L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23 (1. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2022-23

Fremsat den 5. oktober 2022 af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Betingede byggetilladelser m.v.)

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.

september 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.

november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »i byggeriets levetid«: »,

sikre rea-

lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan

er fastsat krav om almene boliger«.

Efter § 6 D indsættes:

»§ 6 E.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-

ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres

i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske

specifikationer kan opnås.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-

dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-

ligger på dansk.«

§ 8, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-

stand for bebyggelse mod vej«.

§ 25 E, stk. 3,

§ 25 F, stk. 1-4,

ændres »Trafik- og

Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.

Efter § 26 indsættes:

» § 26 A.

Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til

§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,

b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale

mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller

flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt

af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-

plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om

planlægning.

Stk. 2.

Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan

alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er

vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »byggevarer«: »samt

markedsovervågning heraf«.

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og lokaliteter« til: »,

transportmidler og andre lokaliteter«.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:

»markedsovervågningsmyndigheden«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

DE000319

Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-7756

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af byggelovens formål

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikatio-

ner i Lovtidende

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse

af krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen

om straf

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelser

vedrørende lokaliteter

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er i november 2021 indgået en aftale mellem regerin-

gen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne om ”Fon-

den for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud

af hjemløshed”, hvoraf det følger, at lovgivningen skal un-

derstøtte, at almene boliger kan opføres i samme takt som

private boliger. Lovforslaget medvirker til at udmønte dele

af den politiske aftale, der handler om at give kommunerne

mulighed for at anvende ”betingede” byggetilladelser til at

sikre realiseringen af almene boliger. Denne del af den poli-

tiske aftale har karakter af et forlig.

I forbindelse med ”Evaluering af planloven m.v. 2021”

har kommuner og KL peget på udfordringer med at sikre, at

de almene boliger, som kommunerne beslutter at stille krav

om i lokalplaner, opføres i samme takt som privat boligbyg-

geri.

Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020

med senere ændringer (herefter planloven), indeholder en

mulighed for at stille krav i en lokalplan om, at op til 25

pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene

boliger. Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse

af nye arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for om-

råder planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret

lokalplanlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til

blandet bolig og erhverv.

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i

byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september

2016 med senere ændringer (herefter byggeloven), til, at

der kan stilles krav om ”betingede” byggetilladelser, når en

lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene

boliger. Dette krav skal medvirke til at give kommunerne

bedre muligheder for at sikre, at realiseringen af almene bo-

liger i lokalplanlagte områder sker i samme takt som privat

boligbyggeri. Derudover foreslås det, at byggelovens for-

målsbestemmelse udvides, så bestemmelserne kan rummes

inden for lovens formål. Ved byggetilladelser forstås der i

dette lovforslag tilladelser udstedt af kommunalbestyrelsen i

henhold til byggelovens § 16, stk. 1.

Der foreslås endvidere gennemført øvrige mindre justerin-

ger, navnlig undtagelse for kundgørelse af tekniske speci-

fikationer i Lovtidende, udvidelse af bemyndigelsesbestem-

melsen om fastsættelse af regler om mindsteafstand for be-

byggelse mod vej samt præcisering af to af byggelovens

bestemmelser om markedsovervågning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af byggelovens formål

2.1.1. Gældende ret

Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,

der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,

at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den

frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og

sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der

kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt

ressourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger

og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstalt-

ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i

byggeriets levetid.

Byggeriets anvendelse kan således være medvirkende til

at fastsætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

leve op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse

af byggeri.

Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om

at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i en

lokalplan er fastsat krav om almene boliger.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets nr. 5, om at

indføre hjemmel i byggeloven til, at kommunalbestyrelsens

tilladelse i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt, før

der foreligger en aftale mellem en eller flere almene boligor-

ganisationer og en eller flere private grundejere om køb af

et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer

opfyldelse af en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15,

stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan ikke rummes inden

for byggelovens nuværende formålsbestemmelse.

For at understøtte, at realiseringen af almene boliger, som

kommunalbestyrelsen har besluttet at stille krav om, sker

i samme tempo som private boliger, er der behov for at

udvide byggelovens formålsbestemmelse, så lovens formål

kan rumme hensynet til at sikre realisering af almene boliger

i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene

boliger.

Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse

i § 1 udvides til også at indeholde formål om at sikre reali-

sering af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v.,

i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en

bestemt andel af almene boliger i medfør af planlovens § 15,

stk. 2, nr. 9.

Lovens formål om at sikre realisering af almene boliger

i lokalplanlagte områder vil indebære, at byggeloven fremo-

ver kan rumme regler, som varetager et hensyn, der under-

støtter en alsidighed i boligsammensætningen, hvor der er

fastsat lokalplansbestemmelser herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 1.

2.2. Undtagelse for kundgørelse af tekniske

specifikationer i Lovtidende

2.2.1. Gældende ret

Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kund-

gøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for

bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav

til kundgørelsens form.

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,

at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lov-

tidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelses-

form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelo-

vens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtiden-

de kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ

kundgørelsesmåde.

Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen hen-

vises til tekniske specifikationer, samt at det har været nød-

vendigt at fravige den almindelige kundgørelsesordning i

Lovtidende på det pågældende ministeriums område.

Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske

specifikationer. Tekniske specifikationer indeholder blandt

andet dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kon-

trol og testmetoder, som er relevante i forbindelse med ef-

terlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer kan

tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker landet over

og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver, og indføres

ikke i Lovtidende.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at indenrigs- og boligministe-

ren efter en konkret vurdering kan undtage nærmere angivne

tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i

medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I

tilknytning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til ind-

holdet af de tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikationer

kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og i stedet kund-

gøres på anden vis.

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret

vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan

f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt

beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en

snæver kreds af professionelle brugere.

Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelses-

kravet, indeholder oftest teknisk detaljerede anvisninger og

dokumentationsmetoder samt beskrivelser af teknisk kontrol

og testmetoder. Målgruppen for byggelovgivningen, herun-

der den professionelle byggebranche, er bekendt med og

vant til denne form for regulering, hvor der henvises til

tekniske specifikationer på området, som ikke kundgøres i

Lovtidende.

Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmel-

se om, at indenrigs- og boligministeren kan fastsatte regler

om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i reg-

ler fastsat i medfør af denne lov ikke indføres i Lovtiden-

de. Regler fastsat i medfør af byggeloven, hvori der henvi-

ses til tekniske specifikationer, indføres i overensstemmelse

med den normale kundgørelsesordning i Lovtidende.

Ministeren kan herefter fastsætte regler om, hvordan

kundgørelse af tekniske specifikationer, der ikke indføres

i Lovtidende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes reg-

ler om, at specifikationerne kan tilgås hos den pågældende

myndighed og på biblioteker landet over, og at specifika-

tionerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos

rettighedshaver.

Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre

sprog end dansk bemyndiges indenrigs- og boligministeren

endvidere til at fastsætte regler om, at tekniske specifikatio-

ner, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne

lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter

skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte

er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige

nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på

originalsproget (typisk engelsk).

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret

vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan

f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en

snæver kreds af professionelle brugere, og er af særlig tek-

nisk karakter.

Forslaget er kodificering af gældende praksis, og vil der-

for ikke medføre en ændring af praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 2.

2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af

krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej

2.3.1. Gældende ret

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-

relsen om bygningsreglementet (herefter bygningsreglemen-

tet) fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til

skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der

ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel til at

fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-

stemmelser, som blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31.

marts 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne

til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side

167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste

krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var

kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev

med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en

bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte

andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår

dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et

krav om mindsteafstand til vej.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den

foreslåede ordning

I bygningsreglementet har der herefter været indført et

krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret i

2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisteren-

de hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand

mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af byg-

ningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020

til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at

der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet

som hidtil.

Indenrigs- og Boligministeriet ønsker at imødekomme

dette, og foreslår på den baggrund, at byggelovens § 8,

stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at

bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse

mod vej. Herefter vil det være muligt at fastlægge et rent

afstandskrav mod vej med en ændring af bekendtgørelsen

om bygningsreglementet. Ved udmøntning vil de nærmere

betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse

i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens

§ 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 3.

2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser

2.4.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven

til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse

af tilladelse efter § 16, stk. 1, kan kræve, at der er indgået

en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer

og en eller flere private grundejere, som ikke nødvendigvis

omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et grund-

areal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at

sikre realisering af almene boliger, når en lokalplan i med-

før af planloven indeholder bestemmelser om udlægning af

almene boliger.

Ændringen af planloven ved lov nr. 221 af 3. marts 2015

gav kommunerne bedre mulighed for at udvikle byerne på et

socialt bæredygtigt grundlag og sikre en mere blandet bolig-

sammensætning. Herefter kunne kommunerne i kommune-

planen fastsætte retningslinjer om og rammer for lokalplan-

lægning for almene boliger og i en lokalplan fastsætte krav

om, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder

skulle være almene boliger.

Kravet kan stilles i forbindelse med inddragelse af nye

arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for områder

planlagt til erhverv eller offentlige formål og ændret lokal-

planlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til blan-

det bolig og erhverv.

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Kommunernes Landsforening og nogle kommuner pegede

blandt andet i forbindelse med ”Evalueringen af planloven

m.v. 2021” på, at der er udfordringer med at sikre, at de

almene boliger, der stilles krav om i lokalplaner, opføres i

samme takt som privat boligbyggeri. Kommunerne mener

således, at de gældende regler ikke er tilstrækkelige til at

kunne sikre, at almene boliger realiseres med en vis sam-

tidighed med de private boliger inden for lokalplanområ-

det. Dette skal ses i sammenhæng med, at planlægning efter

planloven ikke pålægger ejere og brugere af fast ejendom

en handlepligt. Kommunerne kan således ikke alene med

det nuværende lokalplanredskab sikre, at almene boliger

opføres, selvom der i en lokalplan er stillet krav om en

bestemt andel af almene boliger. De gældende regler er ikke

til hinder for, at privat boligbyggeri i et lokalplanområde

realiseres, uden at den planlagte andel af almene boliger

realiseres.

Som del af den politiske aftale fra november 2021 mellem

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDemokraterne om

”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej

ud af hjemløshed” skal det sikres, at lovgivningen understøt-

ter, at almene boliger kan opføres i samme takt som private

boliger.

Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse i byg-

gelovens § 26 A, hvorefter kommunalbestyrelsens tilladelse

i henhold til § 16, stk. 1, kan nægtes udstedt til en ansøger

om byggetilladelse, før der foreligger en aftale mellem en

eller flere almene boligorganisationer og en eller flere priva-

te grundejere, som ikke nødvendigvis omfatter ansøgeren af

byggetilladelsen, om køb af et grundareal godkendt af kom-

munalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokalplans

bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om plan-

lægning.

Bestemmelsen skal finde anvendelse både for opførelse af

ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og

andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold

til bestemmelser i byggeloven eller de i medfør af loven

udfærdigede bestemmelser, og for ændringer i benyttelse af

bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i

byggeloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestem-

melser.

Bestemmelsen skal alene finde anvendelse for lokalplaner

vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.

Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at sikre

realisering af planlagte almene boliger, hvilket vil understøt-

te ændringen af planloven foretaget ved lov nr. 221 af 3.

marts 2015, hvor kommunalbestyrelsen fik mulighed for at

fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være

almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for

nye boligområder.

I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug

af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,

vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse

i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige

vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-

der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan

orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf

skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-

ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 5.

2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen

om straf

2.5.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305

af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingel-

ser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af

Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordning)

fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af

byggevarer og om markedskontrol heraf.

Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kra-

vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse

med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter horisontale EU-

regler for bl.a. markedskontrol, herunder også krav til med-

lemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.

Indenrigs- og boligministeren er i medfør af den gældende

byggelovs § 30, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte

regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske

Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer,

bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede

bestemmelser.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-

kedskontrolbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af

28. juni 2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af

byggevarer, med en strafbestemmelse, der henviser direkte

til byggevareforordningen.

Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan

der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller

straffes med bøde.

Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven

ved lov nr. 734 om ændring af byggeloven af den 8. juni

2018 med henblik på at gøre reglerne for overtrædelse af

byggevareforordningen mere gennemskuelige, således at det

blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en

eventuel overtrædelse.

I forbindelse med lovændringen blev det under udarbej-

delsen af bestemmelsen skønnet hensigtsmæssigt, at der

blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler

på området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-

duktoverensstemmelse m.v. (herefter markedsovervågnings-

forordning) blev vedtaget af Europaparlamentet og Rådet i

2019 og trådte i kraft i 2021. Markedsovervågningsforord-

ningen har til hensigt at højne produktsikkerheden samt

sikre bedre markedsovervågning på det indre marked for

produkter, herunder byggevarer.

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt indenrigs- og

boligministeren efter gældende regler har bemyndigelse til

at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af markeds-

overvågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden

af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte

markedsovervågningen udtrykkeligt.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk.

2, 2. pkt., vil der således indføres udtrykkelig hjemmel til,

at indenrigs- og boligministeren også er bemyndiget til at

fastsætte strafbestemmelser i form af bøde efter markeds-

overvågningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 6.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen

vedrørende lokaliteter

2.6.1 Gældende ret

Efter de gældende regler har indenrigs- og boligministe-

ren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget her-

til, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af

byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-

teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige

omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-

levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-

digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som

besidder relevant teknisk indsigt.

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i

dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-

hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en

effektiv markedskontrol af byggevarer.

Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan ha-

ve alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser,

såfremt der bliver anvendt byggevarer, der ikke opfylder de

gældende standarder eller krav i byggelovgivningen. Sådan-

ne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan

have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konse-

kvenser. Ligeledes kan ulovlige byggevarer have en mang-

lende bæreevne og funktionalitet, som i yderste konsekvens

kan føre til sammenstyrtninger. Dette indebærer, at der i

visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og

foretage nærmere undersøgelser – også imod forhandlerens

ønske, og at det bedst egnede middel til at gennemføre så-

danne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.

Markedskontrolordningen administreres i overensstem-

melse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssik-

kerhedsloven).

Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal

underrettes inden et tvangsindgreb finder sted. Der findes

dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, hvis øje-

medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,

hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undta-

gelse tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en

myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol-

eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg kan således foretages

uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en konkret

vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, så-

fremt der skete en forudgående varsling. Varsling vil også

kunne undlades i de tilfælde, hvor det generelt må antages,

at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågældende

borger eller virksomhed var advaret forinden.

Med byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., er der desuden

hjemmel til, at kontrolenheden har adgang til 1) byggeva-

rer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og 4) relevante dokumen-

ter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle varer,

der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker,

herunder bygninger og anlægsarbejder.

Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk op-

føres. Ved lokaliteter forstås såvel offentligt tilgængelige

eller private steder, hvor byggevarer opbevares eller lignen-

de af producenter, forhandlere, importører og øvrige omsæt-

ningsled. Som eksempler kan nævnes lagre, containere og

forretningslokaler. Ved relevante dokumenter forstås over-

ensstemmelseserklæringer, som er et dokument, der følger

enhver CE-mærket byggevare i medfør af byggevareforord-

ningen, og dokumenter med angivelse af virksomhedens

omsætning af den pågældende byggevare og dokumenter

med angivelse af, hvilke forhandlere der har aftaget den på-

gældende byggevare. Der skal gives adgang til dokumenter

både i fysisk og elektronisk form.

Det fremgår således ikke udtrykkeligt af gældende be-

stemmelser om markedskontrol, at den kontroludøvende

myndighed som led i kontrollen af lokaliteter også har ad-

gang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende af

byggevarer foregår.

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i

dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sund-

hedsmæssige krav, er det helt afgørende, at der foretages en

effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler

ligeledes er omfattet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der

i byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., at den kontroludøven-

de myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,

byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-

portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer

foregår. Med denne præcisering sigtes der desuden efter at

komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforord-

ningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning num-

mer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler

ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokalite-

ter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrol-

len kan få adgang til.

For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mu-

lighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor

opbevaring eller lignende af byggevarer foregår, foreslås

det at præcisere bestemmelsens ordlyd til at omfatte ”andre

lokaliteter” frem for alene at nævne ”lokaliteter”. Formålet

med denne præcisering er at understrege i endnu højere grad

end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd

ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor

tale om en opsamlingspræcisering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 7.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser, da det vil

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

være frivilligt for kommunerne at gøre brug af muligheden

for at betinge byggetilladelser.

De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser af

lovforslaget skal forhandles med Kommunernes Landsfor-

ening, men det vurderes ikke, at kommunerne kompenseres

herfor gennem DUT.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-

res ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni

2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-

forening, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeninger-

nes Fællesrepræsentation (ABF), Ankenævnet på Energio-

mrådet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark,

Banedanmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informations-

teknologi, Produktivitet og Samarbejde, BL – Danmarks

Almene Boliger, BCK (Branchen for Kaffe- og Convenien-

celøsninger), Blik- og Rørarbejderforbundet, BOSAM - Bo-

ligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Branchefor-

eningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Byg-

ningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen

for Storkøkkenudstyr (BFS), Kooperationen, Byggeskade-

fonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byg-

gesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfredningsforenin-

gen (BYFO), Connect Sport, Dabyfo – Forum for Danske

Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert – Teknologisk

Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byg-

geri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand-

og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Indu-

stri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard,

Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk

Varme Service, DVS, Dansk Ventilation Service, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bered-

skaber, Danske Handicaporganisationer, Danske Kloakme-

stre, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske

Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologi-

ske Råd, DHI Danmark, DI Dansk Byggeri, DI Digital,

DI Energi, DI Fødevarer, DI Handel, DI Rådgiverne, Ør-

sted, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark,

Drivkraft Danmark, Energiforum Danmark, Energiservice

A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,

ETA Danmark A/S, Eurofins, Evida, FABA, APPLIA Dan-

mark, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet

Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i

Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Dan-

ske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og

Pension, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Ad-

gang, Grundfos, HE-sekretariatet, Hofor, Horesta, Hoved-

stadens Beredskab, SMVdanmark, Ingeniørforeningen Dan-

mark, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforenin-

gen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Københavns

Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-

den, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur,

Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Forenin-

gen, Molio – Byggeriets Videncenter, NGF Nature Ener-

gy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus – Byggeklageenheden,

Nævnenes Hus – Planklagenævnet, Parcelhusejernes Lands-

forening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Land-

inspektørers Forening, Realdania, Rambøll, Rørforeningen,

Byens Ejendom, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfe-

jerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerken-

delsesudvalget, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Uni-

versitet, Tekniq Installatørernes Organisation, Teknologisk

Institut, Teleindustrien, Træinformation, Frie Uafhængige

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepumpefa-

brikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vindues-

industrien – Wind Denmark, Aalborg Universitet og Aarhus

Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse,

der blandt andet angiver, at loven har til formål at sikre,

at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den

frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og

sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der

kan øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt res-

sourceforbrug, og som kan reducere klimapåvirkninger og

ressourceforbrug for byggeriet, samt at fremme foranstalt-

ninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i

byggeriets levetid.

Byggeriets anvendelse kan være medvirkende til at fast-

sætte, hvilke krav i byggelovgivningen et byggeri skal leve

op til. Derudover regulerer byggeloven ikke anvendelse af

byggeri.

Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om

at sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i

en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel af almene

boliger.

Det foreslås, at byggelovens formålsbestemmelse i

§ 1

udvides til også at indeholde formål om at sikre realisering

af almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder,

hvor der i en lokalplan er fastsat krav om en bestemt andel

af almene boliger i medfør af planlovens § 15, stk. 2, nr. 9.

Den foreslåede ændring af formålet i byggelovens § 1

vil således medføre, at byggeloven fremover kan rumme

regler, som varetager et hensyn, der understøtter en varieret

og alsidig beboersammensætning, hvor der er fastsat lokal-

plansbestemmelser for at fremme en sådan sammensætning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,

at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i

Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgø-

relsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtiden-

delovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovti-

dende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ

kundgørelsesmåde.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 1. pkt.,

kan indenrigs-

og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne

tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat

i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke

indføres i Lovtidende.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 2. pkt.,

fastsætter in-

denrigs- og boligministeren endvidere regler om, hvordan

oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer

kan opnås.

Det vil betyde, at hvis indenrigs- og boligministeren fast-

sætter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra

kundgørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte reg-

ler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske spe-

cifikationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at

specifikationerne kan tilgås hos den pågældende myndighed

og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derud-

over vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 2,

kan indenrigs- og bolig-

ministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,

som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være

gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre

sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages

fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter

skal udfærdiges på dansk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgø-

relsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mind-

steafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,

men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om,

hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand

for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende be-

stemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af

31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg

A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var

faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvil-

ket var kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmel-

sen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet

som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne

fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det

fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen også kan omfat-

te et krav om mindsteafstand til vej.

I bygningsreglementet har der herefter været indført et

krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per

1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den

eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings

afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen

af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober

2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne,

at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde

kravet som hidtil.

Det foreslås, at byggelovens

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres, såle-

des at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter

mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge et

rent afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af

bekendtgørelsen om bygningsreglementet.

Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der

kan udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var

gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være

således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyn-

digelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder

hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil

de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse

i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat

regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens

§ 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Byggelovens

§ 25 E, stk. 3,

§ 25 F, stk. 1-4,

henviser

på nuværende tidspunkt til den daværende Trafik- og Byg-

gestyrelse.

Det foreslås, at betegnelsen ændres til Bolig- og Plansty-

relsen.

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 5

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven

til, at en kommunalbestyrelse i forbindelse med udstedelse

af byggetilladelse kan kræve, at der er indgået en aftale

mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller

flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt

af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre realisering

af almene boliger, når en lokalplan i medfør af planloven

indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger.

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i byggelo-

vens

§ 26 A, stk. 1,

hvorefter kommunalbestyrelsens tilladel-

se i henhold til § 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2,

stk. 1, litra a, b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger

en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer

og en eller flere private grundejere om køb af et grundareal

godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af

en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i

lov om planlægning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-

styrelsen kan nægte at udstede en byggetilladelse til privat

boligbyggeri inden for lokalplanens rammer, før der er ind-

gået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisati-

oner og en eller flere private grundejere, som ikke nødven-

digvis omfatter ansøgeren af byggetilladelsen, om køb af et

grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vil hermed få mulighed for at sikre,

at den indgåede aftale sikrer realisering af kravet stillet efter

§ 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning. Kravet må eksem-

pelvis antages for sikret, når der er indgået en aftale, som

alene er betinget af betaling af købesummen og kommunal-

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

bestyrelsens godkendelse, men der kan være tale om andre

situationer. Afgørende for kommunalbestyrelsens vurdering

af aftalens karakter må være, om sælgeren ikke længere har

ret til ensidigt at trække sig ud af aftalen.

Forslaget vil ikke hindre ansøgeren i at indsamle doku-

mentation og indgive en ansøgning om byggetilladelse pa-

rallelt med processen vedrørende indgåelse af en aftale med

en eller flere almene boligorganisationer.

I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug

af den foreslåede mulighed for at realisere almene boliger,

vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-

sætte nærmere retningslinjer for bestemmelsens anvendelse

i praksis. Lokalt kan der således indarbejdes gennemsigtige

vilkår og paradigmer om ordningens administration, herun-

der i f.eks. forretningsgange og projekteringer, som man kan

orientere sig i forud for et byggeprojekt. Fastsættelse heraf

skal i så fald følge almindelige forvaltningsretlige grundsæt-

ninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.

Nærmere fastsættelse af retningslinjer lokalt skal ses i

lyset af, at der kan være store forskelle mellem lokalplan-

lagte områder. En lokalplans geografiske område kan f.eks.

deles op i en række delområder med forskellige anvendel-

sesbestemmelser. Et eksempel herpå kunne være et stort lo-

kalplanlagt område, hvor et eller flere delområder er udlagt

til boliger, et delområde til erhverv eller blandet bolig og

erhverv, mens et delområde er udlagt til offentlige formål,

eksempelvis skole eller daginstitutioner, idet der for den del

af lokalplanen, der er udlagt til boligformål, er pligt til at

sikre, at 25 pct. af boligmassen opføres som almene boliger.

Kommunalbestyrelsens retningslinjer vedrørende admini-

stration af ordningen om betingede byggetilladelser vil i

lyset heraf eksempelvis kunne udformes således, at udste-

delsen af en byggetilladelse alene vil kunne nægtes, for så

vidt angår byggeri, på de dele af et lokalplanlagt område,

som er udlagt til boligbyggeri, idet disse grundejere vil have

mulighed for at medvirke til at realisere det almene bolig-

byggeri. Realisering af byggeri på arealer, som er udlagt

til erhvervsmæssige formål eller offentlige formål, vil ikke

kunne bidrage til at realisere kravet om almene boliger og

vil derfor ikke nødvendigvis skulle afvente realisering af

det planlagte almene boligbyggeri inden for lokalplanens

område.

Henvisningen til arbejder omfattet af byggelovens § 2, stk.

1, litra a, b og c, betyder, at bestemmelsen finder anvendelse

for opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse,

ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er

væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i med-

før af loven udfærdigede bestemmelser, og for ændringer

i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til

bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede

bestemmelser.

Efter det foreslåede

§ 26 A, stk. 2,

vil nægtelse af udste-

delse af tilladelse efter stk. 1 alene kunne ske med henblik

på opfyldelse af lokalplaner, der er vedtaget og offentliggjort

efter 1. januar 2023.

Det betyder, at bestemmelsen om betingede byggetilladel-

ser alene kan anvendes i forbindelse med lokalplaner, som er

vedtaget og offentliggjort efter denne lovs ikrafttræden, og

derfor ikke lokalplaner, som er vedtaget og offentliggjort før

denne lovs ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 6

I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan indenrigs- og bolig-

ministeren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for over-

trædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og

direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold

og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette bety-

der, at der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtræ-

delse af byggevareforordningen, herunder de bestemmelser

i byggevareforordningen, som henviser til forordningen om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-

delse med markedsføring af produkter.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i mar-

kedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der

henviser direkte til byggevareforordningen.

Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbe-

mærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen

af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev

taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på

området og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udtrykkelig hjemmel

til, at indenrigs- og boligministeren har bemyndigelse til at

kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtræ-

delse af markedsovervågningsforordningen.

Det foreslås, at byggelovens

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

præcise-

res, således at indenrigs- og boligministeren endvidere kan

fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af

De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om

byggevarer samt markedsovervågning heraf og om bygnin-

gers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestem-

melser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 7

I medfør af § 31 B, stk. 1, har indenrigs- og boligmini-

steren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget

hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af

byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt,

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokali-

teter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige

omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle re-

levante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-

digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som

besidder relevant teknisk indsigt.

Det foreslås, at transportmidler fremover udtrykkeligt

fremgår af

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

således at den kontroludø-

vende myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,

byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til trans-

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

portmidler, hvor opbevaring eller lignende af byggevarer

foregår. Med denne præcisering sigtes der efter at komme så

tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ord-

lyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt

artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anfø-

res udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den

kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få

adgang til.

Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan

få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende

af byggevarer foregår, uden retskendelse, således at mulig-

heden for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer

styrkes.

Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31

B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket ”lokaliteter” ligele-

des præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover

omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne udtryk-

ket ”lokaliteter”.

Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludø-

vende myndighed får mulighed for at få adgang til alle rele-

vante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende af byggeva-

rer foregår. Formålet hermed er at understrege i endnu høje-

re grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens

ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er

derfor tale om en opsamlingspræcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 8

Byggelovens

§ 31 B, stk. 5,

henviser på nuværende tids-

punkt til daværende Trafik- og Byggestyrelsen.

Det foreslås, at betegnelsen ændres til markedsovervåg-

ningsmyndigheden.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-

tember 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Færøer-

ne og Grønland, jf. byggelovens § 34, gælder loven heller

ikke for Færøerne og Grønland.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-

tember 2016, som ændret senest ved lov nr. 2156 af 27.

november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Denne lov har til formål:

at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges såle-

des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og

sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,

at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede area-

ler får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsig-

tede brug og vedligeholdes forsvarligt,

at sikre, at byggeskader udbedres,

at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse,

at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,

at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets pro-

duktivitet,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-

digt ressourceforbrug i bebyggelser,

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødven-

digt råstofforbrug i bebyggelser,

at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapå-

virkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme

foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige merom-

kostninger i byggeriets levetid.

Efter § 6 D indsættes:

»§

6 E.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvi-

ses til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres

i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler

om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske

specifikationer kan opnås.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-

dende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke fore-

ligger på dansk.«

§ 8.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler

1-3) ....

4) mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund

eller sti.

§ 25 E....

Stk. 2....

Stk. 3.

Undlader et forsikringsselskab at forestå gennemfø-

relsen af eftersyn efter stk. 1 og regler fastsat i medfør af

§ 8, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »sti«: »samt mindsteaf-

stand for bebyggelse mod vej«.

§ 1

indsættes efter »i byggeriets levetid«: »,

sikre rea-

lisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan

er fastsat krav om almene boliger«.

§ 25 E, stk. 3,

§ 25 F, stk. 1-4,

ændres »Trafik- og

Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Planstyrelsen«.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

stk. 4, kan Trafik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn

på forsikringsselskabets regning. Dette gælder dog ikke,

hvis forsikringsselskabet kan godtgøre, at den manglende

gennemførelse af eftersyn og udarbejdelse af elektronisk

oversigt skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-

ningsret for beløbet.

Stk. 4....

§ 25 F.

Trafik- og Byggestyrelsen indsamler, kontrollerer

og organiserer oplysninger fra eftersynene, jf. § 25 E.

Stk. 2.

Forsikringsselskaberne indsender oplysninger om

eftersyn efter § 25 E og skadesudbedring efter § 25 B, stk. 2,

til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 3.

Forsikringsselskaberne indbetaler et gebyr til dæk-

ning af Trafik- og Byggestyrelsens udgifter til bearbejdning

af oplysninger om eftersyn og kontrol i medfør af de i stk. 4

fastsatte regler.

Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om forsikringsselskabernes oplysningspligt og indbe-

talingspligt efter stk. 2 og 3. Transport- og bygningsministe-

ren kan endvidere fastsætte regler om Trafik- og Byggesty-

relsens indsamling, kontrol og organisering af oplysningerne

efter stk. 1 og om Trafik- og Byggestyrelsens bearbejdning

og offentliggørelse af oplysningerne fra eftersynene.

Stk. 5....

Efter § 26 indsættes:

»§ 26 A.

Kommunalbestyrelsens tilladelse i henhold til

§ 16, stk. 1, om arbejder omfattet af § 2, stk. 1, litra a,

b og c, kan nægtes udstedt, før der foreligger en aftale

mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller

flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt

af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyldelse af en lokal-

plans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om

planlægning.

Stk. 2.

Nægtelse af udstedelse af tilladelse efter stk. 1 kan

alene ske med henblik på opfyldelse af lokalplaner, der er

vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2023.«

§ 30....

Stk. 2.

I de bestemmelser, der udfærdiges af transport-

og bygningsministeren i medfør af loven, kan fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-

ne. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse

af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver

om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende

bygningsrelaterede bestemmelser.

Stk. 3.-5.

...

§ 31 B.

Transport- og bygningsministeren, eller den of-

fentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, har som led i

kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af § 31 og § 31 A,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-

timation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer,

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »byggevarer«: »samt

markedsovervågning heraf«.

§ 31 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og lokaliteter« til: »,

transportmidler og andre lokaliteter«.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere,

importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer,

og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og

elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig

bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.

Stk. 2.-4.

...

Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om, at ethvert led i omsætningen af byggevarer skal

yde Trafik- og Byggestyrelsen og personer, der er særligt be-

myndigede hertil, jf. § 31 A, stk. 1, bistand ved forsendelse

af prøver og afholde udgifterne herved.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til:

»markedsovervågningsmyndigheden«.