L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23 (1. samling)
L 33 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold og lov om leje af almene

boliger

(Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger til lejerne, forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved

husleje-, anke- og beboerklagenævnene samt rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen)

§1

I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »53« til: »§ 53, stk. 1 og 4,«.

§ 17, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Den tinglyste aftale respekterer det størst mulige offent-

lige lån samt øvrige pantehæftelser og byrder, som var tin-

glyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.«

§ 72, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »der er pålagt ud-

lejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser

i bygninger,«: »samt rimelige udgifter til tredjemand til må-

nedlige leverancer af forbrugsoplysninger, der er pålagt ud-

lejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendt-

gørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder

om energiforbrug og fakturering m.v., når omkostningerne

er omfattet af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk.

3,«.

§ 132, stk. 5,

ændres »§ 83, stk. 3« til: »§ 82, stk. 3«, og

»§ 84, stk. 4« ændres til: »§ 83, stk. 4«.

§2

I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022,

som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og §

2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 2, nr. 6,

ændres »§ 16« til: »§ 15«.

§ 22, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 16« til: »§ 15«.

§ 51, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kom-

munalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,

hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf. § 53, stk.

1.«

§ 82

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om forsøg, hvorefter huslejenævnet kan undlade at opkræve

de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af

sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 89, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »ankenævnet«: », jf.

dog stk. 5«.

§ 89

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om forsøg, hvorefter ankenævnet kan undlade at opkræve

beløb efter stk. 4 for indbringelse af sager for ankenævnet,

samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Efter kapitel 12 indsættes:

»Kapitel 12 a

Beregning af bruttoetageareal

§ 101 a.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-

etageareal i henhold til denne lov.«

DE000317

Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2022-2047

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

§3

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

928 om lov om leje af almene boliger af 4. september 2019,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 52, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »§ 129, stk. 4, i

lov om almene boliger m.v.,«: »samt rimelige udgifter til

tredjemand til månedlige leverancer af forbrugsoplysninger,

der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller §

20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om

energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-

ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering

m.v., når omkostningerne er omfattet af bekendtgørelsens

§ 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3,«.

§ 98, stk. 2,

ændres »§ 109, stk. 3, i lov om leje« til: »§

95, stk. 3, i lov om boligforhold«.

§ 102, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »sag«: », jf. dog stk.

2«.

§ 102

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte reg-

ler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan undlade

at opkræve beløb efter stk. 1 for indbringelse af sager for

beboerklagenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 4, samt § 3, nr. 2, finder anvendelse

fra den 1. juli 2022.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Rettelser som følge af sammenskrivningen af leje-

lovgivningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2. Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige for-

brugsmålinger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.3. Forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved

nævnene

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder 3 hovedelementer, som dels skal

rette op på uhensigtsmæssigheder i lovgivningen og vide-

reføre den hidtil gældende retstilstand, som ikke med til-

strækkelig tydelighed er videreført i den nye lejelov og lov

om bolig forhold. Herudover skal lovforslaget sikre overens-

stemmelse mellem lejelovgivningens regler og energioply-

sningsbekendtgørelsen. Endeligt følges op på den udvidede

udfordringsret.

For det første indeholder lovforslaget en række ændrin-

ger af lejeloven og lov om boligforhold, som skal rette op

på utilsigtede ændringer i lovgivningen implementeret ved

lejeloven og lov om boligforhold samt rette fejlhenvisnin-

ger. Ændringerne foreslås for at bringe lovgivningen i over-

ensstemmelse med retspraksis efter vedtagelsen af lejeloven

og lov om boligforhold, som udmønter dele af lejelovsforli-

get af 11. juni 2014 mellem den daværende regering (S og

RV), Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

For det andet foreslås det at indføre mulighed for udle-

jer til at medtage udgifter, som udlejeren må afholde til

tredjepart for at opfylde nye krav om månedlige leverancer

af forbrugsoplysninger til lejerne, i regnskaberne. Ændrin-

gen foreslås for at sikre overensstemmelse mellem lejelov-

givningens regler og energioplysningsbekendtgørelsen, som

implementerer energieffektivitetsdirektivet.

For det tredje foreslås det at give adgang til, at indenrigs-

og boligministeren kan fastsætte regler om forsøg med at

undlade at opkræve gebyrer for indbringelse af sager for

husleje-, anke- og beboerklagenævn. Ændringen foreslås på

baggrund af den udvidede udfordringsret, som har til formål

at bidrage til udvikling af nye løsninger ved, at der bl.a.

gives kommuner mulighed for at gøre opmærksom på uhen-

sigtsmæssigheder eller begrænsninger i lovgivningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Rettelser som følge af sammenskrivningen af

lejelovgivningen

2.1.1. Gældende ret

Lovens § 1, nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om leje (lejeloven), jf. lov

nr. 341 af 22. marts 2022, at § 9, kapitel 3, §§ 62, 105-107,

109 og 113, § 115, stk. 2, §§ 119-123, § 127, stk. 3, og § 135

alene gælder for lejeforhold i ejendomme, der er beliggende

i regulerede kommuner, jf. dog stk. 2-4 og § 7, stk. 3. §§

42-45, 49-51 og 53 gælder ikke for lejeforhold i ejendomme

omfattet af § 6, stk. 1, 1. pkt.

Det følger således af lejelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at

lejelovens kapitel 3 om omkostningsbestemt husleje m.v.

alene gælder i regulerede kommuner, og det følger af lejelo-

vens § 6, stk. 1, 2. pkt., at lejelovens § 53 ikke gælder for

ejendomme beliggende i regulerede kommuner.

Lejelovens § 19, stk. 1, som er indeholdt i lejelovens ka-

pitel 3, vedrører omkostningsbestemte lejemål. Det fremgår

af § 19, stk. 1, at ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke

fastsættes til et beløb, som overstiger det beløb, der kan

dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 24, og

afkastet af ejendommens værdi, jf. § 25. For lejemål, som er

forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet

forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2.

Lejelovens § 19, stk. 2, som er indeholdt i lejelovens

kapitel 3, vedrører gennemgribende forbedrede lejemål. Det

fremgår af § 19, stk. 2, at ved lejeaftalens indgåelse må lejen

for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsæt-

tes til et beløb, der overstiger det lejedes værdi efter § 42,

stk. 2 og 3, jf. dog stk. 3-6, § 21, stk. 1, og § 161, stk. 3. Ved

lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål,

hvor forbedringer efter principperne i § 128 væsentligt har

forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten

overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738

kr. Forbedringerne skal være gennemført inden for en perio-

de på 2 år og må ikke være omfattet af § 129, stk. 1, i den

tidligere gældende lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr.

385 af 4. august 1983, m.v. vedrørende særlige lejeforhøjel-

ser. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

én gang årligt, jf. § 204, stk. 1. Ved genudlejning er det de

beløb, som var gældende ved forbedringernes gennemførel-

se, der finder anvendelse.

Det fremgår af § 53, stk. 2, i lejeloven, at det kan af-

tales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen

i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, jf. dog stk. 3. Leje-

forhøjelse kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige

meddelelse herom til lejeren.

Det følger således af lejelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at det

for omkostningsbestemte lejemål omfattet af § 19, stk. 1,

og for gennemgribende forbedrede lejemål omfattet af § 19,

stk. 2, ikke kan aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje af

22. marts 2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22.

marts 2022, som trådte i kraft den 1. juli 2022, at formålet

med sammenskrivningen af lejelovgivningen var at skabe

bedre overblik over lejelovgivningen, jf. Folketingstidende

2021-22, L 47 som fremsat, side 41. Det var således ud-

gangspunktet ved udarbejdelsen af de nye love, at der alene

skulle være tale om en teknisk sammenskrivning af lejelov-

givningens regelsæt, som de forelå i henholdsvis den tidlige-

re lejelov og boligreguleringsloven.

Retstilstanden blev imidlertid fastslået med Vestre Lands-

rets dom af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæste-

de boligrettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejemål

med en leje fastsat efter dagældende boligreguleringslovs

§ 5, stk. 1, om omkostningsbestemt leje, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 929 af 4. september 2019, kan nettoprisindekse-

res. Landsretten stadfæstede både boligrettens resultat og

begrundelse. Det fremgik af boligrettens begrundelse, at

hverken ordlyden af § 53, stk. 2, i den indtil 1. juli 2022

gældende lejelov eller bemærkningerne hertil var til hinder

for, at der i omkostningsbestemte lejemål kunne aftales pris-

talsregulering med nettoprisindekset.

Lovens § 1, nr. 2

Det fremgår af lejelovens § 17, stk. 3, at en lejer, der ved

aftale har erhvervet videregående rettigheder, f.eks. aftalt

uopsigelighed eller afståelsesret, kan kræve aftalen tinglyst

efter tinglysningsloven.

Lovens § 1, nr. 4

Det fremgår af § 132, stk. 5, i lejeloven, at huslejenævnets

afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2 må-

neder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger

efter § 83, stk. 3, i lov om boligforhold eller svar efter § 84,

stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter

bestemmelserne er udløbet.

Lovens § 2, nr. 1

Det fremgår af § 21, stk. 2, nr. 6, i lov om boligforhold,

at frakendelse efter § 20 kan ske, når en ejer inden for en

periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i

medfør af § 16 i lejeloven og ikke har efterlevet en eller

flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Det fremgår af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt

for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for

ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet

til ophør.

Lovens § 2, nr. 2

Det fremgår af § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold,

at når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning

om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke

har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har

fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på

2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i

lejeloven og ikke har efterlevet en eller flere endelige husle-

jenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give

meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.

Det fremgår af lejelovens § 16, at det ikke er tilladt for

udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for ydelse

med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet til

ophør.

Lovens § 2, nr. 3

Det fremgår af § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold,

at udnyttelse af kommunal anvisningsret til en lejlighed i

privat udlejningsbyggeri giver kommunalbestyrelsen ret til

senere anvisning af denne lejlighed, hver gang den bliver

ledig i 6-årsperioden efter § 53, stk. 1.

Det fremgår af lov om boligforhold § 53, stk. 1, at varig-

heden af anvisningsretten aftales af kommunalbestyrelsen

og udlejeren.

Lovens § 2, nr. 7

Efter lejelovens § 206 kan indenrigs- og boligministeren

fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-

hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til lejeloven.

Efter den tidligere gældende lov nr. 929 af 4. september

2019 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligre-

guleringsloven) § 66 a kunne indenrigs- og boligministeren

fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-

hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

Lov om boligforhold indeholder ikke en hjemmel til, at

indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om bereg-

ning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i hen-

hold til lov om boligforhold.

Lovens § 3, nr. 2

Det fremgår af § 98, stk. 2, i almenlejeloven, at bestem-

melserne i § 109, stk. 3, i lejeloven finder tilsvarende anven-

delse.

Det fremgår af lejelovens § 109, stk. 3, at indbringelse

efter §§ 89 eller 90 i lov om boligforhold af en afgørelse,

hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring,

har opsættende virkning.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Lovens § 1, nr. 1

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Adgangen til at regulere lejen i omkostningsbestemte leje-

mål og gennemgribende forbedrede lejemål, jf. lejeloven §

19, stk. 1 og 2, i regulerede kommuner efter nettoprisindeks

blev som følge af formuleringen af den ny lejelovs § 6, stk.

1, 2. pkt. afskåret. Dette var imidlertid ikke hensigten.

Efter de indtil den 1. juli 2022 gældende regler i lejelov-

givningen antoges, at lejen i gennemgribende forbedrede

lejemål, hvor lejen var fastsat efter dagældende boligregu-

leringslovs § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4.

september 2019, kunne reguleres efter bestemmelsen i da-

gældende lejelovs § 53, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det kunne

aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen i

Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Det fremgik af forarbejderne til § 1, nr. 32, i lov nr. 310 af

30. marts 2015, hvorved blandt andet lejelovens § 53, stk. 2,

blev ændret, at ”Det indebærer, at lejemål, hvor lejen er fast-

sat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, også fremover

kan reguleres efter lejelovens § 53, stk. 2, 2. pkt.,(…)”, jf.

Folketingstidende, 2014-15, L 97 som fremsat, side 70.

Retsstillingen blev endeligt fastslået for lejemål omfattet

af reglerne om omkostningsbestemt leje, herunder gennem-

gribende moderniserede lejemål, med Vestre Landsrets dom

af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæstede bolig-

rettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejen i omkost-

ningsbestemte lejemål kan nettoprisindekseres. Landsretten

stadfæstede både boligrettens resultat og begrundelse. Det

blev lagt til grund, at hverken ordlyden af § 53, stk. 2, i den

indtil 1. juli 2022 gældende lejelov eller bemærkningerne

hertil var til hinder for, at der i omkostningsbestemte lejemål

kunne aftales pristalsregulering med nettoprisindekset.

Det fremgår af forarbejderne til § 6 i lov om leje, jf. lov

nr. 341 af 22. marts 2022, at der bortset fra en præcisering,

hvorefter accessoriske enkeltværelser efter loven ikke vil

kunne omfattes af reglerne om småejendomme, ikke med

§ 6 er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.

Folketingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, side 44.

Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattel-

se, at det ikke var hensigten, at lovens § 6, stk. 1, skulle

medføre ændringer i muligheden for at regulere lejen efter

Danmarks Statistiks nettoprisindeks i lejemål med en leje-

fastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2.

Det foreslås derfor, at lejelovens § 6, stk. 1, ændres, såle-

des at det tydeliggøres, at lovens § 53, stk. 2, om mulighe-

den for at regulere lejen én gang årligt efter stigningerne

i Danmarks Statistiks nettoprisindeks finder anvendelse for

lejemål med en lejefastsættelse efter § 19, stk. 1 og 2.

Lovens § 1, nr. 2

Efter ordlyden af § 17, stk. 3, i den nye lejelov respekteres

størst mulige offentlige lån til enhver tid ikke længere.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov

nr. 341 af 22. marts 2022, at offentlige lån dog skal respek-

teres, også selvom disse stiftes senere end den tinglyste

rettighed, samt at der ikke med bestemmelsen er tilsigtet

ændringer i den gældende retstilstand, jf. Folketingstidende

2021-22, L 47 som fremsat, side 145.

Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,

at det ikke var hensigten, at lovens § 17, stk. 3, skulle

ændres, hvorefter lejeres rettigheder tinglyst i medfør af §

17, stk. 3, ikke skulle respektere størst mulige offentlige lån

til enhver tid.

Det foreslås herefter, at lejelovens § 17, stk. 3, ændres,

således at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den ting-

lyste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt de

øvrige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved afta-

lens anmeldelse til tinglysning.

Lovens § 1, nr. 4

Det foreslås at foretage en rettelse i henvisningen fra §

132, stk. 5, i lejeloven, som handler om huslejenævnets

afgørelse om forhåndsgodkendelse af leje, der ved en fejl

henviser til hhv. § 83, stk. 3, og § 84, stk. 4 i lov om

boligforhold, som rettelig burde være § 82, stk. 3, og § 83,

stk. 4, i lov om boligforhold.

Lovens § 2, nr. 3

Ved lov nr. 2157 af 27. november 2021 blev varigheden

for en aftale om anvisningsret ændret, således at aftalen ikke

længere maksimalt må strække sig over 6 år, idet varigheden

med ændringen kan aftales frit mellem kommunalbestyrel-

sen og udlejeren.

Det foreslås på den baggrund, at § 51, stk. 4, 1. pkt., i

lov om boligforhold, vedrørende aftalens varighed, ændres,

således at bestemmelsen henviser til den aftalte periode og

ikke den 6-årige periode.

Lovens § 2, nr. 7

Den tidligere gældende boligreguleringslovs § 66 a blev

ved en fejl ikke videreført i lov nr. 341 om boligforhold af

22. marts 2022.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt kapitel 12 a om

beregning af bruttoetageareal og § 101 a i lov om boligfor-

hold, hvorefter indenrigs- og boligministeren fastsætter nær-

mere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers

bruttoetageareal i henhold til denne lov.

Lovens § 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 2

Det foreslås, at der foretages en rettelse i henvisningen

i § 21, stk. 2, nr. 6, og § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om

boligforhold, der ved en fejl henviser til § 16 i lejeloven,

som rettelig burde være § 15 i lejeloven, samt en rettelse af

henvisningen i § 98, stk. 2, i lov om leje af almene boliger,

der ved en fejl henviser til § 109, stk. 3, i lov om leje, som

rettelig burde være § 95, stk. 3, i lov om boligforhold.

2.2. Videreførelse af udlejers udgifter til månedlige

forbrugsmålinger

2.2.1. Gældende ret

Lovens § 1, nr. 3

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Der er som følge af implementeringen af energieffektivi-

tetsdirektivet i § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23.

maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplys-

ningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og

fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen) fastsat

krav om, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere

eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, skal leveres for-

brugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug

eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og

slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden

for fyringssæsonen.

Tilsvarende er der i § 20, stk. 2, i energioplysningsbe-

kendtgørelsen fastsat krav om, at såfremt der er installeret

fjernaflæste målere eller fjernaflæste fordelingsmålere, skal

leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk kø-

leforbrug eller aflæsninger af fjernkølingsfordelingsmålere

til slutbrugeren mindst hver måned. Dette gælder dog ikke

uden for kølingssæsonen.

Der er i § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen

givet mulighed for, at omkostninger som følge af overdra-

gelsen af opgaven med fordelingen af omkostningerne ved

faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme og

varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og byg-

ninger til flere formål til tredjepart, såsom tjenesteleveran-

dør, som omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det

faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan vi-

dereføres til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne

omkostninger er rimelige.

Der er i § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendtgørelsen

givet mulighed for, at omkostninger som følge af overdra-

gelsen af opgaven med fordelingen af omkostningerne ved

faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme,

køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejlig-

heder og bygninger til flere formål til tredjepart, såsom

tjenesteleverandør, som omfatter måling og fordeling samt

opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejen-

domme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det

omfang, sådanne omkostninger er rimelige.

Det fremgår af § 72, stk. 4, i lejeloven, at i regnskabet

for varme og opvarmning af vand samt i kølingsregnskabet

kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i

regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsy-

ningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog

medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og

vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis kølingsanlæg,

der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.

Bestemmelsen indeholder en udtømmende oplistning af,

hvilke udgifter der kan medtages i regnskabet. De månedli-

ge udgifter som følge af energioplysningsbekendtgørelsen er

ikke indeholdt i bestemmelsen, og udlejer kan derfor ikke

medtage disse udgifter i det årlige regnskab efter lejeloven.

Lovens § 3, nr. 1

Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om leje af almene boliger

(almenlejeloven), at udgifterne opgøres i et forbrugsregn-

skab. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren

i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget,

herunder el og gas til opvarmning, og for så vidt angår

køling, kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbru-

get i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt

forsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede

udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgif-

ter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg,

jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, medreg-

nes i regnskabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er

nævnt i § 129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal

medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter ved-

rørende forsyning med vand, herunder vand- og aflednings-

afgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives i

regnskabet.

Bestemmelsen indeholder en udtømmende oplistning af,

hvilke udgifter der kan medtages i det årlige regnskabet. De

månedlige udgifter som følge af energioplysningsbekendt-

gørelsen, jf. ovenfor er ikke indeholdt i bestemmelsen, og

udlejer kan derfor ikke medtage disse udgifter i det årlige

regnskab efter almenlejeloven.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Energioplysningsbekendtgørelsen fastsætter, at omkost-

ninger som følge af overdragelsen af opgaven med forde-

lingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger om

individuelt forbrug af varme, køling og varmt brugsvand

i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere

formål til tredjepart, som omfatter måling og fordeling samt

opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejen-

domme, kan videreføres til slutkunder og slutbrugere i det

omfang sådanne omkostninger er rimelige, jf. §§ 18, stk. 3

og 23, stk. 3.

Lejeloven og almenlejeloven indeholder imidlertid ikke en

hjemmel til, at udlejer kan medtage disse oplysninger i det

årlige regnskab.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at der

som en konsekvens af energioplysningsbekendtgørelsens

regler er behov for at ændre lejelovens § 72, stk. 4, og al-

menlejelovens § 52, stk. 2, således at der indsættes hjemmel

til, at udlejeren kan medtage de ovenfor nævnte udgifter i

regnskabet.

2.3. Forsøg med undladelse af beløbsopkrævning

ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og

beboerklagenævnene

2.3.1. Gældende ret

Lovens § 2, nr. 4

Efter den gældende lejelovgivning har man ved indbrin-

gelse af sager for husleje-, anke- eller beboerklagenævn

pligt til at indbetale et beløb.

Ifølge § 82, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold skal der

ved indbringelse af sager for huslejenævnet betales et beløb

på 315 kr. (2021-niveau) for hver sag. I henhold til 4. pkt.,

skal der dog ved indbringelse af sager om forhåndsgodken-

delse af leje, jf. § 132, stk. 2, i lov om leje betales et beløb

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

på 526 kr. (2021-niveau). Indbringes sager om lejemålets

stand forud for forbedring, jf. § 19, stk. 3, i lov om leje

betales et beløb på 4.016 kr. (2021-niveau). Beløbene regu-

leres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks.

Der er ikke hjemmel til at undlade at opkræve beløb for

indbringelse af huslejenævnssager i hverken lejeloven eller

lov om boligforhold.

Lovens § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 3

Ifølge § 89, stk. 4, i lov om boligforhold skal der betales

et beløb på 166 kr. (2021-niveau) for hver lejlighed eller

lokale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet i Kø-

benhavns Kommune. Beløbet reguleres én gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Ifølge almenlejelovens § 102, stk. 1, 3. pkt., skal der ved

indbringelse af sager for beboerklagenævnet betales et beløb

på 149 kr. (2022-niveau) for hver sag. Beløbet reguleres én

gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-

indeks.

Der er ikke hjemmel til at undlade at opkræve beløb for

indbringelse af ankenævnssager eller beboerklagenævnssa-

ger i hverken lov om boligforhold eller almenlejeloven.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Københavns Kommune har som led i den udvidede ud-

fordringsret påpeget en uhensigtsmæssighed ved, at nogle

borgere begrænses i adgangen til at få prøvet sager hos hus-

leje-, anke- eller beboerklagenævnene som følge af kravet

om betaling af et beløb herfor. Med henblik på at imøde-

komme Københavns Kommunes anmodning om en forsøgs-

ordning, hvor kommunen kan undlade at opkræve et beløb

ved indbringelse af sager for nævnene, foreslås det med

lovforslaget, at der som et led i den udvidede udfordringsret

indsættes bestemmelser i lov om boligforhold om indenrigs-

og boligministerens kompetence til at fastsætte nærmere

regler om forsøg, hvorefter huslejenævn og ankenævnet i

Københavns Kommune kan undlade at opkræve et beløb

ved indbringelse sager.

Det foreslås ligeledes, at der som et led i den udvidede ud-

fordringsret indsættes en bestemmelse i almenlejeloven om

indenrigs- og boligministerens kompetence til at fastsætte

nærmere regler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan

undlade at opkræve et beløb ved indbringelse af sager.

Ordningen vil være en tilladelsesordning, som gør det mu-

ligt for enhver kommune at deltage i forsøget efter tilladelse

fra indenrigs- og boligministeren.

Det foreslås som kriterie for at få tilladelse, at kommunen

har afsat midler til at finansiere de manglende indbetalinger

ved indbringelse af sager og til de merudgifter, som må

forventes som følge af afskaffelsen af gebyret.

Herudover foreslås det som kriterie, at kommunen ligele-

des har afsat midler til at sikre, at sagsbehandlingstiden i

nævnene i kommunen ikke generelt forlænges som følge af

tiltaget.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede mulighed for at aftale årlig regulering

af lejen efter stigningen i nettoprisindekset vil principielt

medføre, at huslejer i gennemgribende forbedrede lejemål

kan stige mere end efter den gældende formulering af lov-

teksten, som ikke giver adgang til årlig indeksregulering af

lejen i denne gruppe af boliger. Den manglende adgang til

indeksregulering er imidlertid en utilsigtet ændring i forhold

til den tidligere gældende lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Den foreslåede indeksregulering vurderes

på den baggrund at være uden økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner.

Den foreslåede rettelse vedrørende anvisningsaftalens va-

righed vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner.

Forslaget om mulighed for i regnskaberne at medtage

omkostninger til tredjepart for månedlige leverancer af for-

brugsoplysninger til lejerne vil medføre en marginal forøgel-

se af såvel almene som private lejeres samlede udgifter til

varme og køling. Hensigten med forslaget er at gøre det mu-

ligt at pålægge slutbrugeren forbrugsafhængige udgifter. Da

udgifterne, som lejerne således pålægges, opkræves som

del af forbruget, ventes forslaget ikke at medføre ændrede

huslejer. På den baggrund ventes den foreslåede indregning

af omkostninger til forbrugsoplysninger at være uden øko-

nomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Forslaget om på forsøgsbasis at undlade beløbsopkræv-

ning ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og be-

boerklagenævnene vurderes ikke at have økonomiske kon-

sekvenser for stat, regioner og kommuner. Det beror på

frivillighed, hvorvidt kommunerne ønsker at gøre brug af

forsøgsordningen, og det overlades til den enkelte kommu-

nalbestyrelse at afsætte midler til at finansiere de manglende

gebyrer ved indbringelse af sager og til de merudgifter, som

må forventes som følge af afskaffelsen af gebyret, samt til at

sikre, at sagsbehandlingstiden i nævnene i kommunen ikke

generelt forlænges som følge af tiltaget.

Lovforslaget skønnes ikke at have implementeringskonse-

kvenser for stat, regioner og kommuner.

Indenrigs- og Boligministeriet har herudover overvejet,

hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er ef-

terlevet, idet lovforslaget bl.a. med den foreslåede ordning i

lovens § 1, nr. 3, og § 3, nr. 1, sikrer overensstemmelse med

eksisterende lovgivning, samt at lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og

4, sikrer, at uhensigtsmæssigheder rettes efter vedtagelsen af

sammenskrivningen samt som følge af retspraksis.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning

vurderes ikke relevante at gennemgå, og lovforslaget vur-

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

deres samlet at leve op til de syv centrale principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Den foreslåede mulighed for at aftale årlig regulering

af lejen efter stigningen i nettoprisindekset kan principielt

medføre øgede lejeindtægter til udlejere af gennemgribende

forbedrede lejemål. Imidlertid er den nuværende manglende

adgang til indeksregulering en utilsigtet ændring i forhold til

bestemmelserne i den tidligere gældende lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

Den foreslåede rettelse vedrørende anvisningsaftalens va-

righed vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Den foreslåede mulighed for at medtage omkostninger for

månedlige leverancer af forbrugsoplysninger i regnskaberne

i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 3, nr. 1, vil skulle implemente-

res af udlejerne, men forventes ikke at medføre en væsentlig

forøgelse af udlejernes løbende administration.

Forslaget om forsøg med undladelse af beløbsopkrævning

ved indbringelse af sager for husleje-, anke- og beboerkla-

genævnene vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet. I det omfang en kommune vælger at gøre

brug af forsøgsordningen, kan det medføre mindre besparel-

ser for erhvervslivet.

Lovforslaget har forud for dets offentlige høring været

forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), som har vurderet, at lovforslaget medfører admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet, men at disse konse-

kvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

10. Sammenfattende skema

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Da det som følge af energieffektivitetsdirektivet er frivil-

ligt for medlemslandene at implementere adgangen til at

videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, er med-

lemslandene således ikke pålagt implementering som følge

af EU-ret. Lovforslaget vurderes derfor for så vidt angår

ændringerne i forbrugsregnskabsreglerne i lovforslagets §

1, nr. 3, og § 3, nr. 1, ikke at være en implementering af

EU-ret, men derimod en ændring som følge af energioply-

sningsbekendtgørelsen for at skabe overensstemmelse med

lejelovgivningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni

2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation, BL Danmarks Almene Boliger, Bornholms Regi-

onskommune, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforenin-

gen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Advokater, Dan-

ske Lejere, Danske Regioner, Danske studerendes fælles-

råd, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, EjendomDanmark, Finans Dan-

mark, Forsikring & Pension, Grundejernes Investeringsfond,

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns

Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Hus, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og Aar-

hus Kommune.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Da det som følge af energieffektivitetsdirektivet er frivilligt for med-

lemslandene at implementere adgangen til at videreføre udgifter til

slutkunder og slutbrugere, er medlemslandene således ikke pålagt imple-

mentering som følge af EU-ret. Lovforslaget vurderes derfor for så vidt

angår ændringerne i forbrugsregnskabsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 3,

og § 3, nr. 1, ikke at være en implementering af EU-ret, men derimod

en ændring som følge af energioplysningsbekendtgørelsen for at skabe

overensstemmelse med lejelovgivningen.

Nej

Er i strid med de 5 principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af lejelovens § 6, stk. 1, at § 9, kapitel 3, §§

62, 105-107, 109 og 113, § 115, stk. 2, §§ 119-123, § 127,

stk. 3, og § 135 alene gælder for lejeforhold i ejendomme,

der er beliggende i regulerede kommuner, jf. dog stk. 2-4 og

§ 7, stk. 3. §§ 42-45, 49-51 og 53 gælder ikke for lejeforhold

i ejendomme omfattet af 1. pkt.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1, 2. pkt.

ændres, således at § 53,

stk. 1 og 4, ikke finder anvendelse for § 6, stk. 1, 1. pkt.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lejen for leje-

mål med en lejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2,

efter aftale kan reguleres én gang årligt efter stigningerne i

Danmarks Statistiks nettoprisindeks i henhold til lejelovens

§ 53, stk. 2.

Lejen i lejemål med en omkostningsbestemt leje efter leje-

lovens § 19, stk. 1, og lejen i lejemål med en leje fastsat

efter en gennemgribende forbedring efter lejelovens § 19,

stk. 2, vil således kunne aftales reguleret én gang årligt efter

stigningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at æn-

dringen ikke vil medføre en materiel ændring i retsstillin-

gen, som var gældende forud for lov nr. 341 om leje af

22. marts 2022, men alene rette op på en utilsigtet ændring

i retsstillingen indført ved den nævnte lov. Den foreslåede

ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer i den rets-

stilling, som eksisterede forud for lov nr. 341 af 22. marts

2022.

Det fremgik af forarbejderne til § 1, nr. 32, i lov nr. 310 af

30. marts 2015, hvorved blandt andet lejelovens § 53, stk. 2,

blev ændret, at ”Det indebærer, at lejemål, hvor lejen er fast-

sat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, også fremover

kan reguleres efter lejelovens § 53, stk. 2, 2. pkt.,(…)”, jf.

Folketingstidende, 2014-15, L 97 som fremsat, side 70.

Retsstillingen blev endeligt fastslået for lejemål omfattet

af reglerne om omkostningsbestemt leje, herunder gennem-

gribende moderniserede lejemål, med Vestre Landsrets dom

af 22. april 2022, jf. TBB2022.484, som stadfæstede bolig-

rettens dom af 14. december 2020, hvorefter lejen i omkost-

ningsbestemte lejemål kan nettoprisindekseres.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje

af 22. marts 2022:

”Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bed-

re overblik over lejelovgivningen. Der er således som det

klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om

en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt,

som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligregule-

ringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået

enkelte indholdsmæssige ændringer som fortrinsvist har til

formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i

dag er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og bo-

ligreguleringsloven. Der for disse ændringers vedkommende

tale om ændringer af meget begrænset betydning, som med-

tages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er frem-

hævet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,

2021-22, L 47, som fremsat, s. 41.

Det fremgår af forarbejderne til § 6 i lov om leje, jf. lov

nr. 341 af 22. marts 2022, at der bortset fra en præcisering,

hvorefter accessoriske enkeltværelser efter loven ikke vil

kunne omfattes af reglerne om småejendomme, ikke med

§ 6 er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.

Folketingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, side 44.

Det er herefter Indenrigs- og Boligministeriets opfattel-

se, at det ikke var hensigten, at lovens § 6, stk. 1, skulle

medføre ændringer i muligheden for at regulere lejen efter

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Danmarks Statistiks nettoprisindeks i lejemål med en leje-

fastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli

2022, samtidig med at lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022

trådte i kraft, jf. den foreslåede § 4, stk. 2. Bestemmelsen

kan dog først håndhæves efter dennes lovs vedtagelse, stad-

fæstelse og ikrafttrædelse.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af lejelovens § 17, stk. 3, at en lejer, der ved

aftale har erhvervet videregående rettigheder, f.eks. aftalt

uopsigelighed eller afståelsesret, kan kræve aftalen tinglyst

efter tinglysningsloven.

Det foreslås, at der i

§ 17, stk. 3,

indsættes, at den tingly-

ste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt de øv-

rige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens

anmeldelse til tinglysning.

Bestemmelsen medfører, at tinglyste aftaler om videregå-

ende rettigheder, jf. bestemmelsens 1. pkt., respekterer størst

mulige offentlige lån til enhver tid samt øvrige pantehæftel-

ser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til

tinglysning.

Bestemmelsen har til formål at rette op på en fejl, som

blev indført ved lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at æn-

dringen ikke vil medføre en materiel ændring i retsstillin-

gen, som var gældende forud for lov nr. 341 om leje af

22. marts 2022, men alene rette op på en utilsigtet ændring

i retsstillingen indført ved den nævnte lov. Den foreslåede

ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer i den rets-

stilling, som eksisterede forud for lov nr. 341 af 22. marts

2022.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 341 om leje

af 22. marts 2022:

”Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bed-

re overblik over lejelovgivningen. Der er således som det

klare udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om

en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt,

som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligregule-

ringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået

enkelte indholdsmæssige ændringer som fortrinsvist har til

formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i

dag er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og bo-

ligreguleringsloven. Der for disse ændringers vedkommende

tale om ændringer af meget begrænset betydning, som med-

tages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er frem-

hævet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,

2021-22, L 47, som fremsat, s. 41.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 17,

stk. 3:

”I

stk. 3

foreslås, at en lejer, der ved aftale har erhvervet

videregående rettigheder, fx aftalt uopsigelighed eller afstå-

elsesret, kan kræve aftalen tinglyst efter tinglysningsloven.

[…]

Offentlige lån skal dog respekteres, også selvom disse

stiftes senere end den tinglyste rettighed.

[…]

Forslaget indebærer, at den gældende lejelovs § 7 bliver

videreført med redaktionelle og sproglige ændringer. Der

er ikke dermed tilsigtet ændringer i den gældende retstil-

stand. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22, L 47 som fremsat,

s. 145.

Da den med nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede

ordlyd i § 17, stk. 3, ikke er beskrevet i forarbejderne til

lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da de specielle be-

mærkninger til § 17, stk. 3, jf. Folketingstidende, 2021-22,

L 47 som fremsat, s. 145, beskriver, at der ikke er tilsigtet

ændringer i den gældende retstilstand, er det Indenrigs- og

Boligministeriets opfattelse at der er tale om en så åbenlys

fejl, at retsstillingen må fortolkes i dette lys og derved anses

for uændret.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at

medføre ændringer i den retsstilling, som eksisterede forud

for lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at lejelo-

vens § 17, stk. 3, også inden denne lovs ikrafttrædelse vil

blive fortolket i overensstemmelse med ovenstående.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af lejelovens § 72, stk. 4, at i regnskabet

for varme og opvarmning af vand samt i kølingsregnskabet

kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i

regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsy-

ningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog

medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og

vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis kølingsanlæg,

der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, skal medtages i det årlige

regnskab.

Det fremgår af § 15, stk. 2, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere

eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugs-

oplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller

aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slut-

brugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for

fyringssæsonen.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af

opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som

omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske

individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres

til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne omkost-

ninger er rimelige.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det fremgår af § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgø-

relsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller

fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger,

jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger

af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver

måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen.

Det fremgår af § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af

opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som

omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske

individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres

til slutkunder og slutbrugere i det omfang, sådanne omkost-

ninger er rimelige.

Det foreslås i

§ 72, stk. 4, 3. pkt.,

at indsætte, at rimeli-

ge omkostninger til tredjemand til månedlige leverancer af

forbrugsoplysninger, der er pålagt udlejeren i henhold til §

15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af

23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres op-

lysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug

og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), kan

medtages i regnskabet, når omkostningerne er omfattet af

bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre, at udlejeren

i varme- eller køleregnskabet kan medtage omkostninger

som følge af overdragelsen af opgaven med fordeling af

omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt

forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme

med flere lejligheder og bygninger til flere formål til tredje-

part, såsom tjenesteleverandører, som omfatter måling og

fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug

i sådanne ejendomme, når det sker som følge af § 15, stk. 2,

eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at omkostningerne skal være rimelige. Det

forudsættes navnlig, at omkostningerne skal stå i rimeligt

forhold til hhv. varme- eller køleudgifterne generelt. Opstår

der mistanke om, at der i de medtagne udgifter til tredje-

mand er indeholdt udgifter til udarbejdelsen af det årlige

regnskab, vil det kunne bevirke, at beløbet ved en prøvelse

reduceres.

Som almindelige omkostninger anses f.eks. omkostninger,

som betales til udbydere af tjenesterne, og der ses derfor

bort fra aftaler om omkostninger, som ikke anses for at være

indgået på markedsvilkår.

Det vil være en betingelse for, at der kan medtages om-

kostninger i regnskabet, at opgaven er overdraget til tredje-

mand. Udlejer vil således ikke selv kunne forestå opgaven

med at levere månedlige oplysninger til lejerne og medtage

en beregnet økonomisk kompensation for sin tid i regnska-

bet.

Det vil tillige være en betingelse for, at omkostninger

kan medtages i regnskabet, at omkostningerne knytter sig

til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Der vil

således ikke kunne medtages omkostninger i regnskabet,

som ikke knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugs-

oplysninger. Omkostninger til f.eks. levering af det årlige

regnskab og medfølgende forbrugsoplysninger vil således

ikke kunne medtages i regnskabet.

Det foreslås endeligt, at omkostningerne skal være omfat-

tet af § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3, i energioplysningsbe-

kendtgørelsen.

Ændringen vurderes ikke at være en implementering af

EU-ret, idet det som følge af energieffektivitetsdirektivet

er frivilligt for medlemslandene at implementere adgangen

til at videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, og

medlemslandene er således ikke pålagt implementering som

følge af EU-retten.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af lejelovens § 132, stk. 5, at huslejenævnets

afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2 må-

neder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger

efter § 83, stk. 3, i lov om boligforhold, eller svar efter § 84,

stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter

bestemmelserne er udløbet.

Det fremgår af lov om boligforhold § 83, stk. 3, at i sager

efter kapitel 18 i lov om leje skal nævnet dog altid, inden

der pålægges en lejer en retsfølge efter § 154, stk. 1, i lov

om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan

gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at

der er tale om en sag af social karakter.

Lov om boligforhold § 84 består alene af to stykker, og §

84, stk. 4, findes således ikke.

Det foreslås at ændre

§ 132, stk. 5,

hvorefter huslejenæv-

nets afgørelse om forhåndsgodkendelse skal træffes senest 2

måneder efter, at huslejenævnet har modtaget bemærkninger

efter § 82, stk. 3, i lov om boligforhold eller svar efter § 83,

stk. 4, i lov om boligforhold, eller når fristen for svar efter

bestemmelserne er udløbet.

Det fremgår af lov om boligforhold § 82, stk. 3, at senest

1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part

i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse

af, at denne må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2

uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

Det fremgår af lov om boligforhold § 83, stk. 4, at nævnet

fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, for

besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter

eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

Følgende fremgår af forarbejderne til lejelovens § 132:

”Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle

ændringer den gældende lejelovs § 59 a, stk. 1, 2 og 4, om

huslejenævnets forhåndsgodkendelse af lejefastsættelser og

lejeforhøjelser samt den gældende lejelovs § 59 b, stk. 1,

om oplysninger til huslejenævnet og de berørte beboere. Be-

stemmelsen viderefører ligeledes den gældende lejelovs §

59 b, stk. 4, om, hvornår huslejenævnet kan ændre en for-

håndsgodkendelse samt den gældende lejelovs § 59 b, stk. 5,

om, hvornår afgørelser om forhåndsgodkendelser senest skal

være truffet. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand. ”, jf. Folke-

tingstidende 2021-22, L 47, som fremsat, s. 263.

Den tidligere gældende lejelovs § 59 b, stk. 5, der henvi-

ses til, er videreført i lejelovens § 132, stk. 5. Det fremgår

af § 59 b, stk. 5, at huslejenævnets forhåndsgodkendelse

efter § 59 a, stk. 2-5, skal træffes senest 2 måneder efter,

at huslejenævnet har modtaget bemærkninger efter § 39,

stk. 3, eller svar efter § 40, stk. 4, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, eller når fristen for svar efter

bestemmelserne er udløbet.

Den tidligere gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 3,

er videreført i lov om boligforhold § 82, stk. 3, og tidligere

gældende boligreguleringslovs § 40, stk. 4, er videreført i

lov om boligforhold § 83, stk. 4.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at der

er tale om en så klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i

dette lys, og ministeriet vurderer således, at retsstillingen er

uændret. Ændringen har således til formål at rette op på de

fejlhenvisninger, som utilsigtet blev indført ved lov nr. 341

af 22. marts 2022, og den foreslåede ændring har ikke til

hensigt at medføre ændringer i den gældende retsstilling.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli

2022, samtidig med at lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022

trådte i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Bestemmelsen kan

dog først håndhæves, efter dennes lovs vedtagelse, stadfæs-

telse og ikrafttrædelse.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 21, stk. 2, nr. 6, i lov om boligforhold,

at frakendelse efter § 20 kan ske, når en ejer inden for en

periode på 2 år både er idømt bøde- eller fængselsstraf i

medfør af § 16 i lov om leje og ikke har efterlevet en eller

flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Det følger af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt

for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for

ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet

til ophør.

Det følger af lejelovens § 16, stk. 4, at overtrædelse af

stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger således af lejelovens § 21, stk. 2, nr. 6, at ud-

lejer ved dom kan frakendes retten til at administrere ejen-

domme med udlejede beboelseslejligheder og til at bestem-

me, hvem der skal administrere ejerens ejendomme med

udlejede beboelseslejligheder, hvis udlejer er idømt bøde

efter lejelovens § 16, stk. 4, for overtrædelse af lejelovens §

16, stk. 1.

Det foreslås i

§ 21, stk. 2, nr. 6,

at frakendelse efter §

20 kan ske, når en ejer inden for en periode på 2 år både

er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 15 i lov

om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige husleje-

nævnsafgørelser.

Det følger af lejelovens § 15, stk. 1, at ved udlejning

til beboelse eller ved formidling eller bytning af sådanne

lejeforhold er det ikke tilladt at modtage eller kræve veder-

lag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden

retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Overtrædelse af lejelovens § 15, stk. 1, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, jf. lejelovens § 15, stk. 4.

Ændringen vil medføre, at udlejer ved dom kan frakendes

retten til at administrere ejendomme med udlejede beboel-

seslejligheder og til at bestemme, hvem der skal administre-

re ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder,

hvis udlejer er idømt bøde for overtrædelse af lejelovens §

15, stk. 1.

Ændringen foreslås, idet henvisningen til lejelovens § 16

er en fejlhenvisning. Henvisningen skulle rettelig have været

til lejelovens § 15, idet det ikke var hensigten med sammen-

skrivningen af lejelovgivningen at ændre gældende ret.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 342 om

boligforhold af 22. marts 2022: ”Formålet med sammen-

skrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelov-

givningen. Der er således som det klare udgangspunkt for

nærværende lovforslag alene tale om en teknisk sammen-

skrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes

i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Som et

led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte indholds-

mæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at sam-

ordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre

betydende forskelle imellem lejeloven og boligregulerings-

loven. Der er for disse ændringers vedkommende tale om

ændringer af meget begrænset betydning, som medtages

for at fremme forenklingen. Disse ændringer er fremhæ-

vet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,

2021-22, L 48 som fremsat, s. 20.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 21,

stk. 2, nr. 6: ”Hensigten med bestemmelsen er at nedbringe

antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid med § 16

i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje. Efter

dette lovforslags § 16 er det ved udlejning til beboelse,

ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af

beboelseslejligheder ikke tilladt at modtage eller kræve ve-

derlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden

retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen. Overtrædelse

af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Det følger af bestemmelsen, at hvis en ejer

inden for en periode på 2 år er dømt for overtrædelse af

§ 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje,

og inden for samme periode ikke har overholdt én eller

flere endelige huslejenævnsafgørelser, kan ejeren frakendes

retten til at administrere egne udlejningsejendomme og til

at bestemme, hvem der skal administrere dem. Én dom for

overtrædelse af § 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

lov om leje omfatter efter reglerne i lejelovgivningen ikke

i sig selv sanktioner, der forhindrer den dømte i at udleje

til beboelse efterfølgende. Dommen kan dog medvirke til,

at ejeren efter ovennævnte nr. 1, frakendes retten til at ad-

ministrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme,

hvem der skal administrere dem. Det fremgår af nr. 1, at

frakendelse kan ske, hvor en ejer to gange er idømt bøde-

eller fængselsstraf i medfør af lejelovgivningen og byforny-

elseslovgivningen. Frakendelsesreglerne er således skærpet

i relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i § 16 i

det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje. Såfremt

en ejer er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af § 16

i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, skal an-

klagemyndigheden indberette dette til Grundejernes Investe-

ringsfond. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige

ændringer den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2 og 3. ”, jf.

Folketingstidende, 2021-22, L 48 som fremsat, s. 88.

Den omtalte dusørbestemmelse findes imidlertid i lejelo-

vens § 15.

Da den med lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede

ordlyd i § § 21, stk. 2, nr. 6, ikke er beskrevet i forarbejderne

til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da de specielle

bemærkninger til § § 21, stk. 2, nr. 6, jf. Folketingstidende,

2021-22, L 47 som fremsat, s. 20, beskriver, at der ikke er

tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, er det Inden-

rigs- og Boligministeriets vurdering, at der er tale om en så

klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i dette lys, og at der

derfor ikke er sket ændringer i retsstillingen ved denne fejl.

Det er således Indenrigs- og Boligministeriets vurdering,

at lov om boligforhold § 21, stk. 2, nr. 6, også inden denne

lovs ikrafttrædelse vil blive fortolket i overensstemmelse

med ovenstående, hvorefter der retteligt henvises til lejelo-

vens § 15.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af § 22, stk. 1, 3. pkt., i lov om boligforhold,

at når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning

om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke

har efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har

fået indberetning om, at en ejer inden for en periode på

2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i

lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige

huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond

give meddelelse om dette til de involverede huslejenævn.

Det følger af lejelovens § 16, stk. 1, at det ikke er tilladt

for udlejere at tilbyde lejere betaling eller anden form for

ydelse med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet

til ophør.

Det følger af lejelovens § 16, stk. 4, at overtrædelse af

stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger således af lejelovens § 22, stk. 1, 3. pkt., at

Grundejernes Investeringsfond skal give meddelelse til de

involverede huslejenævn, hvis Grundejernes Investerings-

fond har fået indberetning om, at en ejer inden for en perio-

de på 2 år både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16

i lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige

huslejenævnsafgørelser.

Det foreslås i

§ 22, stk. 1, 3. pkt.,

at når Grundejernes

Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgø-

relser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller

når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om,

at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde

eller fængselsstraf efter § 15 i lov om leje og ikke har ef-

terlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal

Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til

de involverede huslejenævn.

Det følger af lejelovens § 15, stk. 1, at ved udlejning

til beboelse eller ved formidling eller bytning af sådanne

lejeforhold er det ikke tilladt at modtage eller kræve veder-

lag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden

retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Overtrædelse af lejelovens § 15, stk. 1 straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, jf. lejelovens § 15, stk. 4.

Ændringen vil medføre, at Grundejernes Investeringsfond

skal give meddelelse til de involverede huslejenævn, hvis

Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om, at

en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller

fængselsstraf efter § 15 i lov om leje og ikke har efterlevet

en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.

Ændringen foreslås, idet henvisningen til lejelovens § 16

er en fejlhenvisning. Henvisningen skulle rettelig have været

til lejelovens § 15, idet det ikke var hensigten med sammen-

skrivningen af lejelovgivningen at ændre gældende ret.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 342 om

boligforhold af 22. marts 2022: ”Formålet med sammen-

skrivningen er alene at skabe bedre overblik over lejelov-

givningen. Der er således som det klare udgangspunkt for

nærværende lovforslag alene tale om en teknisk sammen-

skrivning af lejelovgivningens regelsæt, som de i dag findes

i henholdsvis lejeloven og boligreguleringsloven. Som et

led i sammenskrivningen er der foreslået enkelte indholds-

mæssige ændringer, som fortrinsvist har til formål at sam-

ordne lovgivningen på områder, hvor der i dag er mindre

betydende forskelle imellem lejeloven og boligregulerings-

loven. Der er for disse ændringers vedkommende tale om

ændringer af meget begrænset betydning, som medtages

for at fremme forenklingen. Disse ændringer er fremhæ-

vet i lovforslagets bemærkninger. ”, jf. Folketingstidende,

2021-22, L 48 som fremsat, s. 20.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til § 22,

stk. 1, 3. pkt.: ”Når Grundejernes Investeringsfond har kon-

stateret, at den samme ejer inden for en 2-årig periode en-

ten ikke har efterlevet tre endelige huslejenævnsafgørelser

eller både er idømt bøde eller fængselsstraf efter dusørbe-

stemmelsen i § 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

lov om leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige

huslejenævnsafgørelser, gives der underretning herom til det

eller de huslejenævn, der har indberettet sagerne. ”, jf. Fol-

ketingstidende, 2021-22, L 48 som fremsat, s. 89.

Den omtalte dusørbestemmelse findes imidlertid i lejelo-

vens § 15.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til

§ 22, stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen ”viderefører uden

indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 113 a,

stk. 4. ”, jf. Folketingstidende, 2021-22 L 48 som fremsat,

s. 90.

Da den med lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022 ændrede

ordlyd i § 22, stk. 1, 3. pkt., ikke er beskrevet i forarbejderne

til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022, og da det fremgår

af de specielle bemærkninger til § 22, stk. 1, 3. pkt., at der

ikke er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, jf.

Folketingstidende, 2021-22, L 47 som fremsat, s. 89-90, er

det Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at der er tale

om en så klar fejl, at retsstillingen må fortolkes i lyset heraf.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at lov

om boligforhold § 22, stk. 1, 3. pkt., også inden denne lovs

ikrafttrædelse vil blive fortolket i overensstemmelse med

ovenstående.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold giver

udnyttelse af anvisningsretten til en lejlighed kommunalbe-

styrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed, hver

gang den bliver ledig i 6-årsperioden efter § 53, stk. 1.

Det foreslås, at

§ 51, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om boligforhold

affattes således, at udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed

giver kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne

lejlighed, hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf.

§ 53, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 51, stk. 4, 1. pkt., i lov

om boligforhold følger af, at varigheden af anvisningsretten

aftales frit mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren, som

det fremgår af § 53, stk. 1, i lov om boligforhold.

Tidligere blev aftalen om anvisningsret indgået for en

tidsbegrænset periode på 6 år, hvilket senere er ændret ved

lov nr. 2157 af 27. november 2021, hvorefter varigheden

af anvisningsretten aftales frit mellem kommunalbestyrelsen

og udlejeren.

§ 51, stk. 4, 1. pkt., i lov om boligforhold foreslås derfor

ændret, således at bestemmelsen ikke længere henviser til 6-

årsperioden, men til den aftalte periode for anvisningsretten.

Der henvises til afsnit. 2.1. i de almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at huslejenæv-

net kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse af

sager.

Det foreslås i

§ 82, stk. 2,

i lov om boligforhold, at inden-

rigs- og boligministeren skal kunne fastsætte regler om for-

søg, hvorefter huslejenævnet vil kunne undlade at opkræve

de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af

sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.

Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-

jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler

for et forsøg, hvorefter kommunerne kan få tilladelse til

som forsøg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af

sager for huslejenævnet.

§ 82, stk. 1, 2. pkt., omhandler beløbet, som generelt

skal betales ved indbringelse af sager for huslejenævnet, og

udgør 315 kr. (2021-niveau).

§ 82, stk. 1, 3. pkt., omhandler beløbet, som skal betales

ved indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af den

leje, som en ejer af en ejerbolig eller en andelshaver kan

tage, inden de træffer beslutning om at udleje boligen, jf.

lejelovens § 59 a, stk. 4, og udgør 526 kr. (2021-niveau).

Det forudsættes, at tilladelse til kommuner gives i en pe-

riode på op til 2 år til at undlade at opkræve betaling i

henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for indbringelse af sager for

huslejenævnet. Perioden kan ikke forlænges.

Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at

kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at

sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.

Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-

ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt

at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager

indbragt for huslejenævnet og de medfølgende udgifter her-

til.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-

sættes regler om kommunernes evaluering af forsøget.

Det bemærkes, at selvom en kommune har fået tilladelse

efter nærværende bestemmelse, er huslejenævnet stadig for-

pligtet til at opkræve betaling i henhold stk. 1, 4. pkt., som

vedrører betaling for huslejenævnets besigtigelse, inden der

foretages gennemgribende moderniseringer. Det er således

ikke hensigten, at huslejenævnet skal kunne undlade at op-

kræve et beløb i forbindelse med besigtigelse af boliger i

henhold til lov om leje § 19, stk. 3.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 89, stk. 4, i lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af

22. marts 2022, afkræves klageren et beløb på 166 kr. for

hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for

ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt.

er opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §

100.

Det foreslås i

§ 89, stk. 4, 1. pkt.,

at der henvises til § 89,

stk. 5, hvorefter indenrigs- og boligministerens kan fastsætte

regler om tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve

beløb ved indbringelse af sager for ankenævnet.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Ændringen er en konsekvens af den i lovforslagets § 2, nr.

6, foreslåede bestemmelse, der vedrører indenrigs- og bolig-

ministerens hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter der kan

gives tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve beløb

ved indbringelse af sager for ankenævnet.

Ændringen foreslås at gælde for både eksisterende og nye

lejeforhold.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at ankenævnet

kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse af sager.

Det foreslås i

§ 89, stk. 5,

at indenrigs- og boligministeren

skal kunne fastsætte regler om forsøg, hvorefter ankenævnet

vil kunne undlade at opkræve beløb efter stk. 4 for indbrin-

gelse af sager for ankenævnet, samt regler om tilladelse

hertil.

Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-

jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for

et forsøg, hvorefter kommunen kan få tilladelse til som for-

søg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af sager

for ankenævnet.

§ 89, stk. 4, omhandler beløbet, som generelt skal betales

ved indbringelse af huslejenævnsafgørelser for ankenævnet,

og udgør 166 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom

afgørelse indbringes for ankenævnet (2021-niveau).

Det forudsættes, at tilladelse til kommunen gives i en

periode på op til 2 år til at undlade at opkræve betaling i

henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for indbringelse af sager for

ankenævnet. Perioden kan ikke forlænges.

Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at

kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at

sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.

Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-

ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt

at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager

indbragt for ankenævnet og de medfølgende udgifter hertil.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-

sættes regler om kommunens evaluering af forsøget.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 66 a i tidligere gældende lov nr. 929 af 4. sep-

tember 2019 om midlertidig regulering af boligforholdene

(boligreguleringsloven) kunne indenrigs- og boligministeren

fastsætte nærmere regler om beregning af boligers og er-

hvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

Efter den gældende lejelovs § 206 fastsætter indenrigs- og

boligministeren nærmere regler om beregning af boligers og

erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

Der er ikke i lov om boligforhold en hjemmel til, at in-

denrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om

beregning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i

henhold til denne lov.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt kapitel

12 a

beregning af bruttoetageareal efter kapitel 12 om delegation

samt at indføre § 101 a.

§ 101 a

foreslås, at indenrigs- og boligministeren fast-

sætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervs-

lokalers bruttoetageareal i henhold til denne lov.

Det foreslåede medfører, at indenrigs- og boligministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af

boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal med hjemmel i

lov om boligforhold.

Det forudsættes, at det fastsættes i en bekendtgørelse,

hvordan bruttoetagearealet for hver enkelt bolig eller er-

hvervslokale beregnes, herunder hvordan arealet afgrænses

mod ydervægge og mod omgivende boliger. Det er tillige

hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvordan ad-

gangs- og fællesarealer fordeles på hver enkelt bolig eller

erhvervslokale.

Det er tillige hensigten, at der i samme bekendtgørelse

fastsættes regler om, hvordan ejendommens bruttoetageareal

beregnes.

Der er i henhold til lov nr. 341 om leje af 22. marts 2022

§ 206 og tidligere gældende boligreguleringslovs § 66 a ud-

stedt bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983 om beregning

af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-

ger den tidligere gældende boligreguleringslovs 66 a, lige-

som det er hensigten, at bestemmelserne i den gældende

bekendtgørelse videreføres i en ny bekendtgørelse.

Ændringen foreslås, idet den tidligere gældende boligre-

guleringslovs § 66 a utilsigtet ikke blev videreført i lov nr.

341 om boligforhold af 22. marts 2022. Den foreslåede æn-

dring har således ikke til hensigt at medføre ændringer i den

gældende retsstilling, og det er Indenrigs- og Boligministeri-

ets opfattelse, at retsstillingen er uændret, idet det tydeligt

fremgår, at der er tale om en utilsigtet fejl.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 52, stk. 2, i almenlejeloven, at udgifter-

ne opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme

og varmt vand kan udlejeren i regnskabet kun medtage

udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til op-

varmning. For så vidt angår køling, kan udlejeren kun med-

tage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker

leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal udlejeren

dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter

til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og vedli-

geholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger, medregnes i regnskabet. Udgifter til

betaling af de ydelser, der er nævnt i § 129, stk. 4, i lov

om almene boliger m.v., skal medtages i regnskabet. Ligele-

des kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand,

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser

og lignende skal godskrives i regnskabet

Det fremgår af § 15, stk. 2, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere

eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugs-

oplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller

aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slut-

brugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for

fyringssæsonen.

Det fremgår af § 18, stk. 3, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af

opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som

omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske

individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres

til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkost-

ninger er rimelige.

Det fremgår af § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgø-

relsen, at såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller

fjernaflæste fordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger,

jf. stk. 1, baseret på faktisk køleforbrug eller aflæsninger

af fjernkølingsfordelingsmålere til slutbrugeren mindst hver

måned. Dette gælder dog ikke uden for kølingssæsonen.

Det fremgår af § 23, stk. 3, i energioplysningsbekendt-

gørelsen, at omkostninger som følge af overdragelsen af

opgaven i stk. 2 til tredjepart, såsom tjenesteleverandør, som

omfatter måling og fordeling samt opgørelse af det faktiske

individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres

til slutkunder og slutbrugere i det omfang sådanne omkost-

ninger er rimelige.

Det foreslås i

§ 52, stk. 2, 5. pkt.,

at indsætte, at rimelige

udgifter til tredjemand til månedlige leverancer af forbrugs-

oplysninger, der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk.

2, eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen, kan

medtages i regnskabet, når omkostningerne er omfattet af

bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre, at udlejeren

i varme- eller køleregnskabet kan medtage omkostninger

som følge af overdragelsen af opgaven med fordeling af

omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt

forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme

med flere lejligheder og bygninger til flere formål til tredje-

part, såsom tjenesteleverandører, som omfatter måling og

fordeling samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug

i sådanne ejendomme, når det sker som følge af § 15, stk. 2,

eller § 20, stk. 2, i energioplysningsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at omkostningerne skal være rimelige. Det

forudsættes navnlig, at omkostningerne skal stå i rimeligt

forhold til hhv. varme- eller køleudgifterne generelt. Opstår

der mistanke om, at der i de medtagne udgifter til tredje-

mand er indeholdt udgifter til udarbejdelsen af det årlige

regnskab, vil det kunne bevirke, at beløbet ved en prøvelse

reduceres.

Som rimelige omkostninger anses f.eks. omkostninger,

som betales til udbydere af tjenesterne, og der ses derfor

bort fra aftaler om omkostninger, som ikke anses for at være

indgået på markedsvilkår.

Det vil være en betingelse for, at der kan medtages om-

kostninger i regnskabet, at opgaven er overdraget til tredje-

mand. Udlejer kan således ikke selv forestå opgaven med

at levere månedlige oplysninger til lejerne, og medtage en

beregnet økonomisk kompensation for sin tid i regnskabet.

Det vil tillige være en betingelse for, at omkostninger

kan medtages i regnskabet, at omkostningerne knytter sig

til de månedlige leverancer af forbrugsoplysninger. Der kan

således ikke medtages omkostninger i regnskabet, som ikke

knytter sig til de månedlige leverancer af forbrugsoplysnin-

ger. Omkostninger til f.eks., levering af det årlige regnskab

og medfølgende forbrugsoplysninger kan således ikke med-

tages i regnskabet.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at omkostningerne

er omfattet af § 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3, i bekendtgø-

relse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder

om energiforbrug og fakturering m.v.

Ændringen vurderes ikke at være en implementering af

EU-ret, idet det som følge af energieffektivitetsdirektivet

er frivilligt for medlemslandene at implementere adgangen

til at videreføre udgifter til slutkunder og slutbrugere, og

medlemslandene er således ikke pålagt implementering som

følge af EU-ret.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 98, stk. 2, i lov om leje af almene boliger finder

bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje tilsvarende

anvendelse.

Det foreslås, at

§ 98, stk. 2,

i lov om leje af almene boliger

ændres, således at bestemmelserne i § 95, stk. 3, i lov om

boligforhold finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede ændring af § 98, stk. 2, i lov om leje af

almene boliger følger af, at henvisningen til lejeloven ved

en fejl ikke blev opdateret ved L 344 2022 således som

henvisningen i § 98, stk. 1. Der burde i stk. 2 være henvist

til § 95, stk. 3, i lov om boligforhold.

Den foreslåede ændring har således ikke til hensigt at

medføre ændringer i den gældende retsstilling, og det er

Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at retsstillingen

er uændret, da det tydeligt fremgår, at der er tale om en

utilsigtet fejl.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. ju-

li 2022, samtidig med at lov nr. 341 om boligforhold af

22. marts 2022 træder i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk.

2. Bestemmelsen kan dog først håndhæves efter dennes lovs

vedtagelse, stadfæstelse og ikrafttrædelse.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende almenlejelovs § 102, stk. 1, gælder, at

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

indbringelse af sager for beboerklagenævnet skal ske skrift-

ligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved

indbringelse af sager skal betales et beløb på 100 kr. for

hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres en

gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-

indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i

§ 102, stk. 1, 3. pkt.,

at der henvises til §

102, stk. 2, hvorefter indenrigs- og boligministeren kan fast-

sætte regler om tilladelse til kommuner til at undlade at op-

kræve beløb ved indbringelse af sager for beboerklagenæv-

net.

Ændringen er en konsekvens af den i lovforslagets § 3, nr.

4, foreslåede bestemmelse, der vedrører indenrigs- og bolig-

ministerens hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter der kan

gives tilladelse til kommuner til at undlade at opkræve beløb

ved indbringelse af sager for beboerklagenævnet.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der findes ikke i lovgivningen hjemmel til, at beboerkla-

genævnet kan undlade at opkræve betaling ved indbringelse

af sager.

Det foreslås i

§ 102,

at der efter stk. 1, som et nyt styk-

ke indsættes, at indenrigs- og boligministeren skal kunne

fastsætte regler om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet vil

kunne undlade at opkræve beløb efter stk. 1 for indbringelse

af sager for beboerklagenævnet, samt regler om tilladelse

hertil.

Bestemmelsen giver indenrigs- og boligministeren befø-

jelser til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler

for et forsøg, hvorefter kommunerne kan få tilladelse til

som forsøg at undlade at opkræve beløb ved indbringelse af

sager for beboerklagenævnet.

§ 102, stk. 1, omhandler beløbet, som generelt skal betales

ved indbringelse af sager for beboerklagenævnet, og udgør

149 kr. (2022-niveau).

Det forudsættes, at tilladelse til kommuner til at undlade

at opkræve betaling i henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., for ind-

bringelse af sager for beboerklagenævnet gives i en periode

på op til 2 år. Perioden kan ikke forlænges.

Det foreslås, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at

kommunen har afsat tilstrækkelige midler til forsøget til, at

sagsbehandlingstiden ikke forøges som følge af forsøget.

Dette indebærer bl.a., at der er taget højde for tabt indtje-

ning som følge af den manglende indbetaling generelt, samt

at der tages højde for en forventet stigning i antallet af sager

indbragt for beboerklagenævnet og de medfølgende udgifter

hertil.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fast-

sættes regler om kommunernes evaluering af forsøget.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1.

januar 2023, jf. dog stk. 2, da loven har konsekvenser for

erhvervslivet.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1 og 4, samt § 3, nr. 2,

finder anvendelse fra den 1. juli 2022 for at imødekomme

negative konsekvenser af de utilsigtede ændringer i retsstil-

lingen, som blev indført ved lov nr. lov nr. 341 om leje af

22. marts 2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22. marts

2022. Herved foreslås det, at ændringerne, som retter op på

disse utilsigtede ændringer, skal finde anvendelse samtidig

med ikrafttrædelsen af lov nr. 341 om leje af 22. marts

2022 og lov nr. 342 om boligforhold af 22. marts 2022. Be-

stemmelserne kan dog først håndhæves efter dennes lovs

vedtagelse, stadfæstelse og ikrafttrædelse.

Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland,

da lov om leje, lov om boligforhold og lov om leje af al-

mene boliger ikke finder anvendelse for Færøerne og Grøn-

land og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland

ved kongelig anordning.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 6.

§ 9, kapitel 3, § 62, §§ 105-107, § 109, § 113, §

115, stk. 2, §§ 119-123, § 127, stk. 3, og § 135 gælder alene

for lejeforhold i ejendomme, der er beliggende i regulerede

kommuner, jf. dog stk. 2-4 og § 7, stk. 3. §§ 42-45, 49-51

og 53 gælder ikke for lejeforhold i ejendomme omfattet af 1.

pkt.

Stk. 2-4…

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »53« til: »§ 53, stk. 1 og 4,«.

§ 17.

Stk. 1-2…

Stk. 3.

En lejer, der ved aftale har erhvervet videregående

rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed eller afståelsesret, kan

kræve aftalen tinglyst efter tinglysningsloven.

§ 72.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

I regnskabet for varme og opvarmning af vand samt

i kølingsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til

energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et

kollektivt forsyningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal

udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kon-

trol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis

kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i

regnskabet.

Stk. 5-7.

…

§ 132.

Stk. 1-4....

Stk. 5.

Huslejenævnets afgørelse om forhånds-godkendel-

se skal træffes, senest 2 måneder efter at huslejenævnet har

modtaget bemærkninger efter § 83, stk. 3, i lov om boligfor-

hold eller svar efter § 84, stk. 4, i lov om boligforhold, eller

når fristen for svar efter bestemmelserne er udløbet.

§ 17, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Den tinglyste aftale respekterer det størst mulige offent-

lige lån samt øvrige pantehæftelser og byrder, som var tin-

glyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.«

§ 72, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »der er pålagt ud-

lejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser

i bygninger,«: »samt rimelige udgifter til tredjemand til må-

nedlige leverancer af forbrugsoplysninger, der er pålagt ud-

lejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 2, i bekendt-

gørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder

om energiforbrug og fakturering m.v., når omkostningerne

er omfattet af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, eller § 23, stk.

3,«.

§ 132, stk. 5,

ændres »§ 83, stk. 3« til: »§ 82, stk. 3«, og

»§ 84, stk. 4« ændres til: »§ 83, stk. 4«.

§2

I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022,

som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022 og §

2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende

ændringer:

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

§ 21.

…

Stk. 2....

1-5) ...

6)En ejer er inden for en periode på 2 år både idømt bøde-

eller fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om leje og har

ikke efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgø-

relser.

§ 22.

Sager om rettighedsfrakendelse efter § 21 og generhver-

velse efter § 23 føres i strafferetsplejens former. Til brug

for sager om rettighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og

6, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort opmærk-

somme herpå, til Grundejernes Investeringsfond oplysning

om endelige afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når

Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om tre

endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer ikke har

efterlevet, eller når Grundejernes Investeringsfond har fået

indberetning om, at en ejer inden for en periode på 2 år

både er idømt bøde eller fængselsstraf efter § 16 i lov om

leje og ikke har efterlevet en eller flere endelige husleje-

nævnsafgørelser, skal Grundejernes Investeringsfond give

meddelelse om dette til de involverede huslejenævn. Det

eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af,

om betingelserne for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der

blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er

grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der

politianmeldelse.

Stk. 2....

§ 51.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver

kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lej-

lighed, hver gang den bliver ledig i 6-årsperioden efter § 53,

stk. 1. Udlejeren kan dog stille en anden lejlighed til samme

pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og

beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt

der ikke herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.

Stk. 5

…

§ 82.

Indbringelse af sager for huslejenævnet skal

ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlæg-

ges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der

betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse

af sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje, betales et beløb

på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov

om leje, betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt.

er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §

100. Stk. 2. Udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til

huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Be-

løbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt,

jf. § 100. Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse

giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om

indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine

§ 21, stk. 2, nr. 6,

ændres »§ 16« til: »§ 15«.

§ 22, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 16« til: »§ 15«.

§ 51, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver kommu-

nalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lejlighed,

hver gang den bliver ledig i den aftalte periode, jf. § 53, stk.

1.«

§ 82

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om forsøg, hvorefter huslejenævnet kan undlade at opkræve

de i stk. 1, 2. og 3. pkt., nævnte beløb for indbringelse af

sager for huslejenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af

nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 89.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Klageren afkræves et beløb på 166 kr. for hver

lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for anke-

nævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt. er

opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.

Stk. 5.

Reglerne i §§ 81-86 finder anvendelse.

Stk. 6.

Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligret-

ten efter reglerne i § 88. Fristen på 1 år, jf. § 88, stk. 1,

regnes fra ankenævnets afgørelse.

§ 89, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »ankenævnet«: », jf.

dog stk. 5«.

§ 89

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om forsøg, hvorefter ankenævnet kan undlade at opkræve

beløb efter stk. 4 for indbringelse af sager for ankenævnet,

samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

Efter kapitel 12 indsættes:

»Kapitel 12 a

Beregning af bruttoetageareal

§ 101 a.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-

etageareal i henhold til denne lov.«

§3

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

928 om lov om leje af almene boliger af 4. september 2019,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 52.

…

Stk. 2.

Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab. For så

vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet

kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og

gas til opvarmning, og for så vidt angår køling, kan udleje-

ren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabspe-

rioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg,

skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvide-

re skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol,

eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, medregnes i regn-

skabet. Udgifter til betaling af de ydelser, der er nævnt i §

129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal medtages i

regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende for-

syning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, med-

tages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.

Stk. 3-5.

…

§ 98. …

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje finder

tilsvarende anvendelse.

§ 102.

Indbringelse af sager for beboerklagenævnet skal

ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlæg-

ges. Ved indbringelse af sager skal betales et beløb på 100

kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og regule-

res en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

§ 98, stk. 2,

ændres »§ 109, stk. 3, i lov om leje« til: »§

95, stk. 3, i lov om boligforhold«.

§ 52, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »§ 129, stk. 4, i

lov om almene boliger m.v.,«: »samt rimelige udgifter til

tredjemand til månedlige leverancer af forbrugsoplysninger,

der er pålagt udlejeren i henhold til § 15, stk. 2, eller §

20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om

energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-

ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering

m.v., når omkostningerne er omfattet af bekendtgørelsens

§ 18, stk. 3, eller § 23, stk. 3,«.

§ 102, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »sag«: », jf. dog stk.

2«.

L 33 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni

måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

…

§ 102. …

Stk. 2.

Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver næv-

net den anden part i sagen underretning om indbringelsen

med angivelse af, at parten må fremsætte sine synspunkter

i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet,

såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 102

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om forsøg, hvorefter beboerklagenævnet kan undlade at op-

kræve beløb efter stk. 1 for indbringelse af sager for beboer-

klagenævnet, samt regler om tilladelse hertil.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.