L 23 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
L 23 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

(Udmøntning af DA og FH’s aftale om prin-

cipper for justering af Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede)

22. august 2022

J.nr. 2022 - 6179

CAIJ

Indledning

Et udkast til lovforslag har i to perioder fra den 20. juni 2022 til den 18. august

2022, og fra den 15. september 2022 til den 29. september 2022 været sendt i hø-

ring hos følgende organisationer:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenæv-

net for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske

Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, ITD Arbejdsgiver, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, KL, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne.

Der er modtaget høringssvar fra: DA, KL. Danske Regioner og KRIFA.

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankenævnet

for ATP, Arbejdsretten, ATP, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening og Forhandlingsfællesskabet.

Generelle bemærkninger

DA kan bakke op om lovforslaget, da det udmønter

DA og FH’s

Aftale om princip-

per for justering af Arbejdsmarkedets Fond of Udstationerede

(AFU). Det er for

DA afgørende, at det danske overenskomstsystem kan håndhæves effektivt

–

også

overfor udenlandske virksomheder. Lovforslaget styrker AFU’s mulighed

for at

inddrive bod i udlandet og vil efter DA’s opfattelse medvirke til en effektiv hånd-

hævelse af afgørelser, der vedrører overholdelsen af danske overenskomster. Lov-

forslaget vil desuden medvirke til at sikre, at arbejde udført i Danmark foregår efter

ordnede forhold

–

uanset om det drejer sig om danske eller europæiske virksomhe-

der, der udstationerer medarbejdere til Danmark. Samtidige er en effektiv gennem-

førelse af lovforslaget med til at understøtte den danske model og håndhævelsen af

de danske overenskomster i forhold til udstationeret arbejdskraft i Danmark.

L 23 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets forslag til inddrivelse af bodsbeløb:

Krifa bemærker, at det med lovforslaget vil blive sværere for en udstationeret løn-

modtager, der ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, at for-

følge sit individuelle lønkrav hos arbejdsgiveren via de civile domstole. Ifølge

Krifa opstår problemet, når en uorganiseret udstationeret lønmodtager inddriver sit

individuelle krav samtidig med, at den overenskomstbærende fagforening inddriver

sit krav i henhold til overenskomstbruddet. Krifa anfører, at en arbejdsgiver kan

komme til at skulle betale for det samme krav to gange - første gang på baggrund

af en fagretlig afgørelse, og anden gang på baggrund af en civilretlig dom. Krifa ser

med bekymring på, at AFU med lovforslaget vil kunne inddrive bodsbeløb med

mindre præcise angivelser af elementerne i inddrivelsesgrundlaget, og at dette vil

svække retssikkerheden for den uorganiserede udstationerede lønmodtager.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på, at bodsbeløb,

som tilkendt ved eksigibelt forlig, fagretlig voldgift eller dom i Arbejdsretten, kan

inddrives hos den udenlandske arbejdsgiver.

AFU kan allerede efter gældende regler inddrive fagretlig bod, når der samtidig

anmeldes et løntilgodehavende til fonden. Alternativt kan den faglige organisation

selv forestå inddrivelsen. Lovforslaget ændrer således ikke på, at der kan opstå si-

tuationer, hvor en udstationeret uorganiseret lønmodtager forfølger sit individuelle

lønkrav via en civil domstol, samtidig med at enten AFU eller den faglige organi-

sation forfølger kravet i henhold til overenskomstbruddet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det med lovforslaget er forudsat,

at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om fyldestgørende dokumentation for

den tilkendte bod, der søges inddrevet af AFU, herunder Arbejdsrettens påtegning

af afgørelsen, jf. arbejdsretslovens §§ 34 og 34 a.

Lovforslagets forslag til en indførelse af særlig tavshedspligt om lønmod-

tagerens identitet:

DA anerkender, at der kan være situationer, hvor der er et legitimt hensyn at be-

skytte en lønmodtager mod at blive udsat for repressalier, fordi lønmodtageren har

anmodet AFU om udbetaling af et lønkrav på grundlag af en fagretlig afgørelse.

DA bemærker, at lovforslaget imidlertid er alt for vidtgående, og at der kan være

legitime årsager til, at en arbejdsgiver skal kunne få oplyst, hvem der gør krav på

betaling af tilgodehavende løn mv.

DA bemærker, at når arbejdsgiveren afskæres fra oplysning om lønmodtagers iden-

titet, afskærer man samtidig arbejdsgiveren fra at kunne kontrollere og dokumen-

tere, om der allerede er foretaget betaling. Retssikkerheden bør også være til stede

for arbejdsgiveren, og det er vigtigt at loven sikrer, at arbejdsgiveren ikke bringes i

en situation, hvor der er risiko for dobbeltbetaling.

DA opfordrer til, at lovforslaget suppleres med en bestemmelse, som sikrer, at en

arbejdsgiver kan få oplyst identiteten på den eller de lønmodtagere, som har anmo-

det AFU om udbetaling, når arbejdsgiveren har en retlig interesse og kan redegøre

for årsager, som berettiger hertil.

L 23 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

DA forslår en formulering af en sådan bestemmelse og bemærker, at det bør

fremgå af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der f.eks. kan være tale om en

situation, hvor den fagretlige afgørelse fastslår et samlet bodsbeløb, der tilkommer

den faglige organisation, og hvor de berørte lønmodtagere først efterfølgende iden-

tificeres. Her skal en arbejdsgiver bl.a. kunne sikre sig, at der er tale om en løn-

modtager, der var ansat hos arbejdsgiveren på det pågældende tidspunkt, som afgø-

relsen vedrører.

Alternativt foreslår DA, at der som minimum indsættes en bemyndigelsesbestem-

melse i loven, hvorefter der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, som gør det

muligt i særlige tilfælde at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til

arbejdsgiveren.

DA bemærker, at DA er bekymret for, at en retsstilling, hvor arbejdsgiveren ikke

kan få adgang til disse oplysninger, når der foreligger reelle begrundelser herfor,

vil kunne møde kritik fra retssystemerne i andre EU-lande og yderligere vanskelig-

gøre inddrivelse af fagretlige afgørelser i udlandet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er blevet suppleret med en be-

myndigelsesbestemmelse, hvorefter Beskæftigelsesministeren efter inddragelse af

arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om, at fonden i nærmere angivne si-

tuationer uden lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om lønmodta-

gerens identitet til arbejdsgiveren.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at bemyndigelsen påtænkes anvendt

til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, hvornår og under hvilke nærmere be-

tingelser oplysninger om lønmodtagerens identitet kan videregives til arbejdsgive-

ren uden lønmodtagerens samtykke, og hvilken dokumentation arbejdsgiveren vil

skulle fremvise i denne forbindelse.

Beskæftigelsesministerie bemærker desuden, at bemyndigelsen påtænkes udmøntet

efter inddragelse af DA og FH.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

KL og Danske Regioner anmoder om et DUT-notat vedrørende de økonomiske kon-

sekvenser for hhv. kommunerne og regionerne som arbejdsgivere.

Danske Regioner bemærker endvidere, at det obligatoriske arbejdsgiverbidrag til

AFU aktuelt er 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og at den isolerede effekt af lovforslaget

vurderes at være 2

–

4 mio. kr. årligt, med en bidragsstigning på 1

–

2 kr. årligt pr.

fuldtidsbeskæftiget. Da fonden blev indført i 2016, gjorde Danske Regioner gæl-

dende, at der skulle kompenseres for de øgede udgifter, som fonden ville indebære,

idet de offentlige arbejdsgiveres finansieringsandel af fonden ikke var i overensstem-

melse med det forventede træk på ordningen. Parterne nåede ikke til enighed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget efter vanlig praksis vil blive

DUT-forhandlet med KL og Danske Regioner i DUT-sæsonen 2022/2023 i efteråret

L 23 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

2022. Beskæftigelsesministeriet sender i begyndelsen af DUT-sæsonen et DUT-notat

i økonomisk høring hos KL og Danske Regioner.

Øvrige emner

DA opfordrer til, at der sker en generel opstramning af AFU’s administrationsgrund-

lag, idet legitimiteten af den model, som er blevet indført, forudsætter at AFU har et

sikkert og klart administrationsgrundlag både generelt og i relation til inddrivelse af

bod. DA understreger i den sammenhæng, at udmøntningen af den nye bemyndigel-

sesbestemmelse forudsætter en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter, da fonden

er finansieret af alle arbejdsgivere i Danmark.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig DA’s opfordring

til en generel opstram-

ning af AFU’s administrationsgrundlag. Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse

med en forestående ændring af bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Ud-

stationerede se på behovet for at

justere reglerne om AFU’s administration via den

gældende bemyndigelse i AFU-loven til at fastsætte regler om fondens administra-

tion.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget er forudsat, at der ved

bekendtgørelse fastsættes regler om fondens inddrivelse af bod, herunder om doku-

mentation for boden, om anmodning til fonden og fordeling af omkostninger, der er

forbundet med inddrivelsen. Beskæftigelsesministeriet vil inddrage ATP, der admi-

nistrerer AFU, og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udmøntningen af be-

myndigelsesbestemmelsen.