens § 6,

stk. 9, i et ICS varetager opgaver vedrørende registrering

af indrejse i CPR på vegne af en kommunalbestyrelse i en

anden kommune, kan således ikke uden tilvejebringelse af

lovhjemmel hertil på vegne af denne anden kommunalbesty-

relse samtidigt behandle og træffe afgørelse om en anmel-

delse af fremtidig udrejse.

Såfremt behandling af en anmeldelse af en fremtidig udrejse

skal kunne overlades til en kommunalbestyrelse i et ICS,

vil det – i lighed med CPR-lovens § 16, stk. 7, vedrøren-

de anmeldelse af indrejse – kræve tilvejebringelse af hjem-

mel i CPR-lovens § 24 til, at en person, der betjenes i et

ICS, samtidigt med anmeldelsen af indrejse kan vælge at

anmelde en fremtidig udrejse til den kommune, der betjener

vedkommende i ICS.

3.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Den af den daværende social- og indenrigsminister nedsatte

arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge kvaliteten af

bopælsregistreringen i CPR, har anbefalet, at der tilvejebrin-

ges hjemmel i CPR-loven til, at hjemlen til delegation efter

CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides til, at der samtidigt med en

registrering af indrejse i et ICS kan ske behandling af en

anmeldelse af fremtidig udrejse i CPR.

Baggrunden for arbejdsgruppens anbefaling er bl.a., at det er

anført i VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregistrerin-

gen i CPR, at nogle kommuner har givet udtryk for, at det

er et problem, at der ikke samtidigt med en stillingtagen til

registrering af indrejse i et ICS er lagt procedurer ind med

henblik på registrering af mulig fremtidig udrejse.

Det har i arbejdsgruppen været overvejet, om adgangen til

delegation i sager om behandling af anmeldelse af fremtidig

udrejse skal begrænses, således at der f.eks. alene skal kun-

ne delegeres kompetence til at træffe afgørelse om registre-

ring af udrejse inden for en bestemt tidsgrænse, og således

at der alene vil kunne ske registrering af fremtidig udrejse,

hvis det ligger fast, at der ikke vil være behov for efterføl-

gende sagsbehandling.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at hjemlen

til delegation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides således,

at der samtidigt med en registrering af indrejse kan ske

behandling af visse opgaver vedrørende registrering af en

fremtidig udrejse i CPR, men dog således, at der alene vil

kunne ske registrering af fremtidig udrejse, hvis det ligger

fast, at det kan ske uden forventet behov for efterfølgende

sagsbehandling.

Arbejdsgruppen har herved henvist til, at det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerium foranlediget af en hen-

vendelse fra Københavns og Aarhus Kommuner i oriente-

ringsbrev nr. 2016/1 af 9. december 2016 til alle landets

kommuner henledte opmærksomheden på, at kommunerne,

særligt for så vidt angår registrering af udrejse i CPR for

udlændinge med relativt korte ophold i Danmark, efter mi-

nisteriets opfattelse efter CPR-lovgivningen kan indrette be-

handlingen af sager om udrejseregistrering i CPR således,

at kommunen i forbindelse med behandlingen af den pågæl-

dendes anmeldelse af indrejse samtidig behandler og i vidt

omfang registrerer oplysning om en forventet fremtidig ud-

rejsedato i CPR for den pågældende. Ministeriet tilkendegav

også, at ligger udrejsedatoen mere end et år ude i fremtiden,

vil kommunen efter ministeriets opfattelse være forpligtet til

at undersøge sagen inden den endelige registrering i CPR

af udrejsen, f.eks. ved at udsende en påmindelse om den

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

anmeldte udrejse. Den pågældende kan herefter oplyse, om

vedkommende fortsat agter at udrejse eller meddele eventu-

elle ændringer i forhold til udrejsedatoen. Ministeriets orien-

teringsbrev 2016/1 kan findes på www.cpr.dk under lovgiv-

ning, orienteringsbreve til kommunerne.

3.1.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Ministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om

tilvejebringelse af hjemmel til delegation med henblik på, at

der samtidigt med en registrering af indrejse i et ICS kan ske

behandling af en anmeldelse af fremtidig udrejse i CPR.

Kommunerne kræver som oftest personligt fremmøde forud

for registrering af indrejse, jf. herved CPR-lovens § 21, stk.

2, der giver mulighed herfor.

Uden tilvejebringelse af hjemmel til, at en kommunalbe-

styrelse kan delegere opgaver vedrørende registrering af

udrejse til en kommune, der i et ICS på vegne af denne

varetager opgaven med registrering af indrejse, vil der for

personer, der i den forbindelse betjenes i et ICS, ikke kunne

drages nytte af muligheden for samtidigt med en registrering

af indrejse at kunne behandle spørgsmålet om eventuel an-

meldelse af fremtidig udrejse. Dette kan medføre en række

forsinkede registreringer af udrejser i CPR.

Tilvejebringelse af hjemmel til delegation vil give mulighed

for, at spørgsmålet om en eventuel anmeldelse af fremtidig

udrejse – også hvor en borger betjenes i et ICS – kan bli-

ve behandlet samtidig med anmeldelsen af indrejsen, og

dermed kan blive behandlet på et tidspunkt, hvor der er

kontakt med borgeren ved dennes personlige fremmøde. Det

kan derved også sikres, at borgeren både kan få relevant og

forståelig information om pligten til udrejseregistrering og

få mulighed for at anmelde en fremtidig udrejse.

Ministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

hjemlen til delegation efter CPR-lovens § 6, stk. 9, udvides

således, at der samtidigt med en registrering af indrejse i

et ICS kan ske behandling og registrering af en fremtidig

udrejse i CPR, hvis borgeren ønsker at anmelde dette. Det

er herved forudsat, at registrering af udrejse ligger inden

for de rammer, som ministeriet har givet udtryk for i det

ovenfor nævnte orienteringsbrev af 9. december 2016, som

er gengivet ovenfor under pkt. 3.1.2.

En person vil ikke derved være forpligtet til at anmelde

en fremtidig udrejse i forbindelse med en indrejse, men vil

fortsat efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., alene være

forpligtet til at anmelde en fraflytning til bopælskommunen

inden udrejsen. I mange tilfælde vil det imidlertid være en

fordel for borgeren, at denne får mulighed for samtidig at

anmelde en fremtidig udrejse og dermed udtryk for god

borgerservice.

Såfremt en person ikke ønsker at anmelde en fremtidig

udrejse i forbindelse med anmeldelsen af indrejse i et ICS,

vil det imidlertid også i en sådan situation være hensigts-

mæssigt, at den pågældende af ICS´et kan modtage relevant

og forståelig information om pligten til at anmelde udrejse

m.v.

Særligt for så vidt angår arbejdsgruppens anbefaling om, at

der alene skal kunne ske registrering af fremtidig udrejse,

hvis det ligger fast, at det kan ske uden forventet behov for

efterfølgende sagsbehandling, finder Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet efter nærmere overvejelser ikke, at der er behov for

at fastsætte begrænsninger for den foreslåede lovhjemmel til

delegation vedrørende anmeldelse af fremtidig udrejse.

Ved delegation forbliver det overordnede ansvar for udførel-

sen af opgaven hos den delegerende kommunalbestyrelse.

Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte ret-

ningslinjer for varetagelsen af opgaven. Den delegerende

kommunalbestyrelse har herudover som følge af sit fortsat-

te ansvar for varetagelsen af opgaven, en pligt – og der-

med også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven

med bopælsregistrering i CPR varetages i den bemyndigede

kommune. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af

lovgivningen for opgaven med bopælsregistrering i CPR,

som overholdelsen af eventuelle retningslinjer for opgaveva-

retagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige

kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal

føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsy-

net.

En kommunalbestyrelse kan således alene indgå aftale om

at delegere kompetence til at behandle sager om registrering

af udrejse under hensyn til overholdelse af de retningslinjer

for behandling af sager om anmeldelse af fremtidig udrejse,

som er anført ovenfor i ministeriets orienteringsbrev 2016/1

af 9. december 2016. Som anført ovenfor under afsnit 3.1.2.,

er det ministeriets opfattelse, at ligger den anmeldte udrejse-

dato mere end et år ude i fremtiden, vil kommunen være

forpligtet til at undersøge sagen inden den endelige registre-

ring i CPR af udrejsen, f.eks. ved at udsende en påmindelse

om den anmeldte udrejse. Ved delegation har den delegeren-

de kommunalbestyrelse således ansvaret for, at der i aftale-

grundlaget aftales sagsgange, der sikrer, at der ikke sker

endelig registrering af udrejse i CPR uden forudgående kon-

takt til vedkommende person, hvis udrejsen ligger et år efter

indrejsetidspunktet, uanset at denne på indrejsetidspunktet

selv har anmeldt udrejsen.

Under hensyn hertil finder ministeriet ikke anledning til at

fastsætte begrænsninger for den foreslåede adgang til dele-

gation.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at en kommunal-

bestyrelse, som efter CPR-lovens § 6, stk. 9, har overladt

opgaver til en anden kommunalbestyrelse, ligeledes til den-

ne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver vedrørende

behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse, fore-

slås gennemført ved at ændre CPR-lovens § 6, stk. 9.

Den foreslåede ændring af CPR-lovens § 6, stk. 9, vil med-

føre, at en kommune, som i medfør af § 6, stk. 9, 1. pkt.,

har overladt opgaver vedrørende registrering af tilflytning

fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse, ligeledes til

denne kommunalbestyrelse kan overlade opgaver vedrøren-

de behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,

som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.

Derved vil en person, der betjenes i et ICS i forbindelse

med anmeldelse af indrejse, på samme måde, som hvis

vedkommende havde anmeldt indrejsen til bopælskommu-

nen, kunne få behandlet en anmeldelse af fremtidig udrejse,

hvis den pågældende ønsker dette.

Den kommune, der i et ICS, samtidigt med behandlingen

af en anmeldelse af indrejse skal behandle en anmeldelse

af fremtidig udrejse, skal behandle anmeldelsen om udrejse

efter den indgåede aftale om delegation og under hensyn til

overholdelse af de retningslinjer for behandling af sager om

anmeldelse af fremtidig udrejse, som er anført i ministeriets

orienteringsbrev af 9. december 2016.

Som anført ovenfor, vil kommunen efter ministeriets opfat-

telse være forpligtet til at undersøge sagen inden den en-

delige registrering i CPR af udrejsen, hvis den anmeldte

udrejsedato ligger mere end et år ude i fremtiden f.eks. ved

at udsende en påmindelse om den anmeldte udrejse. Ved

delegation har den delegerende kommunalbestyrelse således

ansvaret for, at der i aftalegrundlaget aftales sagsgange, der

sikrer, at der ikke sker endelig registrering af udrejse i CPR

uden forudgående kontakt til vedkommende person, hvis ud-

rejsen ligger et år efter indrejsetidspunktet, uanset at denne

på indrejsetidspunktet selv har anmeldt udrejsen.

Omfanget af delegationen vil i aftalegrundlaget mellem

kommunalbestyrelsen og ICS´et – ligesom ved delegation

af adgangen til registrering af indrejse – skulle aftales nær-

mere. Den delegerende kommunalbestyrelse vil således kun-

ne beslutte alene at overlade visse dele af behandlingen

af spørgsmålet om registrering af fremtidig udrejse til en

kommunalbestyrelse i en anden kommune i et ICS, f.eks.

således at den kommune, der i et ICS har fået overladt

opgaver, alene skal vejlede om reglerne for anmeldelse af

udrejse eller tage imod en anmeldelse af fremtidig udrejse,

men videregive denne til bopælskommunen med henblik på

dennes videre behandling heraf.

Forslaget om, at en person, der betjenes i et ICS, samtidigt

med anmeldelsen af indrejse kan vælge at anmelde en frem-

tidig udrejse til den kommune, der betjener denne i et ICS,

foreslås gennemført ved en ændring af CPR-lovens § 24,

hvor det i et nyt stk. 10 bestemmes, at personer, der i medfør

af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden

kommunalbestyrelse end tilflytningskommunen, samtidigt

kan anmelde en udrejse til denne kommune, hvis kommu-

nalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter det foreslåede

§ 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har overladt opgaver vedrørende

behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse til

vedkommende kommune.

En person vil således ikke være forpligtet til at anmelde

en fremtidig udrejse i forbindelse med en indrejse, men er

fortsat alene efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., forpligtet

til at anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden ud-

rejsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og

bemærkningerne hertil.

3.2. Terminaladgang for kommuner til indkomstregisteret til

brug for sager om bopælsregistrering i CPR

3.2.1. Gældende ret

Kommunerne er efter CPR-loven forpligtede til at sikre

korrekt bopælsregistrering i CPR, herunder registrering af

udrejse.

Kommunerne er i den forbindelse forpligtede til at tilrette-

lægge en forebyggende og kontrollerende indsats og i den

forbindelse have fokus på typer af sager, der erfaringsmæs-

sigt giver anledning til formodninger om fejlregistreringer.

Oplysninger om indkomst, herunder oplysninger om, at en

person gennem længere tid ikke har haft indkomst, kan have

stor betydning for, om en person vurderes at være korrekt

bopælsregistreret i CPR. Hvis en person gennem længere tid

ikke har haft indkomst, kan det således skabe en formodning

om, at den pågældende ikke opholder sig her i landet og

derfor i CPR skal registreres som udrejst.

Oplysninger om indkomst findes i dag i indkomstregisteret.

For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-

komstregisteret er det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstre-

gister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 med

senere ændringer, bestemt, at kommunale og statslige myn-

digheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre uden for

de i lovens § 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til

indkomstregisteret, i det omfang de pågældende i henhold til

anden lovgivning kan få sådan adgang.

Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af selve

hovedloven, lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstre-

gister. Om baggrunden og rækkevidden af bestemmelsen

er i de almindelige bemærkninger til det bagvedliggende

lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side

3420-3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund af

registrets karakter og meget store omfang har fundet det

rigtigst, at registret etableres ved lov, og at spørgsmålet

om terminaladgang til registret ligeledes reguleres gennem

udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgiv-

ning. Det er anført, at lovforslaget derfor ledsages af et føl-

gelovforslag, der blandt andet har til formål at tilvejebringe

sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Det

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

er anført, at adgangen til indhentelse og videregivelse af

oplysninger fra registret i øvrigt derimod alene reguleres af

de almindelige regler herom, herunder navnlig persondatalo-

vens regler. Det er herudover anført, at indkomstregistret

vil forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt

bedrageri væsentligt, at indkomstregistret således vil være

en væsentlig støtte for den fortsatte kampagne om fair play,

og at denne konklusion gør sig gældende for alle ordninger,

hvor indkomstregistrets kontrolmuligheder benyttes.

I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 3452 og 3453, er blandt andet

anført, at det foreslås, at kommunale og statslige myndighe-

der, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få termi-

naladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang

de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en

sådan terminaladgang til indkomstregistret. Det er anført, at

det således er et krav for at få terminaladgang til oplysninger

i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig

lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Det er

også anført, at terminaladgang kun vil kunne opnås i det

omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger

fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til

oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkel-

te myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil

kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens

regler, og at det således i forbindelse med etablering af ter-

minaladgang til indkomstregistret konkret vil skulle overve-

jes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og

om der på det enkelte område kan gives en mere begrænset

adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er endelig

anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke

må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke

har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018

om et indkomstregister kan myndigheder og andre indhente

oplysninger fra indkomstregisteret via webservice opslag

eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et

indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatte-

forvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov

om et indkomstregister.

På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget anførte

lægges det til grund, at terminaladgang til indkomstregiste-

ret kræver udtrykkelig lovhjemmel. Kommunerne kan såle-

des ikke få terminaladgang til indkomstregisteret til behand-

lingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven uden

udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-

lig hjemmel i CPR-loven.

For så vidt angår adgang til oplysninger i indkomstregisteret

ud over egentlig terminaladgang fremgår det som anført

ovenfor af de almindelige bemærkninger til forslag til lov

om et indkomstregister, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, side 3420, at når bortses fra egentlig terminaladgang, re-

guleres kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra

indkomstregistret til brug for sager om bopælsregistrering

i CPR af de almindelige regler herom, herunder navnlig

persondatalovens regler (i dag databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven).

På den baggrund har Indenrigs- og Boligministeriet antaget,

at en kommune efter gældende ret f.eks. kan forespørge

Skatteforvaltningen, om der for nærmere bestemte personer

har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller 6 måne-

der. Ministeriet har ligeledes antaget, at en kommune også

efter gældende ret kan anvende oplysninger fra indkomstre-

gisteret, som kommunen har indhentet til brug for kontrol

i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11

a, stk. 5, til brug for behandlingen af en bopælssag efter

CPR-loven. I alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincip-

pet i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b,

og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og

videregivelse af oplysninger fra indkomstregisteret.

3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

I VIVE´s rapport er det kommet til udtryk, at kommuner-

ne ønsker adgang til at kunne indhente oplysninger fra ind-

komstregisteret i sager om bopælsregistrering i CPR, dels til

brug for opslag ved enkeltsager, hvor kommunen har en for-

modning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret i

CPR, dels til brug for generel kontrol, hvor oplysninger om,

at personer ikke har indtægt, kan pege på, at de ikke længere

opholder sig her i landet.

VIVE anfører i rapporten, at der er uklarhed om kommuner-

nes adgang til opslag i indkomstregisteret til brug for en sag

om bopælsregistrering.

Som anført under pkt. 3.2.1. lægges det på baggrund af for-

arbejderne til lov om et indkomstregister til grund, at kom-

munerne ikke kan få terminaladgang til indkomstregisteret

til behandlingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-

loven uden udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven, hvil-

ket der ikke er på nuværende tidspunkt.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der tilveje-

bringes hjemmel for kommunerne til adgang til indkomstre-

gisteret til brug for behandling af sager efter CPR-loven.

3.2.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Oplysning om, at en person gennem længere tid ikke har

haft indkomst, er en oplysning, som kan skabe en formod-

ning om, at en person ikke opholder sig her i landet og

derfor i CPR skal registreres som udrejst. Sådanne oplysnin-

ger kan således være af væsentlig betydning i sager om

registrering af udrejse i CPR, både under behandlingen af en

konkret sag, men også til brug for kommunernes generelle

kontrol med bopælsregistreringen i CPR.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium udsendte

den 15. marts 2019 et orienteringsbrev nr. 2019/1 til landets

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

kommuner vedrørende kommunernes registrering af udrejste

udlændinge. Baggrunden for orienteringsbrevet var en rap-

port fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group, som

havde gennemført en kortlægning af praksis i 15 kommuner

vedrørende registrering af udrejse i CPR af udlændinge. I

rapporten fra Implement Consulting Group er der peget

på, at flere kommuner modtager lister fra Skattestyrelsen

over udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en

længere periode, at indkomstforhold indgår som en central

komponent i alle kommuners undersøgelser af, om borgeren

har lønindkomst eller offentlig forsørgelse, og at visse kom-

muner har taget robotteknologi i brug til at udsøge udlæn-

dinge uden indkomst. I orienteringsbrev 2019/1 blev det på

den baggrund som et eksempel på kommunernes kontrolred-

skaber nævnt, at kommunen kan kontrollere, om f.eks. en

udlænding har indtægter her i landet ved opslag i indkomst-

registeret, idet det i orienteringsbrevet blev lagt til grund,

at den kommunale opgave med at sikre korrekt bopælsregi-

strering i CPR sker på grundlag af lovligt fremsendte og

indhentede oplysninger, herunder fra indkomstregisteret.

På baggrund af en række henvendelser om kommunernes

adgang til indkomstregisteret fandt det tidligere Social-

og Indenrigsministerium imidlertid anledning til at afklare

kommunernes adgang til at anvende oplysninger fra ind-

komstregisteret til brug for en sag efter CPR-loven.

I VIVE´s rapport om kvaliteten af bopælsregisteringen i

CPR anføres det herudover, at der er uklarhed om det præci-

se hjemmelsgrundlag for kommunernes adgang til oplysnin-

ger i indkomstregisteret, og at dette derfor bør afklares.

Som anført under pkt. 3.2.1. er det ministeriets opfattelse,

at terminaladgang til indkomstregisteret kræver udtrykkelig

lovhjemmel, hvilket der ikke på nuværende tidspunkt findes

i CPR-loven. En kommune kan således ikke anvende en

eventuel adgang til indkomstregisteret efter anden lovgiv-

ning til brug for en sag om bopælsregistrering i CPR. Som

ligeledes anført under pkt. 3.2.1. kan en kommune – når

bortses fra terminaladgang – efter gældende ret, navnlig

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, fo-

respørge Skatteforvaltningen, om der for nærmere bestemte

personer har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller

6 måneder. Tilsvarende kan en kommune også efter gæl-

dende ret anvende oplysninger fra indkomstregisteret, som

kommunen har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale

ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, til

brug for behandlingen af en bopælssag efter CPR-loven.

På den baggrund udsendte det daværende Social – og Inden-

rigsministerium den 26. januar 2021 et præciserende orien-

teringsbrev nr. 2021/1 til kommunerne om brug af oplysnin-

ger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol

med korrekt bopælsregistrering, og de muligheder der er

herfor efter gældende ret.

Ministeriet orienterede i brevet om, at kommunerne ikke

kan få terminaladgang til indkomstregisteret til brug for

kommunens behandling af CPR-sager, men at en kommune

f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen, om der for nær-

mere bestemte personer har været indkomst i en periode på

f.eks. 3 eller 6 måneder. Ministeriet orienterede ligeledes

om, at en kommune kan anvende oplysninger fra indkomst-

registret, som kommunen har indhentet til brug for kontrol

i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11

a, stk. 5, i en bopælssag. Ligeledes orienterede ministeriet

om, at i alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincippet i

databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, og data-

beskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og videre-

givelse af oplysninger fra indkomstregistret. Endelig orien-

terede ministeriet om, at mulighederne og rammerne for

brug af indkomstregistret vil blive overvejet i arbejdsgrup-

pen om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.

På grund af CPR’s funktion som grundregister, hvis oplys-

ninger i vidt omfang umiddelbart lægges til grund i den

offentlige administration, er det væsentligt, at kommunerne

har de nødvendige kontrolredskaber til deres opgave med at

sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Det vil lette kommunernes arbejde i sager om kontrol af

bopælsregistrering, at kommunen selv kan indhente oplys-

ninger fra indkomstregisteret fremfor at skulle anmode Skat-

teforvaltningen herom. Det vil herudover lette Skatteforvalt-

ningens arbejde, hvis kommunerne selv kan indhente oplys-

ninger fra indkomstregisteret.

Ministeriet finder på den baggrund, at der bør tilvejebringes

lovhjemmel i CPR-loven til, at kommunerne får terminalad-

gang til indkomstregisteret til brug i sager om bopælsregi-

strering i CPR.

Ministeriet har herved også henset til, at en sådan udvidel-

se af kommunernes kontrolredskaber – der har været efter-

spurgt af kommunerne – vil medvirke til at understøtte den

samtidigt hermed foreslåede lovfæstelse af kommunernes

pligt til at sikre en forebyggende og kontrollerende indsats

og dermed på flere måder understøtte formålet med at sikre

kvaliteten i bopælsregistreringen i CPR.

Kommunerne vil kunne anvende adgangen dertil som led

i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel

kontrol.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe adgang for kommunerne til at

få terminaladgang til indkomstregisteret til brug for kommu-

nernes varetagelse af opgaven med at sikre korrekt bopæls-

registrering i CPR foreslås gennemført ved, at der indsættes

en specifik hjemmel hertil i CPR-lovens § 10.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen

til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om bo-

pælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Oplysninger, der vil være relevante at indhente fra ind-

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

komstregisteret til brug for en sag om bopælsregistrering

i CPR, vil være oplysninger om indtægtsforhold, som f.eks.

kan vise, at en person har været uden indtægt i en vis perio-

de, hvilket særligt for f.eks. udenlandske arbejdstagere kan

give en formodning om, at den pågældende ikke længere

opholder sig her i landet.

Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en

enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for

kontrol.

Med forslaget vil der blive behandlet personoplysninger om-

fattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordnin-

gen.

Der vil være tale om oplysninger om navn og kontaktop-

lysninger på arbejdsgiver og oplysninger om indtægtsfor-

hold, dvs. private økonomiske forhold, som alle er almin-

delige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6. Behandlingen heraf vurderes at være om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, hvorefter personoplysninger lovligt kan behandles, hvis

behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Indenrigs- og Boligministeriet finder således, at den foreslå-

ede behandling kan ske inden for rammerne af databeskyt-

telsesloven og databeskyttelsesforordningen, og at behand-

lingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt forhold til de

mål, der forfølges med lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhø-

rende bemærkninger.

3.3. Lovfæstelse af kommunernes forpligtelse til en forebyg-

gende og kontrollerende indsats med henblik på at sikre

korrekt bopælsregistrering i CPR

3.3.1. Gældende ret

Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne be-

handlingen af flytteanmeldelser og skal i den forbindelse

sikre, at der ikke sker registrering i CPR af en anmeldt flyt-

ning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er

korrekt.

Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommunalbestyrelse,

der får en formodning om, at en person ikke er korrekt bo-

pælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.

Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbe-

stemt grundlag er forpligtede til at varetage både en fore-

byggende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bo-

pælsregistrering i CPR.

For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kom-

munerne tilrettelægge sagsgange og procedurer, der sikrer,

at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-

me på, om der er forhold, der generelt giver en sådan tvivl

om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal

undersøges nærmere før kommunens accept heraf.

Kommunerne anvender i vid udstrækning det kommunale

flyttesystem E-flyt til behandlingen af flytteanmeldelser, og

kommunerne kan i E-flyt på baggrund af generelle erfarin-

ger opsætte kriterier for, hvornår en anmeldt flytning skal

udtages til nærmere sagsbehandling. Som eksempler på for-

hold, der kan give anledning til generel tvivl om, hvorvidt

en flytning er korrekt, kan nævnes en anmeldelse af flytning

til en bolig, hvor der i forvejen er tilmeldt så mange andre

personer, at det skaber tvivl om den anmeldte flytning, an-

meldelse af flytning til en erhvervsejendom eller anmeldelse

af flytning til en bolig, hvor der løbende er hyppige til- og

frameldinger.

Som et eksempel på en anden form for forebyggende ind-

sats kan nævnes information om reglerne for registrering

af udrejse og pligten til anmeldelse heraf inden udrejsen,

allerede når kommunen i forbindelse med vedkommendes

anmeldelse af indrejse er i kontakt med den pågældende

person, og denne skal opholde sig her i landet i en kortere

periode. Herudover kan kommunen i forbindelse med regi-

strering af indrejse benytte sig af CPR-lovgivningens mulig-

heder for at registrere en fremtidig udrejse, som anført under

pkt. 3.1.2.

Ud over den forebyggende indsats er en kommune forpligtet

til at varetage en generel kontrollerende indsats på områ-

der, som kommunen erfaringsmæssigt ved kan give anled-

ning til formodninger om ukorrekte bopælsregistreringer i

CPR. Som eksempler herpå kan nævnes en generel kontrol

med, at udenlandske studerende og arbejdstagere på korte-

varende ophold her i landet bliver registreret som udrejst i

CPR henholdsvis kontrol af, om personer er berettigede til at

være registreret med bopæl i deres sommerhus hele året.

Som en følge af det kommunale selvstyre tilrettelægger

kommunerne selv den forebyggende og kontrollerende ind-

sats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i

CPR.

I et brev af 23. april 2019 til alle landets borgmestre fra

den daværende økonomi- og indenrigsminister indskærpede

ministeren kommunernes forpligtelse til i tilrettelæggelsen

af den forebyggende og kontrollerende indsats i forhold til

at sikre korrekte bopælsregistreringer i CPR at have fokus

på typer af sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til

formodninger om fejlregistreringer. Det blev i brevet bl.a.

tilkendegivet, at en acceptabel, løbende kontrolindsats efter

det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattel-

se vil indebære, at kommunen som minimum hver 3 måned

kontrollerer bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt

for så vidt angår udenlandske studerende og arbejdstagere,

som erfaringsmæssigt ofte giver anledning til fejlregistrerin-

ger.

3.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

I VIVE’s rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i

CPR er det anført, at det er indtrykket fra VIVE´s interview-

undersøgelse, at oplevelsen af et politisk mandat til at forføl-

ge bopælsregistreringsopgaven i CPR kan have en positiv

betydning for opgavens udførelse, herunder i hvilket omfang

borgernes egne flytteanmeldelser kontrolleres. Det er anført,

at dette også blev påpeget i rapporten fra Implement Consul-

ting Group fra 2018, som er nævnt under pkt. 2. Det er

anført i VIVE’s rapport, at det samme rimeligvis gælder de

ressourcemæssige tildelinger til opgavens løsning.

Det er i VIVE´s rapport anført, at det i nogle kommunale

interview blev nævnt, at der er stor politisk opmærksomhed

på området, og det blev nævnt, at den daværende økono-

mi- og indenrigsministers brev til kommunerne af 23. april

2019, samt den større opmærksomhed på området forud for

reformen af det kommunale udlignings- og tilskudssystem

har medført større politisk bevågenhed på området internt i

kommunerne. Det er anført, at interviewene dog overordnet

set indikerer en politisk og ledelsesmæssig vilje i mange

kommuner til at investere i at have et bopælsregister af høj

kvalitet – ikke mindst på grund af de mange afledte effekter,

som registret har på kommunens øvrige opgavevaretagelse.

Det er andet steds i VIVE’s rapport anført, at nogle kommu-

ner på kontrolområdet har økonomiske målsætninger for,

hvor mange midler der hvert år skal identificeres i form af

bl.a. tilbagebetalingskrav i forbindelse med ydelser, som er

modtaget med urette.

I VIVE’s rapport er det herudover anført, at kommunerne i

dag har en handlepligt vedrørende afklaring af tvivlsspørgs-

mål om en persons bopælsoplysninger, men at handlepligten

ikke omfatter det mere forebyggende arbejde med eksem-

pelvis systematisk at udtage en større del eller eventuelt alle

flytteanmeldelser til kontrol. Det er anført, at hvis det ud

fra en samlet vurdering findes ønskværdigt og nødvendigt,

at kvaliteten i bopælsregistreringen forbedres, kan det være

en mulighed at indskrive en sådan handlepligt i selve lovtek-

sten.

Arbejdsgruppen, som fik til opgave at undersøge kvaliteten

af bopælsregistreringen i CPR, har på baggrund af VIVE’s

rapport anbefalet, at det nærmere overvejes, om der er be-

hov for at præcisere kommunernes pligt til både det fore-

byggede og kontrollerende arbejde i forbindelse med vareta-

gelsen af opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering

i CPR. KL, som har været repræsenteret i arbejdsgruppen,

har bemærket, at KL under hensyn til, at VIVE’s rapport

viser et meget positivt billede af kommunernes varetagelse

af CPR opgaven, vurderer, at der ikke er behov for en sådan

præcisering.

3.3.3. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Indenrigs- og Boligministeriet er enigt med KL i, at VIVE’s

rapport om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR viser et

overvejende positivt billede af kommunernes varetagelse af

opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Mi-

nisteriet finder i lyset heraf, at der skal foreligge mere tungt-

vejende grunde, der taler for at lovfæste kommunernes pligt

til en forebyggende og kontrollerende indsats for så vidt

angår bopælsregistreringen i CPR.

VIVE peger i rapporten på den betydning, det har for løsnin-

gen af bopælsregistreringsopgaven, at der er både politisk

mandat til at føre kontrol og ledelsesmæssig opmærksomhed

på opgaven i kommunerne. Det er i rapporten bl.a. anført, at

det i VIVE´s interview med nogle af de hertil udvalgte kom-

muner fra kommunal side er peget på, at politisk opmærk-

somhed, bl.a. som følge af fokus på korrekte registreringer

i bl.a. CPR i forbindelse med det kommunale tilskuds- og

udligningssystem, har betydet, at der er tilført ressourcer

til opgaven med at sikre korrekt bopælsregistrering i kom-

munen. Det er dog også anført i rapporten, at interviewene

overordnet set indikerer en politisk og ledelsesmæssig vilje i

mange kommuner til at investere i høj kvalitet i bopælsregi-

streringen i CPR – ikke mindst på grund af de mange afledte

effekter, som registret har på kommunens øvrige opgaveva-

retagelse.

Det er ydermere anført i VIVE´s rapport, at nogle kommu-

ner på kontrolområdet har økonomiske mål for, hvor mange

midler kommunernes kontrolindsats skal sikre i form af bl.a.

tilbagebetalingskrav i forhold til ydelser, som er modtaget

med urette.

Disse omstændigheder, som er afdækket gennem VIVE´s

undersøgelse, harmonerer i vid udstrækning med de om-

stændigheder, som blev afdækket i rapporten af 20. decem-

ber 2018 fra Implement Consulting Group om kommuner-

nes registrering af udrejste udlændinge, som er nævnt under

pkt. 2. Den heri foretagne kortlægning viser, at kommuner-

nes kontrol med bopælsregistreringen som hovedregel tilgås

fra et ydelsesperspektiv, og at validiteten i kommunernes re-

gistrering har sammenhæng med, hvilket kontroltryk der le-

delsesmæssigt og politisk er opbakning til at udøve over for

borgerne, hvor mange ressourcer, der stilledes til rådighed

for registreringsarbejdet, og hvilke processer og arbejdsgan-

ge kommunen har mulighed for at tage i anvendelse for at

sikre korrekt bopælsregistrering. Det er herudover i rappor-

ten om forskelligheder vedrørende praksis for kommunernes

oprydning og screening anført, at et mindretal af kommuner-

ne foretager regelmæssig oprydning i bopælsregistreringer

bl.a. ved at gennemgå returnerede valgkort, bopælsregistre-

ringer på kollegier, boligforeninger, adresser med mange

bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med

ukendt adresse.

Rapporterne fra VIVE og Implement Consulting Croup vi-

ser således, at der er forskelle i kommunernes varetagelse

af den forebyggende og kontrollerende indsats, og peger

på, at kontrolindsatsen kan være afhængig af, om der er

et økonomisk incitament herfor henholdsvis et politisk og

ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten af opgavevaretagelsen.

En lovfæstelse af den kommunale forpligtelse til at varetage

både den forebyggende og kontrollerede indsats for at sikre

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

korrekt bopælsregistrering i CPR vil efter ministeriets opfat-

telse understøtte vigtigheden af kommunernes vedvarende

fokus på høj kvalitet i bopælsregistreringen, også i situatio-

ner, hvor der ikke er et direkte økonomisk incitament for

kommunen.

På den baggrund og henset til den betydning, bopælsregi-

streringen på mange offentlige forvaltningsområder i stigen-

de grad tillægges, finder ministeriet efter en samlet vurde-

ring, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lovfæste kom-

munernes forpligtelse til at sikre korrekt bopælsregistrering

i CPR, således at denne forpligtelse udtrykkeligt fremgår

af loven. Derved tydeliggøres forpligtelsen over for kommu-

nerne, og samtidig bliver borgerne bekendt hermed, hvilket

samlet set må forventes at have en positiv effekt på kvalite-

ten af bopælsregistreringen i CPR.

Ministeriet foreslår på den baggrund, at kommunernes pligt

til den forebyggende og kontrollerende indsats for at sikre

korrekt bopælsregistrering lovfæstes.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Forslaget om at lovfæste kommunernes forpligtelse til at

varetage den forebyggende og kontrollerende indsats med at

sikre korrekt bopælsregistrering i CPR foreslås gennemført

ved, at der i CPR-lovens kapitel 3 indsættes en ny bestem-

melse § 10 a, hvorefter kommunalbestyrelsen varetager den

forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt

bopælsregistrering i CPR.

Forslaget er en lovfæstelse af den allerede – på ulovbestemt

grundlag – gældende kommunale forpligtelse til at vareta-

ge en forebyggende og kontrollerende indsats. Forslaget er

således ikke udtryk for en ændring af gældende ret, men

en lovfæstelse af den allerede gældende retstilstand. Som

tilfældet er i dag, vil kommunerne således også fremover

under hensyn til det kommunale selvstyre selv skulle tilret-

telægge opgaven med at varetage den forebyggende og kon-

trollerende indsats.

Som anført i pkt. 3.3.1. har den daværende økonomi- og

indenrigsminister i et brev af 23. april 2019 til landets

borgmestre bl.a. tilkendegivet nogle minimumsstandarder

for kommunernes tilrettelæggelse af den forebyggende og

kontrollerende indsats. Det er i brevet bl.a. tilkendegivet,

at en acceptabel løbende kontrolindsats efter det daværende

Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattelse indebærer,

at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer

bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt

angår udenlandske studerende og arbejdstagere.

Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at

kommunerne allerede efter gældende ret – på ulovbestemt

grundlag – ikke er fuldstændigt fritstillet i forhold til tilret-

telæggelsen af den forebyggende og kontrollerende indsats

med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, men er un-

derlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af op-

gaven, som har til formål at sikre, at CPR vedvarende er

korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af person-

er.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhø-

rende bemærkninger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at få økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser af betyd-

ning for det offentlige. I forhold til de forslag, der har

sammenhæng med den foretagne undersøgelse af kvaliteten

af bopælsregistreringen i CPR, er der tale om forslag, som

først og fremmest har positive konsekvenser for kommuner-

ne. Forslaget om, at kommunerne får terminaladgang til

indkomstregisteret, går ud på at give kommunerne et yderli-

gere redskab i forhold til at oplyse sager, hvor der er en

formodning for, at en person ikke er korrekt bopælsregistre-

ret i CPR. Der er tale om et redskab, som kommunerne har

efterspurgt, og som kommunerne i forvejen har erfaring med

på området med kontrol af ydelser. I forhold til forslaget

om at give kommunerne mulighed for at overlade opgaver

til en anden kommune i et ICS vedrørende registrering i

CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med

anmeldelse af en indrejse, vil dette forslag kunne indebære

en administrativ lettelse for de kommuner, som vælger at

gøre brug af denne mulighed, idet forslaget giver mulighed

for at registrere en udrejse umiddelbart i tilfælde, hvor kom-

munerne i dag ofte efterfølgende bruger tid og ressourcer på

at undersøge og behandle udrejsesagen som følge af, at bor-

gere, f.eks. udenlandske studerende og arbejdstagere, glem-

mer at anmelde udrejsen. Kommunerne kender herudover til

samarbejdet med andre kommuner gennem det allerede eksi-

sterende samarbejde med andre kommuner i ICS-centrene. I

forhold til forslaget om at regulere den kommunale pligt til

en forebyggende og kontrollerende indsats med henblik på

at sikre korrekt bopælsregistrering er der tale om at lovfæste

en allerede eksisterende forpligtelse, hvilket ikke vurderes at

have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for kommunerne.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning

opfylder forslaget princippet om klare og enkle regler, men

forslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbe-

handling, idet der i vidt omfang er tale om regulering af

processer, som indgår i allerede eksisterende sagsbehand-

lingsprocedurer i kommunerne, som ikke er baseret på auto-

matiske sagsprocesser. I forhold til principperne om digital

kommunikation henholdsvis tryg og sikker datahåndtering

giver forslagene ikke anledning til særskilte bemærkninger

herom, idet det vil være de almindelige regler for sikker

digital kommunikation henholdsvis datahåndtering, som vil

være gældende. De øvrige principper for digitaliseringsklar

lovgivning vurderes ikke relevante for forslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Lovforslaget forventes samlet set at medvirke til en forbed-

ring af kvaliteten i bopælsregistreringen i CPR. Den for-

bedrede datakvalitet forventes således at have visse mindre

positive økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, som i vidt omfang aftager data om bl.a. bopæl

fra CPR.

Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at borgere får mulighed for i et ICS at få

behandlet en fremtidig udrejse i forbindelse med deres ind-

rejse, forventes at have positive administrative konsekvenser

for disse borgere, der herved fritages for i forbindelse med

den senere udrejse at anmelde denne til kommunen. Lov-

forslaget er herved udtryk for god borgerservice over for

en gruppe af borgere, f.eks. udenlandske arbejdstagere og

studerende, som kan opleve sproglige og forståelsesmæssige

barrierer i forhold til kravet om anmeldelse af udrejse i

forbindelse med, at de pågældende fraflytter landet.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konse- Positive konsekvenser for kommunerne ved

kvenser for stat,

tilvejebringelse af et yderligere kontrolred-

kommuner og regio- skab i sager om bopælsregistrering i CPR,

ner

samt adgang til delegation i visse udrejsesa-

ger.

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Positive konsekvenser forbundet med mu-

sekvenser for bor- ligheden for anmelde en fremtidig udrejse

gerne

samtidig med behandlingen i et ICS af an-

meldelse af indrejse.

Klimamæssige kon- Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs- Ingen

sige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni

2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.: ATP, Advo-

katrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL- Danmarks

Almene Boliger, Borgerservice Danmark, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, FH- Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL og

Rigsombudsmanden i Grønland.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Ingen

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

ten

Er i strid med de

principper for im-

plementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mi-

nimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, afgør kommunalbestyrelsen,

om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive

registreret, jf. lovens kapitel 4-6. Kommunalbestyrelsen må

ikke registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om,

hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. lovens

§ 6, stk. 1 og 2, men skal først undersøge sagen, herunder

ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 og 3. Kommunalbe-

styrelsen kan anvende bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2,

ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor der i

forvejen er registreret andre.

I CPR-lovens § 10, stk. 1, er det bestemt, at en kommunal-

bestyrelse, der får en formodning om, at en person ikke er

korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette

eventuelle fejl.

I CPR-lovens § 10, stk. 2, er det bestemt, at kommunalbe-

styrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsfor-

hold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter

anden lovgivning, kan afkræve følgende oplysninger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om

dennes bopælsforhold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter

til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem

der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befor-

dringspligt efter postloven, private tele- og forsyningssel-

skaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløs-

hedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik

på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.

I CPR-lovens § 10, stk. 3, er det bestemt, at kommunalbe-

styrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsfor-

hold kan indhente oplysninger i elektronisk form fra andre

offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som

led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel

søgning til brug for kontrol.

Efter CPR-lovens § 12, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen

nægte at modtage flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før

den angivne flyttedato. Hvis kommunalbestyrelsen har en

formodning om, at den anmeldte flytning ikke er korrekt,

kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10,

stk. 2 og 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det i CPR-lovens § 10

at indsætte et nyt stk. 3, hvorved kommunerne får yderligere

et kontrolredskab i sager om bopælsregistrering i CPR.

Efter det nye foreslåede stk. 3 vil kommunalbestyrelsen

til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om

bopælsregistrering i CPR således kunne få terminaladgang

til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind-

komstregister.

De gældende bestemmelser i CPR-lovens § 10, stk. 3 og

4, bliver derved til stk. 4 og 5.

Det foreslås på den baggrund at ændre henvisningen i

CPR-lovens

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

§ 12, stk. 4, 2. pkt.,

således at »§ 10, stk. 2 og 3« ændres til »§ 10, stk. 2-4«.

Derved vil den udvidelse af kommunernes mulighed for

kontrol i sager om bopælsregistrering i CPR, der er foreslået

i lovforslagets § 1, nr. 3, i overensstemmelse med formålet

hermed, ikke alene kunne finde anvendelse i en sag, som

kommunen behandler efter CPR-lovens § 10, stk. 1, men

vil tillige kunne finde anvendelse ved enhver anmeldelse af

flytning, hvor kommunen finder, at der er tvivl om, hvorvidt

den anmeldte flytning er korrekt, jf. CPR-lovens § 6, stk. 3,

og CPR-lovens § 12, stk. 4.

Den foreslåede ændring er herudover en konsekvensæn-

dring som en følge af, at de gældende bestemmelser i CPR-

lovens § 10, stk. 3 og 4, bliver til stk. 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. og pkt. 3.3. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i

CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis

vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i

landet. Kommunalbestyrelsen råder alene over bopælsregi-

strering af personer i egen kommune.

Det er almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen nor-

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

malt ikke kan overlade myndighedsudøvelse til en anden

myndighed, herunder en anden kommunalbestyrelse, med-

mindre der foreligger lovhjemmel.

Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kom-

munale forvaltning, der består i at regulere borgernes rets-

forhold. En kommunes beslutning om bopælsregistrering af

en person i CPR betragtes som en afgørelse i forvaltningslo-

vens forstand og dermed som myndighedsudøvelse.

Ved lov nr. 1251 af 18. december 2012 om ændring af

CPR-loven og sundhedsloven blev der i CPR-lovens § 6,

stk. 9, indført hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter

aftale helt eller delvist kan overlade opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-

munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-

munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR. Et ICS er et kontorfællesskab

mellem relevante myndigheder, hvor udenlandske arbejdsta-

gere og deres familie kan få vejledning og offentlig service

ved indrejse i Danmark. Der henvises for nærmere til pkt.

3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som en afledt følge er det i CPR-lovens § 16, stk. 7,

bestemt, at personer, der fra udlandet flytter til en kommu-

ne, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har

overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en

anden kommunalbestyrelse, og som betjenes i et ICS, kan

anmelde indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune,

der i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrø-

rende registrering af indrejse i et ICS. Vedkommende person

er ikke forpligtet til at anmelde indrejsen til et ICS, men kan

vælge at anmelde indrejsen til bopælskommunen.

I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning

til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,

at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-

munen inden udrejsen.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 5, jf. § 12, stk. 4,

1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage en

anmeldelse af udrejse tidligere end 4 uger før den anmeldte

flyttedato. En kommune kan imidlertid vælge at modtage en

anmeldelse af udrejse på et tidligere tidspunkt, hvis kommu-

nen ønsker dette.

Der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommunal-

bestyrelse kan overlade opgaver vedrørende registrering af

udrejse til en anden kommunalbestyrelse. Behandlingen af

en anmeldelse af en fremtidig udrejse kan herudover ikke

betragtes som en så integreret del af en stillingtagen til

registrering af indrejse, at spørgsmålet herom er omfattet

adgangen til delegation i CPR-lovens § 6 stk. 9.

En kommunalbestyrelse, som i medfør af CPR-lovens §

6, stk. 9, i et International Citizen Service varetager opga-

ver vedrørende registrering af indrejse i CPR på vegne af

en kommunalbestyrelse i en anden kommune, kan således

ikke uden tilvejebringelse af lovhjemmel på vegne af denne

anden kommunalbestyrelse samtidigt behandle og træffe af-

gørelse om en anmeldelse af fremtidig udrejse.

Det foreslås i lovens

§ 6, stk. 9,

at indsætte et

2. pkt.,

hvorefter en kommunalbestyrelse, som efter CPR-lovens §

6, stk. 9, 1. pkt., har overladt opgaver til en anden kommu-

nalbestyrelse, ligeledes til denne anden kommunalbestyrelse

kan overlade opgaver vedrørende behandling og registrering

i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med

anmeldelse af en indrejse.

Derved kan en kommunalbestyrelse, der har overladt op-

gaver til anden kommunalbestyrelse i et ICS vedrørende re-

gistrering af indrejse, beslutte ligeledes at overlade opgaver

til denne anden kommunalbestyrelse vedrørende behandling

og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes

i forbindelse med anmeldelse af en indrejse. Ved den fore-

slåede bestemmelse tilvejebringes således hjemmel til dele-

gation for så vidt angår opgaver vedrørende behandling og

registrering i CPR af fremtidig udrejse.

Efter bestemmelsen er det en betingelse, at den delege-

rende kommunalbestyrelse har overladt opgaver vedrørende

registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse i

et International Citizen Service efter § 6, stk. 9. Det er

endvidere en betingelse, at der er tale om opgaver vedrø-

rende eventuel anmeldelse og registrering af en fremtidig

udrejse, der behandles i forbindelse med anmeldelsen af en

indrejse. Der kan således ikke efter bestemmelsen overlades

opgaver vedrørende anmeldelse af udrejse, som foretages

af en borger i et ICS uden, at det sker i forbindelse med

borgerens anmeldelse af indrejse. Sådanne anmeldelser skal

som hidtil behandles af bopælskommunen efter CPR-lovens

§ 24, stk. 1, 2. pkt.

Der kan ligeledes ikke efter bestemmelsen overlades op-

gaver vedrørende registrering af udrejse, der vedrører en

periode, der ligger forud for anmeldelsen af den aktuelle

indrejse, f.eks. hvor en person, der tidligere har boet i Dan-

mark, ved anmeldelse af genindrejse betjenes i et ICS og

i den forbindelse samtidigt ønsker at blive registreret som

udrejst i en tidligere periode.

En kommune, der har overladt opgaver vedrørende be-

handling og registrering af udrejse til en anden kommune

efter den foreslåede bestemmelse, vil til enhver tid kunne

vælge at kalde delegationen tilbage og således fremover

varetage opgaven selv. Den delegerende kommune vil her-

udover fortsat skulle varetage opgaven vedrørende eventuel

registrering af fremtidig udrejse, hvis den pågældende per-

son vælger ikke at gøre brug af den service, som ydes i et

ICS i forbindelse behandlingen af anmeldelse af indrejse.

Den delegerende kommunalbestyrelse kan fastsætte ret-

ningslinjer for varetagelsen af opgaven. Den delegerende

kommunalbestyrelse har herudover som følge af sit fortsatte

ansvar for varetagelsen af opgaven, en pligt – og dermed

også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven med bo-

pælsregistrering i CPR varetages i den bemyndigede kom-

mune. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelse af lovgiv-

ningen vedrørende bopælsregistrering i CPR, som overhol-

delsen af eventuelle retningslinjer for opgavevaretagelsen

udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige kommunal-

bestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herun-

der hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet.

Omfanget af delegationen vil i aftalegrundlaget skulle

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

aftales nærmere. Den delegerende kommunalbestyrelse vil

kunne beslutte alene at overlade visse dele af behandlingen

af sager om registrering af fremtidig udrejse til en kommu-

nalbestyrelse i en anden kommune i et ICS, f.eks. således at

den kommune, der i et ICS har fået overladt opgaver vedrø-

rende registrering af udrejse, alene skal vejlede om reglerne

for anmeldelse af udrejse, eller tage imod en anmeldelse af

fremtidig udrejse, men videregive denne til bopælskommu-

nen med henblik på dennes videre behandling heraf.

Den kommune, der i et ICS, samtidigt med behandlingen

af en anmeldelse af indrejse skal behandle en anmeldelse

af fremtidig udrejse, skal behandle anmeldelsen om udrejse

efter den indgåede aftale om delegation og CPR-lovgivnin-

gen, samt de retningslinjer for behandling af sager om an-

meldelse af fremtidig udrejse, som er anført i ministeriets

orienteringsbrev 2016/1 af 9. december 2016.

Som anført i orienteringsbrevet vil en kommune efter mi-

nisteriets opfattelse være forpligtet til at undersøge sagen

inden den endelige registrering i CPR af udrejsen, hvis

den anmeldte udrejsedato ligger mere end et år ude i fremti-

den f.eks. ved at udsende en påmindelse om den anmeldte

udrejse. Ved delegation har den delegerende kommune såle-

des ansvaret for, at der i aftalegrundlaget aftales sagsgange,

der sikrer, at der ikke sker endelig registrering af udrejse

i CPR uden forudgående kontakt til vedkommende person,

hvis udrejsen ligger et år efter indrejsetidspunktet, uanset

at den pågældende person på indrejsetidspunktet selv har

anmeldt den fremtidige udrejse.

Den egentlige registrering i CPR af en fremtidig udrejse

sker først på den anmeldte udrejsedato. CPR-systemet in-

deholder imidlertid mulighed for teknisk understøttelse af

behandlingen af en anmeldelse af en fremtidig udrejse. Det

er således muligt i CPR at registrere en fremtidig hændelse

vedrørende f.eks. udrejse i funktionen ”Vent”. Kommunen

kan registrere den fremtidige hændelse som en ufærdig hæn-

delse, der kræver efterfølgende godkendelse af kommunen,

før der sker endelig registrering i CPR af udrejsen på sel-

ve udrejsedatoen. Kommunen kan herudover registrere en

fremtidig hændelse som en færdig hændelse, som derved

registreres i CPR på selve udrejsedatoen uden yderligere

behandling af kommunen. Hvis der efter en registrering af

en såkaldt færdig hændelse i CPR sker efterfølgende æn-

dringer i vedkommendes registrering i CPR, vil en færdig

hændelse automatisk ændres til en ufærdig hændelse, hvor-

ved kommunen skal forholde sig dertil. Kommunerne har

herudover mulighed for at anføre i et notatfelt i CPR, at

en person forventes at udrejse på et givet tidspunkt og sam-

tidigt sætte en udløbsdato på notatet. Er der indsat et notat

med en sådan udløbsdato, vil den aktuelle bopælskommune

på udrejsetidspunktet modtage et advis i CPR 14 dage inden

udløbsdatoen, således at kommunen kan tage stilling til den

videre behandling af sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister,

jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 med senere

ændringer, at kommunale og statslige myndigheder, aner-

kendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lovens

§ 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstre-

gisteret, i det omfang de pågældende i henhold til anden

lovgivning kan få sådan adgang.

Det lægges på den baggrund til grund, at kommunerne

ikke kan få terminaladgang til indkomstregisteret til behand-

lingen af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven uden

udtrykkelig lovhjemmel dertil i CPR-loven.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtryk-

kelig hjemmel i CPR-loven.

Indenrigs- og Boligministeriet har antaget, at en kommune

efter gældende ret f.eks. kan forespørge Skatteforvaltningen,

om der for nærmere bestemte personer har været registreret

indkomst i indkomstregisteret i en periode på f.eks. 3 eller

6 måneder, ligesom en kommune efter gældende ret kan

anvende oplysninger fra indkomstregisteret, som kommunen

har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale ydelsessager

efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, til brug for behand-

lingen af en bopælssag efter CPR-loven. I alle tilfælde skal

formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordnin-

gens art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5

iagttages ved indhentelse og videregivelse af oplysninger fra

indkomstregisteret.

For nærmere vedrørende kommunernes adgang til oplys-

ninger fra indkomstregisteret henvises til pkt. 3.2.1. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 10, stk. 3,

i CPR-lo-

ven. Efter det foreslåede stk. 3 kan kommunalbestyrelsen

til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om bo-

pælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner-

ne kan anmode Skatteforvaltningen om terminaladgang til

indkomstregisteret til brug for behandlingen af sager om

bopælsregistrering i CPR. Derved kan kommunerne selv

indhente oplysninger fra indkomstregisteret i stedet for at

skulle rette henvendelse til Skatteforvaltningen herom.

Terminaladgangen til indkomstregisteret vil kunne anven-

des til at indhente oplysninger som led i behandlingen af en

enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for

kontrol.

De oplysninger, der kan være relevante at indhente fra

indkomstregisteret til brug for en sag om bopælsregistrering

i CPR, vil være oplysninger om indtægtsforhold, som f.eks.

kan vise, at en person har været uden indtægt i en vis perio-

de, hvilket særligt for udenlandske arbejdstagere kan give en

formodning om, at den pågældende ikke længere opholder

sig her i landet. Oplysninger om indkomstforhold vil være

relevante i oplysningen af en konkret sag om en persons

bopælsregistrering i CPR, men vil også være relevante i for-

bindelse med kommunernes generelle kontrol med bopæls-

registreringen i CPR.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2018 om et indkomstregister kan myndigheder og andre

indhente oplysninger fra indkomstregisteret via webservice

opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov

om et indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med

Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i

lov om et indkomstregister.

Dataudvekslingen mellem de myndigheder m.v., som har

adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og indkomstre-

gisteret foregår i et offentligt standardformat fastsat af Skat-

teforvaltningen efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen i

en kommunikationsløsning, der sikrer autenticitet, integritet,

uafviselighed og fortrolighed, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørel-

sen om et indkomstregister. Det følger af bekendtgørelsens

§ 15, stk. 2, at sikkerhedsforskrifter og –procedurer som op-

fylder kravene efter § 15, stk. 1, omfatter dels sådanne, som

fremgår af databeskyttelsesforordningen, dels sådanne som

fastlægges i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 7,

stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den pågældende

myndighed m.v. og Skatteforvaltningen.

Efter tilvejebringelse af lovhjemmel for kommunerne til

terminaladgang til indkomstregisteret skal kommunerne så-

ledes indgå en abonnementsaftale med Udviklings- og For-

enklingsstyrelsen for at få adgang til indkomstoplysningerne

i eIndkomst Udstilling. Ved indgåelse af aftalen sikres, at

kommunerne kun får adgang til netop de relevante og nød-

vendige oplysninger for kommunernes opgave med kontrol

med bopælsregistreringen efter CPR-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Efter CPR-lovens § 6, stk. 3, varetager kommunerne be-

handlingen af flytteanmeldelser og skal i den forbindelse

sikre, at der ikke sker registrering i CPR af en anmeldt flyt-

ning, hvis der er tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er

korrekt.

Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommunalbestyrel-

se, der får en formodning om, at en person ikke er korrekt

bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle

fejl.

Det er herudover fast antaget, at kommunerne på ulovbe-

stemt grundlag er forpligtede til at varetage både en fore-

byggende og kontrollerende indsats for at sikre korrekt bo-

pælsregistrering i CPR.

For at forebygge ukorrekte bopælsregistreringer skal kom-

munerne tilrettelægge sagsgange og procedurer, der sikrer,

at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-

me på, om der er forhold, der generelt giver en sådan tvivl

om, hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt, at denne skal

undersøges nærmere før kommunens accept heraf.

Ud over den forebyggende indsats er en kommune for-

pligtet til at varetage en generel kontrollerende indsats på

områder, som kommunen erfaringsmæssigt ved, kan give

anledning til formodninger om ukorrekte bopælsregistrerin-

ger i CPR.

Som en følge af det kommunale selvstyre tilrettelægger

kommunerne selv den forebyggende og kontrollerende ind-

sats med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i

CPR.

Som anført under pkt. 3.3.1. har den daværende økonomi-

og indenrigsminister i et brev af 23. april 2019 til landets

borgmestre bl.a. tilkendegivet nogle minimumsstandarder

for kommunernes tilrettelæggelse af den forebyggende og

kontrollerende indsats. Det er i brevet bl.a. tilkendegivet,

at en acceptabel løbende kontrolindsats efter det daværende

Økonomi- og Indenrigsministeriums opfattelse indebærer,

at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer

bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt

angår udenlandske studerende og arbejdstagere.

Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,

at kommunerne allerede efter gældende ret – på ulovbestemt

grundlag – ikke er fuldstændigt frit stillet i forhold til til-

rettelæggelsen af den forebyggende og kontrollerende ind-

sats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, men er

underlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af

opgaven, som har til formål at sikre, at CPR vedvarende er

korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af person-

er.

Det foreslås, at der efter lovens § 10 indsættes en ny be-

stemmelse

§ 10 a,

hvori det bestemmes, at kommunalbesty-

relsen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats

med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Forslaget er således en lovfæstelse af den allerede – på

ulovbestemt grundlag – gældende kommunale forpligtelse

til at varetage en forebyggende og kontrollerende indsats.

Forslaget er ikke udtryk for en ændring af gældende ret,

men alene en lovfæstelse af den allerede gældende retstil-

stand. Kommunerne skal således fortsat under hensyn til det

kommunale selvstyre tilrettelægge opgaven med at varetage

den forebyggende og kontrollerende indsats, idet kommu-

nerne dog er underlagt visse minimumsstandarder for tilret-

telæggelse af opgaven, som har til formål at sikre, at CPR

vedvarende er korrekt udvisende i forhold til bopælsregistre-

ring af personer.

Kommunalbestyrelserne skal således sikre, at der er bå-

de de tilstrækkelige og fornødne ressourcer til at varetage

opgaven med behandlingen af flytteanmeldelser. Der skal

endvidere tilrettelægges sagsgange og procedurer, der sikrer,

at kommunerne i så høj grad som muligt bliver opmærksom-

me på, om der er forhold, der generelt medfører tvivl om,

hvorvidt en anmeldt flytning er korrekt og derfor ikke må

registreres i CPR uden yderligere oplysning af sagen.

Indenlandske flytninger og anmeldelse af udrejse anmel-

des som udgangspunkt digitalt af borgerne og behandles

af hovedparten af kommunerne i det kommunale flyttesy-

stem E-flyt, hvor nogle anmeldte indenlandske flytninger

henholdsvis anmeldte udrejser på baggrund af kommunens

fastsatte kriterier herom umiddelbart registreres i CPR uden

manuel sagsbehandling. Enhver registrering af anmeldt flyt-

ning i CPR er imidlertid en forvaltningsretlig afgørelse,

hvorved kommunen har truffet afgørelse om at acceptere

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

den anmeldte flytning, også uanset at den anmeldte flyt-

ning ikke er blevet undergivet manuel sagsbehandling. En

kommune opfylder således efter ministeriets opfattelse ik-

ke forpligtelsen til en generel forebyggende kontrol, hvis

kommunens system til behandlingen af flytteanmeldelser er

indrettet således, at alle anmeldte flytninger uden videre

accepteres af kommunen og dermed registreres i CPR.

Til brug for den forebyggende kontrol skal kommunerne

således f.eks. i E-flyt opsætte kriterier for, hvornår en an-

meldt flytning på baggrund af kommunens generelle erfarin-

ger m.v. skal udtages til nærmere sagsbehandling. Det kunne

f.eks. være det forhold, at der i forvejen er tilmeldt så mange

andre personer på adressen, at det skaber tvivl om, hvorvidt

den anmeldte flytning er korrekt, at der anmeldes flytning

til en erhvervsejendom, eller at der anmeldes flytning til en

bolig, hvor der løbende er hyppige til– og frameldinger.

En anden form for forebyggende indsats kan være infor-

mation om reglerne for registrering af udrejse og pligten

til anmeldelse heraf inden udrejsen, allerede når kommunen

i forbindelse med en persons anmeldelse af indrejse er i

kontakt med den pågældende person, og denne oplyser alene

at skulle opholde sig her i landet i en kortere periode. Her-

udover kan kommunen i forbindelse med registrering af

indrejse benytte sig af CPR-lovgivningens muligheder for at

registrere en fremtidig udrejse, som anført under pkt. 3.1.2.

Herudover skal kommunerne som hidtil varetage den ge-

nerelle kontrollerende indsats på områder, som kommunen

erfaringsmæssigt ved kan give anledning til formodninger

om ukorrekte bopælsregistreringer i CPR, f.eks. en generel

kontrol med, at udenlandske studerende og arbejdstagere på

kortevarende ophold her i landet bliver registreret som ud-

rejst i CPR. Til brug for kontrollen heraf kan kommunerne

f.eks. anvende den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede

tilvejebringelse af adgang for kommunerne til at indhente

oplysninger fra indkomstregisteret om, hvorvidt personer i

længere perioder har været uden indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 5

I CPR-lovens § 24, der regulerer anmeldelse af fraflytning

til udlandet, er det i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., bestemt,

at vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskom-

munen inden udrejsen.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 9, kan en kommunalbestyrelse

efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kom-

munen fra udlandet og betjenes i et ICS, til en anden kom-

munalbestyrelse, som i et ICS varetager opgaver vedrørende

registrering af indrejse i CPR.

I CPR-lovens § 16, stk. 7, er det bestemt, at personer, der

fra udlandet flytter til en kommune, hvor kommunalbesty-

relsen i medfør af § 6, stk. 9, har overladt opgaver vedrøren-

de registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse,

og som betjenes i et ICS, kan anmelde indrejse til kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9,

har fået overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse

i et ICS.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at tilvejebringe

hjemmel til, at en kommunalbestyrelse, som efter CPR-lo-

vens § 6, stk. 9, har overladt opgaver til en anden kommu-

nalbestyrelse, ligeledes til denne kommunalbestyrelse kan

overlade opgaver vedrørende behandling og registrering i

CPR af udrejse, som anmeldes i forbindelse med anmeldelse

af en indrejse.

Der er ikke i CPR-lovens § 24 hjemmel til, at en person,

der betjenes i et ICS, samtidigt med anmeldelsen af indrejse

kan vælge at anmelde en fremtidig udrejse til den kommune,

der betjener vedkommende i dette ICS.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 10

i CPR-lovens

24.

Efter det foreslåede stk. 10 kan personer, der i medfør

af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden

kommunalbestyrelse end tilflytningskommunens, samtidig

anmelde en fremtidig udrejse til denne kommune, hvis kom-

munalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter det i lovfor-

slagets § 1, nr. 2, foreslåede § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har

overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i

CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.

Med den foreslåede bestemmelse vil en person, der i med-

før af CPR-lovens § 6, stk. 9, 1. pkt., betjenes i et ICS

i forbindelse med vedkommendes anmeldelse af indrejse,

samtidigt kunne anmelde en fremtidig udrejse i det pågæl-

dende ICS.

Som anført under de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 1, nr. 2, er det en betingelse, at der er tale om en

eventuel anmeldelse og registrering af en fremtidig udrejse,

der behandles i forbindelse med anmeldelsen af en indrejse i

et ICS.

Der kan således ikke efterfølgende anmeldes udrejse til et

ICS, ligesom der i forbindelse med anmeldelsen af indrejse

ikke kan anmeldes udrejse fra et tidspunkt, der ligger forud

for anmeldelsen af den aktuelle indrejse, f.eks. hvor en per-

son, der tidligere har boet i Danmark, ved anmeldelse af

genindrejse betjenes i et ICS og i den forbindelse samtidigt

ønsker at få ændret datoen for en tidligere registrering af

udrejse eller at blive registreret som udrejst i en tidligere

periode.

En person vil ikke som følge af den foreslåede bestem-

melse blive forpligtet til at anmelde en fremtidig udrejse i

forbindelse med en indrejse, der behandles i et ICS, men er

fortsat alene efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., forpligtet

til at anmelde en fraflytning til bopælskommunen inden ud-

rejsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 6

I CPR-lovens § 57, stk. 5, er der bl.a. henvist til CPR-lo-

vens § 10, stk. 2 og 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

stk. 3 i CPR-lovens § 10, hvorved CPR-lovens § 10, stk. 3

og 4, bliver til stk. 4 og 5.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at § 10, stk. 2 og 3,

§ 57, stk. 1, nr. 5,

ændres til § 10, stk. 2 og 4.

Den foreslåede ændring er således en ren konsekvensæn-

dring.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

At loven træder i kraft på dette tidspunkt indebærer, at

de danske myndigheder vil kunne anvende bestemmelserne

under de foreskrevne betingelser og med den foreskrevne

retsvirkning fra denne dato.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens

territoriale gyldighedsområde. Efter CPR-lovens § 60, jf.

lov nr. 426 af 31. maj 2000, gælder CPR-loven ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særli-

ge grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning

fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig

anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden

for Grønland af lov om Det Centrale Personregister.

Ved lov nr. 1834 af 8. december 2020 om ændring af lov

om Det Centrale Personregister (Tildeling af personnummer

til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning

til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for

behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.)

blev der indsat et nyt stk. 2 i CPR-lovens § 60, hvorved det

blev bestemt, at lovens § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26,

stk. 4, og § 56 a, der alle vedrører Rigsombudsmanden på

Færøernes adgang til tildeling af personnumre til færinger,

uanset CPR-lovens § 60, stk. 1, ved kongelig anordning

kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger. Ved kongelig anordning nr. 2234 af

29. december 2020 om ikrafttræden for Færøerne af visse

bestemmelser i lov om Det Centrale Personregister er de

anførte bestemmelser sat i kraft for Færøerne med virkning

fra den 1. januar 2021.

Det foreslås med

1. pkt.,

at loven ikke gælder for Færø-

erne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning

helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås

med

2. pkt.,

at dele af loven kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 702 af 23. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

§ 12, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 10,

stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2- 4«.

§ 6. ---

Stk. 2. ---

Stk.3.

Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt flyt-

ning opfylder betingelserne for at blive registreret, jf. kapitel

4-6. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på

en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende

bor eller opholder sig der, jf. stk. 1 og 2, men skal først

undersøge sagen, herunder ved anvendelse af reglerne i §

10, stk. 2 og 3.

Stk. 4-8. ---

Stk. 9.

En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller

delvist overlade opgaver vedrørende registrering af indrejse

i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra udlandet

og betjenes i et International Citizen Service, til en anden

kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service

varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR.

§ 10. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgel-

sen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger,

som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve føl-

gende oplysninger:

1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om

dennes bopælsforhold.

2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter

til eller fra dennes ejendom eller lejlighed, samt om, hvem

der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befor-

dringspligt efter postloven, private tele- og forsyningsselska-

ber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløsheds-

kasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at

fastlægge vedkommendes bopælsforhold.

Stk. 3-4. ---

§ 6, stk. 9,

indsættes som

2. pkt.:

»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt

opgaver til en anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til

denne anden kommunalbestyrelse overlade opgaver vedrø-

rende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse,

som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlin-

gen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i

lov om et indkomstregister.«

Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Kommunalbestyrelsen varetager den forebyggen-

de og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsre-

gistrering i CPR.«

L 34 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

§ 12. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan nægte at modtage flyt-

teanmeldelser tidligere end 4 uger før den angivne flytteda-

to. Hvis kommunalbestyrelsen har en formodning om, at den

anmeldte flytning ikke er korrekt, kan den til brug for sin

stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2 og 3.

Stk. 5-7. ---

§ 24. ---

Stk. 2-8. ---

Stk. 9.

En person, som samlever på fælles bopæl med

en person omfattet af stk. 7 eller 8, og som grundet

dennes arbejde og lign. har samme opholdsmønster som

vedkommende, har ret til at forblive registreret på bopælen,

såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab

eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder

betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partner-

skab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden

starten på dette opholdsmønster. Tilsvarende gælder deres

børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene.

§ 24

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder

tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse end

tilflytningskommunens, kan samtidig anmelde en fremtidig

udrejse til denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i

tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har

overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i

CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.«

§ 57.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning straffes med bøde den, der forsætligt eller ved

grov uagtsomhed

1) ikke rettidigt anmelder en flytning, jf. § 12, stk. 1, 1.

pkt., § 13, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 24, stk. 1,

2) ikke anmelder en opgivet flytning, jf. § 12, stk. 6, 1.

pkt.,

3) afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de

forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, jf. § 12,

stk. 2, § 16, stk. 4, § 20, stk. 1 og 2, og § 26, stk. 1,

4) overtræder § 40, stk. 2 og 3, § 40, stk. 5, 3. pkt., §§ 44

og 47 samt vilkår fastsat efter § 32, stk. 2, § 35, 3. pkt., § 36,

3. pkt., og § 40, stk. 1, eller

5) undlader at afgive oplysninger efter § 10, stk. 2 og 3, §

13, stk. 4, og § 55, stk. 4, eller afgiver urigtige oplysninger,

jf. § 10, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2.

§ 57, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10,

stk. 2 og 4«.