Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
L 22 Bilag 1
Offentligt
2632528_0001.png
J
Bemærkninger til horing vedr, forslag til lov om krav til
arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte
—
Sagsnr. 20-1374
Vores ref. MSH/CSA
18. august 2022
FH Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte.
FH er overordnet set positive over for lovforslagets formål og ramme, der kan betragtes som
en naturlig udvidelse og styrkelse af de velfærdsforanstaltninger, vi i dag kender fra
Arbejdsmiljøloven for lønmodtagere i Danmark.
Indkvartering, som arbejdsgivere er ansvarlige for og som loven omfatter, er således direkte
knyttet til den sikkerhed, sundhed og tryghed, som de ansatte oplever i ansættelsesforholdet
på sin arbejdsplads.
Det er desuden afgørende for FH, at loven og bekendtgørelsen udvikles under behørigt hensyn
til eksisterende bestemmelser i såvel europæisk som dansk lovgivning samt med respekt for
relevante overenskomster, jf. også tekstnære bemærkninger nedenfor.
Det er vigtigt for FH at fremhæve, at boligforhold ikke må indgå som lønkomponent, der i
praksis kan resultere i løndumping. FH er orienteret af Beskæftigelsesministeriet om, at
lønforhold, herunder de ansattes boligudgifter ikke indgår som del af lovforslaget.
—
FH mener, at det er positivt, at det er Arbejdstilsynet, der bliver den relevante
tilsynsmyndighed for kontrol med boligforhold, da Arbejdstilsynet har dokumenteret erfaring
med kontrol af arbejdsmiljøet og social dumping i Danmark, herunder den fælles
myndighedsindsats i samarbejde med politiet og skattestyrelsen.
FH finder det i den forbindelse centralt, at Arbejdstilsynet får tilført de tilstrækkelige
ressourcer til at udføre boligtilsynet, der er en tilføjelse til det ordinære tilsyn med arbejdsmiljø
og social dumping.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse
hovedpunkter:
•
•
•
•
•
Kapitel
2
Kapitel 3
—
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
Arbejdstilsynets tilsyn
—
3.1.2.3 Indkvarteringsplan
Kapitel 6
—
Ikrafttræden m.v.
Supplerende materielle krav
Kapitel
2—
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
Lovgivningens niveau må ikke kunne undermineres via aftale
Der er en problemstilling vedr. aftalevejen, jf. FH’s høringssvar i forbindelse med den
indledende høring om lovforslaget. FH ønsker at fastholde de tidligere fremsatte
bemærkninger, indsat nedenfor:
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0002.png
FH foreslår, at forslag til lovens
§
2 ændres, så at det tydeliggøres, at kollektive
overenskomster, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som
gælder hele det danske område, ikke må gå under lovens niveau, hvis overenskomsten skal
kunne tilsidesætte loven.
Det er også centralt, at bestemmelsen ikke hindrer de kollektive overenskomster, i at have
eller fastsætte mere attraktive vilkår for indkvarteringen af arbejdstagere end, hvad loven
stiller minimumskrav til.
Hånd hævelse i tilfælde af aftale
Ved aftale er der mulighed for, at aftaleparterne varetager håndhævelsen af boligforholdene.
FH foreslår, at det via loven sikres, at parterne dermed som det vil være tilfældet for
Arbejdstilsynet får adgangsret til boligerne i forbindelse med håndhævelsen af
boligforholdene, så arbejdsmarkedets parter de facto får mulighed for at føre tilsyn med, at
boligforholdene er gode og tidssvarende.
—
—
Uklar afgræsning af 7 dage
Til §2, stk. 2, jf. bemærkningerne, side 12:
Kortvarig indkvartering defineres som værende op til 7 dage, mens længerevarende
indkvartering er over 7 dage.
FH foreslår, at det præciseres, at også indkvartering på præcist 7 dage kategoriseres som
“længerevarende indkvartering’ så der ikke hersker nogen tvivl herom.
Behov for at sætte en nedre grænse for arealet af soverum
Til §2, stk. 2, jf. bemærkningerne til §2, side 35:
Det fremgår, at §2, stk. 2 sigter på, at ministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke krav
til indkvarteringen, der skal være opfyldt.
FH foreslår, at der indføres krav til minimumareal for soverum, som minimum ved
længerevarende indkvartering (se FH’s høringssvar ved lynhøring af lovforslag primo juni
2022):
I forhold til de materielle krav til boligen, herunder soverum, jf.
§
1.1, mener FH, at der bør
fastsættes krav til minimumsareal for soverummet for den enkelte arbejdstager, da en
manglende bestemmelse om minimumsareal risikerer at føre til et nedadgående pres på
boligernes areal og dermed social dumping.
Her kan man lade sig inspirere af minimumskravene til soverummene i FLC-Village ved Femern
Bælt-byggeriet, hvor minimumsarealet for et soverum er 10 m2.
Fælles eller eget soverum
Til §2, stk. 2, jf. bemærkningerne til §2, side 35: det fremgår, at §2, stk. 2 sigter på, at
ministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke krav til indkvarteringen, der skal være
opfyldt.
I bemærkningerne, side 12, stilles der ikke i udsigt, at der vil blive stillet krav om eget
soverum ved indkvartering under 7 dage (kortvarig indkvartering), hvilket FH finder
bekymrende.
Side 2 af 5
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0003.png
Gode og tidssvarende boligforhold bør stilles til rådighed for alle, uanset indkvarteringens
varighed. Tidssvarende indkvartering må betyde, at alle ansatte får stillet eget soverum til
rådighed.
FH foreslår, at det præcises i loven, at der, også ved “kortvarig indkvartering’ stilles eget
soverum (og ikke alene egen seng) til rådighed. Det skal bl.a. sikre, at ansatte i korte
ansættelser, hvor arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed, indkvarteres på en tidssvarende
måde.
FH foreslår endvidere, at der skal være tale om kønsopdelte soverum, både ved kortvarig og
langvarig indkvartering af arbejdstagere af respekt for privatlivets fred.
Uklarhed om ansvar for rengøring
Til §2, stk. 2, om rengøring:
FH foreslår, at det præciseres, hvordan rengøring sikres på en god måde, når arbejdsgivere
indkvarterer ansatte. Præciseringen kan evt, ske i en bekendtgørelse, men loven bør tage
højde for, at bekendtgørelsen fastsætter regler om rengøring, da rengøring må betragtes som
et centralt aspekt af gode og tidssvarende boligforhold.
Af hensyn til privatlivets fred bør arbejdsgiver ikke have adgang til soverum, der bruges af en
enkelt person. På baggrund af ovenstående har vi formuleret et forslag til en bestemmelse,
der gælder for både kortvarig og langvarig indkvartering og som kan fremgå i relevant
bekendtgørelse.
Stk. 1. Arbejdsgiveren sikrer, at boligen er indrettet, så der kan gøres effektivt rent.
Stk. 2. Arbejdsgiveren sikrer, at boligen er rengjort forsvarligt ved indflytning.
Stk. 3. Arbejdsgiver forestår løbende rengøring af boligens fællesområder (områder, der deles
af flere beboere).
Stk. 4. Arbejdsgiver stiller støvsuger og rengøringsudstyr og -midler samt værnemidler mv. til
rådighed mhp. at den indkvarterede rengør eget soverum samt bad og toilet, hvis dette er
indbygget i soverummet.
Stk. 5. Ved indkvartering på hotel, vandrehjem og i camp forestår arbejdsgiveren dog
rengøring af soverum, der bebos af en enkelt person.
Stk. 6. Arbejdsgiveren afholder udgifter til rengøring og rengøringsfaciliteter, herunder
støvsuger, rengøringsudstyr og -midler samt værnemidler.
Stk. 7. I indkvarteringsplanen indgår en instruks for rengøring, herunder hvordan og hvor
hyppigt, der skal sikres rengøring af soverum, der bebos af en person.
Ved risiko for smitte af sygdom beskriver instruksen ligeledes, hvordan og hvor hyppigt
beboerne skal sikre effektiv afspritning mv. i fællesrum”.
Uklarhed om sprog
§3, stk. 3 om sprog for kommunikation, jf. bemærkningerne, side 14:
“og
hvilket sprog der
ønskes eventuelt kommunikation på’
Side 3 af 5
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0004.png
Ved fastsættelse af krav til, hvilket sprog, der kommunikeres på i indkvarteringsplanen, bør
det sikres, at der kommunikeres på et sprog, som den indkvarterede person forstår, så den
ansatte er bekendt med de tilbudte boligforhold.
Da der er tale om et objekt for myndighedstilsyn, skal der også kommunikeres på et sprog,
som Arbejdstilsynets tilsynsførende forstår, dvs, dansk eller eventuelt engelsk, så tilsynet reelt
har mulighed for at føre kontrol med indkvarteringsplanen og boligforholdene. FH foreslår, at
sprogbestemmelsen præciseres, evt, i bekendtgørelsen, der udmønter loven.
Kapitel 3
—
Arbejdstilsynets tilsyn
Uklarhed om arbejdsgivers håndtering af påbud
Til §7, Side 44 i lovforslaget: ‘4rbejdsgiveren har selv ansvaret for og metodefrihed til at rette
op på forholdet på den måde, arbejdsgiveren finder passende. Dog forudsættes det, at
arbejdsgiver i tilfælde afmanglende bad eller toilet vil søge at finde en passende løsning.”
FH mener, at det er indlysende, at arbejdsgiver skal rette op på forhold dækket af påbud om
manglende efterlevelse af et materielt forhold, så forholdet er i overensstemmelse med
reglerne. Det skaber uklarhed, når der i bemærkningerne anføres, at det kan ske på en måde,
som “arbejdsgiveren finder passende’; og at arbejdsgiver i tilfælde af manglende bad eller
toilet skal “søge at finde en passende løsning’
FH foreslår, at teksten enten slettes eller præciseres.
3.L2.3 Indkvarteringsplan
Klarhed om information til repræsentanter for de ansatte
Til bemærkningernes side 14 og 36 (og
§2,
stk.
2):
FH foreslår, at det præciseres, at information om indholdet af indkvarteringsplanen både skal
gives til de ansatte og til de ansattes repræsentant, når der er en sådan repræsentant.
Kapitel 6— Ikrafttræden m.v.
§
13: “Loven træder i kraft den 1. januar 2O24’
FH foreslår, at loven træder i kraft tidligere, gerne 1. januar 2023, så ansatte hurtigt opnår
adgang til god og tidssvarende indkvartering.
Supplerende materielle krav
FH har endeligt et par forslag til supplerende materielle krav til boligens standard for at styrke
danske lønmodtageres sikkerhed og sundhed, når de indkvarteres på en arbejdsplads i
Danmark.
FH foreslår, at der i bekendtgørelsen om de materielle krav til boligen tilføjes følgende
bestemmelser, jf.
§
2, stk. 2:
•
•
•
Stolene i soverummene skal have ryglæn og være 1/mand.
Der skal være rindende koldt og varmt vand.
Endeligt foreslår FH, at Beskæftigelsesministeriet overvejer indførelsen af
bestemmelser om beskyttelse mod passiv rygning, hvilket især er aktuelt på de
kortere indkvarteringer, hvor lønmodtageren, som lovudkastet står, ikke har eget
Side 4 af 5
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0005.png
værelse til rådighed. Det kunne fx være i form af et krav om, at arbejdsgiveren i sin
indkvarteringsplan overvejer og tager stilling til fordeling af rygere/ikke-rygere.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Næstformand, FH
Side 5 af 5
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0006.png
JSOIVERFOREN ING
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Att. [email protected]; [email protected] [email protected]
Høringssvar om forslag til lov om krav til ar-
o
bejdsgivere, som stiller bolig til radighed for
ansatte
-
-
-
22.august2O22
BFL/TBH
Dok
10: 196064
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 28. juni 2022 modtaget høring
om forslag til lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
for ansatte.
DA er naturligvis enig i, at indkvartering af ansatte, når arbejdsgiveren
stiller boligen til rådighed, skal ske under ordnede forhold. DA kan imid
lertid ikke støtte lovforslaget af flere årsager:
•
DA finder, at der mangler en saglig begrundelse for at indføre så
vidtgående og byrdefulde krav for de arbejdsgivere, der stiller bo
lig til rådighed for deres ansatte.
Lovforslaget vil gøre det betydeligt mere administrativt og økono
misk byrdefuldt at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Lovforslaget truer borgerens retssikkerhed som følge af de tilsyns
beføjelser, der med lovforslaget tildeles Arbejdstilsynet og herun
der adgangen til boliger uden forudgående retskendelse.
Lovforslaget indebærer en betydelig begrænsning i den fri bevæ
gelighed for EU-arbejdskraft, hvilket slet ikke er retfærdiggjort i
det datagrundlag, som ligger til grund for lovforslaget. Efter DA’s
vurdering falder lovforslaget ikke inden for EU-rettens proportio
nalitetsprincip.
•
•
•
Det er i dag kommunerne, som varetager opgaven med at påse, om boli
ger lever op til de gældende beboelseskrav, herunder særligt i forhold til
om bolien udgør en sundhedsfarli eller brandfarli risiko for beboerne.
Derudover er det en kommunal opgave at påse, om bygningen overholder
bygningsreglementets krav.
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf: 33389000
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0007.png
Efter DA’s opfattelse er lovforslaget overflødigt, og myndighederne
burde i stedet prioritere et ordentligt tilsyn fra kommunernes side, frem
for at vælte byrden over på arbejdsgiverne. Desuden bør der være langt
mere tungtvejende grunde end de, der er angivet i lovforslaget, førend
man giver en myndighed (Arbejdstilsynet) adgang til private hjem uden
retskendelse.
Manglende begrundelse for lovforslaget
Lovforslaget er begrundet i, at der har været nogle ganske få mediemæs
sigt højt profilerede sager, hvor ansatte ikke har boet under ordnede for
hold i en bolig stillet til rådighed af deres arbejdsgiver samt i forebyggelse
af smittespredningen under covid-19.
DA er bekendt med disse sager, men det er DA’s klare opfattelse, at der
er tale om enkeitstående sager, som ikke kendetegner det danske arbejds
marked. Derfor er det efter DA’s opfattelse ikke retvisende at sætte lig
hedstegn mellem disse enkeltsager og forholdene på det danske arbejds
marked. Eksemplerne kan ganske enkelt ikke begrunde indførelsen af en
så vidtgående lov.
Yderligere er lovforslaget begrundet med de samme argumenter som blev
brugt ved indførelsen af lov nr. 159 af 2. februar 2021 om forebyggelse af
smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for an
satte.
Denne lov er nu ophævet og covid-19 kategoriseres ikke længere som en
samfundskritisk sygdom, ligesom alle de restriktioner, som blev indført
til forebyggelse af covid-19 ligeledes er blevet ophævet. Derfor står vi
heldigvis i en helt anden situation i Danmark i dag, og lovforslaget kan
ikke begrundes med henvisning til forholdene under covid-19-pande-
mien.
—
Side
2/8
—
DA er uforstående overfor, at man henviser til forebyggelse af smitte
spredningen under covid-19, når dette ikke længere er et aktuelt problem
i Danmark, samt at der ikke er andre samfundskritiske sygdomme, der
skal tages hensyn til.
DA finder derfor ikke, at regeringen har godtgjort behovet for at indføre
en så vidtgående lov, som vil medføre betydelige administrative og øko
nomiske konsekvenser for erhvervslivet, og som griber ind i borgernes
retssikkerhed.
Lovens anvendelsesområde
Lovens anvendelsesområde er alt for vidtgående, idet loven vil omfatte
alle boliger, en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejdere, samt om
fatte alle ansatte herunder ansatte, der overnatter udenfor deres egen
faste bolig i Danmark som led i arbejdets udførelse.
—
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0008.png
DA finder, at det bør fremgå tydeligere af lovens
§
1, stk. 3 og de tilhø-
rende bemærkninger, at den ikke finder anvendelse på skibe og off-shore
området, jf. at loven ikke finder anvendelse på boliger uden for landets
kommunegrænser. Derudover indeholder lovforslaget ikke nogen reel be
grundelse for, at staten som arbejdsgiver undtages fra loven og de krav,
som vil blive stillet til private arbejdsgiver. Dermed bliver statslige myn
digheder stillet markant bedre end private arbejdsgivere. Efter DA’s op
fattelse er der grund til at overveje yderligere undtagelser fra loven for at
undgå en ulige behandling mellem statslige og private arbejdsgivere.
Der er med lovforslaget lagt op til at arbejdsgivere, der er dækket af en
kollektiv overenskomst, som indeholder bestemmelser om bolig, ikke om
fattes af loven, hvis overenskomsten er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Efter DA’s opfattelse er denne undtagelse et brud med principperne i den
danske aftalemodel, hvor parterne har aftalefrihed, og hvor parternes af
taler ikke indholdsmæssigt skal bedømmes af offentlige myndigheder.
Lovforslaget stiller dokumentationskrav til overenskomsternes indhold,
og det vil være op til Arbejdstilsynet at vurdere, om en overenskomst er
god nok til at undtage en arbejdsgiver fra lovens krav.
Kollektive aftaler er private aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtager
organisationer. Det vil være en nyskabelse, at der opstilles krav om at en
arbejdsgiver, for at blive undtaget fra loven, skal indsende den kollektive
aftale, som myndigheden herefter skal vurdere, hvorvidt sikrer de ansatte
gode og tidssvarende boligforhold. Det er ikke og bør ikke være en myn
dighedsopgave.
DA’s opfattelse bør det være tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren kan er
klære, at ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
hvilket vil være helt i overensstemmelse med den danske aftalemodel.
Alle overenskomstdækkede virksomheder bør undtages fra lovens krav
således at undtagelsen også omfatter evt, ansatte, der ikke arbejder un
der en overenskomst.
Betydelige administrative byrder
Lovforslaget indeholder efter DA’s opfattelse alt for bureaukratiske og
uklare regler, som vil være svære for enhver arbejdsgiver at opfylde til
strækkeligt samt grundlæggende tvivl om, hvad der er arbejdsgiverens
ansvar og hvad den ansatte kan stilles til ansvar for.
—
Side 3/8
Med lovforslaget stilles en lang række krav til en arbejdsgiver, der stiller
bolig til rådighed for sine ansatte både i form af de betingelser en ar
bejdsgiver forudsættes at opfylde for at sikre gode og tidssvarende bolig
forhold, samt i form af krav om udarbejdelse af en indkvarteringsplan.
—
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0009.png
EF
Et centralt element i lovforslaget er kravet om, at arbejdsgiver skal udar-
bejde en indkvarteringsplan. Det angives at formålet er, at Arbejdstilsynet
kan få oplyst, hvilke ansatte der har fået bolig stillet til rådighed, samt
hvor denne bolig er beliggende.
Kravet er helt unødigt byrdefuldt, og disproportionalt i forhold til de få
oplysninger, som indkvarteringsplanen skal tilvejebringe. Det er endvi
dere ikke nødvendigt at kende til identiteten af den enkelte medarbejder
i vurderingen af, om der stilles gode og tidssvarende boligforhold til rå
dighed. Hvis man fastholder at opstille materielle krav til boliger, som
arbejdsgiver stiller til rådighed, må det være muligt at finde mindre byr
defulde måder, hvorpå myndighederne kan få kendskab til dette, fx i form
af en simpel oversigt over indkvarteringssteder for ansatte.
Det fremgår af lovforslaget, at de materielle krav til indkvarteringen, som
skal være opfyldt, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed, vil blive
fastsat i en bekendtgørelse, og kravene derfor ikke fremgår af hverken lo
ven eller af lovbemærkningerne.
Det vil sige, at de konkrete krav som en arbejdsgiver vil blive mødt med,
og som er hele formålet med loven, ikke på nuværende tidspunkt er be
skrevet. Der står blot, at disse skal være “gode og tidssvarende”.
Lovforslaget giver heller ingen indikation på, hvor langt arbejdsgivers an
svar rækker. Er arbejdsgiver “kun” ansvarlig for at sikre gode og tidssva
rende boligforhold i starten af arbejdets udførelse? Eller er arbejdsgiveren
også ansvarlig for den løbende vedligeholdelse, løbende rengøring, mv.
af boligforholdene?
Lovforslaget mangler en klar afgræsning af, hvad der er arbejdsgivers an
svar, og hvad de ansatte er ansvarlige for. Dette tenderer til objektivt an
svar for arbejdsgiver.
Det bør endvidere fremgå af loven, at hvis arbejdsgiver ikke har mulighed
for at ændre på indkvarteringen, og de mangelfulde boligforhold skyldes
udlejers misligholdelse, skal udlejer stille erstatningsbolig til rådighed.
DA finder det endvidere helt uacceptabelt, at der ikke er lavet en admini
strativ og økonomisk konsekvensvurdering, når lovforslaget medfører så
vidtgående formelle og materielle krav til erhvervslivet.
Det fremgår af lovforslaget, at de administrative og økonomiske konse
kvenser for erhvervslivet først vil blive vurderet i forbindelse med, at de
materielle krav, som vil blive stillet til arbejdsgiveren, udmøntes i en be
kendtgørelse.
Side 4/8
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0010.png
ET
Ved at de materielle krav fastsættes ved en bekendtgørelse, fratages Fol-
ketinget muligheden for at vurdere, om de administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, som lovforslaget medfører, står i rimeligt
forhold til det formål loven forfølger.
Idet loven forudsættes først at skulle træde i kraft den 1. januar 2024, er
DA uforstående overfor, at loven hastes igennem til fremsættelse i efter
året 2022. Der er tid nok til at vurdere de administrative og økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, før det fremsættes, således at Folketinget
kan drøfte loven og dens konsekvenser på et fuldt oplyst grundlag.
Det er efter DA’s opfattelse uacceptabelt at bede Folketinget tage stilling
til en lov, der indfører så vidtgående krav uden at beskrive nærmere,
hvad disse krav består i.
-
Side
5/8
Vidtgående sanktions- og håndhævelsesbestemmelser
Lovforslaget er efter DA’s opfattelse et fundamentalt brud med Arbejds
tilsynets myndighedsudøvelse, rolle og opgaver.
Lovforslaget handler ikke om arbejdsmiljø. Lovforslaget handler om,
hvorvidt den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte
har “gode og tidssvarende boligforhold”, og ikke hvorvidt boligen over
holder arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne udstedt i medfør heraf.
Arbejdstilsynet mangler de grundlæggende faglige kompetencer til at
vurdere, om en bolig f.eks. udgør en sundhedsfarlig eller brandfarlig ri
siko for beboerne en sundhedsfarlig vurdering, som ikke er den samme
som den, der foretages på en arbejdsplads.
—
DA savner en faglig forklaring på, hvorfor kommunerne fratages deres
kompetenceområde, når det drejer sig om krav til boliger stillet til rådig
hed af en arbejdsgiver.
Derudover savner DA også en forklaring på, hvorfor Arbejdstilsynet skal
kunne udstede et strakspåbud. Afgivelsen af et strakspåbud sker ud fra
en konkret risikovurdering, hvor der er tale om betydelig fare (men hvor
faren ikke er overhængende), eller hvor der ikke foreligger en betydelig
fare, men hvor formålet med afgørelsen vil forspildes eller hvis afgørel
sen kan efterkommes straks.
-
Selvom de konkrete krav, som arbejdsgiver vil kunne blive straffet for at
overtræde, ikke er nærmere beskrevet i lovforslaget, kan overtrædelsen af
“gode og tidssvarende boligforhold” ikke være forbundet med en så be
tydelig fare for de ansatte, at overtrædelsen som udgangspunkt skal sank
tioneres med et strakspåbud.
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0011.png
Derudover finder DA, at det er helt disproportionalt at sanktionere en for-
mel overtrædelse med
10.000
kr. Det vil være mere relevant at udstede et
udbedringspåbud, hvis der overhovedet skal være en sanktion ved første
gangsovertrædelser.
Lovforslaget er retssikkerhedsmæssigt særdeles problematisk
Det fremgår af lovforslagets
§
6, stk. 2, at Arbejdstilsynet uden retsken
delse har adgang til den bolig, som arbejdsgiver stiller til rådighed for én
eller flere ansatte.
Det vil sige, at Arbejdstilsynet, med dette lovforslag, vil få adgang til pri
vate hjem, uden at skulle indhente en domskendelse først.
Boligens ukrænkelighed er sikret i grundlovens
§
72, hvoraf det blandt
andet fremgår, at husundersøgelser kun må ske efter en retskendelse,
medmindre der ved lov er gjort en særegen undtagelse.
Derudover følger det af artikel 8 i den Europæiske Menneskerettigheds
Konvention (EMRK), at ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i
udøvelsen af retten for privatliv og familieliv, undtagen for så vidt det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed el
ler landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for
at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret
og frihed.
Det følger således af begge bestemmelser, at undtagelser til boligens
ukrænkelighed forudsætter tungtvejende hensyn, og at disse skal fortol
kes indskrænkende, så den beskyttelse sikret i henholdsvis grundloven og
EMRK ikke bliver teoretisk eller illusorisk.
DA skal på det kraftigste understrege, at adgang til private boliger alene
bør ske med en forudgående retskendelse. Retten til privatlivet er essen
tiel for individets retssikkerhed og velfærd. Der skal således være tungt
vejende grunde til at give myndigheder adgang til private boliger. Der er
efter DA’s opfattelse ikke sådanne tungtvejende grunde til stede i forbin
delse med at en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for sine ansatte.
Lovforslaget indeholder endvidere ikke en fyldestgørende redegørelse
med grundige overvejelser af, hvorfor Arbejdstilsynet skal have direkte
adgang til private hjem uden en retskendelse, eller hvorfor formålet med
loven vil forspildes, såfremt Arbejdstilsynet ikke har direkte adgang.
Der henvises i øvrigt i helhed til Justitias analyse, “Myndighedskontrol
uden retskendelse den praktiske hovedregel?”. DA deler den heri an
førte anbefaling om, at det bør fremgå af lovbemærkninger til lovgivning,
der tillægger myndigheder adgang til private hjem uden retskendelse,
—
Side 6/8
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0012.png
ET
hvilke tungtvejende grunde, der taler for, at udgangspunktet om boligens
ukrænkelighed fraviges. DA er også enig i, at det både er det danske pro
portionalitetskrav og proportionalitetskravet efter EMRK-artikel 8, der
bør indgå i overvejelserne om nødvendigheden af at tillægge myndighe
derne adgang til privat ejendom.
Forholdet til EU-retten
DA er ikke enig i Beskæftigelsesministeriets konklusion om, at lovforsla
get er i overensstemmelse med artikel 45 TEUF om arbejdskraftens fri be
vægelighed og artikel 56 TEUF om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.
Vurderingen er særdeles mangelfuld, idet der ikke fremgår nogen kon
krete argumenter for, hvorfor lovforslaget vurderes at være indenfor EU
rettens ramme, men blot indeholder en konstatering af denne konklusion.
Beskæftigelsesministeriet formoder, at lovforslaget vil ramme udenland
ske tjenesteydere og virksomheder i langt højere grad end danske.
Men lovforslaget vil også gøre det vanskeligere for danske virksomheder
at ansætte udenlandsk EU-arbejdskraft, idet arbejdsgivere langt oftere
stiller bolig til rådighed for udenlandsk tilrejsende arbejdskraft end for
tilrejsende dansk arbejdskraft. På den måde udgør lovforslaget en be
grænsning af den fri bevægelighed, som er forbudt efter artikel 45 TEUF.
Lovforslaget vil medføre betydelige administrative og økonomiske mer
omkostninger for disse danske virksomheder. Det virker yderst besynder
ligt, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der vil gøre det markant dy
rere at ansætte en udenlandsk arbejdstager i den aktuelle situation med
mangel på arbejdskraft.
Dette skal også ses i sammenhæng med den brede aftale regeringen lige
har indgået med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristende
mokraterne om netop at styrke internationale rekruttering. Hvorfor man
vælger at modarbejde dette ved at indføre nye restriktioner for uden
landsk arbejdskraft, er DA særdeles uforstående overfor.
Det er nærliggende at antage, at lovforslaget vil betyde, at virksomheder
eller tjenesteydere bosat i udlandet vil afholde sig fra at udbyde deres tje
nesteydelser i Danmark, idet dette, med lovforslaget, vil kunne medføre
betydelige meromkostninger for disse virksomheder eller tjenesteydere.
Udover opfyldelsen af lovens formelle og materielle krav, vil der blandt
andet være forbundet meromkostningerne for de udenlandske virksom
heder eller tjenesteydere til rådgivningsbistand ift. eksempelvis følgende:
Side 7/8
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0013.png
ET
•
udarbejdelse af selve indkvarteringsplanen og sikring af overholdelse
af de formelle krav i loven,
rejseudgifter til at påse at boligen lever op til de materielle krav, samt
eventuelle rejseudgifter i forbindelse med tilsynsbesøg, da det heller
ikke fremgår af loven, hvem der skal være til stede fra arbejdsgiver
side, såfremt arbejdsgiver er bosat i udlandet.
Side 8/8
•
•
Meromkostningerne for de danske virksomheder følger af opfyldelsen af
lovens formelle og materielle krav, som står beskrevet ovenfor.
Lovforslaget er, som følge af de betydelige byrder, egnet til at begrænse
den fri bevægelighed for både tjenesteydere og arbejdstagere og dermed
en ulovlig restriktion i EU-rettens forstand.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvilke hensyn der begrunder
lovforslaget, men blot at loven er egnet til at sikre “gode og tidssvarende
boligforhold”. Dette hensyn følger dog hverken af traktaten eller af EU
Domstolens praksis. Det kan derfor ikke bruges til at begrunde et lov
forslag, som udgør en hindring og som vil betyde, at virksomheder eller
tjenesteydere bosat i udlandet vil afholde sig fra at udbyde deres tjeneste
ydelser i Danmark, og at danske virksomheder vil afholde sig fra at an
sætte en arbejdstager bosat i en anden medlemsstat.
DA savner endelig en vurdering af, om lovens formål kan opnås på en
mindre indgribende måde og undrer sig over, at der i lovforslaget ude
lukkende foretages en vurdering af de materielle krav til boligen i en EU
retslig sammenhæng.
Det er i lige så høj grad det formelle krav om en indkvarteringsplan, der
skal stilles til rådighed senest ved indkvarteringens begyndelse, der inde
bærer en restriktion overfor udenlandske tjenesteydere. Formålet er at
give Arbejdstilsynet viden om, hvor de ansatte er indkvarteret. Det bør
være muligt at Arbejdstilsynet kan få denne oplysning på en for arbejds
giver langt mindre byrdefuld måde.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Beatrice Fögh Larsen
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0014.png
Til beskæftigelsesministeriet
[email protected], [email protected]; [email protected]
18. august 2022
HØring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (j-nr.
2022-2275)
3F takker for det fremsendte udkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til
rådighed for ansatte i høring.
Vi støtter, at der indføres generelle krav til indkvartering, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed
for ansatte
i
Danmark. Vi bemærker med tilfredshed, at ambitionen er, at ansatte, der
indkvarteres af en arbejdsgiver, får gode og tidssvarende boligforhold.
Vi
finder det fornuftigt, at Arbejdstilsynet bliver tilsynsmyndighed på området. Det vil skabe god
synergi med Arbejdstilsynets andre myndighedsopgaver.
Gode og tidssvarende boligforhold skal stilles til rådighed for alle, uanset indkvarteringens
varighed. Det må betyde, at alle ansatte, der af deres arbejdsgiver får stillet bolig til rådighed, får
stillet eget soverum og ikke alene egen seng til rådighed.
Vi henviser i øvrigt til høringssvaret dateret 18. august 2022 fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Med venlig hilsen
Ulla Sørensen
Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0015.png
Akademiker
Beskæftigelsesmi n steren
J-nr. 2022-2275
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Akademikernes bemærkninger til Høring af lovforslag om
krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for an-
satte
Akademikerne har fra Beskæftigelsesministeriet modtaget høring om
krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed, og skal i den anled
ning afgive bemærkninger.
Af lovforslaciet fremcir blandt andet:
Den 15. august 2022
Sagsnr.S-2022-824
Dok.nr. D-2022-46414
bel/mab
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
§
1, stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfat
tet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder be-
stemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsenta-
tive arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder hele det danske
område.
Nørre Voldgade 106, 1. sal
K
T
E
W
+45 3369 4040
ac0ac.dk
www.ac.dk
§
1, stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, nr en arbejdsgiver indkvarte-
rer ansatte uden for landets kommunegrænser og ansatte
i
staten, som
fr stillet tjenestebolig til rådighed.
§
2. En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere an
satte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke krav indkvarteringen skal opfylde, nr en arbejdsgiver stiller bolig
til rådighed efter stk. 1.
Til undtagelsen i
§
1, stk. 3, angives i bemærkningerne “Formålet med
den foreslåede bestemmelse er, at visse områder undtages fra lovens
anvendelsesområde, fx indkvartering i præsteboliger eller indkvartering i
forsvaret, da det vurderes, at de allerede er indkvarteret i boliger, som
er gode og tidssvarende.”
Det fremstår uklart, hvorfor alene staten som eneste nationale ansæt
telsesomrde skal undtages. Erfaringerne i forbindelse med blandt an
det tjenesteboligers vedligeholdelse og indkvartering i forsvaret mv.
giver anledning til, at også staten ønskes omfattet af lovforslaget.
-
-
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0016.png
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Berit Ellegaard
D: 25789391
E: [email protected]
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0017.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
info cfu-net <[email protected]>
17. august 2022 10:55
Postenheden
SV: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
Til Beskæftigelsesministeriet
Høring om Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
Høringssvar fra Centralorganisationernes Fællesudvalg
Af lovudkastets
§
1, Stk. 3 fremgår følgende: “Loven finder ikke anvendelse, når en arbejdsgiver
indkvarterer ansatte uden for landets kommunegrænser og ansatte i staten, som får stillet tjenestebolig til
rådighed.”
Til undtagelsen i
§
1, stk. 3 angives i bemærkningerne “Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at
visse områder undtages fra lovens anvendelsesområde, fx indkvartering i præsteboliger eller indkvartering i
forsvaret, da det vurderes, at de allerede er indkvarteret i boliger, som er gode og tidsvarende.”
CFU mener ikke, at der er grundlag for, at staten som det eneste nationale ansættelsesområde undtages
bestemmelserne i loven. Der er givet generelt en god standard for tjenesteboliger på statens område, men det
kan ikke uden videre konkluderes, at statens ansatte med tjenestebolig ikke skal tilbydes samme beskyttelse,
som der gælder for alle andre lønmodtagere. Der er også for statens tjenesteboliger en stor forskellighed
i standard og kvalitet. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at fjerne statens arbejdspladser for lovens
dækningsområde. CFU skal på den baggrund anbefale, at undtagelsen for statens område i
§
1, stk. 3
fjernes.
-
—
Med venlig hilsen
Finn Skjoldan
Chefkonsulent
.
.4-
i•i
CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
-
I
Telefon 33768672/60208000
Mail: [email protected]
Fra: Postenheden <[email protected]>
Sendt: 28. juni 2022 10:54
Til: 3f <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>; Ankenævnet for ATP <[email protected]>, Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; info cfu-net <[email protected]>; DANMARKS FRIE
FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; DANSK ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Erhverv
(høring <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>;
Danske Advokater <[email protected]>; Danske Byggerier <[email protected]>; Danske Regioner
<[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Det Faglige Hus
kasse <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; FINANSFORBU N DET
-
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0018.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Per Dyrholm <[email protected]>
16. august 2022 15:12
BM Postkasse; Ditte Lings Fiala; Jonas Lyngse Larsen
Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed; j-nr. 2022-2275
Kristelig Fagbevægelse har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Vi støtter sikring af gode levevilkår for lønmodtagerne.
Men:
Kristelig Fagbevægelse skal på det kraftigste protestere over, at lovforslaget diskriminerer tværfaglige fagforeninger.
I
§
1, stk. 2 anføres, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv
overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder hele det danske område.
Tværfaglige fagforeninger tegner også overenskomster, men vil alt andet lige yderst sjældent være de mest
repræsentative. Bestemmelsen er således et de facto monopol til FH fagbevægelsen. Dette vil, som vi har set det så
ofte før, gøre det mindre attraktivt for virksomheder at tegne overenskomster med f.eks. Krifa. Krifa og andre
fagforeninger vil gerne have lige muligheder og kan ikke acceptere, at lovgiver igen og igen indfører den slags
bestemmelser, der gør det vanskeligere at lave sammenhængende overenskomster.
Vi har set dette talrige gange senest
i
ferieloven, men havde også diskussionen under vedtagelsen af
godskørselsloven. Her lykkedes det først i sidste øjeblik at undgå et rent 3F monopol på godstransport.
Bestemmelsen er et ublu forsøg på at bære yderligt brænde til bålet, hvor nogle fagforeninger synes i deres ret til at
bekæmpe andre via lovgivning og alle andre metoder. Et frit fagforeningsvalg indebærer også en lige adgang for
fagforeninger til at virke i Danmark.
—
I bemærkningerne til står der: “Virkningen og formålet med den foreslåede bestemmelse er at undtage de
arbejdsgivere for forpligtelserne efter loven, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået på et vist niveau
og som på betryggende vis sikrer de ansatte gode og tidssvarende boligforhold”
Hvis dette er formålet, virker det
besynderligt at midlet er at bestemme hvem der må tegne overenskomsterne, og slet ikke at vurdere, om
forholdene
i
overenskomsterne er gode og tidssvarende. Dette er en meget ukritisk tilgang til fagspecifikke
fagforeninger og en udokumenteret negativ tilgang til alle tværfaglige overenskomsters niveau. Mange af de
kummerlige boligforhold vi støder ind i, findes på områder, hvor der er tradition for at være overenskomst. Der er
ikke altid hvis ikke ligefrem sjældent, at der kan sættes lighedstegn mellem, at en arbejdsgiver er underlagt
overenskomst, og at der er ordentlige (bolig)forhold.
—
-
Håndhævelsesproblem
Arbejdstilsynets kompetencer og virkemidler herunder tilsyn, påbud, forbud kan ikke overføres til et kollektivt
baseret system. Der vil derfor ske en forskellig håndhævelse. De pønale elementer i loven kan overføres til det
kollektive system, da der ikke skal eller bør sættes lighedstegn mellem en offentlig bødestraf og en kollektiv baseret
bods-pålæggelse.
Venlig hilsen
Per Dyrholm
politisk konsulent
Tlf: 72277227
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0019.png
Kommunikation Samfund
Klokhøjen 4 8200 Aarhus N
krifa.dk facebook persondatapolitik
-
-
-
-
Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater her.
Fra: Postenheden <postbm.dk>
Sendt: 28. juni 2022 10:54
Til: 3F <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>, Ankenævnet for ATP <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Business Danmark Centralorganisationens
Fællesudvalg <[email protected]>; DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; DANSK
ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring <[email protected]>; Dansk Industri
<[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske
Byggerier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING
<[email protected]>; Det Faglige Hus A-kasse <[email protected]>; Fagbevægelsens
Hovedorganisation <[email protected]>; Finansforbundet <[email protected]>; finanssektorens
arbejdsgiverforening <fa @fanet.dk>; Foreningen Danske Revisorer <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet
<[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUG ETS
ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; Høringer Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) <[email protected]>; lTD
Brancheorganisation <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];
KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Krifa Kommunikation <[email protected]>; LEDERNE
<[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; [email protected]; SMV Danmark
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>
Emne: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
-
-
Hermed sendes Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed i hø ring.
Bemærk at høringsf risten er den 18. august 2022.
Venlig hilsen
Sagsstyri ngsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
T 72 20 50 00
I
1060 København K
I
[email protected]
I
www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20
T +45 72 20 50 00
I
I
1060 Copenhagen
bmcbm.dk
I
www.bm.dk
2
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0020.png
DANSKE
ADVOKATER
Beskæftigelsesministeriet
Sendt til: bm(bm.dk, d1fbm.dk,j1aat.dk
j.nr. 2022-2275
Vesterbrogade 32
1620 Kobenhavn V
Dato 8. juli
2022
Teiefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-025127
Høringssvar over lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til
rådighed for ansatte, BMj.nr.
2022-2275
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter, at boliger, der stilles til rådighed for ansatte, skal opfylde
visse minimumskrav. Vi er dog betænkelige ved, at de ansættes grundlovssikrede
rettigheder bliver sat i spil af hensyn til det offentliges kontrol. Desuden bør det være
tydeligt, hvilke krav der stilles til arbejdsgiverne og boligerne.
Danske Advokaters overordnede bemærkninger:
i.
Danske Advokater finder det bekymrende, hvis Arbejdstilsynet uden
retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til privates bopæl
72.
Boligen er ukrænkelig, og myndighederne må ikke uden retskendelse foretage
husundersøgelser, uden særegen lovhjemmel. Det følger direkte af grundlovens §
Det forringer retssikkerheden, hver gang der indføres ny hjemmel til indtrængen
uden retskendelse.
Danske Advokater mener derfor, at det er
vigtigt,
at der foretages en
proportionalitets afvejning i forholdet mellem boligens ukrænkelighed og den
ansattes ret
til
privatlivets overfor hensynet til myndighedernes behov for kontrol.
Det bemærkes, at ikke alle arbejdstagere, der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver,
er sårbare. Danske Advokater ser det som meget indgribende, at der lægges op til en
generel ret for Arbejdstilsynet til adgang til de indkvarteredes private boliger,
herunder at kræve dokumentation og foretage fotografiske optagelser i private hjem.
DanskeAdvokaterfinder det bekymrende, at lovforslagets § 6, stk.
2
og 3, lægger op
til, at Arbejdstilsynet uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til privates
bopæl. Vi mener ikke umiddelbart, det er nødvendigt og proportionalt, at
Arbejdstilsynet uden retskendelse skal have denne adgang til privates boliger, bare
fordi de er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0021.png
Danske Advokater opfordrer derfor til at ændre lovforslagets § 6, stk.
2
og 3, så der
ikke gives adgang til kontrol af de ansattes boliger uden forudgående retskendelse.
Alternativt opfordrer Danske Advokater
til,
at der foretages en
proportionalitetsafvejning af, om det er nødvendigt og proportionalt at indføre
hjemmel til, at Arbejdstilsynet uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til
privates bolig for at føre tilsyn sat overfor hensynet til den ansattes ret til privatliv og
boligens ukrænkelighed. Afvejningen bør som minimum skrives ind i
bemærkningerne til lovforslaget. Vi har noteret, at der er foretaget en afvejning i
forhold til mulighed for kontrol, men savner hensynet til den ansatte og dennes
rettigheder.
Samtidig opfordrer Danske Advokater til, at der indsættes en bestemmelse om
efterfølgende evaluering af ordningen, hvor det vurderes, om bestemmelserne
(
6,
stk.
2
og 3) har været nødvendige eller overflødige, og om de har været anvendt på en
acceptabel måde. Det kan i den sammenhæng være relevant at indføre en pligt for
Arbejdstilsynet til at notere, hver gang de benytter muligheden.
2.
Det skal i god tid gøres
klart
og tydeligt, hvad der forstås med “gode
og tidssvarende boligforhold”
Med lovforslaget bemyndiges Beskæftigelsesministeriet til at fastsætte nærmere
regler om krav til indkvarteringen, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for en
eller flere ansatte.
I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.1.2.2.
er nævnt nogle krav, der
forventes at blive stillet til indkvartering af kortere (under 7 dage) og længerevarende
(over 7 dage) varighed. Danske Advokater finder, at udmøntningen er meget
sparsomt beskrevet.
Af hensyn til både arbejdsgiver og de ansatte er det vigtigt, at det hurtigst muligt
gøres klart og entydigt, hvilke krav der stilles til boligen for at leve op til betegnelsen
“gode og tilsvarende boligforhold”.
Danske Advokater opfordrer derfor
til,
at det præciseres allerede i bemærkningerne,
hvad der forstås med “gode og tidssvarende boligforhold”, og at
Beskæftigelsesministeren i god tid inden lovens ikrafttræden fastsætter de nærmere
regler om, hvilke krav indkvarteringen skal opfylde.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
2/2
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0022.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>
18. august 2022 17:15
BM Postkasse; Ditte Lings Fiala; Jonas Lyngse Larsen
Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar til lovforslag om krav til
arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte J.nr. 2022 2275
-
-
Til rette vedkommende
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til lovforslaget
i-nr. 2022-2275.
-
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Advokatfuld mægtig
E: [email protected]
M: +45 33 38 16 23
Amaliegade 7
1256 København K
p
FINANSSEKTOR ENS
AR SEJ DSG IVER FOR E NING
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0023.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Malene Bett Vestergaard Sørensen <[email protected]>
17. august 2022 12:54
BM Postkasse; Ditte Lings Fiala; Jonas Lyngse Larsen
Henrik Casper
Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
Vedr.: Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed, ministeriets j.nr. 2022-2275
Danske Regioner har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag.
Med venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
chefrdgiver
Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København ø
T
E
(+45)
26 78
77 12
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
www. reaioner.dk
Fra: Postenheden <[email protected]>
Sendt: 28. juni 2022 10:54
Til: 3f <[email protected]>, Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation
<[email protected]>; Ankenævnet for ATP <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten
<[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Business Danmark Centralorganisationens
Fællesudvalg <[email protected]>; DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; DANSK
ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring <[email protected]>; Dansk Industri
<[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske
Byggerier <[email protected]>; [email protected]; DEN DANSKE DOMMERFORENING
<[email protected]>; Det Faglige Hus A-kasse <[email protected]>; Fagbevægelsens
Hovedorganisation <[email protected]>; FINANSFORBUNDET <[email protected]>; finanssektorens
arbejdsgiverforening <[email protected]>; Foreningen Danske Revisorer <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet
<[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUG ETS
ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; Høringer Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) <[email protected]>; lTD
Brancheorganisation <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];
KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; LEDERNE
<[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; [email protected]; SMV Danmark
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>
Emne: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
-
-
Hermed sendes Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed i hø ring.
Bemærk at hø ringsf risten er den 18. august 2022.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0024.png
1(1
Beskæftigelsesmin isteriet,
bmbm.dk;
dlfbm.dk;
jlacat.dk;
KL’s var på høring over forslag til lov om krav til arbejdsgivere,
som stiller bolig til rådighed for ansatte, j-nr. 2022-2275
Beskæftigelsesministeren har med brev af 18. juni 2022 fremsendt høring
over forslag til Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
for ansatte.
Med lovforslaget indføres der et generelt krav om, at en arbejdsgiver,
som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre gode og
tidssvarende boligforhold. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om, hvilke krav indkvarteringen skal opfylde,
når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte.
KL vurderer, at loven ikke eller kun
i
meget begrænset omfang vil få be
tydning for kommunerne som arbejdsgivere.
KL noterer sig i øvrigt, at kommunerne ikke tillægges tilsynsopgaver eller
andre pligter
i
forhold til loven således som det var tilfældet med den
midlertidige lov om forebyggelse af COVID-19 smitte, når en arbejdsgiver
stiller bolig til rådighed for ansatte men at tilsynsopgaverne alene tillæg
ges Arbejdstilsynet.
-
Dato 17 august 2022
Sags D SAG-2022-02958
Dok ID: 3238766
E-mail: PMPD@k dk
Direkte. 3370 3819
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 KøbenhavnS
wkJ dk
Side 1 af i
-
På den baggrund har KL ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
%Kolr
Preben Meier Pedersen
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0025.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Arbejdsretten <[email protected]>
28. juni 2022 13:23
Post Post
SV: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
Arbejdsretten har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jette Rasmussen
T 33 67 38 13
I
[email protected]
Arbejdsretten
Sankt Annæ Plads 5
I
1250 København K
I
arbejdsretten.dk
T 33 95 67
21
I
[email protected]
Sådan behandler vi personoplysninger
9
Fra: Postenheden <[email protected]>
Sendt: 28. juni 2022 10:54
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>; Post ATP-Anke <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten
<[email protected]>, Kristian Bak <[email protected]>; Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg
<[email protected]>; DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; DANSK
ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; Dansk
Metal <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Byggerier
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING
<[email protected]>; Det Faglige Hus A-kasse <[email protected]>; Fagbevægelsens
Hovedorganisation <[email protected]>; FINANSFORBUNDET <[email protected]>; finanssektorens
arbejdsgiverforening <[email protected]>; Foreningen Danske Revisorer <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet
<[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUG ETS
ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; ATP <[email protected]>; International Transport Danmark <[email protected]>;
Kommunernes Landsforening <[email protected]>, [email protected]; KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING
<[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; Lærernes
Centralorganisation <[email protected]>; [email protected]; SMV Danmark <[email protected]>;
Udbetaling Danmark <[email protected]>
Emne: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
-
Hermed sendes Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed i høring.
Bemærk at hø ringsf risten er den 18. august
2022.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0026.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Jonas Lyngse Larsen ([email protected]), Postenheden ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected])
ATP Anders Østergaard ([email protected])
Sv: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
-
02-07-2022 09:22
Ankenævnet for ATP mm. har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til
rådighed for ansatte.
Venlig hilsen
Anders Østergaard
Sekretær
Ankenævnet for ATP m.m.
Advokatrådet ([email protected]), Akademikernes Centralorganisation ([email protected]),
Ankestyrelsen ([email protected]), Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg ([email protected]),
DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN ([email protected]), Dansk Erhverv (høring
([email protected]), Danske Advokater ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]), DEN DANSKE DOMMERFORENING (dommerforeningengmaiI.com),
FINANSFORBUNDET ([email protected]), finanssektorens arbejdsgiverforening ([email protected]),
Foreningen Danske Revisorer ([email protected]), Forhandlingsfællesskabet
(postforhandIingsfaelIesskabet.dk), GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE
(infogls-a.dk), ATP ([email protected]), lTD Brancheorganisation ([email protected]), Kommunernes Landsforening
([email protected]), [email protected] ([email protected]), KRISTELIG
ARBEJDSGIVERFORENING ([email protected]), Lærernes Centralorganisation ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), SMV Danmark ([email protected]),
Udbetaling Danmark (udbetaIingdanmarkatp.dk), Arbejdsretten (arettenarbejdsretten.dk), ATP’s
Ankenævn ([email protected]), DANSK ARBEJDSGIVERFORENING ([email protected]), Dansk Metal
([email protected]), Danske Byggerier (dibyggeridi.dk), Det Faglige Hus A-kasse
(infodetfagIigehus.dk), [email protected] ([email protected]), Fagbevægelsens Hovedorganisation ([email protected]), Faglig
Fælles Forbund 3F ([email protected]), Frie Funktionærer ([email protected]), Kristelig Fagbevægelse KRIFA
([email protected]), Kristian Bak ([email protected]), LEDERNE ([email protected])
Postenheden ([email protected])
Fra:
Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed
Titel:
E-mailtitel: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id nr.: 212058)
28-06-2022 10:54
Sendt:
Til:
-
Hermed sendes Lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed i høring.
Bemærk at høringsfristen er den 18. august 2022.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
I
1060 København K
T 72 20 50 00
I [email protected]
I
www.bm.dk
Holmens Kanal 20
Ministry of Employment
I
1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00
I hmbrn.dk I
www.bm.ilk
Holmens Kanal 20
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0027.png
Anke styrelse n
Beskæftigelsesm in isteriet
Depa rtementet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed (Id
nr.: 212058).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
An kestyrelsen
17. august 2022
J.nr. 22-29237
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
Sl kkerma ila
St.
d k
EAN nr:
57 98 000 35 48 21
-
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2632528_0028.png
Ditte Lings Fiala
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Mette Munk Jacobsen <[email protected]>
4. juli 2022 18:59
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Svar på høring -j.nr. 2022-2275: Høring om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig
til rådighed (Id nr.: 212058) Frist 18/8
-
På vegne af rådmand Christoffer Lilleholt, Beskæftigelses- og Socialforvaitningen, Odense Kommune, er her
tilbagemelding på høring.
Han har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Mette Munk Jacobsen
Rådmandssekretær
Direkte telefon 6375 4003
Mobiltelefon 5146 4297
[email protected]
ODENSE KOMMUNE
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Lede Isessekreta riatet
Skulkenborg i
5000 Odense C
www.odense.d k
Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine
rettigheder på www. odense. dk/privatlivspolitik
Fra: Kristian Bak <[email protected]>
Sendt: 30. juni 2022 10:55
Til: AC <[email protected]>; Anders Daugberg Stryhn <[email protected]>; Anita Vium Jørgensen <[email protected]>; Anne Sofie
Fogtmann <[email protected]>; Anni Pilegaard <[email protected]>; Bent Nielsen <[email protected]>; Berit Toft Fihi <[email protected]>;
Bodil Egelund Christensen <[email protected]>; Christina Borries <[email protected]>; David Hedegaard Andersen
<[email protected]>; Dorte Fredborg <[email protected]>; Ejner K. Holst <[email protected]>, Emma Barslund
Fosse <[email protected]>; Erik Simonsen <[email protected]>; Eva Obdrup <[email protected]>; Gitte Morgenstjerne
<[email protected]>; Gudrun Vinde <[email protected]>; Helena Mikkelsen <[email protected]>; Helle Rasmussen
<[email protected]>, Jakob Heltoft <[email protected]>; Jay Christian Magpantay <[email protected]>; Jens Erik Zebis
<[email protected]>; Jeppe Sørensen <[email protected]>; Joan Erichsen <[email protected]>; Jon Lausten Vilsen
<[email protected]>; Jørgen Bang-Petersen <[email protected]>; Kim Møller Laursen <[email protected]>; Maja Kasten
<[email protected]>; Kim Them Serup <[email protected]>; Kirsten Brix Pedersen <[email protected]>; Kristian Bak
<[email protected]>; Kristina Bendixen <[email protected]>; Laura Olsen <[email protected]>; Lisbeth Lintz <[email protected]>; lise thaarup
<[email protected]>; Lone Jørgensen <[email protected]>; Lone Vingtoft <[email protected]>; Lotte Holten <[email protected]>;
Mads Samsing <[email protected]>; Maria Bille Høgh <[email protected]>, Marie Beck Jensen <[email protected]>; Morten
Asaa <[email protected]>; Morten Fønsskov Greising <[email protected]>; Nina van Deurs <[email protected]>; Ole Jensen
<[email protected]>; Per Hansen <[email protected]>; Pernille Mørch Christensen <[email protected]>; Peter
Graversen <[email protected]>; peter Halkjær <[email protected]>; Peter Thorgård <[email protected]>; Steen Nielsen
<[email protected]>; Stine Pilegaard Jespersen <[email protected]>; Søren Heisel <[email protected]>; Thomas Bugge
<[email protected]>; Thomas Michael Klintefelt <[email protected]>; Thorkild Olsen <[email protected]>; Tina
Voldby <[email protected]>; Trine Bolwijn <[email protected]>; Vivi Nøhr <[email protected]>; [email protected]; [email protected];