L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23 (1. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 17. august 2022

Høringssvar

–

Høring over forslag til lov om ændring af

byggeloven

–

Danmarks Almene Boliger har den 24. juni 2022 modtaget høring af forslag til ændring af

byggeloven af Indenrigs- og Boligministeriet.

Vi takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

BL ser meget positivt på, at der med lovforslaget gives kommunalbestyrelsen mulighed for at

sikre realiseringen af planlagte almene boliger.

Lovforslaget giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gøre byggetilladelser betinget af, at

der er indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private

grundejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre

realisering af almene boliger.

Det fremgår ikke af lovforslaget, om kommunalbestyrelsen kan kræve en endelig købsaftale

mellem den almene boligorganisation og private grundejer, eller om en betinget købsaftale vil

være tilstrækkelig til at opfylde forudsætningerne i byggetilladelsen.

Når en almen boligorganisation indgår en grundkøbsaftale, vil den altid være betinget af

godkendelse af Skema B og eventuelt betinget af tilsagn om grundkøbslån. Ved anvendelse af

den delegerede bygherremodel vil det desuden være betinget af indgåelse af samarbejdsaftale

og totalentrepriseaftale og evt. andre ting.

BL opfordrer derfor til, at det præciseres i bestemmelsen, eller bemærkningerne hertil, at en

betinget grundkøbsaftale vil være tilstrækkelig.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren



L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

•

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

•

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

•

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected])

Dominika Lund Bendtsen ([email protected]), Pia Saxild ([email protected]), Uffe Rabe Krag ([email protected])

Jakob Steenstrup ([email protected])

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af byggeloven - sagsnummer 2021-7756

12-08-2022 09:14

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovforslag i høring.

Vi har gennemgået høringsmaterialet, støtter forslaget, og har ingen yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jakob Steenstrup

SENIORJURIST / SENIOR LEGAL ADVISER

+45 7741 7716 | M +45 4194 7918

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Janet Nielsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. juni 2022 13:31

Cc:

Dominika Lund Bendtsen

Emne:

Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)

Til alle høringsparter

Hermed sender Indenrigs- og Boligministeriet udkast til lovforslag om ændring af byggeloven i offentlig høring.

Udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste kan også findes på Høringsportalen

her.

Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til

[email protected]

med kopi

til

[email protected]

senest den 18. august 2022.

Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Dominika Lund Bendtsen på

[email protected]

eller telefon 7228 2468.

Venlig hilsen

Janet Nielsen

Specialkonsulent

Indenrigs- og Boligministeriet | Holmens Kanal 22 | 1260 København K.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Til: Indenrigs- og Boligministeriet

Att.: Dominika Lund Bendtsen

KL’s høringssvar til forslag til ændring af byggeloven

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til

ændring af byggeloven.

Høringsudkastet af byggeloven indeholder:

•

udvidelse af byggelovens formål, så lovens formål rummer hensy-

net til realisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokal-

plan er fastsat krav om almene boliger.

•

Undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer.

•

Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om

afstand for bebyggelse til skel mod vej.

Præcisering af to af byggelovens markedsovervågningsbestem-

melser.

Dato: 16. august 2022

Sags ID: SAG-2022-02996

Dok. ID: 3242962

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3652

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den ef-

terfølgende politiske behandling af høringssvaret. I forbindelse med eva-

luering af planloven har KL peget på udfordringer med at sikre, at de al-

mene boliger, som kommunerne beslutter at stille krav om i lokalplaner,

opføres i samme takt som privat boligbyggeri. Vi er derfor positive overfor

muligheden for at realisere de lokalplanlagte almene boliger , og vi bakker

op om formuleringen i formålsparagraffen. Nedenfor ses vores bemærk-

ninger til de forskellige dele af lovforslaget.

Mulighed for at betinge byggetilladelser

KL hæfter sig ved, at bestemmelsen er formuleret som en mulighed og

ikke et krav. Hvis lovforslaget træder i kraft, kan kommunerne forudsætte

i en byggetilladelse, at der er indgået aftale mellem almene boligorgani-

sationer og private grundejere om køb af et grundareal for at realisere al-

mene boliger. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne, hvilken slags af-

tale, der menes. Det kan antages, at der sigtes til almenboliglovens reg-

ler om godkendelser af almene boligorganisationers grundkøb og -salg.

Hvis det er tilfældet, bør det fremgå tydeligt af lovbemærkningerne.

KL ønsker også, at det fremgår af lovbemærkningerne og af vejledningen

til loven, hvordan betingelsen kan fremgå af byggetilladelsen. Det kan

forstås som både betingelse for ibrugtagning og betingelse for at opstarte

byggearbejdet. Det bør fremgå i bemærkninger lov vejledning til loven i

de krav, der er til dokumentation, for at betingelsen er opfyldt. Derudover

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

bør vejledningen indeholde scenarier for håndtering af de problematikker,

der kan opstå i betingede byggetilladelser om for eksempel matrikelskel,

brandforhold, adgangsforhold, cykelparkering, etc. KL bistår gerne i udar-

bejdelsen af vejledningen.

Det fremgår af høringsmaterialet, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde

gennemsigtige vilkår og paradigmer for ordningens administration , herun-

der f.eks. forretningsgange og projekteringer, som offentligheden kan ori-

entere sig i, hvis kommunerne ønsker at gøre brug af den foreslåede mu-

lighed for realisering af almene boliger. KL ønsker, at der fra lovgivers

side tages stilling til og vejledes i, hvordan sådanne gennemsigtige vilkår

kan se ud, så loven kan administreres ens over hele landet. KL bemær-

ker, at både professionelle og ikke professionelle bygherrer er den pri-

mære målgruppe for informationerne om betingede byggetilladelser . Det

bør fremgå af lovbemærkningerne, hvad der forstås ved ”offentligheden”

samt ”forretningsgange og projekteringer” og alternativt kan sætningen

med fordel omformuleres, så den vejleder kommunerne i, hvad de gen-

nemsigtige vilkår består af.

Etablering af almene boliger i eksisterende byggeri

KL ønsker at understøtte mulighederne for at renovere og anvende eksi-

sterende konstruktioner for at minimere udledningen af indlejret CO

. Af

lovforslagets § 26 A stk. 2 fremgår det, at muligheden for den ”betingede”

byggetilladelse alene finder anvendelse på nyt byggeri. Der vil være til-

fælde, hvor der er lokalplanlagt anvendelse for almene boliger i eksiste-

rende byggeri, der skal have foretaget væsentlige anvendelsesændringer

eller ombygninger. KL ønsker, at byggeloven åbner muligheder for at an-

vende eksisterende konstruktioner i bredt omfang. Derfor vil det være

hensigtsmæssigt at supplere § 26 A stk. 2 med ”samt ved væsentlige an-

vendelsesændringer eller ombygninger”.

Hvis der allerede er givet byggetilladelse til privat byggeri

KL opfatter formuleringen af § 26 stk. 3, så der ikke er mulighed for at

”betinge” byggetilladelsen, hvis der allerede er givet mindst én byggetilla-

delse til privat boligbyggeri. Hvis det er hensynet, at bestemmelsen skal

fungere som en ”overgangsbestemmelse” for lokalplanområder, der alle-

rede er i gang med at blive udbygget, skal det fremgå tydeligt . Ligesom

det skal fremgå, om der skelnes mellem delområder og lokalplanområ-

der.

Mindsteafstand til skel mod vej

KL ønsker, at hjemlen i byggeloven stemmer overens med de traditio-

nelle termer, så det er klart, hvordan bygningsmyndighederne skal tolke

hjemlen. Det kan være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden til vej-

skel, da det matrikulære skel mellem to grunde kan være placeret midt i

en privat fællesvej.

Undtagelse for offentliggørelse af tekniske specifikationer

KL ønsker at understøtte bygningsmyndighedernes praksis ved at lade

tekniske specifikationer være offentligt tilgængelige. I lovforslagets be-

mærkninger fremgår det, at bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter

Dato: 16. august 2022

Sags ID: SAG-2022-02996

Dok. ID: 3242962

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3652

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende, herunder

kan tænkes, at tekniske specifikationer er ophavsretligt beskyttede, at

tekniske specifikationer har en stor teknisk kompleksitet eller, at tekniske

specifikationer retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere.

KL ønsker at understøtte en transparant myndighedsproces og at tekni-

ske specifikationer er tilgængelige for både professionelle og ikke profes-

sionelle bygherrer. Vi har set et stigende behov for, at byggemyndighe-

den formidler bygningsreglementets kompleksitet til husejere, som ikke

repræsenteres ved en snæver kreds af professionelle brugere . KL ønsker

at understøtte en demokratisk adgang til reglerne omkring byggeri i Dan-

mark, og også at kommunerne og borgerne har fri adgang til normer, ko-

der og standarder indenfor bygningslovgivningen.

Samspil mellem planlov og byggelov

Dette forslag til ændring af byggeloven illustrerer et behov for at arbejde

med planlov og byggelov i samspil. Med forslag om klima i planlovens

formålsparagraf og et øget fokus på totaløkonomi og livscyklusvurderin-

ger i byggeloven, giver det anledning til at genbesøge, hvordan hensyn

og hjemmel i de to lovgivninger arbejder sammen. KL står til rådighed og

deltager gerne i et samarbejde om samspillet mellem de to lovgivninger.

Dato: 16. august 2022

Sags ID: SAG-2022-02996

Dok. ID: 3242962

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3652

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Lærke Cecilie Bjerre, Bygningskonsulent, Center for Klima og Erhverv

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected])

Dominika Lund Bendtsen ([email protected])

Jette Leth Djælund ([email protected])

SV: Høringssvar til forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756

SV: Høringssvar til forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)

05-07-2022 13:17

Til rette vedkommende

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ændring af Byggeloven.

Konstruktørforeningen har 2 kommentarer til

pkt. 5.

§ 6 E stk. 1.

Der bør fastlægges eksempler på, hvilken måde oplysninger om tekniske specifikationer skal/kan

opnås.

§ 6 E stk. 2

der bør stilles krav om på hvilke(t) sprog disse tekniske specifikationer skal være i for at være

gældende, som minimum skandinavisk eller engelsk hvis ikke de foreligger på dansk.

Med venlig hilsen / Kind regards

Jette Leth Fejerskov Djælund

Chefkonsulent, Bygningskonstruktør MAK

General Manager of Professional and International Affairs

Bachelor of Architectural Technology and Construction Management MAK

Tlf.: +45 33 36 41 50

Mobil: +45 51 38 26 31

Få KF’s nyhedsbrev og bliv opdateret på dit fag og professionelle liv

Ny Kongensgade 15

1472 København K

Tlf.: +4533364150

www.kf.dk

Fra:

Janet Nielsen <[email protected]>

Sendt:

24. juni 2022 13:31

Cc:

Dominika Lund Bendtsen <[email protected]>

Emne:

Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-7756 (IM Id nr.: 531007)

Til alle høringsparter

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Hermed sender Indenrigs- og Boligministeriet udkast til lovforslag om ændring af byggeloven i offentlig høring.

Udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste kan også findes på Høringsportalen

her.

Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til

[email protected]

med kopi

til

[email protected]

senest den 18. august 2022.

Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Dominika Lund Bendtsen på

[email protected]

eller telefon 7228 2468.

Venlig hilsen

Janet Nielsen

Specialkonsulent

Indenrigs- og Boligministeriet | Holmens Kanal 22 | 1260 København K.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar fra Københavns Kommune til forslag til lov

om ændring af byggeloven vedr. betingede byggetilla-

delser mv.

Indenrigs- og Boligministeriet har den 24. juni 2022 sendt udkast til lov-

forslag om ændring af byggeloven i høring. Der henvises til Indenrigs-

og Boligministeriets sagsnummer 2021-7756.

Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar

til forslag om ændring af byggeloven.

Københavns Kommune har bemærkninger til de foreslåede bestemmel-

ser om betingede byggetilladelser (§ 26 A), undtagelse af offentliggø-

relse af tekniske specifikationer (§ 6 E) og indførelse af hjemmel til at fast-

sætte afstandskrav for bebyggelse til skel mod vej (§ 8, stk. 1, nr. 4), men

ikke til præcisering af byggelovens markedsovervågningsbestemmelser

(§ 30, stk. 2 og § 31 B, stk. 1)

Betingede byggetilladelser

–

realisering af almene boliger

16. august 2022

Sagsnummer

2022-0255072

Dokumentnummer

2022-0255072-1

Københavns Kommune ser overordnet positivt på intentionen om at

sikre rammer for, at kommunerne aktivt kan understøtte at almene

boliger kan opføres i samme takt som de private.

Realisering af de lokalplanlagte Almene Boligbebyggelser er således

en reel problemstilling, som kommunen hidtil har manglet redskaber

til at håndtere.

For at lovændringen skal få egentlig effekt og sikre flere nye almene

boliger har Københavns Kommune nogle generelle betragtninger

om den foreslåede model, herunder forslag til andre måder, der

kunne give kommunen større råderum.

Københavns Kommune mener ikke at realisering af almene boliger,

hører hjemme i byggeloven. Sikring af en lokalplanlagt anvendelse

ligger meget langt fra byggelovens øvrige formål, og bør derfor i ste-

det indføres i anden relevant lovgivning. Det vil efter Københavns

Kommunes opfattelse være mere nærliggende at indføre bestem-

melsen i Planloven, for eksempel ved bestemmelser om rækkefølge-

planlægning som tidligere anført af Københavns Kommune.

Med de foreslåede bestemmelser om betingede byggetilladelser,

kan det tilføjes, at det fremstår uklart, hvordan muligheden for betin-

gede byggetilladelser skal udmønte sig i praksis.

Bygge-, Parkerings- og

Miljømyndighed

Byggesager Jura

Njalsgade 13

Postboks 416

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Byggesager Jura

2/5

Af Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser i afsnit (2.4.2) frem-

går det, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde gennemsigtige vil-

kår og paradigmer for ordningens administration.

Hvis bestemmelsen ønskes håndhævet ensartet, bør lovgiver fast-

lægge et administrationsgrundlag. Alternativt kunne lovforslagets

bemærkninger uddybes med rammesætning eller eksempler på

praksis.

København Kommune har en række kommentarer og forslag til æn-

dring og præcisering af den nye § 26 A i forslaget til ændring af byg-

geloven.

Til stk. 1 i § 26 A har vi følgende kommentarer:

Det vil være hensigtsmæssigt, at forudsætningen om en indgået af-

tale om køb af grundareal er mere præcist beskrevet, idet det bemær-

kes, at almene boligorganisationers grundkøb enten godkendes efter

almenboliglovens § 26 eller som en integreret del af et skema A-til-

sagn om nybyggeri. Det er vores bekymring at de private bygherrer,

med den nugældende formulering i lovteksten, får mulighed for at

annullere en indgået aftale, efter at der er udstedt byggetilladelse.

Det bør samtidig præciseres at de tilladelser, som kan tilbageholdes,

skal være inden for det aktuelle lokalplanområde, hvor der skal reali-

seres almene boliger, og derudover, at der kan administreres på del-

område eller matrikulært niveau.

Formuleringen i stk. 1,

om at en byggetilladelse ”kan forudsætte at der

er indgået aftale…”,

giver anledning til usikkerhed om kommunen kan

tilbageholde byggetilladelse, indtil der er indgået aftale, eller om det

udelukkende og jf. ordlyden i forslagets overskrift, kan stilles som be-

tingelse i en byggetilladelse.

Hvis det førstnævnte om forudsætning for byggetilladelse er gæl-

dende, kan det betyde stor usikkerhed for de private bygherrer, som

ikke kan få afklaret mulighederne for byggetilladelse, før end at der er

indgået aftale, dvs. bygherre mangler en generel godkendelse af pro-

jektet fra kommunens side.

Hvis sidstnævnte er gældende, vil en sådan betinget byggetilladelse

have en begrænset værdi for bygherre, da den udløber inden for 1 år,

som er en relativ kort tidshorisont for aftaler om køb af grundarealer,

da processerne med almene boliger ofte er tidskrævende.

Det er desuden forbundet med stort ressourcespild, både fra bygher-

res side og i den kommunale sagsbehandling, når allerede behand-

lede sager skal genbehandles, fordi byggeriet ikke kan påbegyndes

inden for et år af udstedelse af byggetilladelsen. Ny sagsbehandling

kan også medføre nye krav pga. ændrede regler i bygningsreglement

mv.

Det er endvidere ikke klart, hvorvidt vilkåret om indgåelse af aftale, i

en byggetilladelse, vil skulle opfyldes før byggearbejdets

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Byggesager Jura

3/5

påbegyndelse og ikke ved færdigmelding, som de fleste dokumenta-

tionskrav i BR18.

Vi foreslår, at det præciseres, at der med lovforslaget er hjemmel til

at tilbagebolde byggetilladelsen, så det fremgår tydeligt, at det ikke

er en forudsætning, at aftalen skal stilles som vilkår i byggetilladelsen.

Vi foreslår endvidere, at der gives mulighed for, at kommunen giver

forhåndstilsagn, hvor alle øvrige aspekter af byggeriet er afklaret,

men at der ikke på dette tidspunkt udstedes en byggetilladelse, med

dertilhørende frist for påbegyndelse af byggeriet, før aftalen er ind-

gået. Alternativt at en byggetilladelse omfattet af lovforslaget får en

længere gyldighed end 1 år eksempelvis 3 år.

Til stk. 2 i § 26 A har vi følgende kommentarer:

Indledningsvis stiller vi spørgsmål ved om formuleringen, i bestem-

melsens stk. 2

”stk. 1 finder anvendelse for opførsel

af ny bebyggelse

og tilbygning til bebyggelse”,

tager højde for lokalplaner, hvor der

planlægges etablering af almene boliger i eksisterende bygnings-

masse og dermed ved anvendelsesændringer, fx fra kontor til bolig.

Der er stort fokus på genanvendelse/transformation af de eksiste-

rende bygninger, for at modvirke unødigt råstofforbrug i bebyggel-

ser. De to dagsordener for hhv. realisering af almene boliger og be-

grænse klimapåvirkninger, må ikke spænde ben for hinanden.

For at bestemmelsen skal kunne bruges bredt for tilvejebringelse af

nye almene boliger, og ikke kun i ny bebyggelse, bør den derfor lige-

ledes finde anvendelse ved byggearbejde som er omfattet af bygge-

lovens § 16 og tilvejebringer nye boliger.

Til stk. 3 i § 26 A har vi følgende kommentarer:

Formuleringen i stk. 3 om at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, såfremt

der allerede er givet mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri in-

den for det pågældende lokalplanlagte område, kan enten uhensigts-

mæssigt sætte stk. 1 ude af kraft, eller unødigt begrænse mulighe-

derne inden for lokalplanområdet, fx hvis der ønskes etablering af én

enkelt ny bolig i eksisterende tagetage.

Det fremgår endvidere ikke entydigt, at byggetilladelsen skal være

udstedt efter lokalplanens bekendtgørelse.

For at sikre kommunerne det bedste handlerum og dermed den øn-

skede realisering af almene boliger i samme takt som de private boli-

ger, bør stk. 3 i § 26 A kun være gældende for lokalplaner vedtaget

før lovens ikrafttræden, og hvor der er givet byggetilladelser til nye

boliger, inden for det lokalplanlagte område eller delområde. For alle

lokalplaner vedtaget efter lovens ikrafttræden bør det være op til

kommunen at fastsætte retningslinjer for hvornår, der kan meddeles

betingede byggetilladelser

–

således evt. for delområder eller matrik-

ler afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt det konkrete sted.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Byggesager Jura

4/5

Det foreslås, at der med lovforslaget gives mulighed for at skelne mel-

lem lokalplanområdet som helhed, lokalplanens delområder og de

enkelte matrikler. Så kravet fx kan fastholdes inden for det enkelte del-

område i lokalplanen eller matrikel, såfremt andelen af almene boli-

ger i lokalplanen er fastlagt inden for hvert område og ikke udeluk-

kende for lokalplanen som helhed.

Det vil være hensigtsmæssigt hvis kommunen løbende, under ud-

bygningen af lokalplanområdet, kan tilbageholde tilladelse til en pro-

portional del af de realiserbare boliger, og så frigive arealerne til be-

byggelse, i takt med at der indgås aftale om de almene boliger.

En løsning kunne være at bygherre, der anmoder om byggetilladelse

skal have indgået en aftale med et alment boligselskab for den

mængde alment byggeri, som deres anmodning om byggetilladelse

giver anledning til. Hvis det almene byggeri ikke skal opføres på an-

moders matrikel, fordi det er placeret et andet sted i lokalplanen, vil

det så forudsætte, at anmoder indgår aftale med den grundejer, hvor

det almene byggeri skal opføres.

Undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer

For så vidt angår den foreslåede § 6 E, om at tekniske specifikationer ikke

indføres i Lovtidende, men kundgøres på anden vis har Københavns

Kommune følgende kommentarer:

Uanset at tilføjelsen er kodificering af praksis, mener vi ikke at denne fri-

tagelse er hensigtsmæssig, og endvidere at den strider mod almindelig

demokratisk adgang til samfundets regler.

Det er vores vurdering, som bygningsmyndighed, og i daglig dialog med

både almindelige borgere og professionelle, at de tekniske specifikatio-

ner, som på nuværende tidspunkt allerede er udlagt til 3. part / rettig-

hedshaver, for en stor dels vedkommende, ikke er af en sådan ”stor tek-

nisk kompleksitet” eller ”rettet mod en snæver kreds af professionelle

brugere”, at det kan begrunde,

at de ikke skal være offentligt tilgænge-

lige.

Vi kan med tilføjelsen af § 6 E være bekymret for at yderligere krav, som

på nuværende tidspunkt er umiddelbart tilgængeligt, fx i bygningsreg-

lementet, overføres til ekstern kilde.

Det pålægger endvidere kommunen og borgerne ekstra udgifter, at have

adgang til informationen, typisk via abonnement til diverse standarder

og anvisninger. Samtidig skal informationen findes forskellige steder,

hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre, at det er de korrekte specifikatio-

ner, der benyttes.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Byggesager Jura

5/5

Særligt i anmeldelses -og lovliggørelsessager, samt i vejledningen af

borgere har det stor betydning at kunne henvise til dokumentation, som

er en direkte del af lovgivningen.

Der bør som minimum skelnes mellem overordnede kravsspecifikatio-

ner, som mindste ydeevne og funktionskrav, og så deciderede tekniske

detailbeskrivelser fx af installationer. Hvor førstnævnte bør fremgå af fx

bygningsreglementet. Hermed menes fx forskellen på mindstekrav om

luftskifte og så selve ventilationsanlæggets detailkrav til underkompo-

nenter. Ligeledes bør der for borger og kommune være fri adgang til nor-

mer, som anviser hvorledes en drifts- og vedligeholdelsesmanual udar-

bejdes, så myndighed, såvel som borger, kan efterprøve dokumentet ved

tvivlsspørgsmål.

Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at kommunerne modtager

mange anmeldelses- eller klagesager på de tekniske forhold, særligt ven-

tilation og lydforhold, hvor det kan være hensigtsmæssigt at kunne hen-

vise til et konkret krav.

Vi mener, at det er vigtigt, at det nøje afvejes, hvilke tekniske specifikatio-

ner, som skal være offentligt tilgængelige. De tekniske specifikationer,

som allerede nu er udlagt til rettighedshaver bør gennemgås, for at sikre

at fx mindstekrav til fx lyddæmpning mellem enheder er offentligt til-

gængeligt, lige som brandmodstandsevne er det.

Hjemmel til at fastsætte krav om afstand for bebyggelse til skel mod

vej

Københavns Kommune mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med et

rent afstandskrav til skel mod vej, hvor begrebet vejskel anvendes. Lige-

som med det skrå højdegrænseplan skal det være ”til modstående

vejlinje eller udlagt linje mod vej.” Dette beskriver 2 byggelovsmæssigt

gennem mange år klart definerede begreber: ”Vejlinje” er den udmatri-

kulerede vejs afgrænsning

og ”udlagt linje” er den i matriklen udlagte vej.

Årsagen til at det kan være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden med

begrebet vejskel, er at det matrikulære skel mellem 2 genbogrunde kan

være placeret midt i en privat fællesvej, eller på den ene side af en privat

fællesvej.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Landinspektørforeningen

Kalvebod Brygge 31

1780 København V,

3886 1070

www.landinspektøren.dk

[email protected]

18. august 2022

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven. Ref. sagsnr. 2021-7756

Indenrigs- og Boligministeriet har ved mail af 24. juni 2022 udsendt forslag til lov om ændring af byg-

geloven i høring.

Landinspektørforeningen har gennemgået høringsmaterialet. Foreningen forholder sig alene til for-

slag om justering af bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til

skel mod vej og har følgende bemærkninger.

Udvidet bemyndigelse til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej

Det fremsatte forslag om udvidelse af den nuværende bestemmelse om, at der i bygningsreglemen-

tet kan fastsættes mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund til også at omfatte hjem-

mel til at fastsætte krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej, eliminerer den tvivl, der har været

om krav til mindsteafstand til vej.

Landinspektørforeningen imødeser forslagets implementering og ikrafttrædelse.

Landinspektørforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Torben Juulsager

Formand

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected])

Dominika Lund Bendtsen ([email protected])

Morten Ørtved ([email protected])

Høringssvar sagsnr. 2021-7756

05-08-2022 08:22

Praktiserende Landinspektørers Forening har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af

byggeloven.

Vi bifalder generelt alle justeringer, der gør reglerne klarere og forenkler den efterfølgende administration

(byggesagsbehandling) som beskrevet.

Med venlig hilsen / best regards

Morten Ørtved

Formand – Praktiserende Landinspektørers Forening

Kalvebod Brygge 31, 1780 København V

Gasværksvej 30R, 9000 Aalborg

Kontor +45 3886 1070 |

[email protected]

Mobil +45 2023 6952 | Direkte+45 9630 3653