L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 29 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om er-

hvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddan-

nelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for er-

hvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og

afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 15. juni 2022 til den 12. august 2022 været sendt i hø-

ring hos 60 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 15 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. Otte høringssvar

indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høring-

svar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag i for-

hold til det udkast, der har været i høring.

Der er dog foretaget følgende ændringer i lovforslaget:



Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 2 om ændring af terminologien på erhvervsuddan-

nelsesområdet.



Der er i lovforslaget indsat en ny § 3 med forslag om en etårig forlængelse af perioden for

virket for Center for viden om erhvervsuddannelserne og centrets bevilling, så de allerede af-

talte midler til centeret udmøntes sidste gang i finansåret 2026, og at bestemmelsen om cente-

ret ophæves den 1. januar 2027. Forslaget ændrer ikke på den samlede bevillings størrelse,

dvs. der afsættes ikke flere midler, idet der alene er tale om en forlængelse af perioden for

centerets virke og dets bevilling. Forslaget er foranlediget af en særskilt henvendelse fra Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.



Bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a i lovforslagets § 1, nr.

2, er uddybet, så det bl.a. fremgår, at det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til – med evt. tekniske tilpasninger – at fastsætte bekendtgørelsesregler svarende til

de bekendtgørelsesregler, der er udstedt om lønrefusion.



Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1, at selv om princippet for et

aktivitetsafhængigt VEU-bidrag har historisk ophæng i tidsbegrænsede trepartsaftaler, medfø-

rer Rigsrevisionens beretning en forpligtelse til at videreføre princippet for at sikre balance i

ordningen.

Derudover er den foreslåede sats for AUB-bidraget i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, blevet

justeret i forhold til den foreslåede sats i høringsversionen som følge af nye, opdaterede skøn fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den foreslåede sats for AUB-bidraget er således ændret fra

2.875 kr. i 2023-pris- og -lønniveau i høringsversionen til 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau i det

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

fremsatte lovforslags § 1, nr. 9. Lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse her-

med.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, der udmønter elementer af forskellige

trepartsaftaler. Der er modtaget enkelte kritiske høringssvar, fx er Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (FH) i sit høringssvar kritisk over for anvendelse af princippet for det aktivitetsafhængige

VEU-bidrag ved fastsættelsen af VEU-bidraget for 2023. Høringsfristen udløb før forhandlin-

gerne om en ny VEU-trepartsaftale for 2023 og frem. FH betoner i sit høringssvar, at VEU-

trepartsaftalen fra 2021

("Aftale om 1-årig forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel vok-

sen, efter- og videreuddannelse"")

er 1-årig, og at FH anser høringsversionens forslag om fastsættelse af

VEU-bidraget pba. princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag som regeringens ønske om

at videreføre princippet, upåagtet hvad man i VEU-trepartsforhandlingerne i efteråret 2022 måtte

blive enige om i denne henseende for så vidt angår 2023 og frem.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet for det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag udmønter anbefalinger fra Rigsrevisionen i 2020. Princippet blev oprindeligt aftalt i en

tidsbegrænset trepartsaftale i 2017, men en afskaffelse af princippet grundet udløb af tidsbegræn-

sede aftaler vil ikke være i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger. Lovforslaget ba-

serer sig således på en forudsætning om, at de indførte mekanismer til at sikre balance i den sam-

lede AUB-ordning er permanente. Det er på den baggrund præciseret i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 1, at selv om princippet for et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag har historisk

ophæng i tidsbegrænsede trepartsaftaler, medfører Rigsrevisionens beretning en forpligtelse til at

videreføre princippet for at sikre balance i ordningen.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag (§ 1, nr. 2)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har haft bemærkninger af teknisk karakter om dialog med

Skattestyrelsen.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfreds med den foreslåede model for udbetaling af refusion

for arbejdsgivernes udgifter til pension for elever og lærlinge. DA mener, at modellen er i over-

ensstemmelse med

"Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering

af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)"

fra maj 2022. Med modellen vil arbejdsgivere frem-

over også få refusion for arbejdsgivers evt. pensionsbidrag, når eleverne og lærlingene er på sko-

leophold.

DA bemærker, at det er centralt for DA, at modellen ikke indebærer administrative byrder eller

flere indberetninger for virksomhederne, og DA bakker derfor op om at bruge eIndkomst som

kilde til at finde virksomhedernes pensionsbidrag. Det er ligeledes centralt for DA, at virksomhe-

derne modtager kompensation fra første dag, loven er trådt i kraft, og DA er derfor også tilfreds

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

med den foreslåede løsning om udbetaling med bagudrettet virkning fra den 1. januar 2023. DA

anerkender også, at finansieringen skal finde sted gennem det løbende AUB-bidrag.

Danske Regioner bemærker, at den foreslåede udmøntning af ordningen er i fin overensstemmel-

se med aftalen og "Forståelsespapir vedr. udmøntning af trepartsinitiativ om refusion af pensi-

onsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag" indgået efterfølgende i maj 2022 mellem rege-

ringen og arbejdsmarkedets parter. På denne baggrund har Danske Regioner ikke bemærkninger

til denne del af lovforslaget.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne bifalder forslaget om, at arbejdsgi-

vers udgifter til pensionsbidrag under elevers skoleophold fremadrettet omfattes af refusion.

KL kan tilslutte sig den tekniske implementering af pensionsrefusionsmodellen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.2. Justering af AUB-bidraget (§ 1, nr. 9)

DA anerkender, at finansieringen af den foreslåede model for udbetaling af refusion for arbejds-

givernes udgifter til pension for elever og lærlinge (pkt. 4.1 ovenfor) skal finde sted gennem det

løbende AUB-bidrag. DA anerkender derfor også fastlæggelsen af satsen for AUB-bidraget for

2023.

Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at fastsættelsen af bidragssatsen for 2023 sker på

baggrund af mere opdaterede skøn for udgifter udarbejdet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig den foreslåede regule-

ring af satsen for AUB-bidraget.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.3. Justering af VEU-bidraget (§ 1, nr. 11)

DA er tilfreds med, at VEU-bidraget bliver reduceret med 299 kr. som følge af princippet for det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag, så satsen for 2023 bliver sat til 111 kr. pr. omfattet fuldtidsmed-

arbejder. Den foreslåede reducering af satsen sker, efter at der konsekvent er blevet budgetteret

med højere VEU-indtægter end det budgetterede udgiftsniveau. DA har længe påpeget over for

Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hen-

sigtsmæssigt med et bedre og mere opdateret skøn for udgifter og indtægter i VEU-ordningen, så

VEU-bidraget vil være mere konstant over årene i stedet for at fluktuere år for år.

DA anfører dog, at Børne- og Undervisningsministeriet i forslaget om fastlæggelsen af VEU-

bidragssatsen ikke bør eller kan tage ”udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag fra tre-

partsaftalen”, jf. bemærkningerne til høringsversionen s. 19. For det første er det uklart, hvad

”relevante tiltag” dækker over, og for det andet er det op til arbejdsmarkedets parter i fællesskab

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

med regeringen at beslutte, hvilke tiltag der i givet fald skal videreføres i 2023. DA ser i den for-

bindelse frem til de forestående trepartsdrøftelser om VEU.

Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at fastsættelsen af bidragssatsen for 2023 sker på

baggrund af mere opdaterede skøn for udgifter udarbejdet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig den foreslåede regule-

ring af satsen for VEU-bidraget. I forlængelse heraf noterer foreningerne sig med beklagelse de

reducerede aktivitetsforventninger på VEU-området for 2023.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at den foreslåede fastsættelsen af VEU-

bidraget i 2023 følger princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som blev aftalt som led

i VEU-trepartsaftalen i 2017 (2018-2021).

Af bemærkningerne til høringsversionen fremgår følgende s. 18:

”I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge VEU-trepartsaftalen fra 2017

til også at gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-

, efter- og videreuddannelse". Det indebærer også ordningen om det fleksible VEU-bidrag. Aftalen nævner ikke

noget specifikt om VEU-bidraget fra 2023 og frem. Det foreslås at fastholde principperne for om det aktivitetsaf-

hængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet, der sikrer, at VEU-ordningen hviler i sig selv, jf. Rigsrevisio-

nens betoning ovenfor. Der gennemføres i løbet af 2022 forhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale gældende fra

2023.”

Ligeledes fremgår det af bemærkningerne s. 19:

”I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2023 tages der udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag

fra trepartsaftalen. Ved justeringer af tiltag gældende for 2023 kan det blive aktuelt at fremsætte ændringsforslag

om korrektion af den foreslåede bidragssats, såfremt de justerede tiltag vil indebære et væsentligt ændret aktivitets-

niveau eller en ændret godtgørelsessats.”

FH er af den opfattelse, at en fortsættelse af princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag i

2023 er en fravigelse fra VEU-trepartsaftalen fra 2017 (2018-2021), hvor princippet blev aftalt

men samtidig klart afgrænset til aftaleperioden.

FH er således af den opfattelse, at "Aftale

om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere flek-

sibel voksen-, efter- og videreuddannelse"

viderefører alle midlertidige initiativer, så de gælder i 2022

med. Blandt de midlertidige initiativer, der videreføres med et år, er punkt 70-72 i VEU-

trepartsaftalen fra 2017 (2018-2021), der omhandler det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

FH anser derfor den foreslåede fastsættelse dels som et brud på den eksisterende VEU-

trepartsaftale, dels som et ønske om fra regeringens side på forhånd at videreføre princippet for

det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, upåagtet hvad man i forhandlingerne om en ny VEU-

trepartsaftale for 2023 og frem måtte blive enige om i denne henseende.

Forhandlingsforløbet om en ny VEU-trepartsaftale er netop planlagt til at skulle være tilende-

bragt senest inden efterårsferien 2022 for at kunne nå at fremsætte følgelovgivning om imple-

mentering fra den 1. januar 2023. Således fremgår det også af de citerede udkast til lovbemærk-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

ninger (s. 19) i det lovforslag, som er sendt i høring, at det kan blive nødvendigt at fremsætte æn-

dringsforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats, men ikke ændringsforslag om princip-

pet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

Spørgsmålet om, hvorvidt VEU-bidraget fortsat skal være aktivitetsafhængigt, eller om det skal

fastsættes på en anden måde, er efter FH’s opfattelse et spørgsmål, der skal drøftes blandt de tre

parter bag den oprindelige aftale, som implementerede princippet, som led i en ny VEU-

trepartsaftale på linje med de øvrige midlertidige initiativer i den eksisterende VEU-trepartsaftale.

FH finder det på denne baggrund uacceptabelt og højst uhensigtsmæssigt, at regeringen uvarslet

og lige op til en ny VEU-trepartsforhandling fremlægger et lovforslag, hvor et helt centralt ele-

ment fra de tidligere trepartsaftaler afklares uden om trepartsforhandlingen.

FH mener på denne baggrund, at de elementer i det lovforslag, der er sendt i høring, der vedrører

VEU-bidraget, skal udgå, og at der først skal fremsættes lovforslag mhp. politisk beslutning om

fastsættelsen af VEU-bidraget for 2023, når forhandlingerne om en ny VEU-trepartsaftale er

afsluttet.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet for det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag udmønter anbefalinger fra Rigsrevisionen. Den fleksible model skal netop sikre, at udgifter

og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af

VEU-bidragsindbetalinger.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt der bliver

et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved

fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B,

betænkning over L 107, side 3. Overskuddet i 2021 er indregnet i den foreslåede bidragssats for

2023, og hvis ikke der samtidig sker en indregning af forventet aktivitet for 2023 – og derved de

forventede udgifter til godtgørelse m.v. til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

– som jo er anden del af princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, vil resultatet blive en

mindre tidstro regulering af indtægter og udgifter i ordningen, hvilket vil skabe ubalance.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.4. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 17)

DA bekræfter de foreslåede modelparametre, der er resultatet af den årlige fremskrivning af fag-

lært arbejdskraft, som DA sammen med FH laver hvert år.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet og inkorporering af en

tekstanmærkning om et lærepladstaxametertilskud i materiel ret (§ 1, nr. 5 og 6, og § 2,

nr. 1)

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) gør opmærksom på, at forslaget om afskaffelse af

færdiggørelsestaxameteret og den deraf følgende forhøjelse af lærepladstaxametertilskuddet for

formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, her-

under kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundfor-

løb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og for uddannelsesaftaler med mer-

kantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb kan komme til at

betyde en reel takstreduktion for skolerne, da elever og lærlinge, som påbegynder grundforløbet

med en læreplads, eller elever og lærlinge i Ny mesterlære ikke vil udløse dette lærepladstaxame-

tertilskud og fremadrettet heller ikke vil udløse færdiggørelsestaxameter.

Modellen er allerede udmøntet ved en tekstanmærkning, men DEG foreslår, at modellen justeres

med nærværende lovforslag, da den konkrete udmøntning ikke svarer til den virkelighed, som

skolerne oplever, og det arbejde, skolerne har med at skaffe lærepladser til eleverne og lærlingene.

DEG foreslår, at modellen ændres, så det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for de

elever og lærlinge, som efter grundforløb 2 har en læreplads, uafhængig af hvornår den er opnået,

idet skolerne bruger mange ressourcer på at have en tæt relation til de omkringliggende virksom-

heder, for at de tager en elev eller lærling.

DEG anfører videre, at erhvervsskolerne udfører et stort arbejde med virksomhederne for at få

elever og lærlinge i Ny mesterlære, men de belønnes ikke med den nye ordning. Ligeledes har

skolerne opgaver mht., at der sker afklaring af, hvilke læringsmål virksomheden varetager, og

hvilke læringsmål skolen opfylder. Det sidste er typisk certifikatfag og grundfag. Derfor foreslår

DEG modellen ændret, så at det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for de elever og

lærlinge, som opnår kvalifikationer til hovedforløbet. Det vil indebære, at de mange elever og

lærlinge, der får en ny mesterlærerkontrakt, også kan udløse det nævnte lærepladstaxametertil-

skud.

Derfor foreslår DEG modellen ændret, så det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for

de elever og lærlinge, som opnår kvalifikationer til hovedforløbet. Det vil indebære, at de mange

elever og lærlinge, der får en ny mesterlærerkontrakt, også kan udløse det nævnte lærepladstaxa-

metertilskud.

Endelig bemærker DEG, at omlægningen generelt er forbundet med en række principielle pro-

blemer. Færdiggørelsestaxameteret blev indført ved at tage midler ud af undervisningstaksterne,

og med dette forslag fjernes færdiggørelsestaxameteret til et lærepladstilskud, hvilket reelt betyder,

at der sendes signal om at flytte midler fra undervisningens gennemførelse til det lærepladsopsø-

gende arbejde. Endvidere vil forslaget om at omlægge ordningen fra en fast takst til en rammesty-

ret ordning i udgangspunktet flytte midler mellem skolerne.

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig med tilfredshed for så

vidt angår omlægning af færdiggørelsestaxametret fra fast takst til et lærepladstaxameter, der er

rammestyret, at der etableres et særligt kredsløb for fastsættelsen af rammen til hhv. social- og

sundhedsuddannelserne og den pædagogiske uddannelse.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

Forslaget om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet er en udmøntning af initia-

tivet om styrkede økonomiske incitamenter i "Trepartsaftale

om flere lærepladser og entydigt ansvar"

fra

november 2020. Initiativet har til formål at understøtte målsætningen om, at flere elever og lær-

linge har en læreplads inden afslutningen af grundforløbet. For at styrke skolernes økonomiske

incitamenter til at sikre flere og tidligere lærepladsaftaler, i overensstemmelse med målsætningen,

er der indført en ny udgiftsneutral tilskudsmodel, hvori færdiggørelsestaxameteret for elever og

lærlinge, der afslutter grundforløbet, afskaffes og erstattes med et højere lærepladstaxametertil-

skud for elever og lærlinge, som får en uddannelsesaftale under grundforløbet. DEG foreslår at

ændre dette til, at dette lærepladstaxametertilskud udløses, efter grundforløb 2 er afsluttet, uanset

hvornår uddannelsesaftalen er indgået.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig DEG's bekymring i forhold til, at elever og lær-

linge, som påbegynder grundforløbet med en læreplads, eller elever og lærlinge, der er er i Ny

mesterlære, ikke vil udløse det nævnte lærepladstaxametertilskud, og fremadrettet heller ikke vil

udløse færdiggørelsestaxameter.

Ministeriet anerkender skolernes arbejde med at finde lærepladser til eleverne og lærlingene bl.a.

gennem virksomhedsopsøgende indsatser, netværk og vejledning af elever og lærlinge. Hensigten

med omlægningen af tilskuddene er at målrette dem til de områder, hvor frafald og omvalg er

størst, for at understøtte trepartsaftalens målsætning om flere faglærte gennem øget sammenhæng

i uddannelsesforløbet.

Herudover vil udvidelsen af grundlaget for lærepladstaxametertilskud betyde en omfordeling af

midlerne til fordel for skoler, der allerede uden et sådant lærepladstaxametertilskud får elever og

lærlinge i læreplads før grundforløbets start – mens der vil blive færre midler til skoler, der skal

yde en ekstra indsats for at skaffe lærepladser til elever, der nærmer sig afslutningen af grundfor-

løbet.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Resterende paragraffer

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

6. Øvrige ændringer

Nyt § 2, nr. 2

Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 2 om ændring af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om er-

hvervsuddannelser. Der er tale om en ændring af terminologien på erhvervsuddannelsesområdet,

som ved en fejl ikke kom med i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om er-

hvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Ud-

møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), hvor terminologien på er-

hvervsuddannelsesområdet blev ændret.

Ny § 3

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

Det er med

"Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar"

aftalt, at der afsættes 7,5 mio. kr. år-

ligt i 2021-2024 til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at under-

støtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannel-

serne. Den samlede økonomiske ramme for tilskud dækkes af 1) et beløb fastsat til formålet på de

årlige finanslove (7,5 mio. kr. i 2022), 2) tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

ikke har disponeret over i foregående år, og 3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler. Midlerne

afholdes af AUB-bidraget.

§ 12 h er tidsbegrænset og ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte til-

skudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025, jf. § 7, stk. 4, i

lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere

lærepladser og entydigt ansvar).

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i en særskilt henvendelse til Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet tilkendegivet, at centeret (pga. forarbejdet med at starte centeret) reelt først kan påbe-

gynde konkrete forskningsaktiviteter fra august 2022, og at centeret derfor har meddelt, at cente-

ret ikke forventer at kunne nå at anvende den fulde bevilling. Centeret samt bestyrelsen for Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har derfor anmodet om, at dele af den afsatte bevilling også vil

kunne anvendes i 2026.

Det er på denne baggrund, at der i det fremsatte lovforslag er indsat en ny § 3 med forslag om en

etårig forlængelse af perioden for virket for Center for viden om erhvervsuddannelserne og for

anvendelsen af dets bevilling, så de allerede aftalte midler til centeret udmøntes sidste gang i fi-

nansåret 2026, og at bestemmelsen om centeret (§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag) ophæves den 1. januar 2027. Forslaget ændrer ikke på den samlede bevillings størrelse, dvs.

der afsættes ikke flere midler, idet der alene er tale om en forlængelse af perioden for centerets

virke og dets bevilling.

Bemærkningerne til § 1, nr. 2

Bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a i § 1, nr. 2, er uddybet, så

det bl.a. fremgår, at det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede § 4 a, stk. 3, vil blive anvendt

til – med evt. tekniske tilpasninger – at fastsætte regler svarende til reglerne om lønrefusion i be-

kendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.

7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

FGU Danmark opfordrer til, at der er fokus på at afstemme løn- og arbejdsforhold for eleverne

på FGU’s egu-spor i fremadrettede forhandlinger i relation til AUB-ordningen, så egu-elevernes

muligheder ikke skævvrides ift. elever på de uddannelser, der er omfattet af AUB-ordningen.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2022

Sagsnr.: 22/15533

Lovforslaget vedrører implementering af forskellige elementer fra trepartsaftaler på erhvervsud-

dannelsesområdet. Lønniveauer fastsættes i forbindelse med overenskomstforhandlinger mellem

arbejdsmarkedets parter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.