L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 28 Bilag 1
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om

private institutioner for gymnasiale uddannelser

(Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af

21. juni 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 62 b indsættes:

»§ 62 c.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer

har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres

retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«

§2

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages

følgende ændring:

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne

§ 25 a.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har

efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed

over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert

skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom-

munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin-

ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In-

stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer

herom på institutionens hjemmeside.«

§3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret

ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændring:

Efter § 37 c indsættes:

»§ 37 d.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer

har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

DokumentId

Journalnummer

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres

retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«

§4

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 17. august 2022, foretages

følgende ændring:

I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef-

ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketings-

valg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-

valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og

offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens

hjemmeside.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1. august 2023.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelses-

institutioner

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder

om at skabe en demokratisk kultur hos unge og motivere de

unge til at deltage i demokratiet. Et element i at styrke en

nærværende, åben og demokratisk debat blandt de unge på

ungdomsuddannelsesinstitutionerne er at sikre, at samfunds-

engagerende ungdomsorganisationer har gode adgangsvilkår

til uddannelsesstederne. For at skabe en mangfoldig og alsi-

dig debat er det desuden vigtigt, at organisationerne sikres

lige adgang til de enkelte institutioner.

Regeringen ønsker derfor at sikre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at

udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ungdoms-

uddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår samt

i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbesty-

relser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i

forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.

Det er ikke intentionen med lovforslaget at ændre på eksi-

sterende ordninger såsom Operation Dagsværk.

2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannel-

sesinstitutioner m.v.

2.1. Gældende ret

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser indeholder i dag ingen bestemmel-

ser om ungdomsorganisationers adgang til at udøve oplysen-

de virksomhed over for eleverne på ungdomsuddannelsesin-

stitutioner.

Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksen-

uddannelsescentre er selvejende institutioner inden for den

offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres

virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,

herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed.

Institutioner for forberedende grunduddannelse er selvejen-

de institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. §

2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-

dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres

virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,

herunder principperne om saglighed og lighed.

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der

tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en

eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejen-

de uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommuna-

le, selvejende institutioner inden for den offentlige forvalt-

ning. Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for

den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslut-

te at være selvejende institutioner inden for den offentlige

forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. In-

stitutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal udøve

deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige

regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner

for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være

en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens

ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde

deres status, jf. lovens § 33.

Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller

kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om

årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet

og skolen eller kursets indtægter.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Dansk Ungdoms Fællesråd har senest i efteråret 2019 oplyst

over for Børne- og Undervisningsministeriet, at de politiske

ungdomsorganisationer på baggrund af en rundspørge havde

oplevet at blive afvist på 21 institutioner (i hvilket tidsrum

var ikke nærmere angivet). Af dem var der to institutioner,

der afviste politiske ungdomsorganisationer af princip. Den

givne begrundelse for afvisning på de resterende institutio-

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ner var, at de kun ønskede besøg op til et valg, eller når

institutionerne selv arrangerede debatten.

Med forslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, foreslås det

at indføre en ret for samfundsengagerende ungdomsorgani-

sationer til efter anmodning at få adgang til at udøve oplys-

ende virksomhed over for eleverne på offentlige gymnasiale

uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelsescentre, insti-

tutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner

for erhvervsrettet uddannelse samt en pligt for institutioner-

ne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for, hvornår

og i hvilken form ungdomsorganisationer efter anmodning

kan få adgang til institutionerne. Retningslinjerne vil skulle

sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisati-

oner, der efter anmodning får adgang til ungdomsuddannel-

sesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle, samt

at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutio-

ners undervisning og øvrige aktiviteter.

Med forslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre en ny

tilskudsbetingelse, således at tilskud til private institutioner

for gymnasiale uddannelser betinges af, at samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til

at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institu-

tioner for private gymnasiale uddannelser samt en pligt for

institutionerne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer

for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer efter

anmodning kan få adgang til institutionerne. Retningslinjer-

ne vil skulle sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ung-

domsorganisationer, der efter anmodning får ret til adgang

til ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber,

de må formidle, samt at besøgene sker under hensyntagen til

de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.

De nye bestemmelser vil skulle sikre, at samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang

til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ung-

domsuddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår

samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-

lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Ungdomsorganisationer fra opstil-

lingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle

omfattes af retten til adgang efter anmodning til ungdoms-

uddannelsesinstitutionerne. Ungdomsorganisationer med et

religiøst forkyndende og/eller kommercielt formål vil ikke

skulle sikres adgang efter anmodning til ungdomsuddannel-

sesinstitutionerne.

Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelsesinsti-

tutionerne vil skulle fastsætte og offentliggøre retningslin-

jer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer-

ne efter anmodning vil kunne få adgang til institutioner-

ne. Retningslinjerne vil skulle offentliggøres på institutio-

nens hjemmeside.

For så vidt angår private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser vil den foreslåede ændring også indebære, at tilskud

til private institutioner for gymnasiale uddannelser betinges

af, at det bliver gjort muligt for ungdomsorganisationer efter

anmodning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed

overfor eleverne mindst en gang hvert skoleår samt i for-

bindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser

og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindel-

se med landsdækkende ungdomsvalg, samt fastsætter og of-

fentliggør retningslinjer herom på deres hjemmeside.

For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til offent-

lige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddan-

nelsescentre henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til institu-

tioner for forberedende grunduddannelser henvises til lov-

forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til insti-

tutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til lovforsla-

gets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til private

institutioner for gymnasiale uddannelser henvises til lovfor-

slagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af

FN’s verdensmål nr. 4.7. om, at alle elever inden 2030 skal

have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nød-

vendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a.

gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig

livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene,

fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt med-

borgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og

af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling, idet det fore-

slåede om efter anmodning at give ungdomsorganisationer

adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner vil kunne være

med til at give alle elever den viden og de færdigheder, som

er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder

bl.a. gennem undervisning i fremme af en fredelig og ikke-

voldelig kultur, globalt medborgerskab og anerkendelse af

kulturel mangfoldighed.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget har mindre implementeringsmæssige konse-

kvenser, idet det vil medføre, at offentlige gymnasier, vok-

senuddannelsescentre, institutioner for forberedende grund-

uddannelse, institutioner for erhvervsuddannelse og private

gymnasier vil skulle fastsætte retningslinjer om ungdoms-

organisationers adgang til at udøve oplysende virksomhed

over for eleverne på institutionen samt offentliggøre deres

retningslinjer på institutionens hjemmeside.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2022

til den 20. juni 2022 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-

ordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund-

hed, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Ce-

vea, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-

hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap

Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk

Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC

– Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Professi-

onshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dan-

ske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorgani-

sationers Samråd, Danske Universiteter, De private sociale

tilbud (LOS), DEA, Den uvildige konsulentordning på han-

dicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kri-

minalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein

für Nordschleswig, Engineer the Future, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen –

Team Effektiv Regulering, EVA - Danmarks Evaluerings-

institut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles

Forbund, FGU Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fag og Arbejde, For-

eningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-

centrene, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-

eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn

for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation

(FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-

lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, Kriminalforsor-

gen, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselev-

bestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammen-

slutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet,

LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen

for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center

for kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Net-

værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforenin-

gen, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionssko-

leforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime

Uddannelser, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-

nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-

satte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet),

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Dan-

mark, Selvejende og private institutioners forening (Spi-

fo), Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannel-

sesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsringen, Ung-

domsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark og

VUC Bestyrelsesforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Implementerings- Ingen

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs- Ingen

Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

ten

Er i strid med de

fem principper for Ja Nej

implementering af

erhvervsrettet EU- X

regulering/ Går vi-

dere end minimums-

krav i EU-regule-

ring (sæt X)

udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio-

nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent-

liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.

Det foreslåede § 62 c,

1. pkt.,

vil have den virkning, at

samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-

ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over

for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår

samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-

lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk-

kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg-

handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret-

ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er

eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.

Det foreslåede § 62 c,

2. pkt.,

vil have den virkning,

at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre

retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-

nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-

sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op-

lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og

hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin-

jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de

enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. indeholder i dag ingen

bestemmelser om ungdomsorganisationers adgang til at ud-

øve oplysende virksomhed over for eleverne på offentlige

gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelses-

centre.

Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og vok-

senuddannelsescentre er selvejende institutioner inden for

den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om instituti-

oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve

deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindeli-

ge regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lig-

hed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal

behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således

ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling

af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til

offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenud-

dannelsescentre.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,

§ 62 c,

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v., hvorefter samfundsengageren-

de ungdomsorganisationer efter anmodning har adgang til at

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-

domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-

byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-

res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-

oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver

en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få

adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Definitionen er enslydende med formuleringen i folkeop-

lysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål el-

ler adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan

ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningslo-

ven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. decem-

ber 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningslo-

ven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller under-

minerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menne-

skerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lovforslaget

til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i

formuleringen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne

i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-

de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-

sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-

get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende

ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,

men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-

kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på

lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En

organisation må dermed efter det foreslåede gerne give

kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke

med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være

pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke

være muligt for religiøse organisationer uden forudgående

anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på

straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-

onen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i

et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-

le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-

domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-

fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-

res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del

af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil

skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med

andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil

non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter

anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti-

on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem-

mer eller anmode om bidrag.

Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-

ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen

mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som in-

stitutionen har opstillet. Institutionen vil for eksempel kunne

leve op til denne del af bestemmelsen ved at tilbyde ung-

domsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat

tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en

gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et "ungdoms-

folkemøde" på institutionen en hverdag fra kl. 10-12 i kanti-

nen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille

en stand op.

Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår

ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-

bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på-

beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio-

nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin-

jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober

hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu-

tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på-

gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet

i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang

til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens

retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe-

rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement

på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil

være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter

anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog

kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil

kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,

eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste

dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand

på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at

give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i

videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,

hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det

i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen.

Såfremt ledelsen på et offentligt gymnasium eller et vok-

senuddannelsescenter afviser en anmodning om besøg fra

en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen

som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en

begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af-

slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.

principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en

afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om

partshøring anvendelse. Det vil desuden efter det foreslåede

være ledelsens pligt at oplyse den pågældende ungdomsor-

ganisation om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil

kunne få adgang til institutionen.

Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-

le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende

ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”

udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-

nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og

Undervisningsministeriet.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:

- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i

rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-

lægning, fx 10 dage før et arrangement.

- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst

for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt

om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende

ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-

ske beslutningsproces.

- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-

kriminerende budskaber er uacceptable.

- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.

- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-

de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.

- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-

nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen

udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et

igangværende besøg afbrydes.

- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa-

tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for

eleverne på institutioner for forberedende grunduddannelse.

Institutioner for forberedende grunduddannelse er selve-

jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf.

§ 2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-

dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres

virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler,

herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Det føl-

ger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal behandles lige

i retlig henseende. Institutionerne må således ikke foretage

usaglig forskelsbehandling i deres behandling af henvendel-

ser fra ungdomsorganisationers om adgang til institutioner

for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter kapitel 4,

kapi-

tel 4 a,

i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, hvorefter samfundsengagerende ungdomsorganisatio-

ner efter anmodning har adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang

hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg

til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeaf-

stemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdoms-

valg. Institutionerne fastsætter og offentliggør retningslinjer

herom på institutionens hjemmeside.

Det foreslåede

§ 25 a, 1. pkt.,

vil have den virkning, at

samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-

ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over

for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår

samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-

lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte

valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke

retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er

eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.

Det foreslåede § 25 a,

2. pkt.,

vil have den virkning,

at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre

retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-

nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-

sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve

oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne,

og hvilke budskaber de må formidle. Endvidere vil retnings-

linjerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til

de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-

domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-

byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-

res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-

oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver

en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få

adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-

oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål

eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-

ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke

kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-

loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.

december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og

ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder

eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger til

lovforslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad

der ligger i formuleringen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne

i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-

de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-

sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-

get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende

ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,

men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-

kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på

lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En

organisation må dermed efter det foreslåede gerne give

kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke

med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være

pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke

være muligt for religiøse organisationer uden forudgående

anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-

onen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i

et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-

le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-

domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-

fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-

res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del

af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne,

vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod

med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelt-

vis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret

til efter anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelses-

institution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve

medlemmer eller anmode om bidrag.

Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-

ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen

mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som

institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op

til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde

ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat

tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en

gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-

folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,

hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en

stand op.

Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår

ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-

bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne

påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu-

tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings-

linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok-

tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter

institutionen i november, vil institutionen kunne henvise

den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran-

gementet i oktober det følgende år med efter anmodning

at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af

institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement

på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil

være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter

anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog

kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil

kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,

eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste

dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand

på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at

give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i

videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,

hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det

i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen.

Såfremt ledelsen på en institution for forberedende grund-

uddannelse afviser en anmodning om besøg fra en sam-

fundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen som

følge af forvaltningsloven skulle have pligt til at angive

en begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt

afslag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.

principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en

afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om

partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel-

sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation

om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få

adgang til institutionen.

Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-

le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende

ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”

udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-

nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og

Undervisningsministeriet.

Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:

- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i

rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-

lægning, fx 10 dage før et arrangement.

- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst

for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt

om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende

ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-

ske beslutningsproces.

- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-

kriminerende budskaber er uacceptable.

- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.

- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-

de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.

- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-

nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen

udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et

igangværende besøg afbrydes.

- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse inde-

holder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisatio-

ners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for

eleverne på institutioner for erhvervsrettede uddannelser.

Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der

tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en

eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende

uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale,

selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for den

1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

at være selvejende institutioner inden for den offentlige for-

valtning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt.

Institutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selve-

jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal

udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almin-

delige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og

lighed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal

behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således

ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling

af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til

institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,

§ 37 d,

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter

samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-

ning har adgang til at udøve oplysende virksomhed over

for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår

samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbe-

styrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i

forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. Institutioner-

ne fastsætter og offentliggør retningslinjer herom på institu-

tionens hjemmeside.

Det foreslåede § 37 d,

1. pkt.,

vil have den virkning, at

samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-

ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over

for eleverne på institutionen minimum en gang hvert sko-

leår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer

opstillingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse

med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regions-

råd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte

valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke

retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er

eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.

Det foreslåede § 37 d,

2. pkt.,

vil have den virkning,

at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre

retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan-

nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani-

sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op-

lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og

hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin-

jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de

enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-

domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-

byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de-

res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati-

oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver

en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få

adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-

oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål

eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-

ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke

kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-

loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.

december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig-

ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov-

forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der

ligger i formuleringen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne

i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-

de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-

sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-

get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende

ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,

men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-

kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på

lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En

organisation må dermed efter det foreslåede gerne give

kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke

med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være

pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke

være muligt for religiøse organisationer uden forudgående

anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på

straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-

onen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i

et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-

le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-

domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-

fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-

res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del

af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil

skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med

andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil

non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter

anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti-

on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem-

mer eller anmode om bidrag.

Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-

ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen

mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som

institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op

til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde

ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat

tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en

gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-

folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,

hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en

stand op.

Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-

bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på-

beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio-

nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin-

jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober

hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu-

tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på-

gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet

i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang

til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens

retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe-

rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement

på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil

være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter

anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog

kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil

kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,

eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste

dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand

på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at

give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i

videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum,

hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det

i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen

Såfremt ledelsen på en offentlig institution for erhvervs-

rettede uddannelser afviser en anmodning om besøg fra

en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen

som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en

begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af-

slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a.

principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en

afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om

partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel-

sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation

om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få

adgang til institutionen.

Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul-

le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende

ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”

udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler-

nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og

Undervisningsministeriet.

Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:

- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i

rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-

lægning, fx 10 dage før et arrangement.

- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst

for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt

om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende

ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-

ske beslutningsproces.

- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-

kriminerende budskaber er uacceptable.

- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.

- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-

de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.

- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-

nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen

udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et

igangværende besøg afbrydes.

- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa-

tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for

eleverne på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner

for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være

en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens

ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde

deres status, jf. lovens § 33.

Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasia-

le uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller

kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om

årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet

og skolen eller kursets indtægter.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 17, stk. 1, nr. 4,

i lov om

private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorefter

det vil blive en tilskudsbetingelse, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at

udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio-

nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands-

dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent-

liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.

Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4,

1. pkt.,

vil have den

virkning, at tilskud til private institutioner for gymnasiale

uddannelser bliver betinget af, at det bliver gjort muligt for

samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod-

ning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor

eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår

samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil-

lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med

folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd,

EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk-

kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg-

handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret-

ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er

eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører.

Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4,

2. pkt.,

vil have den virk-

ning, at det bliver en tilskudsbetingelse, at institutionerne

fastsætter og offentliggør retningslinjer, der vil skulle sikre,

at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige ad-

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

gang til ungdomsuddannelsesinstitutionen samt tydeliggøre

hvilke ungdomsorganisationer, der efter anmodning vil få

adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne

på institutionerne og hvilke budskaber, de må formidle. End-

videre vil retningslinjerne skulle sikre, at besøgene sker

under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning

og øvrige aktiviteter.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage-

rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung-

domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op-

byggede organisationer, etableret af unge, hvis formål eller

adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ungdoms-

organisationer fra opstillingsberettigede partier i Danmark

vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter

anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutio-

nerne.

Definitionen er enslydende med formuleringen af folke-

oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål

eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el-

ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke

kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings-

loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13.

december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig-

ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller

underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov-

forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der

ligger i formuleringen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne

i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden-

de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn-

sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø-

get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende

ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt,

men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for-

kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på

lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En

organisation må dermed efter det foreslåede gerne give

kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke

med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være

pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke

være muligt for religiøse organisationer uden forudgående

anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på

straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati-

onen.

Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få

adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor-

ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i

et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul-

le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung-

domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam-

fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de-

res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del

af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil

skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med

andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil

non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter

anmodning at få adgang til en ungdomsinstitution, såfremt

de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller

anmode om bidrag.

Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor-

ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen

mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som

institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op

til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde

ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat

tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en

gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms-

folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen,

hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en

stand op.

Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende

ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår

ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø-

bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne

påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu-

tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings-

linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok-

tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter

institutionen i november, vil institutionen kunne henvise

den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran-

gementet i oktober det følgende år med efter anmodning

at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af

institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement

på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil

være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter

anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog

kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil

kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes,

eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste

dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand

på institutionen. Hvis der forekommer en sådan undskylde-

lig omstændighed, der gør, at et arrangement bliver udskudt,

vil det ikke få tilskudsmæssige konsekvenser. Det står insti-

tutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning

for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved

lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være

sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer

undervisningen

Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skulle

tage udgangspunkt i ”kodeks for samfundsengagerende ung-

domsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”.

Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre:

- at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i

rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan-

lægning, fx 10 dage før et arrangement.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

- at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst

for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt

om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende

ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi-

ske beslutningsproces.

- at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis-

kriminerende budskaber er uacceptable.

- at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt.

- at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd-

de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement.

- at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio-

nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen

udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et

igangværende besøg afbrydes.

- frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke vil gælde

for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret,

ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan

sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af

21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 62 b indsættes:

»§

62 c.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer

har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres

retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«

§2

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel

4 a

Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne

§ 25 a.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har

efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed

over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert

skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom-

munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin-

ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In-

stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer

herom på institutionens hjemmeside.«

§3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret

ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

Efter § 37 c indsættes:

»§

37 d.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer

har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres

retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«

L 28 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§4

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1183 af 17. august 2022, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 17. ---

1) ---

2) ---

3) ---

4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end stats-

tilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsæt-

te regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltager-

betaling for kursister med en videregående uddannelse på

hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser. Ved

fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxa-

metertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling. På de

årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egen-

dækningen.

§ 17,

stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef-

ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk-

somhed over for eleverne på institutionerne mindst en

gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og

folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung-

domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres

retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.