Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
L 24 Bilag 1
Offentligt
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Lov om ændring af lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-
gelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om
erhvervsuddannelser (Udmøntning af Tre-
partsaftale om initiativer til at modgå seksuel
chikane på arbejdspladser
18. september 2022
J.nr. 2022 - 6143
CAIJ
Alberte Munkesø Storm
Baggrund
Den 4. marts 2022 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter ”Trepartsaftale
om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen”. Aftalen indeholder
17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre fo-
rebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Lovforslaget udmønter de initiativer i
aftalen, der kræver lovændring.
Formål
Med ændringerne af ligebehandlingsloven foreslås for det første en tydeliggørelse
af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane, herunder, at arbejdsgiveren
har pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre
sine ansatte mod chikane og der gives retning til domstolene og nævn i forhold til,
hvilke kriterier, der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godt-
gørelse i sager om seksuel chikane.
Det foreslås derudover, at der i grove sager om seksuel chikane skal kunne tildeles
en højere godtgørelse end efter de gældende regler, ligesom der gives mulighed for,
at der kan søges om tortgodtgørelse fra krænkeren efter ligebehandlingsloven.
Endelige tydeliggøres det, at den krænkede persons troværdige forklaring i en sag
om seksuel chikane kan udgøre faktiske omstændigheder, der giver anledning til at
formode, at der er udøvet seksuel chikane.
Med ændringerne i lov om arbejdsmiljø foreslås en modernisering og tydeliggø-
relse af bestemmelserne om de ansattes og arbejdsledernes pligt til at give medde-
lelse om problemer med arbejdsmiljøet, så det tydeligt fremgår, at pligten også
gælder problemer i det psykiske arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane i arbejdet.
Med ændringerne i lov om erhvervsuddannelser foreslås, at fristen for ophævelse af
uddannelsesaftaler i sager om seksuel chikane lempes, og at elever og lærlinge får
mulighed for at begynde i skoleoplæring m.v., når der verserer en sag om seksuel
chikane i Tvistighedsnævnet. Derudover tydeliggøres regler om tilbagekaldelse af
en virksomheds godkendelse som oplæringsvirksomhed ved bl.a. sager om seksuel