L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 28 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisnings-

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ung-

domsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner).

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen

bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

30. maj 2022

J.nr. 22-23074

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

info cfu-net <[email protected]>

Sendt:

17. juni 2022 08:57

Til:

Erika Wolf <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse og lov om private insti

Kære Erika.

CFU har ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent



CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

[email protected]

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar vedr. lovforslag om ungdoms-

organisationers adgang på ungdomsuddan-

nelsesinstitutioner

Dansk Arbejdsgiverforening har den 23. maj 2022 modtaget høring om

forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grund-

uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

(Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner).

DA anerkender vigtigheden af, at elever på ungdomsuddannelsesinstitu-

tioner introduceres til samfundsengagerende ungdomsorganisationer og

derigennem kan blive en del af den demokratiske samtale i samfundet. I

forlængelse heraf er det positivt, at der med lovforslaget kommer trans-

parens omkring reglerne for disse organisationers adgang på ungdoms-

uddannelsesinstitutionerne. DA har derudover følgende bemærkninger

til lovforslaget.

DA mener, at adgangen for ungdomsorganisationer skal ske under hen-

syntagen til de lokale forhold og muligheder på institutionerne. Derfor ser

DA positivt på, at det bliver op til de enkelte ungdomsuddannelsesinsti-

tutioner at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår og i hvilken form

ungdomsorganisationerne vil kunne få adgang til institutionerne, ud fra

de rammer, der sættes med lovforslaget. Dermed kan institutionerne un-

der hensyntagen til gennemførsel af undervisningen vurdere, hvordan

det bedst giver mening at tillade adgang, herunder om det f.eks. er ved

inddragelse i undervisningen, hvor det giver mening, eller i fritiden uden

for undervisningen.

DA mener, at hensynet til gennemførsel af undervisningen og fastholdelse

af undervisningens kvalitet til hver en tid bør vægte højest. Der bør derfor

15. juni 2022

RPP

Dok ID: 193854

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

altid være mulighed for ved saglig grund at afvise besøg fra ungdomsor-

ganisationer, der ligger inden for undervisningstiden. Dette bør præcise-

res i lovforslaget.

DA finder det derudover positivt, at der lægges op til, at der skal være

tale om udøvelse af oplysende virksomhed fra ungdomsorganisationerne

og ikke f.eks. kommerciel virksomhed eller religiøst forkyndende ind-

hold.

Lovforslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger for DA.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 2/2

Rasmus Pilegaard Petersen

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København d. 20. juni 2022

Til

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Fremsendt som e-mail til

[email protected]

med følgende

angivelse i emnefeltet ”Høring –

Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelses-

institutioner.

Danmarks Private Skoler”.

Høring vedr. Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner

I høringsbrev af 23. maj 2022 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mu-

ligheden til at give vores synspunkter til kende.

Det er et væsentligt element i dette lovforslag at gøre ungdomsorganisationers adgang til frie og private

gymnasiale uddannelser til en tilskudsbetingelse.

Et frit og privat gymnasium er en fri, selvejende, værdibåret institution. Der er en lang række krav til disse

gymnasiers undervisning og virke, der gør, at det i forvejen kan være vanskeligt at være et anderledes alter-

nativ til de offentlige gymnasiale uddannelser. Muligheden for at være værdibåren er derfor dét, der gør

forskellen.

Med dette lovforslag viser Regeringen manglende anerkendelse af de frie og private gymnasiers mulighed

for at drive et holdningsbaseret undervisningstilbud. Der er med forslaget tale om detailstyring af de frie og

private gymnasiers virke. Det er jo ikke sådan, at de frie og private gymnasier med den nuværende lovgiv-

ning ikke er forpligtede til at sikre elevernes demokratiske dannelse, hvilket de facto indebærer, at man

præsenteres for forskellige politiske holdninger og samfundssyn. Også holdninger og samfundssyn, der er

anderledes end dem, som det frie og privat gymnasium bygger sit virke på.

Ud over kravene til indholdet i bestemte fag skal et frit og privat gymnasium, jf. §1.a i Lov om private insti-

tutioner for gymnasiale uddannelser, i dens undervisning og hele dens virke forberede, udvikle, styrke, give

kendskab til, have respekt for et samfund som det danske med frihed og folkestyre, elevernes demokrati-

ske dannelse, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestilling (mellem kønnene).

Med den nuværende lovgivning står det klart

”hvad” det frie og private

gymnasium skal. Med lovforslaget

bliver der både dikteret

et ”hvem” og ”hvornår”.

Ifølge lovbemærkningerne skal de nye bestemmelser sikre

’samfundsengagerende’

ungdomsorganisationer

ret til adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor eleverne. Det gælder for organisationer, der er op-

stillingsberettigede i de pågældende valg

–

i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser,

regionsråd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg - en interessant

afgrænsning!

I lovbemærkningerne lægges til grund for at gøre adgangen for

”ungdomsorganisationer

fra opstillingsbe-

rettigede partier” til en tilskudsbetingelse, at Dansk Ungdoms Fællesråd i efteråret 2019 har oplyst over for

Børne- og Undervisningsministeriet, at de politiske ungdomsorganisationer på baggrund af en rundspørge

havde oplevet at blive afvist på 21 institutioner (i hvilket tidsrum var ikke nærmere angivet). Af dem var der

to institutioner, der afviste politiske ungdomsorganisationer af princip. Den givne begrundelse for afvisning

på de resterende institutioner var, at de kun ønskede besøg op til et valg, eller når institutionerne selv ar-

rangerer debatten.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen finder, at ovenstående er utilstrækkelig argumentation for at sætte så voldsomme ting i værk,

som det er at gøre noget til en tilskudsbetingelse. Omtalte undersøgelse siger intet om, hvordan institutio-

nerne i øvrigt har valgt at opfylde deres lovmæssige forpligtelser i forhold til elevernes demokratiske dan-

nelse.

Opsummering:

Foreningen finder lovforslaget indskrænkende i forhold til de frie og private gymnasiers frihed og virke.

Foreningen stiller sig uforstående over for, at der ikke er tillid til, at de frie og private gymnasier varetager

elevernes demokratiske dannelse, herunder muligheden for at stifte bekendtskab med forskellige politiske

holdninger.

Foreningen finder ny lovgivning unødvendig. Der er rig mulighed, inden for den nuværende lovgivning, at

sikre, at de frie og private gymnasier lever op til det, de skal.

Foreningen finder, at argumentationen

(DUFs rundringning i 2019) for at gøre ’adgang for ungdomsorgani-

sationer fra opstillingsberettigede partier’ til en tilskudsbetingelse

utilstrækkelig.

Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

Karsten Suhr, formand

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

8. juni 2022

Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar på

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private

institutioner

for

gymnasiale

uddannelser

(Ungdomsorganisationers

adgang

på

ungdomsuddannelsesinstitutioner).

Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for muligheden for at afgive høringssvar over ovennævnte

lovforslag.

DFS bakker op om lovforslaget. Vi mener, det er afgørende, at unge borgere stifter bekendtskab med

demokratiske processer og demokratiske foreningers politiske arbejde.

De mange samfundsengagerede ungdomsorganisationer i Danmark gør et stort og vigtigt stykke

folkeoplysende arbejde med at introducere unge borgere for demokratiske og politiske perspektiver

på samfundet. Det er i folkeoplysningens interesse, at så mange unge som muligt bliver introduceret

til og gjort bekendt med sådanne perspektiver – for at kunne forholde sig kritisk og engageret til både

eget liv og det samfund, man er en del af. Derfor bakker vi op om lovforslagets hensigt med at

ungdomsinstitutioner har pligt til at give samfundsengagerede ungdomsorganisationer adgang til

institutionerne, og at denne adgang er lige for alle.

Med venlig hilsen

Carolina Magdalene Maier,

Sekretariatsleder, DFS

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner

for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser

DUF

–

Dansk Ungdoms Fællesråd vil gerne takke for udkast til lovforslaget såvel som for muligheden for at

kommentere på det.

DUF mener, at det er afgørende for unges demokratiske dannelse og deltagelse, at de samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har adgang til uddannelsesstederne, idet ungdomsuddannelserne udgør en vigtig

arena for folkeoplysning, meningsudveksling og samtale i mange unges liv. DUFs medlemsorganisationer

oplever i stigende grad at blive nægtet adgang til ungdomsuddannelserne, når de ønsker adgang i

folkeoplysende øjemed, hvorfor DUF er taknemmelig for, at lovforslaget nu vil sikre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer får en ret til adgang til uddannelsesstederne.

DUF takker ligeledes for den gode og konstruktive dialog om emnet indtil nu.

Generelle bemærkninger

DUF er overordnet meget tilfreds med det forelagte udkast og bakker i høj grad op om intentionerne i

forslaget.

DUF

var

glade

for

"Kodeks

for

samfundsengagerende

ungdomsorganisationers

adgang

på

ungdomsuddannelser" som blev udarbejdet af Danske Gymnasier (fhv. Gymnasieskolernes Rektorforening)

Danske Erhvervsskoler, Børne- og Undervisningsministeriet og DUF i 2013. Det er dog desværre DUFs

oplevelse, at kodekset ikke siden er blevet efterlevet og håber derfor, at nærværende lovforslag endegyldigt vil

sikre, at de samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til ungdomsuddannelsernes matrikler

for at tale med eleverne.

DUF ser dog fire opmærksomhedspunkter i forslaget, som vil blive uddybet i afsnittet nedenfor.

Specifikke bemærkninger

Afgrænsning af antal besøg og til faste tidsrum

I lovforslaget

fremgår det, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til adgang: ”mindst én

gang årligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regionsråd, EU-valg,

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.”.

Side 1

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DUF ser med bekymring på forslaget i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at

specifikt tidsrum, hvor de kan få lov at stille en stand op.

ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan efterleve forslaget ved at tilbyde organisationerne én dag årligt i ét

De danske samfundsengagerende ungdomsorganisationer er meget forskellige og har et mangfoldigt

aktivitetsmønster. Det vil derfor være på forskellige tidspunkter af året, hvor det vil give mening for

organisationerne at besøge de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dette kan eksempelvis være i

forbindelse med et lokalt eller nationalt intromøde eller andre aktiviteter, som de ønsker at oplyse eleverne

ungdomsorganisationerne at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre.

DUF vil således kraftigt opfordre til, at det fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at intentionen med

loven ikke er at begrænse ungdomsorganisationernes adgang til uddannelsesinstitutionerne, ved for eksempel

kun at åbne for besøg én gang om året til en fælles besøgs-/demokratidag.

om. En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil i praksis betyde, at det bliver svært for

Ydermere vil DUF opfordre til, at lovteksten udformes således, at ungdomsuddannelser er forpligtede til at

lade samfundsengagerende ungdomsorganisationer under DUF besøge ungdomsuddannelsesinstitutioner

minimum én gang halvårligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og

regionsråd og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.

DUF ønsker, at demokratiet og den offentlige samtale kan blomstre på uddannelsesinstitutionerne hele året

rundt. Det ville være meget ærgerligt, hvis lovforslaget blev tolket på en måde, hvorpå at nogle

uddannelsessteder kun tillader besøg én gang årligt i ét tidsrum.

Elev- og studenterorganisationer

DUF anerkender, at der er behov for at sætte en grænse for antal af besøg fra nogle samfundsengagerende

ungdomsorganisationer, men ser med stor bekymring på minimumsgrænsen på adgang for elev- og

studenterorganisationer, som i dag har god adgang til at besøge og være på ungdomsuddannelserne.

DUF gør opmærksom på, at minimumsgrænsen kan risikere at blive en utilsigtet kattelem, hvorigennem

uddannelsessteder potentielt får mulighed for at begrænse elev- og studenterorganisationer nuværende

og studenterorganisationers nuværende adgang ikke må begrænses af lovforslaget.

Religiøse ungdomsorganisationer

DUF er glad for formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at

”samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres

samfundsengagerende organisationer”.

DUF anerkender ønsket om og forstår behovet for at undgå religiøs gudsdyrkelse på ungdomsuddannelserne,

men ønsker sikring for, at intentionerne i lovforslaget efterleves ude på institutionerne, og at religiøse

foreninger ikke nægtes adgang med en begrundelse om, at de er en religiøs organisation.

tilstedeværelse virker religiøst forkyndende, vil skulle have ret til adgang på lige fod med andre

adgang, hvilket DUF ikke oplever som intentionen med lovforslaget. Derfor ønsker DUF sikring for, at elev-

Side 2

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I DUF er vi meget bekymrede for, at med definitionen;

”Ved

religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås,

at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående

eller belærende”,

så er det op til en subjektiv vurdering om en religiøs udtalelse er belærende eller ej, som i det

nuværende lovforslag vil pålægge den enkelte uddannelsessted at vurdere. Med ovennævnte definition

indbygges et utilsigtet fortolkningsrum, hvor al deling og oplysning om religiøse overbevisninger, synspunkter

eller lignende kan klassificeres som forkyndende, hvilket kan betyde at religiøse foreninger nægtes adgang til

uddannelsessteder, hvilket vil være i strid med lovforslagets intention.

I stedet opfordrer DUF til, at lovforslaget gør brug af tænkningen og kriterierne, der ligger bag

folkeoplysningsloven, som opererer med et objektivt kriterium for religion som gudsdyrkelse eller egentlige

kirkelige handlinger, hvilket sikrer rammerne for, at en religiøs forening ikke udelukkes fra at udføre frivilligt

folkeoplysende foreningsarbejde.

Humanitære ungdomsorganisationer

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser noterer DUF sig, at der står, at ”Eksempelvis vil

non-

profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til adgang til en ungdomsuddannelsesinstitution, såfremt de

ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller anmode om bidrag”.

DUF

forstår

ønsket

afholde

nødhjælpsorganisationer

fra

udøve

fundraising

på

ungdomsuddannelsesinstitutioner, men ønsker samtidig sikring om, at samfundsengagerende humanitære

ungdomsorganisationer fortsat vil have adgang til ungdomsuddannelserne i et oplysningsøjemed.

Når

humanitære,

såvel

som

politiske

eller

religiøse

ungdomsorganisationer,

besøger

uddannelsesinstitutionerne virker det naturligt at præsentere særligt interesserede unge for muligheden om

at være med i foreningens arbejde. Samtidig er besøgene på uddannelsesinstitutionerne også en måde for

foreningerne at fremvise andre unge, hvad det vil sige at være med i deres foreningsfællesskab.

Derfor kan alle besøg fra de humanitære foreninger ufrivilligt tolkes som værende med formål om at hverve

medlemmer, og de kan med bemærkningerne nægtes adgang til uddannelsesstederne. Det går imod lovens

intention, og derfor vil DUF foreslå, at man bruger én anden formulering i bemærkningerne, såsom

”faceradfærd” eller erstatter passagen med en formulering lignende ”… såfremt de ikke ved besøget forsøger

at hverve de unge til faste sponsorater

eller anmoder om bidrag”.

DUF står naturligvis til rådighed for dialog og afklaring af eventuelle spørgsmål.

Side 3

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 3. juni 2022

Vedrørende sagsnr.: 22/05191

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker op om at give samfundsengagerende

ungdomsorganisationer lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner, under det i forslaget nævnte

hensyntagen til institutionernes undervisning og andre aktiviteter ved, at institutionerne lokalt fastsætter

nærmere retningslinjer og planlægger besøgene.

DEG opfordrer i den forbindelse til, at det i bemærkningerne nævnte kodeks sendes ud til skolerne som

inspiration, når disse informeres om de nye regler.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Mette Kjær Petersen

Rådgivnings- og analysekonsulent

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) har følgende bemærkninger til udkastet:

Hos DGS, EEO og LH ser vi positivt på at der bliver lavet nye retningslinjer for, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på bl.a. vores

institutioner.

Vi ser dog med bekymring på, at disse regler potentielt kan ramme vores arbejde med elevrådene og det

demokratiske arbejde på skolerne, som er helt afgørende for den demokratiske dannelse.

Her er vi bekymrede for at institutionerne kommer til at implementere reglerne så bredt at det komme til

at begrænse vores adgang til de elevråd, vi repræsenterer. Disse er vi oftere ude at besøge end blot én

gang om året, eftersom der er tale om vores medlemmer. Den direkte kobling mellem elevråd og national

elevorganisation er afgørende både for vores virke hos det enkelte elevråd og som nationalt talerør for

eleverne.

Derfor er det for DGS, EEO og LH vigtigt at sondringen mellem de forskellige typer organisationers

mulighed for adgang til skolerne bliver tydeliggjort, så disse retningslinjer ikke ender med at begrænse

elevorganisationernes mulighed for at organisere og uddanne elevråd på uddannelsesinstitutionerne.

DGS, EEO og LH ser gerne at det udspecificeres at elevorganisationerne har løbende adgang til skolerne

eller at der kommer en klar sondring mellem de brede samfundsengagerende ungdomsorganisationer og

DGS, EEO og LH der specifikt er elevrådenes landsorganisation og talerør.

DGS, EEO og LH står til rådighed for afklaring af eventuelle spørgsmål eller yderligere uddybning.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København den 20.juni 2022

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner

for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om Institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)

Foreningerne finder den overordnede hensigt med forslaget til ændring af institutionslovgivningerne for

ungdomsuddannelsesinstitutionerne hensigtsmæssig

–

herunder den foreslåede indsættelse af en ny § 37 d

i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Dette gælder adgangen til at de samfundsengagerede ungdomsorganisationer opnår ret til adgang til at

udøve oplysende virksomhed mindst en gang årligt udover adgangen til at udøve oplysende virksomhed i

forbindelse med valghandlinger, herunder folkeafstemninger og landsdækkende ungdomsvalg.

Tilsvarende finder foreningerne det hensigtsmæssigt, at den enkelte institution offentliggør sine

retningslinjer for, hvordan tilladelse til en sådan adgang opnås.

Idet foreningerne henviser til tidligere høringssvar om samme emne anbefaler vi dog, at begrebet

”samfundsengagerede ungdomsorganisationer” præciseres med henblik på at undgå misforståelser.

Vi foreslår, at kredsen af

”ungdomsorganisationer

med samfundsengagement” defineres ved et gyldigt

medlemskab af DUF

–

Dansk Ungdoms Fællesråd. En sådan præcisering vil udelukke organisationer, der

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

fortrinsvis har en kommerciel interesse i deltagelse i arrangementer med henblik på markedsføring af

tjenester og ydelser

–

u anset disse ydelsers karakter i øvrigt.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til ændring af institutions-

lovgivningen.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Att.: Erika Wolf

Sagsnr. 18-3273

Vores ref. hmr

Den 16. juni 2022

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse og lom om private institutioner for

gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på

ungdomsuddannelsesinstitutioner)

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag.

FH bakker op om ambitionen om at sikre samfundsengagerende ungdomsorganisationers

adgang til ungdomsuddannelsesinsitutionerne.

FH er enig i, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder om at skabe en

demokratisk kultur hos unge og motivere de unge til deltagelse i demokratiet. FH er ligeledes

enig i, at sikring af gode adgangsvilkår for samfundsengagerende ungdomsorganisationer til at

komme på uddannelsesinstitutionerne kan være et vigtigt element i at styrke en nærværende,

åben og demokratisk debat blandt de unge.

FH finder det vigtigt, at unge på ungdomsuddannelserne styrker deres demokratiske

kompetencer, ligesom det naturligvis er vigtigt for FH, at de unge oplyses om den danske

model og arbejdsmarkedsforhold generelt.

FH er opmærksom på, at tidligere målinger har vist, at den demokratiske deltagelse blandt

elever på erhvervsrettede uddannelser har ligget forholdsvist lavt og hilser initiativer

velkomne, der kan medvirke til at udbedre dette forhold.

Med venlig hilsen

Morten Skov Christiansen

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Sagsnummer: 22/05191

Att: [email protected]

Vedrørende høring over lovforslag om

ungdomsorganisationers adgang til

ungdomsuddannelsesinstitutioner

FGU Danmark

15-06-2022

Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 23. maj 2022 anmodet

FGU Danmark om at afgive høringssvar på høring over lovforslag om

ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner.

FGU bakker op om forslaget, som med lighed med i dag vil give

ungdomsorganisationer mulighed for at udøve oplysende virksomhed på

FGU-institutionerne.

FGU Danmark bemærker, at det i den foreslåede nye §25 a., i lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår uklart, hvorvidt

lovforslaget giver ungdomsorganisationer ret til at udøve oplysende

virksomhed mindst én gang årligt samlet set eller mindst én gang årligt og

derudover i forbindelse med valg.

Derudover har FGU Danmark ikke nogen bemærkninger.

Ny Vestergade 17,

2. sal

1471 København K.

Tlf. 3044 4033

Mail: [email protected]

www.fgu.dk

CVR: 40842357

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Lisa Goth

Sekretariatschef i FGU Danmark

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar: forslag til lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser

Til Børne- og Undervisningsministeriet

[email protected]

15. juni 2022

Indsendt af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (kontakt Jonas Adelin Jørgensen,

[email protected]).

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd støtter ønsket om en lovsikret adgang for ungdomsorganisationer til at

udøve oplysende virksomhed overfor elever på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner etc.

I et tros- og religionsfrihedsperspektiv finder Folkekirkens Mellemkirkelige Råd dog bemærkningerne til

loven om retten til adgang på ungdomsinstitutionerne problematiske hvor det siges, at det ’ikke gælder for

ungdomsorganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed’

(13). Religiøst forkyndende øjemed defineres som ’at vinde nye tilhængere eller under besøget agere

pågående eller belærende’ (13). Ungdomsorganisationer med et religiøst udgangspunkt, men som ’ikke

med deres tilstedeværelse virker religiøst forkyndende’, har ret til adgang på lige fod med andre

samfundsengagerende organisationer (13). Det understreges i bemærkningerne, at ungdomsorganisationer

med religiøst grundlag må ’give kundskab’ men ikke ’vinde nye tilhængere’ (13). Desuden må

ungdomsorganisationer med religiøst grundlag ikke ’rette henvendelse til en elev med henblik på straks

eller senere at opnå eleven som medlem af organisationen’ (13).

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd hæfter sig ved følgende forhold:

•

Formålet med loven er at sikre lige behandling for alle ungdomsorganisationer og modvirke usaglig

forskelsbehandling af organisationernes adgang til ungdomsuddannelser.

Bemærkningerne om begrænsningerne af religiøse ungdomsorganisationer adgang står i skarp

kontrast til dette overordnede formål.

Religiøse ungdomsorganisationer udgrænses for så vidt de er religiøst forkyndende, ønsker at vinde

tilhængere, er pågående, belærende eller retter henvendelser direkte for at opnå nye medlemmer.

I modsætning til formålet med loven udskilles religiøse ungdomsorganisationer således i stedet for

at sikres saglig ligebehandling. Dvs. man risikerer at lovliggøre den usaglige forskelsbehandling af

forskellige ungdomsorganisationer snarere end at hindre den.

Tros- og religionsfrihed er sikret i Grundlovens §67 og §70 såvel som i folkeretten med FN-traktaterne

(UDHR 1948 art. 18), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR 1950 art 9) og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (CFREU 2000 art 10).

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det som religionsfriheden beskytter er ikke religioner men individer. Ud over frihed til at antage eller

frasige sig religiøs tro, så giver rettigheden individet frihed fra tvang eller diskrimination som følge af

religiøs tro. Som individuel og indre ret er religionsfriheden absolut, men også i sin kollektive dimension har

trossamfund eller organisationer rettigheder. Retten til at udøve sin religion eller tro er omfattende, og

indebærer ikke blot ritualer og ceremonier men også bygninger, symboler, klædedragt, fødevarer, religiøst

sprog, frihed til at vælge præster og ledere osv. Retten til religionsudøvelse inkluderer desuden retten til at

både privat og offentligt at udøve og kommunikere om sin tro, inklusive at forsøge at vinde nye tilhængere

og at prædike.

Den kollektive dimension af religionsfrihed kan begrænses for ikke at krænke andre menneskers

individuelle frihedsrettigheder. De to centrale spørgsmål fra et tros- og religionsfrihedsperspektiv er

således om a) der er tale om en begrænsning af religionsfrihed og b) er den konkrete begrænsning legitim

eller illegitim. I den Europæiske Menneskerettighedskonvention opstilles følgende ramme for vurderingen

af legitimiteten af begrænsningen:

”Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes

sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk

samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden

eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed” (ECHR art. 9 stk. 2).

Med andre ord kan begrænsninger af tros- og religionsfriheden ikke indføres, blot fordi de er ønskværdige

eller fordi et flertal ønsker sådanne begrænsninger. I forhold til lovforslagets bemærkninger er de rigtige

spørgsmål i forhold til at bedømme dem i tros- og religionsfrihedsperspektiv derfor følgende:

•

Er der tale om en begrænsning af de religiøse ungdomsorganisationers tros- og religionsfrihed, hvis

de ikke har samme adgang som andre ungdomsorganisationer? Hvis der kan svares bekræftende,

så må legitimitet og proportionalitet bedømmes:

Er det en nødvendig begrænsning, dvs. hvordan truer ungdomsorganisationerne sikkerhed,

orden, sundhed eller sædelighed for andre?

Er begrænsningen proportional, dvs. er det tilstrækkeligt, at de som religiøse ønsker at

vinde tilhængere, er pågående, belærende eller retter henvendelser direkte for at opnå nye

medlemmer?

Hvis begrænsningerne ikke er legitime eller proportionale, så kunne det tyde på, at lovgivningen

ikke respekterer tros- og religionsfriheden for religiøse ungdomsorganisationer og at lovgivningen

vil være diskriminerende for religiøse ungdomsorganisationer i forhold til andre

ungdomsorganisationer.

•

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder derfor, at bemærkningernes formuleringer omkring religiøse

ungdomsorganisationer bør udelades fra loven, da de dels ikke sikrer lige behandling for alle

ungdomsorganisationer og modvirker usaglig forskelsbehandling af organisationernes adgang til

ungdomsuddannelser, dels ikke respekterer de grundlæggende tros- og religionsfrihedsrettigheder for

ungdomsorganisationerne.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

30. maj 2022 13:12

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høring – Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner - Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

Til rette vedkommende

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

takker for muligheden for at afgive høringssvar, men har ikke yderligere bemærkninger.

Mvh

Amra Muratovic

FSD Sekretariatet

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

20. juni 2022

Mail:

[email protected],

sags nr.: 22/05191

Høringssvar ang. forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private

institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på

ungdomsuddannelsesinstitutioner)

Fra Foreningen Åndsfrihed

Regeringens lovforslag om ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner bør tages

af bordet. Forslaget drejer sig om et område, der indtil nu har været overladt til det konkrete

uddannelsessteds vurdering og praksis, og forslaget peger i retning af en væsentligt stærkere styring i

forhold til, hvad der må diskuteres på ungdomsuddannelserne – og med hvem. Dette viser sig fx i

bemærkningerne til lovforslaget, hvor det forventes at kravet om retningslinjer på uddannelsesstedet vil

”sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisationer, der får ret til adgang til

ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle.”

Uddannelsesstederne skal – ifølge deres formålsparagraf – forberede eleverne til et frit samfund med

folkestyre og en fri offentlig debat. Og i et sådant samfund er det lige præcis

ikke

tydeligt, hvilke budskaber

der må formidles. Tvært imod kan man møde holdninger og synspunkter, man ikke havde forventet at

møde. På godt og ondt. Og man må som ung netop lære at forholde sig kritisk og diskuterende til

mennesker med forskellige holdninger eller overbevisninger.

Uddannelsesstederne skal ikke fratages deres frihed til selv at tage stilling til, hvordan de lader de

studerende møde den offentlige, politiske og samfundsengagerende debat. Det hører ikke hjemme i et frit

demokrati.

Særligt tydelig – og særligt problematisk – bliver tendensen til topstyring i forhold til den skelnen, som

lovforslaget lægger op til, mellem ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” i bred forstand og

”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”, der ønsker adgang til uddannelsesstederne i ”religiøst

forkyndende øjemed”. De sidste har ifølge lovforslaget ikke ret til adgang på uddannelsesstederne. Hermed

er lovforslaget udtryk for en særliggørelse af religion og religiøsitet, der udpeges som særligt farlig og

problematisk. I lovforslaget forklares ’religiøs forkyndelse’ som personer, der agerer ”pågående og

belærende” og/eller med henblik på at ”hverve medlemmer.” Disse særdeles uklare definitioner afslører, at

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

man forsøger at lave lovgivning på et område, der netop ikke lader sig klart afgrænse. Også politiske

organisationer kan selvsagt optræde pågående og belærende og kan have et ønske om at hverve

medlemmer. Og både politiske og religiøse budskaber kan være radikale og antidemokratiske, såvel som

demokratiske og humane. Historien er fyldt med eksempler på begge dele. Og det frie demokrati bygger

netop på den præmis, at der ikke er synspunkter og overbevisninger, der på forhånd er afskåret fra at blive

hørt. Lovforslaget strider således imod de demokratiske principper, det skulle sigte på at understøtte.

I lov om gymnasiale uddannelser står der i §1, stk. 4 bl.a., at når uddannelsesstederne skal forberede

eleverne til et ”samfund med frihed og folkestyre”, må undervisningen og hele institutionens dagligliv

”bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Åndsfrihed er netop friheden til at have en overbevisning

(politisk, religiøs eller andet) og med denne at kaste sig ind i den frie demokratiske samtale, hvor

modsætninger mødes. I forlængelse heraf har vi fra Foreningen Åndsfriheds side stor forståelse for den

intention med lovforslaget, som drejer sig om i højere grad at gøre det muligt for de

”samfundsengagerende organisationer” (herunder fx de politiske ungdomsorganisationer) at komme ud på

ungdomsuddannelserne. Det er en vigtig del af det at ”forberede eleverne til et samfund med frihed og

folkestyre”, at de møder mennesker med holdninger, som ønsker at påvirke dem. Og at de derigennem og

via skolens undervisning også lærer at forholde sig kritisk reflekteret dertil. Det skal de studerende ikke

afskæres fra. Og der

en udfordring, som også i et åndsfrihedsperspektiv skal tages alvorligt, når fx

politiske ungdomsorganisationer oplever ikke at kunne få adgang til uddannelsesstederne. Men denne

udfordring skal ikke løses med lovgivning, der dels indskrænker den lokale selvbestemmelse og dels

udpeger ’religiøs forkyndelse’ som et særskilt område, der – i modsætning til den politiske argumentation –

er farlig for de unge mennesker at lytte til. I et frit demokrati med ytringsfrihed og religionsfrihed er

synspunkter baseret på tro og religion ikke på forhånd dømt ude af samtalen. Det ville være udemokratisk

og en indskrænkning af religionsfriheden.

Vi anbefaler således klart, at forslaget tages af bordet.

Såfremt det alligevel ikke tages af bordet, så bør der skrues mest muligt ned for detailreguleringen, således

at loven alene indeholder en overordnet formulering om, at det skal være muligt for samfundsengagerende

ungdomsorganisationer at få adgang til ungdomsinstitutioner inden for rammer og retningslinjer, som

institutionerne selv fastlægger.

På vegne af Foreningen Åndsfrihed

Venlig hilsen

Ingrid Ank, formand

Mail: [email protected]

www.aandsfrihed.dk

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Mail:

[email protected]

20. juni 2022

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner

Indsendt af Grundtvigsk Forum

Grundtvigsk Forum støtter intentionen om, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer kan få

lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner og udøve oplysende virksomhed overfor eleverne i

erkendelse af, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena for at skabe demokratisk kultur blandt

unge, styrke en alsidig debat og motivere til deltagelse.

Men Grundtvigsk Forum anbefaler, at ansvaret for udvikling og tilrettelæggelse af en demokratisk

kultur med inddragelse af samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ligge i den enkelte

uddannelsesinstitution og ikke påbydes ved lov.

Den enkelte uddannelsesinstitution må selv have frihed og ansvar til at tilrettelægge, hvorledes

elever på ungdomsuddannelser møder samfundsengagerende og oplysende debat som en del af sit

alment dannende formål.

Desuden er det bekymrende, at lovforslaget rummer en række uklare formuleringer om hvilke typer

af ungdomsforeninger, loven vil give et retskrav på adgang og hvilke den ikke vil.

Lovforslaget skelner således mellem samfundsengagerende ungdomsorganisationer i bred forstand,

iblandt hvilke, der kan være organisationer med et religiøst udgangspunkt. Disse har et retskrav på

adgang. Hvor imod samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der ønsker adgang i et religiøst

forkyndende øjemed og udemokratiske organisationer, ikke har et retskrav på at bedrive

oplysningsvirksomhed.

Disse uklare bestemmelser rummer en risiko for tilfældig og usaglig udelukkelse og

forskelsbehandling. Begrænsningerne for de religiøse foreninger rimer dårligt på lovens formål om

at sikre lige adgang og modvirke usaglig forskelsbehandling. Ved at udskille visse

ungdomsforeninger risikerer man at lovliggøre en usaglig forskelsbehandling.

Grundlovens §67 og §70, FN-traktaterne (UDHR 1948 art 18) og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (ECHR 1950 art 9) sikrer tros- og religionsfrihed. Herunder også

retten til privat og offentligt at udøve og tale om tro og overbevisning, vinde nye tilhængere og at

Grundtvigsk Forum

Vartov

Farvergade 27

1463 København K

Telefon 4193 9000

[email protected]

www.grundtvig.dk

www.vartov.dk

CVR. 56 85 24 17

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

prædike. Religionsfriheden kan begrænses af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte den

offentlige orden, og andres ret og frihed.

I Grundtvigsk Forum finder vi, at retskravet kan ende med at blive årsag til utilsigtet indskrænkning

af åndsfrihed og demokrati, og foretrækker derfor en henstilling fra ministeriet om at

ungdomsuddannelserne giver ungdomsorganisationer adgang inden for rammer og retningslinjer,

som institutionerne selv fastlægger i tillid til, at det kan de godt finde ud af.

På vegne af Grundtvigsk Forum

Kirsten M. Andersen

Formand

[email protected]

Grundtvigsk Forum

Vartov

Farvergade 27

1463 København K

Telefon 4193 9000

[email protected]

www.grundtvig.dk

www.vartov.dk

CVR. 56 85 24 17

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høringssvar

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser

Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) vil gerne indledningsvis takke for udkastet til lovforslaget, som her er

sendt i høring.

KFS er en studenterforening af og for kristne unge på ungdoms- og videregående uddannelser, hvis primære formål

er at engagere unge på deres studiested, i deres menigheder og i samfundet med udgangspunkt i deres kristne

overbevisning og livssyn. Ud fra

KFS’ slogan

Plads til Mening

arrangerer studerende og elever, der er engageret i

KFS, forskellige aktiviteter på uddannelsessteder med det formål, at idéer, livssyn og livets store spørgsmål får

plads til drøftelse og refleksion. Oftest sker dette lokalt, men KFS besøger i dag også uddannelser, hvor der ikke er

lokale studerende engageret, og tilbyder fx standbesøg eller religionsoplæg i forbindelse med undervisning.

KFS

oplever desværre i stigende grad, at KFS’erne bliver afvist af ungdomsuddannelserne. Dette sker, når KFS’ere

gerne vil besøge et studiested, men også når lokale elever engageret i KFS gerne vil lave fx et

velgørenhedsarrangement eller fortælle om deres forening på deres eget uddannelsessted.

Derfor glæder det KFS, at man med lovforslaget ønsker at styrke adgangen for samfundsengagerende foreninger på

ungdomsuddannelserne.

Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslaget

KFS bakker helhjertet op om intentionen i lovforslaget. Bedre adgang for samfundsengagerende

ungdomsforeninger på ungdomsuddannelser

styrker i KFS’ optik

uddannelsernes mulighed for at levere på den del

af deres formålsparagraf (se fx Gymnasielovens § 2 stk. 5), hvori det bestemmes,

at ”

Undervisningen og hele

skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

For at åndsfrihed og demokrati kan

leve i praksis, forudsættes det, at forskellige synspunkter kan mødes, og at der er plads til uenighed og dialog.

Værdien af de unges møde med levendegjorte holdninger og synspunkter er beskrevet godt i

Kodeks for

samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser,

som desværre ikke blev omsat

i praksis i det omfang, KFS havde håbet på.

På den baggrund slutter KFS op om, at man nu med lovforslaget ønsker at benytte et stærkere greb for at give de

samfundsengagerende ungdomsforeninger adgang til ungdomsuddannelserne.

Ligeledes glæder det KFS, at det i udkastet er ekspliciteret, at foreninger med et religiøst udgangspunkt også kan

anerkendes som samfundsengagerende.

Hvad angår den konkrete udmøntning af lovforslaget og de tilhørende bemærkninger, har KFS dog nogle

betænkeligheder, som uddybes herunder.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslaget

I) Problematisk afgræsning i anvendelse af formulering om religiøs forkyndelse

KFS anerkender og forstår, at der må være forskel på de aktiviteter som udøves på en ungdomsuddannelse og i

kirkerummet. Når det er sagt, er KFS alligevel meget betænkelig ved anvendelsen af ordet forkyndelse samt den

efterfølgende definition:

”

Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen ønsker

adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående eller belærende. ”

som demarkering af,

hvad der er og ikke er acceptabel intention og adfærd for religiøse samfundsengagerende ungdomsforeninger.

Udfordringen ved brugen af både ordet forkyndelse og den efterfølgende uddybelse:

”agerer […] belærende” er, at

disse begreber hurtigt lægger op til den enkeltes subjektive vurdering. Når nogen deler sit eget synspunkt, ståsted

eller overbevisning

–

samt rationalerne for disse

–

kan det for andre virke både inspirerende, oplysende eller

belærende endda på én og samme tid. Dette betyder, at der med den valgte formulering indbygges et

fortolkningsrum, hvor al deling af religiøse overbevisninger, synspunkter eller lignende ultimativt kan klassificeres

som forkyndende. Også selvom intentionen bag det sagte var at oplyse. Formuleringen risikerer at indbygge en

kattelem i loven, hvorigennem religiøse foreninger nærmest pr. definition kan nægtes adgang til

uddannelsessteder. Herved undermineres intentionen bag forslaget

i KFS’ optik.

I KFS’ optik er

det ikke nødvendigt med den afgrænsning, der med bemærkningerne ønskes lagt ned over de

religiøse foreninger. Det kommer til at udgøre en forskelsbehandling ift. politiske og humanitære

ungdomsforeninger, for hvem der ikke pålægges samme stramme ramme om de aktiviteter, de må byde ind med.

Videre mener KFS, at hvis såfremt man vil have en afgræsning med, så bør man anvende formuleringen fra

Folkeoplysningsloven §33 stk. 4, hvor i der står

”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelig

handling”. Denne formulering

er gennemtestet, og giver en væsentlig mere etableret ramme at forholde sig til både

som forening og som ungdomsuddannelse.

II) Hvordan engagerende?

KFS bakker helt op om, at pågående adfærd ikke kan accepteres. Dog ønsker KFS at anfægte den ligeledes skarpe

præmis om, at samfundsengagerende religiøse foreninger og nødhjælpsorganisationer ikke må have til formål på

noget tidspunkt at engagere eleverne som medlemmer

–

hverken straks eller senere. KFS forstår fulgt ud ønsket

om, at tilstedeværelsen på ungdomsuddannelserne ikke må kunne misbruges til fx masserekruttering af

medlemmer gennem faceradfærd. KFS mener dog, at forudsætningen for at kunne være en samfundsengagerende

forening er, at man nødvendigvis tilbyder og inviterer til engagement. For de fleste samfundsengagerende

foreninger vil det oftest starte med et medlemskab.

For KFS og lignende foreninger betyder denne begrænsning, at man ikke kan invitere de unge til engagere sig i

foreningens arbejde og sag. Når en forening fortæller om sit arbejde og holdninger i mødet med et individ, som

deler foreningens formål, er der altid en mulighed for at individet efterfølgende vælger at engagere sig i foreningen

gennem et medlemskab. Herved risikerer foreningen ufrivilligt at bryde med de regler, som opstilles i

bemærkningerne til lovforslaget, og dermed give legitimitet til en senere udelukkelse af foreningen.

Det kan i øvrigt bemærkes, at denne restriktion kun pålægges samfundsengagerende religiøse foreninger samt non-

profit nødhjælpsungdomsorganisationer og ikke dækker politiske ungdomsorganisationer. KFS vil her gerne

benytte lejligheden til at problematisere forskelsbehandlingen samt den manglende begrundelse herfor.

III) Afgrænsninger af budskaber

KFS er betænkelig ved, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at uddannelserne skal udarbejde retningslinjer

for bl.a., hvilke budskaber der må formidles. KFS anerkender, at det er nødvendigt med en afgrænsning af, hvilke

budskaber de samfundsengagerende ungdomsorganisationer må bringe i forbindelse med et besøg på en

ungdomsuddannelse. For KFS er det dog vigtigt, at disse retningslinjer ikke kan anvendes til at begrænse adgangen

for samfundsengagerende organisationer mere, end de grænser som bemærkningerne allerede lægger op til jf.

reference til ovennævnte kodeks.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er afgørende i forhold til elevernes demokratiske dannelse og forståelse af

åndsfrihed, at der gives plads til forskellige synspunkter, så længe disse holdes

inden for den demokratiske ramme, ikke er diskriminerende osv. Det er derfor nødvendigt, at de begrænsninger,

det er muligt for uddannelsesstederne at opsætte, skal være begrundet i objektive kriterier.

IV) Tidsmæssig afgrænsning af besøg

KFS er betænkelig ved bemærkningens formulering om, at uddannelsesstederne kan begrænse

samfundsengagerende ungdomsorganisationers ret til et besøg til en årlig dag og et bestemt tidspunkt.

Samfundsengagerende foreninger som KFS er båret af frivillige samt deres investering af tid og energi i foreningen.

En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil derfor i praksis kunne betyde, at det bliver svært, hvis ikke

ligefrem umuligt for en forening som KFS at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre.

Med venlig hilsen

Peter Bjerre

Sekretariatsleder, KFS

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar vedr ungdomsorganisationernes adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner

Fra Ungdomsuddannelsernes vejledning støtter vi overordnet lovforslagets hensigt

Vi har dog følgende bemærkninger

1) Er det institutionen eller ungdomsorganisationen der definerer ”Samfundsengagerende” ?

2) Og hvornår er noget en ungdomsorganisation ?

Der angives endvidere en række begivenheder hvor de nævnte organisationer skal have adgang.

Er det i forhold til information eller i forhold til rekruttering af medlemmer ?

Og foregår det i undervisningstiden hvor elever og undervisere og klasser kan fravælge deltagelse ?

Og kan elever invitere organisationerne eller tilbyder organisationerne sig selv ?

Mvh Lotte Klein (formand) og Benny Wielandt (næstformand)

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Tina Trang Lam <[email protected]>

Sendt:

16. juni 2022 14:34

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Cc:

Danske Universiteter <[email protected]>

Emne:

Høring – Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden vedrørende udkast til lovforslag om

ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Aarhus Universitet har ingen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Tina Lam

Jurist

Direkte tlf: 21 65 67 03

E-mail:

[email protected]

Uddannelsesstrategisk Sekretariat,

AU Uddannelse

Uddannelsesjura

Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5

8000 Aarhus C

Tlf: 8715 0000

http://www.au.dk/om/organisation/administration

Vær opmærksom på, at

denne mail kan indeholde personoplysninger.

Det betyder, at du dels skal sikre, at

personoplysningerne ikke unødigt tilgår andre, samt at oplysningerne straks slettes, når oplysningerne ikke

længere er nødvendige i forhold til det formål, de er fremsendt.