Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 30 Bilag 1
Offentligt
2632406_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022
Sagsnr.: 22/12847
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
(Permanentgørelse af Team Danmark-ordning)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 15. juni 2022 til den 10. august 2022 været sendt i hø-
ring hos 60 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 10 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 5 høringssvar inde-
holder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar,
er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
I afsnit 4 og 5 i lovbemærkningerne om økonomiske konsekvenser for det offentlige hhv. er-
hvervslivet er det fsva. merudgifter til skoleoplæringsydelse præciseret, at det finansieres in-
den for principperne af det fleksible AUB-bidrag.
Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter lovforslaget, som vil gøre det mere attraktivt for elite-
sportsudøvere at vælge en erhvervsuddannelse. DA ser positivt på, at vilkårene for elitesports-
udøvere på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser nu ligestilles. DA bemærker,
at en forlængelse af grundforløbet for visse elever ikke harmonerer med tidspunktet for treparts-
aftalens mål om tidlig aftaleindgåelse, herunder såfremt der oprettes særlige hold på enkelte ud-
dannelser, og at denne problemstilling bør drøftes med aftaleparterne.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) støtter lovforslaget og henvi-
ser i øvrigt til organisationernes selvstændige høringssvar.
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG) bakker op om, at Team Danmark-ordningen per-
manentgøres for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kan fuldt ud tilslutte sig lovforsla-
get og ser med tilfredshed på, at der nu sikres en permanent løsning for en fleksibel afvikling af
erhvervsuddannelserne for elitesportsudøvere. Foreningerne så gerne, at Team Danmark-ordnin-
gen i forlængelse af det igangværende forsøg om en indsats for elever med funktionsnedsættelser
udvides til også at omfatte en adgang til en fleksibel afvikling af erhvervsuddannelser på både
1
L 30 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632406_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022
Sagsnr.: 22/12847
grund- og hovedforløb for en langt bredere målgruppe - herunder også målgrupper med særlige
behov. Det påpeges, at øget fleksibilitet i afvikling af en erhvervsuddannelse vil være en stor for-
del for især nogle grupper af tosprogede ansøgere - herunder sent ankomne - der er i gang med at
konsolidere deres danskkompetencer. En øget fleksibilitet vil kunne facilitere et styrket samar-
bejde med sprogskoler og andre udbydere af dansk som andetsprog.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
Formålet med lovforslaget er at permanentgøre Team Danmark-ordningen i overensstemmelse
med den politiske aftale af 10 maj 2021. Ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Danske
SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne om øget fleksibilitet i afviklingen af er-
hvervsuddannelse for en langs bredere målgruppen, men det ligger uden for formålet med det fo-
religgende lovforslag og den politiske aftale, der ligger til grund herfor.
Forslaget indebærer bl.a., at der vil være mulighed for at udstrække grundforløbets 2. del, således
at varigheden af skoleforløbet forlænges. Efter den indgåede trepartsaftale fra november 2020 om
flere lærepladser og entydigt ansvar, er det en målsætning, at der efter hhv. 15 uger og ved afslut-
ningen af grundforløbet er indgåede uddannelsesaftaler for 60 hhv. 80 procent af de aktive elever.
Samspillet mellem målopfyldelsen ift. indgåede uddannelsesaftaler efter hhv. 15 uger og ved af-
slutningen af grundforløbet og forslaget om udstrakte grundforløb er ikke en udfordring for
Team Danmark-eleverne, da disse har indgået en uddannelsesaftale, når de indtræder i ordningen.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Merudgifter til skoleoplæringsydelse
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) henviser til, at det fremgår af lovforslagets punkt 4
om økonomiske konsekvenser, at de særlige vilkår for elitesportsudøvere skønnes at medføre år-
lige udgifter på 1,9 mio. kr. fra 2023 og frem, hvoraf 1,3 mio. vedrører skoleoplæringsydelse, der
finansieres inden for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags (AUB) eksisterende økonomi.
AUB bemærker hertil, at merudgifterne til skoleoplæringsydelse vil være afhængig af antal elever
og lærlinge, der er omfattet af ordningen, de nye satser for skoleoplæringsydelse (pr. 1. januar
2022) og den årlige PL-regulering.
DA bemærker, at lovforslaget vil medføre årlige omkostninger for AUB på 1,3 mio. kr. årligt i
øgede udgifter til skoleoplæringsydelse. I trepartsaftalen om AUB m.v. (maj 2020) er der aftalt et
fleksibelt AUB-bidrag, der fremadrettet fastsættes efter de reelle udgifter i ordningen. DA mener
derfor ikke, at det er retvisende, at det i lovforslagets bemærkninger er angivet, at merudgifterne
”finansieres indenfor AUB’s eksisterende økonomi”.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i, at der er tale om et skøn for udgif-
terne til skoleoplæringsydelse, og at det endelige udgiftsniveau afhænger af antallet af elever og
lærlinge, samt udviklingen i satserne.
2
L 30 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632406_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022
Sagsnr.: 22/12847
På baggrund af DA's bemærkning om, at det ikke er retvisende at henvise til finansiering indenfor
AUB's eksisterende økonomi foreslår ministeriet at rette teksten til, at merudgifterne "finansieres
inden for principperne af det fleksible AUB-bidrag".
4.1. Registrering af elever og lærlinge på Team Danmark ordningen i det nuværende og
det nye uddannelsesaftalesystem
AUB bemærker, at lovforslaget ikke indeholder detaljer om, hvordan de enkelte eliteforløb bliver
afviklet tidsmæssigt (hvilke dele af uddannelsen bliver forlænget i det konkrete forløb). AUB kan
derfor ikke vurdere konsekvensen af de forlængede forløb, herunder hvordan AUB sikrer udbeta-
linger til korrekte lønrefusionssatser for de enkelte perioder.
AUB har således behov for at kunne identificere elever og lærlinge på eliteforløb for at kunne un-
dersøge konsekvensen af de forlængede forløb, hvilket kan medføre øgede udviklingsomkostnin-
ger.
Derudover ser vi et behov for identificering af elever og lærlinge på eliteforløb for på sigt at
kunne rapportere på antal, økonomi osv.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår registrering af uddannelsesaftaler og skoleoplæringsforløb kan ministeriet be-
mærke, at der ikke på baggrund af lovforslaget ændres i registreringspraksis i ministeriets IT-sy-
stemer.
Ministeriet bemærker, at der ikke er afsat midler til en aktivitetsmæssig rapportering af de udgifts-
mæssige konsekvenser af den konkrete ordning. Ministeriet vil på vanlig vis følge med i den gene-
relle udvikling i udgifterne til bl.a. skoleoplæring.
Ministeriet har været i dialog med AUB om bemærkningen om sikring af udbetaling til korrekte
lønrefusionssatser for de enkelte perioder. AUB bekræfter, at forløbene vil blive håndteret på
samme måde i beregning af lønrefusion som øvrige elever, der af anden årsag får forlænget deres
uddannelse udover normeret studietid, og at der ikke forventes problemer hermed. Usikkerheden
er alene møntet på, at der ikke kan laves særskilte opgørelser og konsekvensberegninger vedr. ud-
betalingerne for Team Danmark elever. Ministeriet er indforstået hermed.
3