L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 29 Bilag 1
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og

aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af

lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved §

2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916 af

21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som

tillæg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgive-

re, som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen,

har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller

lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med

lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under

uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser,

jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af ele-

vens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Stk. 2.

Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejds-

giverens indbetaling af pensionsbidrag.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refu-

sion af beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist

bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig

modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til

anden lovgivning.«

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-

gens«.

§ 7 a, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-

berettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.

§ 12 c, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »lov om erhvervs-

uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og

lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til

social- og sundhedsassistent«.

§ 12 c, stk. 3, 4. pkt.,

affattes således:

»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de

årlige finanslove.«

§ 12 e, stk. 10, 2. pkt.,

ændres »1. juni« til: »1. juli«.

§ 17 b, 1. pkt.,

indsættes efter »lønrefusion«: »og refu-

sion af udgifter til pensionsbidrag«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,

og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og

-lønniveau«.

10.

§ 18, stk. 1, 4.

5. pkt.,

ophæves.

DokumentId

Journalnummer

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

11.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,

og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og

-lønniveau«.

12.

§ 18, stk. 2, 4.

5. pkt.,

ophæves.

13.

§ 21 b, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves.

14.

§ 21 d, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og

lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:

»elever inden for«.

15.

§ 21 h, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og lær-

linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever

inden for«.

16.

§ 21 i, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

17.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af

27. november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »yder et særligt tilskud

for færdiggørelse af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et

særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse«.

§ 66 j, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »elevs«: »eller

lærlings«.

§3

I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring

af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning

af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »den 1. januar 2026« til: »den

1. januar 2027«.

§ 7, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »finansåret 2025« til: »finans-

året 2026«.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Ambulancebehandler

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Digital mediauddannelsen

Dyrepasser

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

EUD uspecificeret

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessuddannelsen

Flytekniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Gartner

Gastronom

Glarmester

Modelparameter

1,12

1,00

1,20

1,05

1,11

0,80

1,00

1,02

1,85

0,97

1,12

1,00

0,99

1,00

1,01

1,03

1,04

1,01

1,52

1,02

1,33

1,00

1,13

1,38

1,00

0,61

0,77

1,38

1,16

0,70

1,43

1,00

0,81

1,10

1,29

1,02

1,30

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Gourmetslagter

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelsen med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industriteknikuddannelsen

Karrosseriteknikeruddannelsen

Kontoruddannelsen med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lokomotivfører

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Murer

Møbelsnedker og orgelbygger

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktions- og montageuddannelsen

Produktør

Receptionist

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontør

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Slagter

Smed

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Stenhugger og stentekniker

Stukkatør

1,10

1,15

1,09

0,90

1,16

1,00

1,55

0,87

1,13

1,21

1,13

1,06

0,86

1,07

1,11

1,17

0,60

1,20

1,21

0,99

1,06

0,95

1,02

1,05

1,00

1,62

1,03

1,04

0,99

1,35

1,00

1,82

1,00

0,99

1,00

1,02

0,93

1,03

1,31

1,24

1,00

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Støberitekniker

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tandtekniker

Tarmrenser

Teater-, event- og av-tekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vvs-energi

Værktøjsuddannelsen

1,00

1,43

0,91

0,93

1,28

1,39

1,11

1,04

1,15

0,98

1,00

1,12

1,16

1,34

1,03

1,02

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-

sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

(bilag 1 til loven)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

2.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforlø-

bet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte

en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervs-

uddannelsesområdet. Nogle af disse elementer er årligt tilba-

gevendende, fx fastsættelse af det fleksible uddannelsesbi-

drag og modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-

drag. Hertil kommer forslag om videreførelse af det aktivi-

tetsafhængige VEU-bidrag.

Det er endvidere et element i "Trepartsaftale om ekstraordi-

nær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (hånd-

tering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)"

fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020), at der

skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensi-

onsbidrag for elever og lærlinge. På baggrund af nærmere

drøftelser er parterne bag trepartsaftalen blevet enige om,

at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som noget nyt fra 1.

januar 2023 vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til

pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. Dette

vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct.

af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Udgifterne

til den foreslåede pensionsrefusion vil skulle dækkes af det

fleksible uddannelsesbidrag, som blev aftalt ved trepartsaf-

talen fra maj 2020.

Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag at inkorporere justerede regler

for et lærepladstaxametertilskud til institutioner, hvilket i

2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finans-

loven. Det foreslås tillige at afskaffe færdiggørelsestaxame-

ter på grundforløbet ved ændring af lov om erhvervsuddan-

nelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-

sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

Efter § 31 i lov om erhvervsuddannelser foregår den del

af en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af

en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virk-

somheden. Efter lovens § 48 er det som hovedregel en

betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at

der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksom-

heder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal som ho-

vedregel omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel

svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin

i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-

dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat

ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet

eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes

af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også

pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-

bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-

nelsesområdet.

I medfør af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til

de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har ud-

betalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under

erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen

for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og

regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannel-

ser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsud-

dannelser. For tiden er det erhvervsfiskeruddannelsen, far-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

makonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der i

relation til lønrefusion er sidestillet med erhvervsuddannel-

ser.

Lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte

løn under skoleophold.

For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbe-

gyndelse er fyldt 25 år, ydes lønrefusion med en særlig

takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksen-

elevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de

takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For

elever og lærlinge under euv1 (dvs. erhvervsuddannelse

for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb

for voksne uden grundforløb og uden oplæring men med

mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra

grundforløbet), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønre-

fusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har

beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende

3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhæn-

gende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæfti-

gelse (og dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler

voksenelevløn eller almindelig elevløn).

Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres

produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang

svarende til den udbetalte løn.

§ 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-

der desuden regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag under nærmere betingelser dækker elevers og lærlinges

krav på bl.a. løn og feriegodtgørelse under visse skoleop-

hold, hvor elever og lærlinge på grund af arbejdsgivers

konkurs, virksomhedsophør eller død ikke har mulighed for

at få refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse. Sådanne

krav på løn og feriegodtgørelse udbetales til eleven eller

lærlingen.

Fastsættelse af taksterne for lønrefusion m.v. er reguleret i §

5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Taksterne for lønrefusion fastsættes således i de årlige fi-

nanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finans-

love den procentandel, hvormed lønrefusion maksimalt kan

ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion, som ve-

drører supplerende undervisning, der er studieforberedende,

i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for

lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbi-

drag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er et element i trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal

ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensions-

bidrag for elever og lærlinge.

Parterne bag trepartsaftalen er enige om, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag fra 1. januar 2023 vil skulle refundere

arbejdsgiveres udgifter til pension i skoleperioder for alle

elever uanset alder og med en pensionsrefusionssats på op

til 8 pct. af de til en hver tid gældende lønrefusionssatser.

Det foreslås på denne baggrund, at en arbejdsgiver, der har

ret til refusion for udgifter til løn til sine elever og lærlinge

under disses skoleophold (lønrefusion), tilsvarende vil få ret

til refusion for udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt til

pensionsbidrag som led i lønnen for de samme elever eller

lærlinge under disses skoleophold (pensionsrefusion). Ord-

ningen vil omfatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til elevers

og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensio-

ner og pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensio-

ner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres bidrag

til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede

pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen

har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på

denne pensionsordning sker som led i lønnen.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af

pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet aftale-

grundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det faktiske

pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt.

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens

indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejds-

markedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalinger af

en elevs eller lærlings pensionsbidrag på dennes vegne eller

en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordnin-

ger.

Den foreslåede ordning vil ligesom lønrefusionsordningen

omfatte både elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse

og elever under uddannelser, som bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsud-

dannelser i relation til lønrefusion, dvs. for tiden erhvervsfi-

skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-

reruddannelsen.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til

lønrefusionen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil såle-

des beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren

på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle løn-

refusionstrin og den foreslåede pensionsrefusionssats på 8

pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8

pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgive-

rens pensionsbidrag.

Det vil dermed være en forudsætning for retten til pensions-

refusion, at arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion for

samme elev eller lærling i samme skoleperiode. Hvis en ar-

bejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev eller

lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller

flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejds-

giveren dermed heller ikke være berettiget til pensionsrefu-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

sion, selvom arbejdsgiveren har betalt pensionsbidrag for

eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at

det ikke vil være en betingelse for pensionsrefusion for vok-

senelever- og lærlinge, herunder elever og lærlinge under

euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for

almindelig elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til

lønrefusion.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den foreslå-

ede pensionsrefusionsordning ikke vil være betinget af, at

arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder en

bestemt overenskomst) er pligtig at betale pensionsbidrag

for elever og lærlinge under disses skoleophold. Afgørende

for arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod være, at ar-

bejdsgiveren har afholdt udgifterne til pensionsbidrag for

sine elever og lærlinge, og at dette er sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene

er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for deres

elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion, samt at

udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejds-

giveres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skoleperio-

den.

Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle fi-

nansieres via uddannelsesbidraget, jf. herom nedenfor i pkt.

2.2.

Den foreslåede model for pensionsrefusion vurderes at væ-

re både gennemskuelig for arbejdsgiverne og kompatibel

med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags lønrefusionsord-

ning. Dertil kommer, at modellen vurderes ikke at indebære

uhensigtsmæssigt store merudgifter i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag.

Den foreslåede ordning vil efter forslaget træde i kraft den

1. januar 2023. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer tidligst at kunne

have den fornødne it-understøttelse klar til udbetaling af

pensionsrefusion den 1. april 2023. Udbetaling vil da ske

for krav, der vedrører perioden fra den 1. januar 2023 – 31.

marts 2023.

Der henvises til pkt. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institu-

tion, der har til formål at administrere refusions- og tilskud-

sordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal

praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk.

1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved

indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,

stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på

2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere,

både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de ud-

gifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervis-

ning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses

grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers og lærlin-

ges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrø-

rende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund-

og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobi-

litetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og

tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet

på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsud-

gifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administra-

tionsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Med trepartsaftalen fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere

lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020 (heref-

ter trepartsaftalen fra november 2020) blev regeringen og

arbejdsmarkedets parter enige om, at uddannelsesbidraget

fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau

for året samt med en regulering for sammenhæng mellem

udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er

dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige

VEU-bidrag, der blev etableret med "Trepartsaftale om styr-

ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021)" fra 2017, jf. pkt. 2.3.1. Denne fleksible model

skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer

over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af

indbetalte uddannelsesbidrag – eller et betydeligt akkumule-

ret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes

uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for

året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis

den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejds-

giverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbi-

drag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende

år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten

bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive

reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov

nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-

dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ju-

stering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og

indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne

følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Be-

retning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets

forvaltning af AUB-ordningen.

Dertil kommer, at regeringen og arbejdsmarkedets parter

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse

af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen,

efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et element i

denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022,

2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne

fravigelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag

er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28.

december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag

og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af

modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for bereg-

ning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022

og fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstiden-

de 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf

det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i

2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af ud-

dannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det

fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigs-

revisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget

fastsættes.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1 vil den foreslåede ordning

med pensionsrefusion vil skulle finansieres via uddannelses-

bidraget. Den foreslåede model skønnes med usikkerhed at

medføre udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for

200-250 mio. kr. årlig. Ved fastsættelse af bidragssatsen

lægges en merudgift på 225 mio. kr. i 2023 til grund i det

følgende.

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil – sam-

men med de skønnede udgifter til den foreslåede ordning

med pensionsrefusion og korrektionen for den del af un-

derskuddet i 2020, der skal betales i 2023 – indebære, at

bidraget foreslås fastsat til 2.890 kr. i 2023. Det svarer til

en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 195 mio.

kr. i forhold til 2022. Forslaget vil indebære en stigning af

selve uddannelsesbidraget på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

medarbejder i 2023-pris- og lønniveau. Uddannelsesbidraget

indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse er baseret på en progno-

se for udgifterne i 2023, herunder de skønnede udgifter

til den foreslåede pensionsrefusionsordning, jf. pkt. 2.1,

samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs.

2021. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2021 et

regnskabsresultat på 911 mio. kr., hvilket medfører en forø-

gelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2021 var nega-

tiv med 1.728 mio. kr. Den negative egenkapital skyldes det

store underskud i 2020 som følge af den midlertidige løntil-

skudsordning. Hertil kommer som nævnt korrektionen for

den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023. Un-

derskuddet i 2020 på 2,6 mia. kr. skal fordeles ligeligt over

de tre finansår 2022, 2023 og 2024, svarende til ca. 869,3

mio. kr. årligt.

I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelses-

bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet

i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller

ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil komme,

at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive

fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen

for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024,

vil blive indregnet i satsen for 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt

med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I

modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der

gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne

hertil.

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bi-

draget til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til

befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse

og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse og varetager administrationen af disse ydelser,

jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsgivere eller deltagere i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå

VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til

lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs.

VEU-bidraget) på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godt-

gørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere mer-

udgifter til administrationen af ordningen, som overstiger

det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 (herefter

trepartsaftalen fra 2017) blev den tidligere regering (Venst-

re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og

arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget ved

lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en pro-

gnose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på

VEU-godtgørelsen. Modellen indebærer, at VEU-bidraget

fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det

efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede

aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kol-

lektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbe-

skæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til ud-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

gifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver

mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret

fremadrettet. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter

og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ik-

ke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbe-

talinger. Modellen var som udgangspunkt tidsbegrænset til

perioden 2018-21, men det fremgår dog af forarbejderne til

§ 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og

2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved

fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023,

jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L

107, side 3.

Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisi-

onen endvidere udarbejdet og offentliggjort Beretning nr.

13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner i beretnin-

gen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen,

skal hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordnin-

gen dermed skal balancere over en kortere årrække. Det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det velkendte redskab,

der sikrer denne balance. Principperne for den etablerede

model er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr.

1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud

til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til ar-

bejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens

Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter

enige om at forlænge trepartsaftalen fra 2017 til også at

gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepart-

saftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse" (herefter trepartsaftalen fra 2021). Det

indebærer også ordningen om det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag. Aftalen nævner ikke noget specifikt om VEU-bidra-

get fra 2023 og frem.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Selv om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag har et historisk

ophæng i en tidsbegrænset trepartsaftale, finder regeringen

i lyset af Rigsrevisionens beretning om forvaltning af AUB-

ordningen, at dette princip for fastsættelse af VEU-bidraget

bør videreføres, idet princippet sikrer balance i ordningen

over tid. Det foreslås derfor at fastholde principperne for det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet,

der sikrer, at VEU-ordningen hviler i sig selv.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i re-

lation til nærværende lovforslag indebære, at VEU-bidraget

nedsættes med 299 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder

i 2023 sammenlignet med 2022. Dette svarer til en bidrags-

nedsættelse for arbejdsgiverne på samlet set 607 mio. kr. i

2023 sammenlignet med 2022. VEU-bidraget indbetales af

såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget tages der ud-

gangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2023, som bl.a.

indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og

udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med en

regnskabsmæssig egenkapital for VEU-ordningen på 424

mio. kr. i 2021.

Det bemærkes, at den 1-årige forlængelse af trepartsaftalen

fra 2021 udløber med udgangen af 2022. Dette påvirker

bl.a. godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet. I den foreslåe-

de fastsættelse af bidragssatsen for 2023 tages der udgangs-

punkt i en videreførelse af relevante tiltag fra trepartsafta-

len. Ved justeringer af tiltag gældende for 2023 kan det

blive aktuelt at fremsætte ændringsforslag til det fremsatte

lovforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats, så-

fremt de justerede tiltag vil indebære et væsentligt ændret

aktivitetsniveau eller en ændret godtgørelsessats.

I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bi-

drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet

i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller

ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil

den igen ændres ved lov. I modsat fald vil det være den

foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger-

ne hertil.

2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

(bilag 1 til loven)

2.4.1. Gældende ret

Som led i terminologiændringerne på erhvervsuddannelses-

området skiftede det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr.

1. januar 2022 navn til det lærepladsafhængige AUB-bidrag,

jf. § 2, nr. 36, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om

ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Ud-

møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt

ansvar).

Sigtet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at beløn-

ne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsud-

dannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der

ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-

dannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finan-

siering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i

§§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i §

21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddan-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

nelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om

tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers

uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddan-

nelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver

praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde

måluddannelsesratioen.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio

og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget

opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med

antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres

modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddan-

nelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2,

1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås

en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse

som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9,

(om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver

har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund),

eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4,

(for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest

fuldførte uddannelse), og som tilsammen har en beskæftigel-

sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt

kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt

uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af

det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse

uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående

uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag – både fsva. beregningen af

erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyl-

des, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst

fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som

datagrundlag i forbindelse med administration af det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og

måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.

5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpa-

rametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmar-

kedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller

faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågælden-

de uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud

af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ek-

stra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne

elever og lærlinge, som forventes øget efterspørgsel efter.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af er-

hvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med

en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannel-

ser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag

1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonus-

året, anvendes det foregående års modelparameter. For ny-

oprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter ef-

ter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige

en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidrags-

sats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8,

om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgi-

ver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbag-

grund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på

1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt

angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er

registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som

højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her

sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-

holder de gældende modelparametre.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig

og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-

ser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik

med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorga-

nisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),

nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne

af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer

til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i

den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-

parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbej-

de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens

Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og un-

dervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene

i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der

forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det

foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation har foretaget genberegning af modelparametrene

til brug for 2023. Modelparametrene for 2023 vil skulle

fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring

og tager på den baggrund materialet til efterretning. Et med-

lem (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) bemærker, at

modelparameteren (for finansuddannelsen, red.), selvom den

er manuelt reguleret, fortsat ikke afspejler Finanssektorens

Arbejdsgiverforenings forventninger til sektorens fremtidige

efterspørgsel efter erhvervsuddannet personale. Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tager dette til

efterretning.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag

1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i

overensstemmelse med den genberegning af modelparame-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

trene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens

Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsud-

dannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgi-

vernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der

tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,

der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt

om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet

arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til

udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der

for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en

modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en

modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den

gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr. Dette vil være

tilfældet for erhvervsuddannelsen inden for autohjælp, jf.

bekendtgørelse nr. 378 af 28. marts 2022 om erhvervsuddan-

nelsen inden for autohjælp, der som nyoprettet uddannelse

ikke er nævnt i det foreslåede bilag 1 og derfor vil få en

modelparameter på 1,0.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for

medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ud-

dannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet

eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21

a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på

1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres

forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet

mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser

ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede,

der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til,

at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelses-

baggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks

Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0,

jf. § 21 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkninger-

ne hertil.

2.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet

2.5.1. Gældende ret

Efter § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser yder

staten et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og ho-

vedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb,

der afsluttes i skoleoplæring, og taksten fastsættes på de årli-

ge finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter

nærmere regler om betingelser for og beregning af det særli-

ge tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 1298

af 25. november 2015 om tilskudsudbetaling m.v. til institu-

tioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. med senere ændrin-

ger.

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser

den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevan-

te erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb

udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog

først efter afslutningen af det studiekompetencegivende for-

løb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxame-

ter ved afslutningen af hovedforløbet.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er i 2022 halveret

som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som

følge af "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt

ansvar" fra november 2020. Halveringen er implementeret

ved finansloven for 2022. Det er samtidig besluttet, at fær-

diggørelsestaxameteret for grundforløbet fra 2023 afskaffes.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 19 c, stk. 1, i lov

om erhvervsuddannelser, således at tilskud for færdiggørelse

af grundforløbet afskaffes.

Institutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter

efter færdiggørelse af hovedforløbet og det studiekompeten-

cegivende forløb. Taksten fastsættes på finansloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-

guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-

er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.

502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-

ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-

der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-

vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-

handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-

sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den behandling af personoplysninger, som den foreslåede

ordning med pensionsrefusion vil foranledige for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, vil skulle ske inden for rammer-

ne af databeskyttelsesforordningen og -loven.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen,

at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og

i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behand-

lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra

e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Efter forslaget om indførelse af pensionsrefusion er Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at udbetale

pensionsrefusion til arbejdsgivere – og i visse tilfælde

i stedet til elever og lærlinge – hvilket forudsætter en

nødvendig behandling af personoplysninger om elever og

lærlinge og om arbejdsgivere, der driver personligt ejede

virksomheder, i sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vil behandle om elever og lærlinge, er

indkomstoplysninger, uddannelsesoplysninger, herunder op-

lysninger om de skoleophold, som elever og lærlinge delta-

ger på, oplysninger om ansættelsesforhold og andre, almin-

delige ikke-følsomme personoplysninger. For arbejdsgivere,

der driver personligt ejede virksomheder, vil Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag behandle oplysninger om arbejdsgi-

verens virksomhed, ansatte og andre, almindelige ikke-føl-

somme personoplysninger om arbejdsgiveren.

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behand-

ling af elever og lærlinges personoplysninger og personop-

lysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virk-

somheder, vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der

følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens §

11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysnin-

ger om personnummer med henblik på entydig identifika-

tion eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjem-

mel skal al behandling af elevers personoplysninger også

ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelses-

retlige regler, herunder de grundlæggende principper i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at

behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i

forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset

til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlin-

gen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a

og c.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensi-

onsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompati-

bel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refu-

sionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen

vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejds-

giverne uden implementeringskonsekvenser for det offentli-

ge. Dog vil lovforslagets § 1, nr. 4 (elevens eller lærlingens

stilling ved arbejdsgivers konkurs m.v.), indebære manuel

sagsbehandling af et mindre antal sager årligt, forventeligt

færre end fem sager årligt, jf. bemærkningerne til pkt.

5. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med

usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.

årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-

de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-

drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der ale-

ne tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 105 på

finanslovskonto 20.31.11 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag. Inkorporering af en tekstanmærkning i loven

indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøn-

tet, hvorfor lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, ikke vil have

konsekvenser for Styrelsen for It og Lærings it-systemer.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve

uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890

kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgi-

vere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalin-

gerne på ca. 57 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse

for de offentlige arbejdsgivere på ca. 182 mio. kr. som følge

af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lov-

forslagets § 1, nr. 17, på samme måde som arbejdsgivere

i det private erhvervsliv. Det lærepladsafhængige AUB-bi-

drag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af

den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen

er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire

sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional

sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsaf-

hængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf.

§ 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem

de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling

er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at

oprette flere lærepladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig

til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejds-

giverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker

omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-

tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul,

og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det

offentlige.

Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, at af-

skaffelsen af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet ik-

ke har nogen systemmæssige konsekvenser hverken centralt

eller decentalt i skolernes studieadministrative systemer. Der

lukkes ned for færdiggørelsestaxameteret ved at udmelde en

stopdato for indberetning af antal færdiggjorte på grundfor-

løbets 2. del med virkning fra 1. kvartal 2023. Udmelding

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

af en sådan stopdato er en standardprocedure og har ingen

implementeringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være

i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes be-

regning af de foreslåede modelparametre til brug for det

foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres

yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på

objektive data, består selve beregningen hos parterne af de

foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag

1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kun-

ne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets §

1, nr. 9, 11 og 17, om hhv. justering af satsen for uddan-

nelsesbidraget og VEU-bidraget og nyt bilag 1 til loven

ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopda-

tering. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, om den

foreslåede ordning med pensionsrefusion bemærkes, at den

påtænkte model vil indebære en overbygning til lønrefusi-

onsordningen og baseres på oplysninger i eIndkomst om

arbejdsgiveres pensionsbidrag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensions-

refusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel

med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refusions-

ordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen vil

være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-

ne. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med

usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.

årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-

de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-

drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derudover for-

ventes implementering af modellen at medføre implemen-

teringsomkostninger af mindre omfang i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som ligeledes finansieres via uddannel-

sesbidraget.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve

uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890

kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgive-

re svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne

på ca. 138 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse

for de private arbejdsgivere på ca. 425 mio. kr. som følge

af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lov-

forslagets § 1, nr. 17, på samme måde som arbejdsgivere i

det offentlige. Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er som

nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle

AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af

§ 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sek-

tor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig

sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-kredsløb

gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der

vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere

i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give

arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere lærepladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig

til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejds-

giverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker

omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-

tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervs-

livet.

Lovforslagets § 1, nr. 13 og 16, vil indebære, at bestyrel-

sen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover

kan fastsætte regler om, at dokumentation ved ansøgning

om merbidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 i i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ske ved, at arbejds-

giveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. De

to bemyndigelser anvendes ikke i praksis. Arbejdsgiverne

vil fremadrettet i selvbetjeningsløsningen skulle afkrydse et

felt, hvoraf det fremgår, at de godkender ansøgningen under

strafansvar i stedet for på tro og love. Der vil alene blive tale

om en tekstændring af et felt.

For så vidt angår Innovations- og Iværksættertjekket bemær-

kes, at lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på

virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, ud-

vikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder

brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det

bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i administra-

tionsmodellen for lovforslagets § 1, nr. 2, som nævnt vil

være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-

ne. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr.

9, 11 og 17, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbi-

draget og VEU-bidraget og nyt bilag 1 til loven vil blive

indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksister-

ende digitale systemer. De til enhver tid gældende modelpa-

rametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-

bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og modtager end-

videre opkrævninger vedrørende bl.a. lærepladsafhængigt

AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digita-

le postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive ud-

møntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet

løsning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

I forlængelse af forslaget om indførelse af pensionsrefusion

til arbejdsgivere, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser vil

skulle dække elevers og lærlinges nærmere angivne krav

på refusionsberettiget pension i tilfælde af arbejdsgiverens

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Lovforslagets §

1, nr. 4, forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administration heraf vil ske i overens-

stemmelse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag har i forvejen ganske få sager

vedrørende den eksisterende ordning (løn og feriegodtgørel-

se), som alle behandles manuelt. Sager omfattet af forslaget

vil også blive behandlet manuelt.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022

til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik-

og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fælles-

11. Sammefattende skema

Positive

udvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiske-

riforening Producent Organisation, Danmarks Statistik,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ung-

doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,

Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Inte-

grationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag

og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tje-

nestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlings-

fællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – danske reviso-

rer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerfor-

ening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettig-

heder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-

sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Leder-

ne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lønmodtagernes

Garantifond, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen,

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet),

SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne,

Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes Ingen.

stat, kommuner og regioner

Uddannelsesbidrag på 125 mio. kr. i alt for

alle offentlige arbejdsgivere (stat, region

og kommune) omfattet af lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag.

Implementeringskonsekvenser for Ingen.

Øgede administrative opgaver i Arbejds-

stat, kommuner og regioner

givernes Uddannelsesbidrag herunder til

udbygning af it-systemer som understøt-

ter udbetaling af pensionsrefusion til ar-

bejdsgiverne.

Økonomiske konsekvenser for er- Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes Ingen.

hvervslivet

Uddannelsesbidrag på 287 mio. kr. i alt for

alle private arbejdsgivere omfattet af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Administrative konsekvenser for Ingen.

Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

borgerne

manuelt skulle behandle et mindre antal

sager (forventeligt under fem) årligt ved-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konse-

Ingen.

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

indeholder regler om lønrefusion.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 2 nyaffattes, så tit-

len bliver »Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§ 1, nr. 2, hvori der foreslås indført pensionsrefusion for

skoleperioder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-

mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser

foregår den del af en erhvervsuddannelse, der er oplæring,

på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller

lærlingen og virksomheden.

Efter § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsuddan-

nelser er det som hovedregel en betingelse for gennemfø-

relse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller

lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en ud-

dannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle

oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i ud-

dannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-

dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat

ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet

eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes

af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også

pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-

bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-

nelsesområdet.

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold

til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til

elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overens-

stemmelse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov

rørende elevers og lærlinges krav på re-

fusionsberettiget pension i tilfælde af ar-

bejdsgiverens konkurs m.v.

Ingen.

NEJ

om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf)

og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet

af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan

sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for

tiden er sidestillet med erhvervsuddannelser, er erhvervsfi-

skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-

reruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1434

af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at lønrefusion kan udgøre mere end 100

pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig

takst for voksne for elever og lærlinge, der ved uddannelses-

aftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren

udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes

refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge

under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af

§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs.

euv1-elever og lærlinge), kan arbejdsgiveren tidligst opnå

ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejds-

giveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld

tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæfti-

gelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måne-

ders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset

om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig

elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for

arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skole-

opholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og

efter § 4, stk. 4, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af

refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af

lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til

praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Endvidere fastsættes i de årlige

finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4,

stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte

løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter

§ 5, stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er

studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervs-

uddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis

for lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pension.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 4 a

i lovens kapitel

Efter det foreslåede

§ 4 a, stk. 1,

skal Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, som tillæg til lønrefusionen efter § 4, yde

refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesafta-

le, som led i lønnen, har betalt pensionsbidrag under skole-

ophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i

overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser

eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med

erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen vil dog højst

kunne udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid

værende lønrefusionstrin.

Refusionen vil skulle ydes for pensionsbidrag for samme

elevgrupper som lønrefusion. Der vil således skulle ydes re-

fusion for pensionsbidrag for elever og lærlinge i erhvervs-

uddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og

for elever og lærlinge, som er omfattet af § 66 y, stk. 1,

nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1-elever og lærlin-

ge). Med den foreslåede ordlyd "i overensstemmelse med

lovgivningen for disse uddannelser" menes i overensstem-

melse med lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt

i medfør heraf. Der vil endvidere skulle ydes refusion for

pensionsbidrag for elever i uddannelser, der efter § 4, stk.

1, er sidestillet med erhvervsuddannelser, dvs. for tiden er-

hvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og loko-

motivføreruddannelsen.

Efter det foreslåede er det alene pensionsbidrag, som ar-

bejdsgiveren har betalt for elever og lærlinge under disses

skoleophold, dvs. for skoleperioderne, som arbejdsgiveren

vil kunne opnå refusion for. Herved vil uddannelsesaftaler,

der dækker et skoleophold eller et skoleophold og en oplæ-

ringsperiode være omfattet af forslaget for så vidt angår

skoleperioden, mens uddannelsesaftaler, der alene dækker

en oplæringsperiode, ikke vil være omfattet af forslaget.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til

lønrefusionen.

Dette vil for det første indebære, at det er en forudsætning

for retten til pensionsrefusion, at betingelserne for lønrefu-

sion tillige er opfyldt, både i relation til den enkelte elev

eller lærling og den enkelte skoleperiode. Fx vil retten til

pensionsrefusion for pensionsbidrag for elever og lærlinge

omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser

(dvs. euv1-elever og –lærlinge) forudsætte, at 3-måneders-

kravet nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., er opfyldt. M.a.o. hvis

en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev

eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en

eller flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil ar-

bejdsgiveren heller ikke være berettiget til pensionsrefusion,

selvom arbejdsgiveren har betalt pensionsbidrag for eleven

eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke

vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever

og -lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at ar-

bejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig

elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion.

Det vil for det andet indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag vil skulle beregne og udbetale pensionsrefusion

til arbejdsgiveren på baggrund af den enkelte elevs eller

lærlings aktuelle lønrefusionstrin og den foreslåede pensi-

onsrefusionssats på 8 pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler

mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion

svarende til arbejdsgiverens pensionsbidrag, jf. også neden-

for bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Efter forslaget vil det være en betingelse, at arbejdsgi-

veren betaler pensionsbidrag for elever og lærlinge i hen-

hold til uddannelsesaftale som led i lønnen. Ordningen vil

dermed omfatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til elevers

og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensio-

ner og pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensio-

ner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres bidrag

til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede

pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen

har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på

denne pensionsordning sker som led i lønnen.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling

af pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet

aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det

faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det

er forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af

det, arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst. Det for-

ventes i forlængelse heraf, at løn- og pensionsrefusion vil

blive udbetalt samlet til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren

har indberettet til eIndkomst. Herved kan Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som

arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter – dog maksimalt

op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusi-

onstrin. Det bemærkes, at denne løsning kan medføre en

forsinkelse i forhold til, hvordan udbetalingen af lønrefusion

foregår i dag.

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgive-

rens indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalin-

ger af en elevs eller lærlings pensionsbidrag på dennes

vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til

pensionsordninger.

Den foreslåede pensionsrefusionsordning vil ikke være

betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst

(herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale

pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses skole-

ophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil

derimod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til

pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og at dette er

sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det

alene er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for

deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion,

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger

arbejdsgiveres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skole-

perioden.

Det bemærkes, at den foreslåede placering af den nye § 4

a vil indebære, at udgifter til den foreslåede pensionsrefusi-

onsordning, herunder administrationsudgifter, finansieres af

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbi-

draget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag. Bidraget vil endvidere dække implementeringsom-

kostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindel-

se med pensionsrefusionsordningen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at refusion efter det foreslåede

stk. 1 skal ydes på baggrund af arbejdsgiverens indbetaling

af pensionsbidrag.

Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag udbetaler det beløb, som arbejdsgiveren har

indberettet til eIndkomst, dog med et maxloft på 8 pct. af

elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusions-

trin, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt. Det afgørende for

refusionen vil således være arbejdsgiverens faktiske indbeta-

ling af pensionsbidrag til elevens eller lærlingens pension.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

at bestyrelsen for Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler

om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter det

foreslåede stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald

af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager

støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-

givning.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om betingelser for udbetaling af refusion af

beløb efter det foreslåede stk. 1 samt regler om helt el-

ler delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren

samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i hen-

hold til anden lovgivning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til den bemyndigelse,

som bestyrelsen har i relation til at fastsætte regler på lønre-

fusionsområdet, jf. § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag har anvendt til at udstede bekendtgørelse

nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusi-

on m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere

ændringer. Det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede

§ 4 a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende

regler med evt. tekniske tilpasninger som følge af, at pen-

sionsrefusionen vil blive baseret på det faktiske pensions-

bidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt

ovenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 4 a, stk.

1, forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil

foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af

det, arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst, og det for-

ventes i forlængelse heraf, at løn- og pensionsrefusion vil

blive udbetalt samlet til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren

har indberettet til eIndkomst. Herved kan Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som

arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter – dog maksimalt

op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusions-

trin.

Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil efter

forslaget træde i kraft den 1. januar 2023. Det bemærkes

i forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

forventer tidligst at kunne have den fornødne it-understøt-

telse klar til udbetaling af pensionsrefusion den 1. april

2023. Udbetaling vil da ske for krav, der vedrører perioden

fra den 1. januar 2023 – 31. marts 2023.

For så vidt angår de dataretlige aspekter ved ordningen

henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Der hen-

vises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og bemærk-

ningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige

eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som

led i en erhvervsuddannelse.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder

anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller

aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led

i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannel-

ser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger

som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at institutioner godkendt til tilskud efter

§ 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt

eller aftalt.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har

afholdt i forbindelse med elevens eller lærlinges skoleop-

hold.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af

lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af

trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev

terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om

at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender

med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-

mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes

op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-

gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden

for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,

at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-

ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-

vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye ter-

minologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnel-

sen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i loven

generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannel-

ser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever fortsat

benævnes "elever". Herunder blev § 5 a, stk. 1, og § 6, stk.

1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så

betegnelsen "lærling" blev tilføjet i begge bestemmelser.

Ved en fejl blev § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og betegnel-

sen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.

Det foreslås, at betegnelsen »elevens« i

§ 5 a, stk. 3,

i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens

eller lærlingens«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-

nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen

"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Samtidig

skal § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag fortsat kunne rumme elever omfattet af § 5 a, stk. 2,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. elever

under uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-

nelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 5

a, stk. 3.

Til nr. 4

Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, at såfremt en elev eller lærling, herunder

en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne,

jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af

arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald

ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig

befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter

retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, jf. § 15.

Det følger af § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at indtil anden uddannelsesaftale måtte

blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlin-

ges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og ferie-

godtgørelse under igangværende skoleophold ud over den

periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning

for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Det følger af § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for

anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for

indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet

og udbetaling af pengene.

Efter § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for udbeta-

ling af lønrefusionsbeløb samt regler om helt eller delvist

bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modta-

ger støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden

lovgivning.

Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte betingelser for

elevers ret til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse i

kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017

om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår det, at Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kun dækker krav på løn og

feriegodtgørelse i forbindelse med skoleophold, og kun

hvis eleven er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet

for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller døds-

fald. Herudover stilles følgende betingelser:

1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situatio-

ner, der er nævnt i § 1 i lov om Lønmodtagernes Garanti-

fond, dvs. ved arbejdsgiverens konkurs (1), ved arbejdsgive-

rens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehand-

ling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling

(2), ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet (3) eller

ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling (4) - .

2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at

få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra Lønmodtager-

nes Garantifond.

Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond ikke beta-

ler løn i en opsigelsesperiode for en elev eller lærling, der

ikke er ansat som funktionær. Elever og lærlinge omfattet

af funktionærloven er dog kun berettiget til minimalerstat-

ning efter funktionærlovens § 3, når ophævelse af uddan-

nelsesaftalen sker efter prøvetidens udløb og på grund af

forhold, der ikke kan tilregnes eleven eller lærlingen. I de

tilfælde, hvor eleven eller lærlingen ikke er omfattet af funk-

tionærloven, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra

tidspunktet for uddannelsesaftalens ophævelse, jf. reglerne

om Lønmodtagernes Garantifond, dog tidligst fra konkurs-

dekretdagen.

3) Elevens muligheder for at få dækket krav på løn og

feriegodtgørelse fra arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes

Garantifond skal være fuldt udnyttet.

4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af

bekendtgørelses § 3 (om erhvervsrettet og studierettet på

bygning under hovedforløbet m.v.) og uddannelsen omfattet

af § 2, stk. 1 (dvs. en erhvervsuddannelse eller for tiden

er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og

lokomotivføreruddannelsen).

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt

eleven eller lærlingen indgår anden uddannelsesaftale, bort-

falder retten til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse

fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den nye

uddannelsesaftale.

Det foreslås, at der i

§ 7 a, stk. 2,

i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag efter »jf. § 4, stk. 1,« indsættes

ordene »refusionsberettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 7 a, stk. 2, udvi-

des med den foreslåede pensionsrefusion, jf. lovforslagets §

1, nr. 2.

Forslaget forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administrationen vil ske i overensstem-

melse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, hvilket

vil sige, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foreta-

ge indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-

ninger, dvs. ordninger der er oprettet til arbejdsgivers indbe-

taling, af ikke-beskattede beløb.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

forventes foretaget manuelt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-

mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 og 3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler

og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med

arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-

der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i

udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med

arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med

en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-

midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller

lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for

mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-

taler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået på det

studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler

og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der

udbyder erhvervsuddannelse.

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-

ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere

inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-

onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i

gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-

nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-

sesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået

på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-

ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-

hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov

om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets

størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-

gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-

neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen

ophører inden prøvetidens udløb.

Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-

mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-

ven for 2022.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §

12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-

linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-

og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,

at euv-elever og –lærlinge på uddannelsen til social- og

sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §

12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes

på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-

nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af

følgende:

1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov

om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som

indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-

forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-

ter.

2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov

om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som

indgås med merkantile eux-elever og –lærlinge på det stu-

diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-

dannelsesforløbet herefter.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.

indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-

loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for

hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,

social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt

alle øvrige erhvervsuddannelser.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-

gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,

der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-

ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.

Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-

skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse

og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.

indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret

med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående

finansår.

Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-

sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres

som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-

de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbeta-

lingskadencer, der er forudsat i loven.

Det foreslås, at der i

§ 12 c, stk. 3, 3. pkt.,

i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »lov om

erhvervsuddannelser« indsættes ordene »eller for uddannel-

sesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på

erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, at der ikke skal ydes tilskud

efter lovens § 12 c, stk. 3, for uddannelsesaftaler med elever

og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til

social- og sundhedsassistent.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

idet stk. 1 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §

12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget har baggrund i, at kommunerne i henhold til

trepartsaftalen fra november 2020 har forpligtet sig til at

ansætte elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervs-

uddannelsen til social- og sundhedsassistent allerede fra be-

gyndelsen af grundforløbets 2. del. Derfor foreslås det, at

tilskuddet i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag heller ikke fremadrettet skal omfatte denne

målgruppe. Tilskuddet foreslås i stedet målrettet skolernes

arbejde med at formidle aftaler mellem arbejdsgiver og elev

eller lærling på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor arbejds-

giverne ikke har forpligtet sig til at ansætte elever og lærlin-

ge på grundforløbet.

Til nr. 6

I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler

og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med

arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-

der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i

udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med

arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med

en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-

midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller

lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for

mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-

taler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået på det

studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler

og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der

udbyder erhvervsuddannelse.

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-

ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere

inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-

onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i

gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-

nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-

sesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået

på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-

ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-

hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov

om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets

størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-

gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-

neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen

ophører inden prøvetidens udløb.

Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-

mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-

ven for 2022.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §

12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-

linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-

og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,

at euv-elever og –lærlinge på uddannelsen til social- og

sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §

12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes

på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-

nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af

følgende:

1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov

om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som

indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-

forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-

ter.

2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov

om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som

indgås med merkantile eux-elever og –lærlinge på det stu-

diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-

dannelsesforløbet herefter.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.

indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-

loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for

hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,

social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt

alle øvrige erhvervsuddannelser. Herved er beregningen af

tilskuddet omlagt fra en ordning med en fast takst til en

rammestyret ordning.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-

gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,

der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-

ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.

Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-

skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse

og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.

indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret

med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående

finansår.

Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-

sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres

som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-

de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbeta-

lingskadencer, der er forudsat i loven.

Det foreslås, at

§ 12 c, stk. 3, 4. pkt.,

i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag nyaffattes. Det foreslås, at til-

skuddet skal ydes inden for en ramme, der fastsættes på de

årlige finanslove.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag, at beregningen af tilskud til

formidling af uddannelsesaftaler under grundforløbet og for

mindst hele uddannelsesforløbet herefter og formidling af

uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge

indgået på det studiekompetencegivende forløb foretages ud

fra en rammestyret ordning.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

idet stk. 2 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §

12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det forventes, at styringen på de årlige finanslove også

fremover vil indebære, at tilskud pr. indgået uddannelses-

aftale fastsættes inden for en fast ramme. Der fastsættes

en separat ramme for erhvervsuddannelserne til social- og

sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædago-

gisk assistent og en anden ramme for de øvrige erhvervs-

uddannelser. Institutionernes tilskud i henhold til § 12 c,

stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil så-

ledes også fremadrettet afhænge af andelen af tilskudsud-

løsende uddannelsesaftaler på landsplan for hver af disse

rammer. Baggrunden for forslaget er et ønske om at give

skolerne et større incitament til at formidle uddannelsesafta-

ler til eleverne og lærlingene allerede under grundforløbet,

så eleverne og lærlingene oplever et mere sammenhængende

erhvervsuddannelsesforløb.

Tilskuddet pr. uddannelsesaftale vil i den beskrevne ord-

ning blive beregnet ved at dividere den på finansloven fast-

satte ramme med antallet af tilskudsudløsende uddannelses-

aftaler i det forudgående tilskudssår. Tilskuddet pr. institu-

tion vil blive beregnet ved at gange denne sats med antallet

af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler på den pågældende

institution i det forudgående tilskudssår.

Tilskuddet vil som hidtil skulle udbetales af Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag på baggrund af Børne- og Undervis-

ningsministeriets beregning (på nuværende tidspunkt Styrel-

sen for It og Lærings beregning).

Til nr. 7

§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-

holder nærmere regler om tildeling af tilskud til projekter

vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kva-

litet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og instituti-

oner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af

begrundede indstillinger fra de faglige udvalg.

Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over

fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående

år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes

Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås, at datoen i

§ 12 e, stk. 10, 2. pkt.,

i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra den 1. juni

til den 1. juli.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag vil skulle offentliggøre sin afrap-

portering på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemme-

side senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisnings-

ministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser til orientering.

Det foreslåede har baggrund i tilrettelæggelsen af det in-

terne arbejde med afrapporteringen i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag.

Til nr. 8

Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever

og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter

kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold

på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsud-

gifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter

kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser,

der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannel-

ser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse. Det er dermed en betingelse for de nævnte

ydelser, at eleven eller lærlingen udløser statstilskud til den

institution, hvor eleven eller lærlingen går.

Det foreslås, at der i

§ 17 b, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag efter ordet »lønrefusion« indsættes

ordene »og refusion af udgifter til pensionsbidrag«.

Forslaget vil indebære, at det med hensyn til udenlandske

elever og lærlinge er en betingelse for at opnå refusion af

udgifter til pensionsbidrag efter kapitel 2, at eleven eller

lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2

og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Herved vil der gælde samme betingelser i relation til

lønrefusion og den foreslåede pensionsrefusion for så vidt

angår udenlandske elever og lærlinge.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-

mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 9

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle

arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere

er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-

mærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-

ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-

og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.

dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset

fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører

supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en

erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-

ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges

ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner

vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem

grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-

udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),

kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-

skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet

på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-

udgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i

medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, til-

skud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og

§ 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg). Sidst-

nævnte bestemmelse er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås, at beløbet i lovens

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

æn-

dres fra »2.803 kr.« til »2.890 kr.«, og at »2022-pris- og

-lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et

bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og

-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-

ne for det fleksible uddannelsesbidrag samt de skønnede

udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion i

lovforslagets § 1, nr. 2, og korrektionen for den del af under-

skuddet i 2020, der skal betales i 2023.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende

bidragssats.

I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannel-

sesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller for-

højet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger

eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil

komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil

blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektio-

nen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i

2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-

dres ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 10

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle

arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere

er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-

mærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-

ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-

og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.

dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset

fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører

supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en

erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-

ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges

ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner

vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem

grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-

udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),

kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-

skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet

på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-

udgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.

endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i

medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger,

tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b

(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister)

og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).

Endelig følger det af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., at bidraget

reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med

2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent

nævnte tilpasningsprocent, og at beløbet afrundes til nærme-

ste hele kronebeløb.

Det foreslås, at

§ 18, stk. 1, 4.

5. pkt.,

i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med

2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved

undgås dobbelt regulering.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 1, 4.

og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes

lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af

bidragssatsen i § 18, stk. 1, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-

te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og

den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., vil

derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen

af denne bidragssats på finansloven.

Til nr. 11

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle

arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere

er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-

mærkefonden.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-

ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov

om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen

af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bi-

drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt

et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

Det foreslås, at beløbet i lovens

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres fra »410 kr.« til »111 kr.«, og at »2022-pris- og

-lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale

et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og

-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-

ne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gæl-

dende bidragssats. Det skyldes primært en korrektion for

overskud på VEU-ordningen i 2021 samt en reduceret akti-

vitetsprognose på arbejdsmarkedsuddannelserne.

I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet

i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller

ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-

dres ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 12

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle

arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere

er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-

mærkefonden.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-

ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov

om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen

af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt

et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, at bidraget reguleres på finanslo-

ven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i

lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent,

og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at

§ 18, stk. 2, 4.

5. pkt.,

i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med

2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved

undgås dobbelt regulering.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 2, 4.

og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes

lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af

bidragssatsen i § 18, stk. 2, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-

te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og

den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., vil

derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen

af denne bidragssats på finansloven.

Til nr. 13

§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-

holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal

indgive ansøgning herom.

Det følger af § 21 b, stk. 6, at bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler

om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger

om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-

tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation

kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring

på tro og love (tro og love-erklæring).

En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-

ning er sand.

Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro

og love-erklæringer.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-

givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer

i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-

tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-

ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning

om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller

lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en

læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-

lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-

lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at

afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-

die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-

te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på

tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4

måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end

efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at

§ 21 b, stk. 6, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Bemyndigelsen i § 21 b, stk. 6, 2. pkt., er som nævnt

ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,

hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.

Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,

at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en

skriftlig erklæring på tro og love.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne

oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-

lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig

skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå

ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.

Til nr. 14

Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbi-

drag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b,

21 i og 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter § 21 j,

udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev,

jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og

regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Det følger af § 21 d,

stk. 2, at opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21

a, stk. 11.

Det følger af § 21 d, stk. 3, at overskud tilbagebetales

til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev,

som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrø-

rer. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere

overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den

pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser

samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden

uddannelsen til lokomotivfører), indgår i beregningen.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af

lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af

trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev

terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om

at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender

med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-

mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes

op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-

gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden

for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,

at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-

ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-

vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet

realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye

terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at be-

tegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i

loven generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre

uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever

fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h,

stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i

disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængi-

ge AUB-bidrag.

Ved en fejl blev § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og

betegnelsen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestem-

melsen.

Det foreslås, at der i

§ 21 d, stk. 3, 3. pkt.,

i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«

indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-

hvervsuddannelser samt« indsættes ordene »elever inden

for«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-

nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen

"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som

nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-

nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-

dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af

sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under

uddannelse, som er nævnt i lovens § 21 f, stk. 4, som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §

21 d, stk. 3.

Til nr. 15

§ 21 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag indeholder definitionen på praktikårselever, som finder

anvendelse i ordningen med det lærepladsafhængige AUB-

bidrag.

Efter § 21 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag svarer en praktikårselev til en elev eller

lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.

Efter § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag indgår elever inden for erhvervsuddan-

nelser og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden

uddannelsen til lokomotivfører), i beregningen af praktikår-

selever.

Efter § 21 h, stk. 2, 3.-5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag indgår uddannelsesaftaler i henhold til §

66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser

ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage

i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Til-

skudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.

december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter §

21 j.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af

lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af

trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev

terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om

at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender

med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-

mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes

op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-

gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden

for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,

at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-

ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-

vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet

realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye

terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at be-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

tegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i

loven generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre

uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever

fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h,

stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i

disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængi-

ge AUB-bidrag.

Af lovtekniske grunde blev terminologien i § 21 h, stk.

2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke

ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, og betegnel-

sen "lærlinge" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.

Det fremgår af forarbejderne til § 21 h, stk. 2, 2. pkt., som

blev indført ved lov nr. 2592 af 28. december 2021 om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Juste-

ring af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt

VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for

erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikplads-

afhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af

merbidragssats m.v.), at betegnelsen "elev" i § 21 h, stk.

2, 2. pkt., skal forstås i overensstemmelse med terminolo-

giændringerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love (Ud-

møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt

ansvar), dvs. L 34, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 39 som fremsat, s. 22.

Det foreslås, at der i

§ 21 h, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«

indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-

hvervsuddannelser og« indsættes ordene »elever inden for«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-

nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen

"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som

nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-

nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-

dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af

sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under

uddannelse, som er nævnt i lovens § 21 f, stk. 4, som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af begrebet

praktikårselev.

Til nr. 16

§ 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-

holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal

indgive ansøgning herom.

Det følger af § 21 i, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler

om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger

om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-

tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation

kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring

på tro og love (tro og love-erklæring).

En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-

ning er sand.

Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro

og love-erklæringer.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-

givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer

i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-

tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-

ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning

om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller

lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en

læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-

lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-

lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at

afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-

die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-

te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på

tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4

måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end

efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at

§ 21 i, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Bemyndigelsen i § 21 i, stk. 3, 2. pkt., er som nævnt ikke

anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,

hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.

Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,

at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en

skriftlig erklæring på tro og love.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne

oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige

eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-

lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig

skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå

ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.

Til nr. 17

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere regule-

ret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers ud-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-

sesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver

praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde

måluddannelsesratioen.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4,

og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.

5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpara-

metre.

Modelparametre for uddannelser omfattet af det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og

uddannelsen til lokomotivfører, er fastsat i bilag 1 til lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 2. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes

det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparame-

ter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. §

21 a, stk. 6, 5. pkt.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

indeholder de gældende modelparametre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således at nyaffatte

bilag 1

til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparame-

tre, der skal være gældende for 2023. Konkret er de fore-

slåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverfor-

ening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund

af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der

forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på

de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en

fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning

af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft

samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efter-

spørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det

forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af

arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational

Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken

for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuld-

førte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov

for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagel-

se om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede

medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års

udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervs-

uddannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejds-

givernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der

tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,

der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt

om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet

arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til

udbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund-

og hovedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for ho-

vedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes

på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af

det særlige tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr.

1298 af 25. november 2015 om tilskudsudbetaling m.v. til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. med senere

ændringer. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at særligt

tilskud til færdiggørelse af uddannelse (færdiggørelsestaxa-

meter) ydes på grundlag af antal elever eller studerende, der

i finansåret afslutter deres uddannelse efter regler fastsat i

medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

lov om erhvervsuddannelser eller lov om uddannelserne til

højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen

(htx).

Ved erhvervsuddannelserne udløser færdiggørelse af såvel

grundforløb som hovedforløb tilskud, dog ikke hovedforløb,

der afsluttes i skolepraktik (nu benævnt skoleoplæring).

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser

den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevan-

te erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb

udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog

først efter afslutningen af det studiekompetencegivende for-

løb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxame-

ter ved afslutningen af hovedforløbet.

Institutionerne ydes forskud på 1/12 af den i den sidste

finansår indberettede færdiggørelsestaxameterudløsende ak-

tivitet som acontobeløb pr. måned. Afregning sker på grund-

lag af indberetninger af oplysninger om færdiggørelse i fi-

nansåret.

Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er i 2022 halveret

som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som

følge af Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt an-

svar fra november 2020. Halveringen er implementeret ved

finansloven for 2022. Det er samtidig besluttet, at færdiggø-

relsestaxameteret for grundforløbet fra 2023 afskaffes. Insti-

tutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter efter

færdiggørelse af hovedforløbet og det studiekompetencegi-

vende forløb.

Parallelt med beslutningen om at halvere og siden afskaffe

færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet, forhøjedes det

tilskud, som skolerne modtager, når elever og lærlinge får en

læreplads under grundforløbet.

Det foreslås, at i

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om erhvervs-

uddannelser ændres »yder et særligt tilskud for færdiggørel-

se af grund- og hovedforløb« til »kan yde et særligt tilskud

ved færdiggørelse af uddannelse«.

Forslaget vil indebære, at færdiggørelse af grund- og ho-

vedforløb på erhvervsuddannelserne vil udgå af bestemmel-

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

sens ordlyd. Efter den foreslåede bestemmelses ændrede

ordlyd vil staten kunne yde et særligt tilskud til færdiggørel-

se af uddannelse. Færdiggørelsestaxameteret vil blive udløst

af elevers og lærlinges færdiggørelse af uddannelse. Med

færdiggørelse af uddannelse menes færdiggørelse af det stu-

diekompetencegivende forløb på merkantil eux og ved fær-

diggørelse af hovedforløbet. Der vil således ikke længere

blive ydet færdiggørelsestaxameter for afslutning af grund-

forløbet.

Det vil fremadrettet fremgå af bestemmelsen, at staten

vil kunne yde et tilskud, og altså ikke som hidtil, at staten

yder et tilskud. Det er således med ændringen præciseret, at

tilskuddet alene vil blive ydet, hvis det er fastsat på finanslo-

ven.

Med finansloven for 2023 omfatter tilskuddet således fær-

diggørelse af det studiekompetencegivende forløb på mer-

kantil eux og for færdiggørelse af hovedforløbet. Bekendt-

gørelsen om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse m.v. vil blive justeret i overensstem-

melse hermed.

Der vil som hidtil ikke blive ydet tilskud for hovedforløb,

der afsluttes i skoleoplæring, jf. § 19 c, stk. 1, 2. pkt., og

taksten fastsættes som hidtil på de årlige finanslove, jf. § 19

c, stk. 1, 3. pkt.

Forslaget skal understøtte, at flere elever og lærlinge har

en læreplads ved grundforløbets afslutning, og at færre ele-

ver og lærlinge optages i skoleoplæring.

Forslaget har sammenhæng med forslaget om inkorpore-

ring af tekstanmærkning nr. 105 om omlægning af lære-

pladstaxameter efter § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, hvortil

der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsud-

dannelser, at skolens afgørelse om en elevs optagelse til

eller ophør med skoleoplæring kan indbringes af eleven eller

lærlingen for det det faglige udvalg inden for en uge, fra

afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af

lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af

trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev

terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om

at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender

med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-

mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes

op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-

gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden

for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,

at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-

ningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også an-

vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet

realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 34 som fremsat, s. 19 f.

Lovændringen indebar bl.a., at betegnelsen "elev" blev

ændret til "elev eller lærling" i loven generelt. Herunder

blev § 66 j, stk. 1, 1. pkt. ændret, så betegnelsen "lærling"

blev indsat i punktummet.

Ved en fejl blev terminologien i § 66 j stk. 1, 1. pkt., ikke

fuldstændig ændret, og betegnelsen "lærlings" blev derfor

ikke indsat i bestemmelsens 1. pkt. efter "elevs".

Det foreslås, at der efter betegnelsen »elevs« i

§ 66 j stk.

1, 1. pkt.,

i lov om erhvervsuddannelser indsættes »eller

lærlings«.

Det foreslåede er en konsekvens af den ændrede termi-

nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen

"elev" er ændret til "elev eller lærling".

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §

66 j, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-

dannelserne.

Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for

driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-

nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte

driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-

talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang

driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser

og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-

tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige

andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-

ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra

tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober

2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-

poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte

tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-

stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.

2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-

anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021

udmøntede ordningen for 2021.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021.

Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,

som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret

over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-

smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang

i finansåret 2025.

Det foreslås, at datoen i

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

i lov nr.

2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervs-

uddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om fle-

re lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra »den 1. januar

2026« til datoen »den 1. januar 2027«.

Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-

den for centerets virke, idet § 12 h i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om Center for viden om erhvervsuddan-

nelserne efter forslaget vil blive ophævet den 1. januar 2027

i stedet for den 1. januar 2026.

Forslaget vil alene indebære en forlængelse af perioden

for centerets virke. Det vil således ikke indebære en ændring

af den samlede bevillings størrelse, dvs. der afsættes ikke

flere mider.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,

nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af

perioden for anvendelsen af centrets bevilling.

Til nr. 2

Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-

dannelserne.

Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for

driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-

nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte

driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-

talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang

driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser

og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-

tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige

andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-

ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra

tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober

2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-

poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte

tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-

stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.

2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-

anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021

udmøntede ordningen for 2021.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte

i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021.

Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.

november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,

som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret

over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-

smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang

i finansåret 2025.

Det foreslås, at finansårsangivelsen i

§ 7, stk. 4, 2. pkt.,

i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov

om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-

aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra

»finansåret 2025« til »finansåret 2026«.

Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-

den for anvendelsen af centrets bevilling, idet tilskudsmidler

til centeret efter forslaget vil blive udmøntet sidste gang i

finansåret 2026 i stedet for i finansåret 2025.

Forslaget vil ikke ændre på den samlede bevillings størrel-

se, dvs. der afsættes ikke flere midler. Der vil således alene

være tale om en forlængelse af perioden for anvendelse af

centrets (uændrede) bevilling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,

nr. 1, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af

perioden for centerets virke.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag og lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færø-

erne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og ikke

administrativt vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor

vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne

og Grønland.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved § 2 i

lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916 af 21.

juni 2022, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

Kapitel 2

Lønrefusion

»Kapitel 2

Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som til-

læg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgivere,

som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen, har

betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller

lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med

lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under ud-

dannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf.

§ 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens

eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Stk. 2.

Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgi-

verens indbetaling af pensionsbidrag.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af

beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald

af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager

støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-

givning.«

§ 5 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse

om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.

Stk. 4-5.

---

§ 7 a.

---

Stk. 2.

Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgå-

et, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i

de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på

refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse

under igangværende skoleophold ud over den periode, Løn-

modtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om

Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 3.

---

§ 12 c.

---

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-

gens«.

§ 7 a, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-

berettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Staten yder tilskud til institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse og andre skoler og institutioner for for-

midling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for

lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler,

som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med

et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesfor-

løbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler

med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det stu-

diekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for ud-

dannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsud-

dannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervs-

uddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige

finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en

varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder,

hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Stk. 4-8.

---

§ 12 e.

---

Stk. 2-9.

---

Stk. 10.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag udarbejder en afrapportering over fordeling og anven-

delse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrap-

porteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne-

og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Stk. 11.

---

§ 17 b.

Det er med hensyn til udenlandske elever og

lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2,

refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostaf-

delinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter

kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at

eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt

i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15,

stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge

en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever

efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller

lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2

og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 18.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på

2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt.

dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk.

2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder admi-

nistrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere

udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21

a-21 k, 26 b og 26 c. Bidraget reguleres på finansloven for

pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov

om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-

løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 12 c, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »lov om erhvervs-

uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og

lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til

social- og sundhedsassistent«.

§ 12 c, stk. 3, 4. pkt.,

affattes således:

»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de

årlige finanslove.«

§ 12 e, stk. 10, 2. pkt.,

ændres »1. juni« til: »1. juli«.

§ 17 b, 1. pkt.,

indsættes efter »lønrefusion«: »og refu-

sion af udgifter til pensionsbidrag«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,

og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og

-lønniveau«.

10.

§ 18, stk. 1, 4.

5. pkt.,

ophæves.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag

på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1.

pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v.

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til admi-

nistrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er

fastsat på finansloven. Bidraget reguleres på finansloven for

pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov

om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-

løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3-4.

---

§ 21 b.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-

ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling

af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte

regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren

afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

§ 21 d.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret

i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har

haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. prak-

tikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal

praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-

ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er

nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.

Stk. 4.

---

§ 21 h.

---

Stk. 2.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i

en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever inden

for erhvervsuddannelser og uddannelse, der er nævnt i § 21

f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannel-

sesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i

lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af

praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i

beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra

den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår,

hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

§ 21 i.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-

ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling

af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte

regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren

afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

11.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,

og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og

-lønniveau«.

12.

§ 18, stk. 2, 4.

5. pkt.,

ophæves.

13.

§ 21 b, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves.

14.

§ 21 d, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og

lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:

»elever inden for«.

15.

§ 21 h, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Elever«: »og lær-

linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever

inden for«.

16.

§ 21 i, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

17.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

L 29 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af

27. november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 19 c.

Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse

af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke til-

skud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten

fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisnings-

ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og

beregning af det særlige tilskud.

Stk. 2.

---

§ 66 j.

Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller

ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen in-

den for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven

eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det fagli-

ge udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale

uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen

kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra

afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.

Stk. 2-3.

---

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »yder et særligt tilskud

for færdiggørelse af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et

særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse«.

§ 66 j, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »elevs«: »eller

lærlings«.

§3

I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov

om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-

aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foretages

følgende ændringer:

§7

Stk. 1.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves

den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år,

og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til

udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »den 1. januar 2026« til: »den

1. januar 2027«.

§ 7, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »finansåret 2025« til: »finans-

året 2026«.