L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23 (1. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 7756

Doknr.

538859

Dato

05-10-2022

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af

byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.)

Indledning

Indenrigs- og Boligministeriet sendte den 24. juni 2022 udkast til forslag til lov om æn-

dring af byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.) i offentlig høring. Udkastet har

været sendt i høring hos de organisationer anført i den offentliggjorte høringsliste.

Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: BL -

Danmarks Almene Boliger, EjendomDanmark, Forbrugerrådet Tænk, Kommunernes

Landsforening (KL), Konstruktørforeningen, Københavns Kommune, Landinspektør-

foreningen og Praktiserende Landinspektørers Forening.

Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Byg-

geskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Bygningskonsulenter, Sikker-

hedsBranchen og Aarhus Universitet.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke ved-

rører lovforslaget, indgår som udgangspunkt ikke i høringsnotatet.

I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Høringssva-

rene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er

kommenteret. Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som offentliggøres på

Hø-

ringsportalen.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II.

Bemærkninger til lovforslaget

Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter temaer.

Generelle bemærkninger

–

Danmarks Almene Boliger ser meget positivt på, at der med lovforslaget gives kom-

munalbestyrelsen mulighed for at sikre realiseringen af planlagte almene boliger.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget.

Kommunernes Landsforening er positive over for muligheden for at realisere de lokal-

planlagte almene boliger.

Københavns Kommune ser overordnet positivt på intentionen om at sikre rammer for,

at kommunerne aktivt kan understøtte, at almene boliger kan opføres i samme takt som

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

de private, da realisering af de lokalplanlagte almene boligbebyggelser er en reel pro-

blemstilling, som kommunen hidtil har manglet redskaber til at håndtere.

Praktiserende Landinspektørers Forening bifalder generelt alle justeringer, der gør reg-

lerne klarere og forenkler den efterfølgende administration (byggesagsbehandling) som

beskrevet.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser.

Om betingede byggetilladelser

Ændring af byggelovens formål

EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede bestemmelse slet ikke harmonerer med

byggelovens andre formål eller loven i sin helhed, da byggeloven har fokus på det kon-

krete byggeri, herunder bl.a. dets kvalitet og tilgængelighed, hvorimod forslaget er et

planlægningsredskab. EjendomDanmark mener derfor, at man for at sikre gennemsku-

eligheden og kvaliteten af byggelovgivningen burde holde de to ting adskilt. Ejendom-

Danmark anbefaler derfor, at denne del af lovforslaget udgår og såfremt man ønsker, at

lovgivning fremmer realiseringen af lokalplaners krav om almennyttige boliger, skal det

i stedet ske i lovgivning, der beskæftiger sig med planlægning, ikke byggeri.

Københavns Kommune mener ikke, at realisering af almene boliger hører hjemme i byg-

geloven, da sikring af en lokalplanlagt anvendelse ligger meget langt fra byggelovens

øvrige formål og bør derfor i stedet indføres i anden relevant lovgivning - eksempelvis

ved bestemmelser om rækkefølgeplanlægning i planloven.

Kommunernes Landsforening bakker op om formuleringen i formålsparagraffen.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at formålet med ændringen af bygge-

lovens formålsbestemmelse er, at byggeloven kan rumme bestemmelsen om betingede

byggetilladelser.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Betingelse for at betinge byggetilladelser

Kommunernes Landsforening påpeger, at betingelsen kan forstås både som betingelse

for ibrugtagning og betingelse for at opstarte byggearbejdet, hvorfor det bør fremgå af

lovbemærkningerne og vejledning til loven ift. de krav, der dokumenterer, at kravet er

opfyldt. Vejledningen bør desuden indeholde scenarier for håndtering af de problema-

tikker, der kan opstå i betingede byggetilladelser, f.eks. matrikelskel, brandforhold, ad-

gangsforhold, cykelparkering, etc.

Københavns Kommune udtaler,

at formuleringen om, at en byggetilladelse ”kan

forud-

sætte at der er indgået aftale…”,

giver anledning til usikkerhed om kommunen kan til-

bageholde byggetilladelse, indtil der er indgået aftale, eller om det udelukkende og jf.

ordlyden i forslagets overskrift, kan stilles som betingelse i en byggetilladelse.

Kommentar:

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det fremgår af nugældende bygge-

lovs § 16, stk. 1, at arbejder omfattet af byggelovens § 2 ikke må påbegyndes uden byg-

getilladelse.

Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-

stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at

kommunalbestyrelsen kan nægte at udstede en byggetilladelse, før der foreligger en af-

tale mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private grund-

ejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen, som sikrer opfyl-

delse af en lokalplans bestemmelse i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlæg-

ning.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker endvidere, at bestemmelsen således udgør en

mulighed for at stille kravet om aftalen som et kriterium for at udstede en byggetilla-

delse.

Etablering af almene boliger i eksisterende byggeri

Kommunernes Landsforening påpeger, at der vil være tilfælde, hvor lokalplanlagt an-

vendelse for almene boliger skal ske i eksisterende byggeri, og dermed skal der være

foretaget væsentlige anvendelsesændringer eller ombygninger, hvorfor KL ønsker, at

byggeloven åbner muligheder for at anvende eksisterende konstruktioner i bredt om-

fang og dermed udvider bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte væsent-

lige anvendelsesændringer eller ombygninger.

Københavns Kommune påpeger, at nuværende formulering ikke tager højde for lokal-

planer, hvor der planlægges etablering af almene boliger i eksisterende bygningsmasse

og dermed ved anvendelsesændringer, fx fra kontor til bolig. De forslår derfor, at hvis

bestemmelsen skal kunne bruges bredt for tilvejebringelse af nye almene boliger, og ikke

kun i ny bebyggelse, bør den også finde anvendelse ved byggearbejde som er omfattet af

byggelovens § 16 og tilvejebringer nye boliger.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-

stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at be-

stemmelsen finder anvendelse for arbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1,

litra a, b og c, dvs. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, samt væsent-

lige ombygninger og væsentlige anvendelsesændringer.

Gennemsigtige vilkår og paradigmer

Kommunernes Landsforening ønsker, at der fra lovgivers side tages stilling til og vejle-

des i, hvordan sådanne gennemsigtige vilkår kan se ud, så loven kan administreres ens

over hele landet. Desuden foreslås det at omformulere sætningen eller evt. uddybe, hvad

der menes med ’’offentligheden’’.

Københavns Kommune udtaler, at det af Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser i

lovforslagets afsnit 2.4.2 fremgår, at kommunalbestyrelsen bør indarbejde gennemsig-

tige vilkår og paradigmer for ordningens administration. I den forbindelse påpeger

kommunen, at hvis bestemmelsen ønskes håndhævet ensartet, bør lovgiver fastlægge et

administrationsgrundlag eller alternativt uddybe lovforslagets bemærkninger med ram-

mesætning eller eksempler på praksis. Kommunen anfører desuden, at for alle lokalpla-

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ner vedtaget efter lovens ikrafttræden bør det være op til kommunen at fastsætte ret-

ningslinjer for, hvornår der kan meddeles betingede byggetilladelser

–

således evt. for

delområder eller matrikler afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt det konkrete

sted.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at for at sikre mest mulig fleksibilitet,

vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte kommune at

administrere ordningen om ’’betingede’’ byggetilladelser.

Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående denne del af

lovbemærkninger således, at det fremgår, at kommunernes retningslinjer skal fastsæt-

tes med respekt for bestemmelsens formål og indhold m.v.

Indenrigs- og Boligministeriet uddyber endvidere på baggrund af ovenstående lovbe-

mærkningerne i forhold til kommunernes fastsættelse af retningslinjer, hvori der bl.a.

anføres et eksempel med et stort lokalplanlagt område.

Indgåelse af aftale

–

Danmarks Almene Boliger

anfører, at det

ikke fremgår af lovforslaget, om kommunal-

bestyrelsen kan kræve en endelig købsaftale mellem den almene boligorganisation og private

grundejer, eller om en betinget købsaftale vil være tilstrækkelig til at opfylde forudsætnin-

gerne i byggetilladelsen. BL påpeger i den forbindelse, at når en almen boligorganisation

indgår en grundkøbsaftale, vil den altid være betinget af godkendelse af Skema B og eventu-

elt betinget af tilsagn om grundkøbslån. Ved anvendelse af den delegerede bygherremodel

vil det desuden være betinget af indgåelse af samarbejdsaftale og totalentrepriseaftale og evt.

andre ting. BL opfordrer derfor til, at det præciseres i bestemmelsen, eller bemærkningerne

hertil, at en betinget grundkøbsaftale vil være tilstrækkelig.

EjendomDanmark vurderer, at der er risiko for, at bestemmelsen om betingede bygge-

tilladelser vil medføre forsinkelser i byudviklingen, herunder pga. udfordringer med

maksimalpriserne for almene boliger. På den baggrund anbefaler EjendomDanamrk, at

forslaget justeres således, at det vil være tilstrækkeligt med en forhåndsaftale og at ud-

viklingen af de private ejendomme ikke betinges af forsinkelser i den almene proces.

Kommunernes Landsforening hæfter sig ved, at bestemmelsen er formuleret som en

mulighed og ikke et krav og påpeger, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne, hvil-

ken slags aftale, der menes.

Københavns Kommune foreslår, at forudsætningen om en indgået aftale om køb af

grundareal beskrives mere præcist, idet almene boligorganisationers grundkøb enten

godkendes efter almenboliglovens § 26 eller som en integreret del af et skema A-til-sagn

om nybyggeri. Københavns Kommune udtaler i den forbindelse, at det er deres bekym-

ring, at de private bygherrer med den nugældende formulering i lovteksten får mulighed

for at annullere en indgået aftale, efter der er udstedt byggetilladelse. Kommunen udta-

ler desuden, at det ikke fremstår klart, hvorvidt vilkåret om indgåelse af aftale i en byg-

getilladelse vil skulle opfyldes før byggearbejdets påbegyndelse og ikke ved færdigmel-

ding, som de fleste dokumentationskrav i BR18. Kommunen foreslår, at der gives mu-

lighed for, at kommunen giver forhåndstilsagn, hvor alle øvrige aspekter af byggeriet er

afklaret, men at der ikke på dette tidspunkt udstedes en byggetilladelse med dertilhø-

rende frist for påbegyndelse af byggeriet, før aftalen er indgået. Alternativt forslås det,

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

at en byggetilladelse omfattet af lovforslaget får en længere gyldighed end et år, eksem-

pelvis tre år.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den nuværende for-

mulering af bestemmelsens ordlyd, at der skal være tale om en aftale indgået mellem

en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private grundejere - godkendt

af kommunalbestyrelsen. På den baggrund er det op til den enkelte kommune at vur-

dere, hvornår betingelsen anses for opfyldt og dermed hvornår kommunalbestyrelsen

vælger at godkende aftalen. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer ikke, at det er

nærliggende at lovgive nærmere herom, idet aftalerne må følge de almindelige aftale-

retlige principper.

Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående lovbemærknin-

gerne således, at det fremgår, at kravet eksempelvis må antages for sikret, når der er

indgået en aftale, som alene er betinget af betaling af købesummen og kommunalbe-

styrelsens godkendelse.

Betingede byggetilladelser i eksisterende lokalplaner

EjendomDanmark vurderer, at den foreslåede bestemmelse om, at bestemmelsen om

betingede byggetilladelser gælder uagtet lokalplanens vedtagelsestidspunkt er yderst

problematisk, idet der gribes ind i allerede eksisterende vedtagne lokalplaner og dermed

udgør det en underminering af den lokale planmyndighed og det kommunale demo-

krati. Derudover påpeger EjendomDanmark, at der er tale om en lovgivning med tilba-

gevirkende kraft, som vil være en kilde til voldsom usikkerhed for virksomhedernes

håndtering af de plankrav, som de er underlagt. Desuden påpeger de også, at da vente-

tiden på byggetilladelser er lang, selvom der er lagt lokalplaner, derfor kommer mange

virksomheder til at blive fanget i et limbo i perioden efter aftalen er indgået, mens de

venter på byggesagsbehandlingen. Ydermere vurderer EjendomDanmark, at denne del

af forslaget ikke er begrundet i den politiske aftale, hvorfor de anbefaler, at forslaget

alene kommer til at omfatte lokalplaner vedtaget efter lovens ikrafttrædelse.

Kommunernes Landsforening opfatter formuleringen af forslagets § 26, stk. 3, således,

at der ikke gives mulighed for at ”betinge” byggetilladelsen,

hvis der allerede er givet

mindst én byggetilladelse til privat boligbyggeri. KL påpeger, at såfremt dette er hensy-

net og bestemmelsen skal fungere som en ”overgangsbestemmelse” for lokalplanområ-

der, der allerede er i gang med at blive udbygget, skal det fremgå tydeligt. Desuden an-

fører KL, at det skal fremgå, om der skelnes mellem delområder og lokalplanområder.

Københavns Kommune udtaler, at formuleringen i stk. 3 om at stk. 1 og 2 ikke finder

anvendelse, såfremt der allerede er givet mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri i-

den for det pågældende lokalplanlagte område, kan enten uhensigtsmæssigt sætte stk.

1 ude af kraft, eller unødigt begrænse mulighederne inden for lokalplanområdet, fx hvis

der ønskes etablering af én enkelt ny bolig i eksisterende tagetage. På den baggrund

foreslår kommunen, at for at sikre kommunerne det bedste handlerum og dermed den

ønskede realisering af almene boliger i samme takt som de private boliger, bør stk. 3 i §

26 A kun være gældende for lokalplaner vedtaget før lovens ikrafttræden, og hvor der er

givet byggetilladelser til nye boliger, inden for det lokalplanlagte område eller delom-

råde.

Kommentar:

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet præciserer på baggrund af ovenstående ordlyden af be-

stemmelsen samt dertilhørende lovbemærkningerne således, at der nu fremgår, at be-

stemmelsen ikke kan anvendes for lokalplaner vedtaget og offentliggjort før denne lovs

ikrafttræden.

Økonomiske og administrative konsekvenser

EjendomDanmark understreger, at et lovforslags hensigt ikke er målestok for dets kon-

sekvenser. De anfører, at uanset, hvor positivt man måtte anskue formålet om at øge

hastigheden, hvormed almene boliger opføres, er dette formål ikke i sig selv garanti for,

at det konkrete forslag hertil ikke har økonomiske konsekvenser af nogen art. Ejendom-

Danmark vurderer, at forslaget vil medføre konsekvenser i form af forsinkelser på ud-

vikling af byområder.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at det vurderes, at lovforslaget ikke vil

medføre økonomiske og administrative konsekvenser.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer.

Om undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer

Konstruktørforeningen bemærker, at det bør fremgå, på hvilken måde oplysninger om

tekniske specifikationer skal/kan opnås, samt hvilke(t) sprog de tekniske specifikatio-

ner skal være skrevet på.

EjendomDanmark påpeger, at det er uklart, hvordan ministeren skal gøre de tekniske

specifikationer tilgængelige, og anbefaler, at det af bestemmelsen fremgår, at ministe-

ren skal sikre, at de tekniske specifikationer er tilgængelige på Indenrigs- og Boligmini-

steriets hjemmeside eller en af ministeriet til formålet oprettet hjemmeside.

Yderligere påpeger EjendomDanmark, at det kan vise sig problematisk, at ministeren

kan fastsættes regler om, at tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke

foreligger på dansk. EjendomDanmark begrunder dette med, at det er principielt be-

tænkeligt, at gældende regler, som danske virksomheder skal følge, ikke er tilgængelige

på dansk. Dertil er det langt fra sikkert, at alle aktører, der skal bruge og kende til de

tekniske specifikationer, behersker fremmedsprog på tilstrækkeligt niveau, ligesom det

er uklart, hvilket sprog, der henvises til. EjendomDanmark foreslår, at bestemmelsen

præcises, så det fremgår, at de tekniske specifikationer altid skal være tilgængelige på

dansk, subsidiært at forskrifter eller dele heraf tilgængelige på andre sprog end dansk

skal oversættes af myndighederne, hvis virksomhederne beder om det.

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker, en demokratisk adgang til reglerne omkring

byggeri i Danmark, herunder at også kommunerne og borgerne har fri adgang til nor-

mer, koder og standarder inden for byggelovgivningen.

Københavns Kommune mener ikke, at undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende er hen-

sigtsmæssig, og derudover strider mod almindelig demokratisk adgang til samfundets

regler. Københavns Kommune mener endvidere ikke, at de tekniske specifikationer ge-

nerelt er af sådan ”stor kompleksitet” eller ”rettet mod en snæver kreds af professionelle

brugere”, at det kan begrunde, at de tekniske specifikationer ikke

skal være offentligt

tilgængelige. Det er vigtigt, at det nøje afvejes, hvilke tekniske specifikationer, som skal

være offentligt tilgængelige. De tekniske specifikationer, som allerede nu er udlagt til

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

rettighedshaver bør gennemgås, for at sikre at fx mindstekrav til fx lyddæmpning mel-

lem enheder er offentligt tilgængeligt, lige som brandmodstandsevne er det. Desuden

udtrykker Københavns Kommune bekymring for, at krav, som på nuværende tidspunkt

er umiddelbart tilgængeligt, fx i bygningsreglementet, overføres til ekstern kilde.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker hertil, at de tekniske specifikationer, som

ikke kundgøres i Lovtidende kan tilgås hos den relevante myndighed, på biblioteker

landet over og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver. Dette fremgår også af be-

mærkningerne til lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at det også fremgår af lovbemærkningerne, at bemyndigel-

sen til at undtage tekniske specifikationer kun vil blive anvendt, når der efter en kon-

kret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende, herunder at de tekniske specifi-

kationer er ophavsretligt beskyttede, retter sig mod en snæver kreds af professionelle

brugere og har stor teknisk kompleksitet.

De tekniske specifikationer, som med forslaget vil kunne undtages fra kundgørelses-

kravet, indeholder teknisk detaljerede anvisninger og dokumentationsmetoder samt

beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder.

Inden for andre ressortområder, der ligesom byggerireguleringen, har stor teknisk

kompleksitet i reglerne, er der flere eksempler på, at der er fastsat alternative kundgø-

relsesmåder i lovgivningen, for så vidt angår tekniske specifikationer.

Forslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer som

ikke indføres i Lovtidende, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, er

begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuan-

cer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Endelig bemærkes, at forslaget er kodificering af gældende praksis, og derfor ikke vil

betyde en ændring i praksis.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Om hjemmel til fastsættelse af krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej

Landinspektørforeningen påpeger, at forslaget vil eliminere den tvivl, der har været om

krav til mindsteafstand til vej. Landinspektørforeningen imødeser derfor forslaget om,

at der kan fastsættes krav om afstand for bebyggelse til skel mod vej.

Kommunernes Landsforening (KL) og Københavns Kommune bemærker, at det kan

være uhensigtsmæssigt at regulere afstanden til vejskel, da det matrikulære skel mellem

to grunde kan være placeret midt i en privat fællesvej eller på den ene side af en privat

fællesvej. Københavns Kommune

nævner, at begreberne ”til

modstående vejlinje eller

udlagt linje mod vej” i stedet bør anvendes.

KL ønsker, at hjemlen stemmer overens med

de traditionelle termer.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at bestemmelsen skal forstås som en bred

bemyndigelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder hvordan denne af-

stand skal bedømmes.

L 31 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs-

og Boligministeriet er enig i, at begrebet vejskel, herunder ”skel mod vej”

kan være begrænsende i forhold til en konkret udmøntning af bestemmelsen. På den

baggrund ændres ordlyden af bestemmelsen, så ordet skel ikke fremgår.