Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 28 Bilag 1
Offentligt
2632376_0001.png
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 23. maj 2022 til 20. juni 2022 været sendt i høring hos 108
myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 26 høringssvar, hvoraf 21 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En
oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
Høringssvar, der er indkommet efter udløbet af høringsfristen, indgår ikke i høringsnotatet, men
oversendes også til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
Angivelse i lovforslagets bemærkninger af, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ændre på
eksisterende ordninger såsom Operation Dagsværk (se hertil afsnit 4.2. nedenfor).
Angivelse i lovforslagets bemærkninger af, at det står institutionerne frit for at vælge at give adgang
for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det
vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen.
Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anerkender vigtigheden af, at elever på
ungdomsuddannelsesinstitutioner introduceres til samfundsengagerende ungdomsorganisationer og
derigennem kan blive en del af den demokratiske samtale i samfundet. I forlængelse heraf er det
positivt, at der med lovforslaget kommer transparens omkring reglerne for disse organisationers adgang
på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Dansk Folkeoplysnings Samråd bakker op om lovforslaget og mener, det er afgørende, at unge borgere
stifter bekendtskab med demokratiske processer og demokratiske foreningers politiske arbejde.
Dansk Ungdoms Fællesråd er overordnet meget tilfreds med det forelagte udkast og bakker i høj grad
op om intentionerne i forslaget.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker op om at give samfundsengagerende
ungdomsorganisationer lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner, under det i forslaget nævnte
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0002.png
hensyntagen til institutionernes undervisning og andre aktiviteter ved, at institutionerne lokalt fastsætter
nærmere retningslinjer og planlægger besøgene.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne finder den overordnede hensigt med
forslaget til ændring af institutionslovgivningerne for ungdomsuddannelsesinstitutionerne
hensigtsmæssig – herunder den foreslåede indsættelse af en ny § 37 d i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, herunder at den enkelte institution offentliggør sine retningslinjer for,
hvordan tilladelse til en sådan adgang opnås.
Danske Gymnasier støtter også lovforslaget.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) ser positivt på at der bliver lavet nye retningslinjer
for, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til at udøve oplysende virksomhed
over for eleverne på bl.a. deres institutioner.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om ambitionen om at sikre samfundsengagerende
ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinsitutionerne.
FGU Danmark bakker op om forslaget, som med lighed med i dag vil give ungdomsorganisationer
mulighed for at udøve oplysende virksomhed på FGU-institutionerne.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd støtter ønsket om en lovsikret adgang for ungdomsorganisationer til
at udøve oplysende virksomhed over for elever på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner etc.
Grundtvigsk Forum støtter intentionen om, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer kan få
lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner og udøve oplysende virksomhed overfor eleverne i
erkendelse af, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena for at skabe demokratisk kultur blandt unge,
styrke en alsidig debat og motivere til deltagelse.
Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) bakker helhjertet op om intentionen i lovforslaget.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Religiøse organisationers adgang til ungdomsorganisationerne
DUF er meget bekymret for, at med definitionen; ”Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås,
at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer
pågående eller belærende”, så er det op til en subjektiv vurdering om en religiøs udtalelse er belærende
eller ej, som i det nuværende lovforslag vil pålægge den enkelte uddannelsessted at vurdere. Med
ovennævnte definition indbygges et utilsigtet fortolkningsrum, hvor al deling og oplysning om religiøse
overbevisninger, synspunkter eller lignende kan klassificeres som forkyndende, hvilket kan betyde at
religiøse foreninger nægtes adgang til uddannelsessteder, hvilket vil være i strid med lovforslagets
intention. DUF opfordrer til, at lovforslaget gør brug af tænkningen og kriterierne, der ligger bag
folkeoplysningsloven, som opererer med et objektivt kriterium for religion som gudsdyrkelse eller
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0003.png
egentlige kirkelige handlinger, hvilket sikrer rammerne for, at en religiøs forening ikke udelukkes fra at
udføre frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder i et tros- og religionsfrihedsperspektiv, at bemærkningerne til
lovforslaget der, hvor det siges, at det ’ikke gælder for ungdomsorganisationer, der ønsker adgang til
ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed’, er problematiske. Rådet bemærker bl.a. i den
forbindelse, at der med loven kan være tale om indførelse af en begrænsning af religionsfriheden.
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd mener derfor, at bemærkningernes formuleringer omkring religiøse
ungdomsorganisationer bør udelades fra lovforslaget, da de dels ikke sikrer lige behandling for alle
ungdomsorganisationer og modvirker usaglig forskelsbehandling af organisationernes adgang til
ungdomsuddannelser, dels ikke respekterer de grundlæggende tros- og religionsfrihedsrettigheder for
ungdomsorganisationerne.
Foreningen Åndsfrihed bemærker, at forslaget drejer sig om et område, der indtil nu har været overladt
til det konkrete uddannelsessteds vurdering og praksis, og forslaget peger i retning af en væsentligt
stærkere styring i forhold til, hvad der må diskuteres på ungdomsuddannelserne – og med hvem.
Særligt tydelig – og særligt problematisk – bliver tendensen til topstyring i forhold til den skelnen, som
lovforslaget lægger op til, mellem ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” i bred forstand og
”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”, der ønsker adgang til uddannelsesstederne i ”religiøst
forkyndende øjemed”. De sidste har ifølge lovforslaget ikke ret til adgang på uddannelsesstederne.
Hermed er lovforslaget udtryk for en særliggørelse af religion og religiøsitet, der udpeges som særligt
farlig og problematisk og en indskrænkning af religionsfriheden. Foreningen anbefaler således klart, at
forslaget tages af bordet. Såfremt det alligevel ikke tages af bordet, bør der skrues mest muligt ned for
detailreguleringen, således at loven alene indeholder en overordnet formulering om, at det skal være
muligt for samfundsengagerende ungdomsorganisationer at få adgang til ungdomsinstitutioner inden
for rammer og retningslinjer, som institutionerne selv fastlægger.
Grundtvigsk Forum bemærker, at det er bekymrende, at lovforslaget rummer en række uklare
formuleringer om, hvilke typer af ungdomsforeninger loven vil give et retskrav på adgang, og hvilke
den ikke vil. Lovforslaget skelner således mellem samfundsengagerende ungdomsorganisationer i bred
forstand, heriblandt hvilke der kan være organisationer med et religiøst udgangspunkt. Disse har et
retskrav på adgang. Hvorimod samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der ønsker adgang i et
religiøst forkyndende øjemed og udemokratiske organisationer, ikke har et retskrav på at bedrive
oplysningsvirksomhed. Disse uklare bestemmelser rummer en risiko for tilfældig og usaglig udelukkelse
og forskelsbehandling.
Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) bemærker, at der må være forskel på de aktiviteter som
udøves på en ungdomsuddannelse og i kirkerummet. Udfordringen ved brugen af både ordet
forkyndelse og den efterfølgende uddybelse: ”agerer […] belærende” er, at disse begreber hurtigt lægger
op til den enkeltes subjektive vurdering. Videre mener KFS, at hvis såfremt man vil have en afgræsning
med, så bør man anvende formuleringen fra Folkeoplysningsloven §33 stk. 4, hvor i der står
”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelig handling”. Denne formulering er
gennemtestet, og giver en væsentlig mere etableret ramme at forholde sig til både som forening og som
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0004.png
ungdomsuddannelse. KFS bakker helt op om, at pågående adfærd ikke kan accepteres. KFS mener dog,
at forudsætningen for at kunne være en samfundsengagerende forening er, at man nødvendigvis
tilbyder og inviterer til engagement. Det kan i øvrigt bemærkes, at denne restriktion kun pålægges
samfundsengagerende religiøse foreninger samt non-profit nødhjælpsungdomsorganisationer og ikke
dækker politiske ungdomsorganisationer. KFS anerkender, at det er nødvendigt med en afgrænsning af,
hvilke budskaber de samfundsengagerende ungdomsorganisationer må bringe i forbindelse med et
besøg på en ungdomsuddannelse. For KFS er det dog vigtigt, at disse retningslinjer ikke kan anvendes
til at begrænse adgangen for samfundsengagerende organisationer mere, end de grænser som
bemærkningerne allerede lægger op til jf. reference til ovennævnte kodeks. Det er derfor nødvendigt, at
de begrænsninger, det er muligt for uddannelsesstederne at opsætte, skal være begrundet i objektive
kriterier.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Forslaget er møntet på samfundsengagerende ungdomsorganisationer, herunder også religiøse
ungdomsorganisationer i det omfang de er samfundsengagerende. Meningen med besøgene skal være at
bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Det kan være fint for eleverne at stifte bekendtskab med
forskellige trosretninger og politiske såvel som filosofiske overbevisninger, men det er ikke formålet, at
organisationerne skal have ret til eksempelvis at forsøge at hverve medlemmer. Dette gælder for alle
ungdomsorganisationer, religiøse såvel som ikke-religiøse. Det er på den baggrund ministeriets
vurdering, at der ikke med forslaget foretages begrænsninger i religionsfriheden eller bliver gjort forskel
på religiøse og ikke-religiøse ungdomsorganisationer.
For så vidt angår definitionen ”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger”,
der anvendes i folkeoplysningsloven, findes den i denne sammenhæng at være for snæver i sit
anvendelsesområde. Formålet med lovforslaget er at etablere en ret for samfundsengagerende
ungdomsorganisationer til at få adgang til institutionerne for at udbrede budskaber, der vil kunne give
eleverne lyst til at engagere sig i samfundet. Det er ikke formålet at etablere en ret til at forkynde eller
agere pågående eller belærende. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at den valgte definition
er hensigtsmæssig.
Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Hjælpeorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne
DUF bemærker, at når humanitære, såvel som politiske eller religiøse ungdomsorganisationer, besøger
uddannelsesinstitutionerne virker det naturligt at præsentere særligt interesserede unge for muligheden
om at være med i foreningens arbejde. Samtidig er besøgene på uddannelsesinstitutionerne også en
måde for foreningerne at fremvise andre unge, hvad det vil sige at være med i deres
foreningsfællesskab. Derfor kan alle besøg fra de humanitære foreninger ufrivilligt tolkes som værende
med formål om at hverve medlemmer, og de kan med bemærkningerne nægtes adgang til
uddannelsesstederne. Det går imod lovens intention, og derfor vil DUF foreslå, at man bruger én anden
formulering i bemærkningerne, såsom ”faceradfærd” eller erstatter passagen med en formulering
lignende ”… såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve de unge til faste sponsorater eller anmoder
om bidrag”.
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0005.png
Ungdommens Røde Kors (URK) og Red Barnet Ungdom (RBU) bemærker, at når der i lovforslaget
står, at man ikke må forsøge at hverve medlemmer forudser vi, at mange uddannelsesinstitutioner vil
opfatte frivilligrekruttering som et forsøg på at hverve medlemmer. Når der i sidste sætning står, at man
ikke må anmode om bidrag, kan det få konsekvenser for en organisation som Operation Dagsværk,
hvor gymnasieelever donerer en dags arbejdsløn. URK og RBU foreslår, at følgende sætning slettes fra
lovteksten: ”Eksempelvis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til adgang til en
ungdomsuddannelsesinstitution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller
anmode om bidrag”.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Som nævnt ovenfor er forslaget møntet på samfundsengagerende ungdomsorganisationer, og meningen
med besøgene skal være at bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Det bemærkes, at en oplysning
om, at man kan blive medlem af en ungdomsorganisation, eksempelvis som led i præsentationen af en
ungdomsorganisation, efter ministeriets opfattelse ikke i sig selv er udtryk for, at den pågældende
organisation forsøger at hverve medlemmer.
Bemærkningerne om hvervning af medlemmer har således ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger til punkt 4.1.
Det tilføjes, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ændre på eksisterende ordninger såsom
Operation Dagsværk. Dette vil blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger.
4.3. Frekvensen af besøgene
DA mener, at hensynet til gennemførsel af undervisningen og fastholdelse af undervisningens kvalitet
til hver en tid bør vægte højest. Der bør derfor altid være mulighed for ved saglig grund at afvise besøg
fra ungdomsorganisationer, der ligger inden for undervisningstiden. Dette bør præciseres i lovforslaget.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ser med bekymring på forslaget i bemærkningerne til lovforslagets
enkelte bestemmelser om, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan efterleve forslaget ved at tilbyde
organisationerne én dag årligt i ét specifikt tidsrum, hvor de kan få lov at stille en stand op. En meget
ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil i praksis betyde, at det bliver svært for
ungdomsorganisationerne at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre. DUF vil
således kraftigt opfordre til, at det fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at intentionen med
loven ikke er at begrænse ungdomsorganisationernes adgang til uddannelsesinstitutionerne, ved for
eksempel kun at åbne for besøg én gang om året til en fælles besøgs-/demokratidag. Ydermere
opfordrer DUF til, at lovteksten udformes således, at ungdomsuddannelser er forpligtede til at lade
samfundsengagerende ungdomsorganisationer under DUF besøge ungdomsuddannelsesinstitutioner
minimum én gang halvårligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og
regionsråd og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.
FGU Danmark bemærker, at det i den foreslåede nye § 25 a i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse fremgår uklart, hvorvidt lovforslaget giver ungdomsorganisationer ret til at udøve
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0006.png
oplysende virksomhed mindst én gang årligt samlet set eller mindst én gang årligt og derudover i
forbindelse med valg.
KFS er betænkelig ved bemærkningens formulering om, at uddannelsesstederne kan begrænse
samfundsengagerende ungdomsorganisationers ret til et besøg til en årlig dag og et bestemt tidspunkt.
En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil derfor i praksis kunne betyde, at det bliver svært,
hvis ikke ligefrem umuligt for en forening som KFS at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets
hensigt at sikre.
URK og RBU bemærker, at når det i bemærkningerne til loven nævnes at institutionerne eksempelvis
kan give ungdomsorganisationerne adgang ved afholdelse af et ungdomsfolkemøde" på institutionen en
hverdag fra kl. 10-12 i kantinen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op, er
der risiko for, at uddannelsesinstitutionerne begrænser alle ungdomsorganisationer til at komme én dag
om året, hvilket vil få meget store konsekvenser for URK og RBU, der har behov for at komme flere
gange om året for at oplyse om aktiviteter mhp. at engagere unge mennesker til at tage aktiv del i
foreningslivet.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget giver samfundsengagerende ungdomsorganisationer ret til adgang til institutionerne
mindst én gang årligt samt derudover i forbindelse med valg mv. Det er afgørende, at besøgene fra
ungdomsorganisationerne sker på en måde, så det ikke forstyrrer undervisningen. Det er op til den
enkelte institution selv at fastlægge retningslinjer for besøgene, så de tilrettelægges i harmoni med
undervisningen. Det står institutionerne frit for at vælge at give adgang for ungdomsorganisationerne i
videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og
hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen. Dette vil blive tydeliggjort i
lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne i dette afsnit giver herudover ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4. Ungdomsuddannelsesinstitutionernes frihed til at afgøre, hvem de vil lukke ind
Danmarks Private Skoler bemærker, at det er et væsentligt element i dette lovforslag at gøre
ungdomsorganisationers adgang til frie og private gymnasiale uddannelser til en tilskudsbetingelse.
Et frit og privat gymnasium er en fri, selvejende, værdibåret institution. Der er med forslaget tale om
detailstyring af de frie og private gymnasiers virke.
Danmarks Private Skoler finder lovforslaget indskrænkende i forhold til de frie og private gymnasiers
frihed og virke og stiller sig uforstående over for, at der ikke er tillid til, at de frie og private gymnasier
varetager elevernes demokratiske dannelse, herunder muligheden for at stifte bekendtskab med
forskellige politiske holdninger.
Danmarks Private Skoler finder ny lovgivning unødvendig. Der er rig mulighed, inden for den
nuværende lovgivning, at sikre, at de frie og private gymnasier lever op til det, de skal. Foreningen
finder, at argumentationen (DUFs rundringning i 2019) for at gøre ’adgang for ungdomsorganisationer
fra opstillingsberettigede partier’ til en tilskudsbetingelse utilstrækkelig.
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0007.png
Danske Gymnasier bemærker, at det særligt er væsentligt, at det tydeligt bliver kommunikeret, at det er
institutionerne, der beslutter, hvordan orden på skolen skal opretholdes, og hvordan undervisningen
skal tilrettelægges. Det indebærer, at det også er institutionen, der beslutter, hvornår en organisation
eller andre må møde op på skolens matrikel og udbrede sine budskaber, herunder hvilke rammer der
skal gælde for sådan et møde. En afvisning af en organisation må således ikke ske på grund af
organisationens ståsted, men kan alene ske ud fra nogle objektive kriterier, som skal gælde for alle
organisationer, der ønsker fremmøde på skolen. Det bør fx være hensynet til undervisningen, tidspunkt,
varighed mm.
Grundtvigsk Forum anbefaler, at ansvaret for udvikling og tilrettelæggelse af en demokratisk kultur
med inddragelse af samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ligge i den enkelte
uddannelsesinstitution og ikke påbydes ved lov. Den enkelte uddannelsesinstitution må selv have frihed
og ansvar til at tilrettelægge, hvorledes elever på ungdomsuddannelser møder samfundsengagerende og
oplysende debat som en del af sit alment dannende formål.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke på, at det er op til institutionerne at foretage en konkret vurdering af, om man
ønsker at give en ungdomsorganisation adgang til institutionen. For de offentlige institutioners
vedkommende skal der være tale om en saglig vurdering.
Det forslås i de specielle bemærkninger til lovforslaget, at de retningslinjer, institutionerne vil skulle
fastsætte for besøgene, vil skulle tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende
ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser” udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og Undervisningsministeriet.
Der gives også flere eksempler i lovforslaget på retningslinjer, der vil kunne fastsættes. Eksemplerne er
ikke udtryk for en udtømmende oplistning af, hvilke retningslinjer, der vil kunne fastsættes.
Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5. Elevorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne
DUF anerkender, at der er behov for at sætte en grænse for antal af besøg fra nogle
samfundsengagerende ungdomsorganisationer, men ser med stor bekymring på minimumsgrænsen på
adgang for elev- og studenterorganisationer, som i dag har god adgang til at besøge og være på
ungdomsuddannelserne. DUF gør opmærksom på, at minimumsgrænsen kan risikere at blive en
utilsigtet kattelem, hvorigennem uddannelsessteder potentielt får mulighed for at begrænse elev- og
studenterorganisationer nuværende adgang, hvilket DUF ikke oplever som intentionen med
lovforslaget. Derfor ønsker DUF sikring for, at elev- og studenterorganisationers nuværende adgang
ikke må begrænses af lovforslaget.
DGS, EEO og LH er bekymrede for at institutionerne kommer til at implementere reglerne så bredt at
det komme til at begrænse vores adgang til de elevråd, vi repræsenterer. Disse er vi oftere ude at besøge
end blot én gang om året, eftersom der er tale om vores medlemmer. Den direkte kobling mellem
elevråd og national elevorganisation er afgørende både for vores virke hos det enkelte elevråd og som
 L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2632376_0008.png
nationalt talerør for eleverne. DGS, EEO og LH ser gerne at det udspecificeres at elevorganisationerne
har løbende adgang til skolerne eller at der kommer en klar sondring mellem de brede
samfundsengagerende ungdomsorganisationer og DGS, EEO og LH der specifikt er elevrådenes
landsorganisation og talerør.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget er ikke møntet på elevorganisationerne. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre
på den praksis, der er for elevorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Bemærkningerne i dette afsnit har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6. Definitionen af ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne foreslår, at kredsen af
”ungdomsorganisationer med samfundsengagement” defineres ved et gyldigt medlemskab af DUF –
Dansk Ungdoms Fællesråd. En sådan præcisering vil udelukke organisationer, der fortrinsvis har en
kommerciel interesse i deltagelse i arrangementer med henblik på markedsføring af tjenester og ydelser
– uanset disse ydelsers karakter i øvrigt.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
DUF’s medlemmer og andre organisationer, der opfylder DUF’s formål (nemlig at arbejde for, at
ungdommen opdrages og dannes i demokratiet, at ungdommen organiserer sig i demokratiske, frivillige
og forpligtende fællesskaber og sikre bedst mulige vilkår for og udvikling af foreningslivet, jf. deres
vedtægter) vil være omfattet af retten til adgang i lovudkastet. Der er i lovforslaget taget udgangspunkt i
Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser i forhold
til, hvilke retningslinjer institutionerne kan fastsætte for, hvilke ungdomsorganisationer der kan få
adgang til institutionerne (herunder fx at de skal være demokratiske mv.). Det er ministeriets vurdering,
at det vil være rigtigst at bruge nævnte kodeks som forelæg for en generisk definition i stedet for lade en
privat forening afgrænse, hvilke organisationer der skal have ret til adgang på ungdomsud-
dannelsesinstitutioner.
Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.