L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
L 22 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om krav til arbejdsgi-

vere, som stiller bolig til rådighed for ansatte

5. oktober 2022

J.nr. 2022 - 2275

CAIJ

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 28. juni 2022 med frist den 18. august 2022.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), 3F, Akademi-

kerne (AC), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Kristelig Fagbevægelse

(Krifa) og Danske Advokater.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Danske Regioner, Kommunernes

Landsforening (KL), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen og Be-

skæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har afgivet svar uden at

have bemærkninger til lovudkastet.

Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:

Advokatrådet, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Danmarks

Frie Fagforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, DI Byggeri, Dansk Industri, Den

Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finansforbundet, Frie Funktionærer,

Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), ITD Arbejdsgiver, Kooperationen, Kristelig

Arbejdsgiverforening (KA), Landbrug & Fødevarer, Lederne, Lærernes Centralor-

ganisation, SMVdanmark og Udbetaling Danmark (UDK).

1. Generelle bemærkninger

FH er overordnet set positive over for lovforslagets formål og ramme, som FH be-

tragter som en naturlig udvidelse og styrkelse af de velfærdsforanstaltninger, som

der i dag kendes fra arbejdsmiljøloven for lønmodtagere i Danmark. FH finder, at

indkvartering, som arbejdsgivere er ansvarlige for og som loven omfatter, således

direkte er knyttet til den sikkerhed, sundhed og tryghed, som de ansatte oplever i

ansættelsesforholdet på deres arbejdsplads. Det er afgørende for FH, at loven og

bekendtgørelsen udvikles under behørigt hensyn til eksisterende bestemmelser i så-

vel europæisk som dansk lovgivning samt med respekt for relevante overenskom-

ster. Det er vigtigt for FH at fremhæve, at boligforhold ikke må indgå som lønkom-

ponent, der i praksis kan resultere i løndumping, men at FH er orienteret af Be-

skæftigelsesministeriet om, at lønforhold, herunder de ansattes boligudgifter

–

ikke

indgår som en del af lovforslaget.

DA er enig i, at indkvartering af ansatte, når arbejdsgiveren stiller boligen til rådig-

hed, skal ske under ordnede forhold. DA kan imidlertid ikke støtte lovforslaget af

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

flere årsager, som refereres nedenfor.

Efter DA’s opfattelse er lovforslaget overflø-

digt, og myndighederne burde i stedet prioritere et ordentligt tilsyn fra kommuner-

nes side, fremfor at vælte byrden over på arbejdsgiverne. Desuden bør der efter

DA’s opfattelse være langt mere tungtvejende grunde end de, der er angivet i lov-

forslaget, førend der gives Arbejdstilsynet som myndighed adgang til private hjem

uden retskendelse.

3F støtter, at der indføres generelle krav til indkvartering, når arbejdsgivere stiller

bolig til rådighed for ansatte i Danmark. 3F bemærker med tilfredshed, at ambitio-

nen er, at ansatte, der indkvarteres af en arbejdsgiver, får gode og tidssvarende bo-

ligforhold.

Krifa støtter sikring af gode levevilkår for lønmodtagere, men protesterer på det

kraftigste over, at lovforslaget diskriminerer tværfaglige fagforeninger.

Danske Advokater støtter, at boliger, der stilles til rådighed for ansatte, skal op-

fylde visse minimumskrav. Danske Advokater er dog betænkelige ved, at de ansat-

tes grundlovssikrede rettigheder bliver sat i spil af hensyn til det offentliges kon-

trol. Danske Advokater bemærker desuden, at det bør være tydeligt, hvilke krav der

stilles til arbejdsgiverne og boligerne.

1.1. Særligt om manglende begrundelse for lovforslaget

DA anfører, at lovforslaget er begrundet i, at der har været nogle ganske få medie-

mæssigt højtprofilerede sager, hvor ansatte ikke har boet under ordnede forhold i

en bolig stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. Det er

DA’s klare opfattelse, at

der er tale om enkeltstående sager, som ikke kendetegner det danske arbejdsmar-

ked, hvorfor eksemplerne ikke kan begrunde indførelsen af en så vidtgående lov.

DA er desuden uforstående overfor, at der henvises til forebyggelse af smittespred-

ningen under covid-19, når dette ikke længere er et aktuelt problem i Danmark, og

når der ikke er andre samfundskritiske sygdomme, der skal tages hensyn til. DA

finder derfor ikke, at regeringen har godtgjort behovet for at indføre en så vidtgå-

ende lov, som vil medføre betydelige administrative og økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, og som griber ind i borgernes retssikkerhed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i dag ikke er regler med generelle krav

til de boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, eller

regler om, at myndighederne kan gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarte-

rer ansatte under uacceptable forhold. Som det fremgår af pkt. 2. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, er der i de seneste år og under covid-19-pandemien kom-

met øget fokus på den manglende regulering særligt i forbindelse med indkvarte-

ring af udenlandske ansatte, som indkvarteres i Danmark i forbindelse med ansæt-

telse hos en dansk arbejdsgiver eller ved udstationering til Danmark.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at der med den politiske aftale bag

lovforslaget følges op på en række af anbefalingerne fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere, bl.a. ved at der i lovgivningen

indføres et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

sine ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, og at myndighederne fø-

rer tilsyn hermed.

1.2. Særligt om Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed

FH mener, at det er positivt, at det er Arbejdstilsynet, der bliver den relevante til-

synsmyndighed for kontrol med boligforhold, da Arbejdstilsynet har dokumenteret

erfaring med kontrol af arbejdsmiljøet og social dumping i Danmark, herunder den

fælles myndighedsindsats i samarbejde med politiet og Skattestyrelsen. FH finder

det i den forbindelse centralt, at Arbejdstilsynet får tilført de tilstrækkelige ressour-

cer til at udføre boligtilsynet, der er en tilføjelse til det ordinære tilsyn med arbejds-

miljø og social dumping.

anfører, at lovforslaget efter DA’s opfattelse

er et fundamentalt brud med Ar-

bejdstilsynets myndighedsudøvelse, rolle og opgaver. DA noterer sig, at lovforsla-

get ikke handler om arbejdsmiljø, og at Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke har

kompetencer til vurdering af sundheds- og brandrisici. DA savner desuden en fag-

lig forklaring på, hvorfor kommunerne fratages deres kompetenceområde, når det

drejer sig om krav til boliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

3F finder det fornuftigt, at Arbejdstilsynet bliver tilsynsmyndighed på området. 3F

anfører, at det vil skabe god synergi med Arbejdstilsynets andre myndighedsopga-

ver.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at til-

synet med krav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte, vare-

tages af én statslig myndighed, nemlig Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeriet

bemærker hertil, at Arbejdstilsynet vurderes at kunne tilrettelægge tilsyns- og vej-

ledningsopgaven inden for den aftalte økonomiske ramme på 12 mio. kr. årligt, li-

gesom Arbejdstilsynet vurderes at kunne oparbejde den fornødne kompetence for

de tilsynsførende samt etablere en ensartet tilsynspraksis på tværs af kommune-

grænserne. Beskæftigelsesministeriet finder herudover, at Arbejdstilsynet er den

rette tilsynsmyndighed, eftersom Arbejdstilsynet allerede har dialogen med både

arbejdsgivere og ansatte om en række forhold i tilknytning til de ansattes arbejds-

vilkår og i relationen mellem arbejdsgiver og ansatte.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynet i henhold til lovforslaget vil

skulle føre tilsyn med, om arbejdsgivere overholder reglerne om indkvarterings-

plan (lovforslagets § 4), samt om de ansattes boligforhold er gode og tidssvarende

(lovforslagets § 5). Reglerne om sundheds- og brandfare vil fortsat følge af byfor-

nyelsesloven, som Arbejdstilsynet ikke fører tilsyn med, men hvor kompetencen lig-

ger hos kommunerne. Arbejdstilsynet vil imidlertid underrette relevante myndighe-

der, såfremt tilsynet finder informationer, der er relevante for andre myndigheder.

1.3. Særligt om lovens anvendelsesområde

DA anfører, at lovens anvendelsesområde er alt for vidtgående, idet loven vil om-

fatte alle boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejdere, samt

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

omfatte alle ansatte

–

herunder ansatte, der overnatter uden for deres egen faste bo-

lig i Danmark som led i arbejdets udførelse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at loven som udgangspunkt gælder for alle ar-

bejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, uanset branche,

arbejdsområde eller varighed af indkvarteringen. Det afgørende er, om arbejdsgi-

veren efter en konkret vurdering er den, der reelt har stillet boligen til rådighed for

ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet. Som det fremgår af pkt. 3.1.2.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, vil loven således ikke finde anvendelse i situ-

ationer, hvor arbejdsgiveren alene formidler en kontakt med én eller flere udlejere,

eller hvor de ansatte reelt selv sørger for at finde deres bolig.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at der med lovforslagets § 1 undtages

en række områder fra lovens anvendelse, hvor der allerede er etableret nogle faste

rammer for indkvarteringen af de ansatte. Herudover indeholder lovforslagets § 1,

stk. 7, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om at undtage brancher og

indkvarteringsforhold fra loven.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovens anvendel-

sesområde er tilstrækkeligt afgrænset.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 1, stk. 2-7, og tilhørende bemærkninger er

blevet justeret på baggrund lovtekniske bemærkninger.

2. Bemærkninger til lovforslaget/bekendtgørelsen

2.1. Undtagelsen af arbejdsgivere med en kollektiv overenskomst, der indehol-

der bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsenta-

tive arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område

(lovforslagets § 1, stk. 2)

DA anfører, at det vil være en nyskabelse, at der opstilles krav om at en arbejdsgi-

ver, for at blive undtaget fra loven, skal indsende den kollektive aftale, som myn-

digheden herefter skal vurdere, hvorvidt sikrer de ansatte gode og tidssvarende bo-

ligforhold.

Efter DA’s opfattelse er undtagelsen derfor et

brud med principperne i

den danske aftalemodel, hvor parterne har aftalefrihed, og hvor parternes aftaler

ikke indholdsmæssigt skal bedømmes af offentlige myndigheder.

Efter DA’s opfat-

telse bør det være tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren kan erklære, at ansættelsesfor-

holdet er omfattet af en kollektiv overenskomst. DA anfører desuden, at alle over-

enskomstdækkede virksomheder bør undtages fra lovens krav, således at undtagel-

sen også omfatter evt. ansatte, der ikke arbejder under en overenskomst.

FH foreslår, at lovforslagets § 1, stk. 2, ændres, så det tydeliggøres, at kollektive

overenskomster, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-

mark og som gælder hele det danske område,

ikke

må gå under lovens niveau, hvis

overenskomsten skal kunne tilsidesætte loven. FH anfører desuden, at det er cen-

tralt, at bestemmelsen ikke hindrer de kollektive overenskomster i at have eller

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

fastsætte mere attraktive vilkår for indkvarteringen af arbejdstagere end, hvad lo-

ven stiller minimumskrav til. FH foreslår endvidere, at det via loven sikres, at par-

terne

–

som det vil være tilfældet for Arbejdstilsynet

–

får adgang til boligerne i

forbindelse med håndhævelsen af boligforholdene, så arbejdsmarkedets parter de

facto får mulighed for at føre tilsyn med, at boligforholdene er gode og tidssva-

rende.

Krifa anfører, at lovforslagets § 1, stk. 2, diskriminerer tværfaglige fagforeninger,

eftersom disse fagforeninger yderst sjældent vil være de mest repræsentative. Krifa

anfører hertil, at hvis formålet med bestemmelsen er at undtage de arbejdsgivere,

som er omfattet af en kollektiv overenskomst, der på betryggende vis sikrer de an-

satte gode og tidssvarende boligforhold, er det besynderligt, at midlet er at be-

stemme,

hvem

der må tegne overenskomsterne, og slet ikke at vurdere, om forhol-

dene i overenskomsterne er gode og tidssvarende. Krifa anfører endelig, at den fo-

reslåede bestemmelse vil have den virkning, at der vil ske en forskellig håndhæ-

velse, eftersom Arbejdstilsynets kompetencer og virkemidler, herunder tilsyn, på-

bud og forbud, ikke kan overføres til det kollektive system.

I forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, om at lovforslaget ikke finder

anvendelse i de situationer, hvor arbejdsgiveren er omfattet af en overenskomst,

som indeholder bestemmelser om boligforhold, har Beskæftigelsesministeriet taget

udgangspunkt i, at der skal være tale om overenskomster indgået mellem de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter, og som er landsdækkende. Det er Beskæfti-

gelsesministeriets vurdering, at når overenskomster er indgået af parter på et vist

niveau, vil de være i stand til at fastlægge et passende beskyttelsesniveau vedrø-

rende boligforhold, som kan begrunde, at loven ikke finder anvendelse. Bestemmel-

sen giver aftaleparterne mulighed for at prioritere og aftale mere frit i forhold til

lovens niveau, og giver også mulighed for at aftale vilkår, som ligger over lo-

vens/bekendtgørelsens niveau. Hvis overenskomstparterne ophæver en overens-

komsts bestemmelser om boligforhold, vil loven i stedet finde anvendelse.

Det bemærkes, at lignende bestemmelser om fravigelse af lovgivningen ved over-

enskomster indgået af parter på et vist niveau er en anvendt og velkendt norm og

afgrænsning fra andre love, fx vikarloven og ferieloven. Beskæftigelsesministeriet

finder på den baggrund ikke anledning til at ændre bestemmelsen i lovforslagets §

1, stk. 2.

I forhold til

DA’s

bemærkning vedrørende lovforslagets § 1, stk. 5, om hvad ar-

bejdsgiver skal dokumentere over for Arbejdstilsynet med hensyn til overenskomst-

forhold, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget vil blive justeret, såle-

des at Arbejdstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, hvordan en arbejdsgiver kan

”godtgøre” (i stedet for at ”dokumentere”)

at være undtaget fra lovens anven-

delse. Desuden vil der blive indsat en bestemmelse i lov om Arbejdsretten og fag-

lige voldgiftsretter om, at Arbejdsretten får kompetence til at vurdere, om betingel-

serne efter lovforslagets § 1, stk. 2, er opfyldt.

I forhold til FH’s

forslag om, at der i lovforslaget også hjemles en adgang til boli-

gen for de faglige organisationer, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det lig-

ger uden for formålet med lovforslaget, og forslaget imødekommes derfor ikke.

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

2.2. Undtagelsen af ansatte i staten, som får stillet bolig til rådighed, samt

skibe og offshore (lovforslagets § 1, stk. 3)

AC, CFU og DA bemærker, at lovforslaget ikke indeholder grundlag for, at staten

som det eneste nationale tjenesteforhold undtages fra lovens anvendelsesområde.

AC og CFU anfører hertil, at undtagelsen for statens område i lovforslagets § 1,

stk. 3, bør fjernes. DA anfører, at der er grund til at overveje yderligere undtagelser

fra loven for at undgå en ulige behandling mellem statslige og private arbejdsgi-

vere.

DA anfører desuden, at det bør fremgå tydeligere af lovens § 1, stk. 3, og de tilhø-

rende bemærkninger, at den ikke finder anvendelse på skibe og offshore-området.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, undta-

ges en række områder fra lovens anvendelse, hvor der allerede er etableret nogle

faste rammer for indkvarteringen af de ansatte. Beskæftigelsesministeriet bemær-

ker, at baggrunden for, at ansatte i staten foreslås undtaget fra loven er, at der ef-

ter Beskæftigelsesministeriets vurdering allerede er etableret faste rammer for ind-

kvarteringen af statsligt ansatte, som må anses for at sikre gode og tidssvarende

boligforhold. Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet anledning til at æn-

dre undtagelsen i lovforslagets § 1, stk. 3.

I forhold til

DA’s

bemærkning om, at der er grund til at overveje yderligere undta-

gelser fra loven for at undgå en ulige behandling mellem statslige og private ar-

bejdsgivere, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslagets § 1, stk. 7, inde-

holder en bemyndigelse til at fastsætte regler, som undtager brancher og indkvar-

teringsforhold fra loven, hvis anden lovgivning indeholder krav til boligforhold.

Beskæftigelsesministeriet finder, at der med denne bemyndigelsesbestemmelse er

taget højde for eventuelle yderligere undtagelser fra loven.

For så vidt angår

DA’s

forslag om, at det tydeligere bør fremgå af lovforslagets §

1, stk. 3, og de tilhørende bemærkninger, at loven ikke finder anvendelse på skibe

og offshore-området, finder Beskæftigelsesministeriet, at det tydeligt fremgår, at

disse områder er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Beskæftigelsesministeriet

har derfor ikke fundet anledning til at præcisere dette i lovforslaget.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 1, stk. 2-7, og tilhørende bemærkninger er ble-

vet justeret på baggrund lovtekniske bemærkninger.

2.3. Arbejdsgivers ansvar for at sikre gode og tidssvarende boligforhold (lov-

forslagets § 2, stk. 1)

DA anfører, at lovforslaget ikke giver indikation på, hvor langt arbejdsgivers an-

svar rækker. DA spørger i den forbindelse til, om en

arbejdsgiver ”kun” er ansvar-

lig for at sikre gode og tidssvarende boligforhold i starten af arbejdets udførelse, el-

ler om arbejdsgiveren også er ansvarlig for den løbende vedligeholdelse, rengøring

mv. af boligforholdene. DA anfører desuden, at lovforslaget mangler en klar af-

grænsning af, hvad der er arbejdsgivers ansvar, og hvad de ansatte er ansvarlige

for, hvilket ifølge DA tenderer til objektivt ansvar for en arbejdsgiver. Ifølge DA

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

bør det endvidere fremgå af loven, at hvis en arbejdsgiver ikke har mulighed for at

ændre på indkvarteringen, og de mangelfulde boligforhold skyldes udlejers mislig-

holdelse, skal udlejer stille erstatningsbolig til rådighed.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver er ansvarlig for løbende ved-

ligeholdelse, rengøring mv., så følger det af pkt. 3.1.2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, som er blevet præciseret, at arbejdsgivere ikke kan ifalde strafan-

svar for opståede mangler ved boligen, som arbejdsgiveren ikke er blevet gjort be-

kendt med af de indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede mangler alene skyl-

des de ansattes brug. Dette kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet i boligen er

blevet ødelagt som følge af de indkvarterede ansattes brug, herunder på grund af

de indkvarterede ansattes manglende rengøring.

For så vidt angår forslaget om, at det bør fremgå af loven, at en udlejer skal stille

erstatningsbolig til rådighed, finder Beskæftigelsesministeriet, at det ligger uden

for formålet med lovforslaget at regulere en udlejers forpligtelser, når udlejer ikke

er arbejdsgiver. Beskæftigelsesministeriet skal desuden henvise til pkt. 3.1.2.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor det fremgår, at en arbejdsgiver for

at være ansvarlig efter loven skal have en vis tilknytning til og indflydelse på, hvor

de ansatte er indkvarteret og dermed også indkvarteringens forhold. Er der alene

tale om, at arbejdsgiver formidler en kontakt med en eller flere udlejere, anses ar-

bejdsgiver ikke for at stille bolig til rådighed.

2.4. Gode og tidssvarende boligforhold (lovforslagets § 2, stk. 2)

FH anfører, at det bør præciseres, at en indkvartering på præcis 7 dage kategorise-

res som en ”længerevarende indkvartering”.

Endvidere foreslår FH, at der indføres

minimumsareal for soverum som minimum ved længerevarende indkvarteringer,

og at der indføres krav om eget soverum ved kortvarige indkvarteringer. FH fore-

slår også, at der skal være tale om kønsopdelte soverum ved alle indkvarteringer.

FH foreslår desuden en række supplerende materielle krav til boligens standard,

som indsættes i bekendtgørelsen om de materielle krav. Endelig foreslår FH, at det

præciseres, hvordan rengøring sikres på en god måde, når arbejdsgivere indkvarte-

rer ansatte. FH anfører hertil, at der i loven bør tages højde for, at bekendtgørelsen

vil indeholde regler om rengøring.

DA bemærker, at de materielle krav til indkvarteringen, som skal være opfyldt, når

en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed, vil blive fastsat i en bekendtgørelse, og at

kravene derfor ikke fremgår af hverken loven eller lovbemærkningerne.

3F anfører, at gode og tidssvarende boligforhold må betyde, at alle ansatte får stil-

let eget soverum og ikke alene egen seng til rådighed.

Danske Advokater opfordrer til, at det præciseres allerede i bemærkningerne, hvad

der forstås ved ”gode og tidssvarende

boligforhold”, og at beskæftigelsesministeren

i god tid inden lovens ikrafttræden fastsætter de nærmere regler om, hvilke krav

indkvarteringen skal opfylde.

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget fra FH om at præcisere, at en ind-

kvartering på præcis 7 dage kategoriseres som en længerevarende indkvartering

imødekommes.

For så vidt angår

FH’s forslag om

minimumsareal for soverum ved længereva-

rende indkvartering er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at når de øvrige

krav til længerevarende indkvartering, herunder kravet om eget soverum og vindue

der kan åbnes, er opfyldt, så er det fysiske areal ikke afgørende for, at soverummet

kan være tidssvarende. Forslaget imødekommes derfor ikke.

For så vidt angår forslagene fra FH og 3F om eget soverum ved kortere indkvarte-

ring er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det for en kortere periode vil

være tidssvarende at dele soverum, også henset til at de øvrige krav i reglerne skal

være opfyldt.

Forslaget fra FH om kønsopdelt soverum ved kortere indkvartering er noteret og

vil blive overvejet i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.

FH’s forslag

om generelle krav til rengøring under indkvarteringen imødekommes

ikke, da sådanne krav efter Beskæftigelsesministeriets vurdering går for vidt i for-

hold til formålet med lovforslaget. Forslaget om krav til rengøring ved indflytning

er noteret og vil blive overvejet i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.

I forhold til FH’s ønske om supplerende krav til boligen, har disse ikke givet anled-

ning til ændringer i lovforslaget.

Til DA’s bemærkning om, at kravene til gode og tidssvarende boligforhold ikke

fremgår af lovforslaget og til forslaget fra Danske Advokater om i lovbemærknin-

gerne at fastsætte, hvad der menes med gode og tidssvarende krav, henvises der til

pkt. 3.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 2. Yderligere præcisering vil ske i bekendtgørelse af hen-

syn til muligheden for hurtig tilpasning af eventuelle uhensigtsmæssigheder. Der

henvises i øvrigt til afsnit 3.1. nedenfor.

2.5. Indkvarteringsplan (lovforslagets § 3)

FH foreslår, at det præciseres, at information om indholdet af indkvarteringsplanen

både skal gives til de ansatte og til de ansattes repræsentant, når der er en sådan re-

præsentant. FH anfører desuden, at det ved fastsættelse af, hvilket sprog, der kom-

munikeres på i indkvarteringsplanen, bør sikres, at der kommunikeres på et sprog,

som den indkvarterede person forstår, så den ansatte er bekendt med de tilbudte bo-

ligforhold. Da der er tale om et objekt for et myndighedstilsyn, anfører FH, at der

også skal kommunikeres på et sprog, som Arbejdstilsynets tilsynsførende forstår,

dvs. dansk eller eventuelt engelsk, så tilsynet reelt har mulighed for at føre kontrol

med indkvarteringsplanen og boligforholdene. FH foreslår på den baggrund, at

sprogbestemmelsen præciseres, evt. i den bekendtgørelse, der udmønter loven.

DA finder, at kravet om en indkvarteringsplan er unødigt byrdefuldt og disproporti-

onalt i forhold til de oplysninger planen vil tilvejebringe. DA anfører hertil, at det

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

må være muligt at finde mindre byrdefulde måder, hvorpå myndighederne kan få

kendskab til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed, fx i form af en simpel

oversigt over indkvarteringssteder for ansatte.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med bestemmelsen i lovforslagets § 3,

stk. 2, pålægges arbejdsgiveren en pligt til at informere de indkvarterede ansatte

eller en repræsentant for disse om indholdet af indkvarteringsplanen. Som det

fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, er formålet med bestem-

melsen, at de ansatte bliver informeret om indholdet af indkvarteringsplanen, og

derved får mulighed for at sammenholde indkvarteringsplanen med de faktiske for-

hold og eventuelt gå i dialog med arbejdsgiveren herom. Det er Beskæftigelsesmi-

nisteriets vurdering, at dette formål sikres ved, at arbejdsgiveren pålægges en pligt

til at informere enten de ansatte eller en repræsentant for disse om indholdet af

indkvarteringsplanen. FH’s forslag om at præcisere,

at information om indholdet

af indkvarteringsplanen både skal gives til de ansatte og til de ansattes repræsen-

tant imødekommes derfor ikke.

For så vidt angår FH’s forslag om at præcisere,

hvilket sprog der kommunikeres

på i indkvarteringsplanen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det i lovbemærk-

ningerne er præciseret, at indkvarteringsplanen skal være tilgængelig på enten

dansk eller engelsk af hensyn til Arbejdstilsynets tilsyn.

I forhold til FH’s bemærk-

ning om, at det bør sikres, at der i indkvarteringsplanen kommunikeres i et sprog,

som de ansatte forstår, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der med bestemmel-

sen i lovforslagets § 3, stk. 2, allerede pålægges arbejdsgiveren en pligt til at infor-

mere de indkvarterede ansatte eller en repræsentant for disse om indholdet af ind-

kvarteringsplanen. Eftersom denne bestemmelse tager sigte på, at de ansatte gøres

bekendt med indholdet af indkvarteringsplanen,

har FH’s bemærkning ikke givet

anledning til ændringer i lovforslaget.

I forhold til

DA’s bemærkning om,

kravet om en indkvarteringsplan er unødigt byr-

defuldt og disproportionalt, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at formålet med

indkvarteringsplanen er, at Arbejdstilsynet kan få oplyst, hvilke ansatte der får stil-

let en bolig til rådighed af arbejdsgiveren, og hvor boligen er beliggende, eftersom

der i dag ikke findes et register eller lignende, hvor sådanne oplysninger kan til-

gås. Som det også fremgår af pkt. 3.1.2.3. i lovforslaget almindelige bemærknin-

ger, kan indkvarteringsplanen desuden tjene som et værktøj for arbejdsgiveren til

at sikre, at kravene til boligen er opfyldt. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. neden-

for.

2.6. Arbejdstilsynets tilsynsadgang uden retskendelse (lovforslagets § 6, stk. 2

og 3)

Danske Advokater opfordrer til at ændre lovforslagets § 6, stk. 2, og 3, så der ikke

gives adgang til kontrol af ansattes boliger uden retskendelse. Alternativt opfordrer

Danske Advokater til, at der foretages en proportionalitetsafvejning af, om det er

nødvendigt og proportionalt at indføre hjemmel til, at Arbejdstilsynet uden retsken-

delse kan skaffe sig adgang til private boliger for at føre tilsyn sat over for hensy-

net til den ansattes ret til privatliv og boligens ukrænkelighed.

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

DA har på det kraftigste understreget, at adgang til private boliger alene bør ske

med forudgående retskendelse. Der er efter DA’s opfattelse ikke tungtvejende

grunde til at give myndigheder adgang til private boliger i forbindelse med, at en

arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for sine ansatte. DA anfører, at lovforslaget

ikke indeholder en fyldestgørende redegørelse med grundige overvejelser af, hvor-

for Arbejdstilsynet skal have direkte adgang til private hjem uden en retskendelse,

eller hvorfor formålet med loven vil forspildes, såfremt Arbejdstilsynet ikke har di-

rekte adgang. DA deler anbefalingen i Justitias analyse om, at det bør fremgå af

lovbemærkningerne til lovgivning, der tillægger myndigheder adgang til private

hjem uden retskendelse, hvilke tungtvejende grunde, der taler for, at udgangspunk-

tet om boligens ukrænkelighed fraviges. DA er også enig i, at det både er det dan-

ske proportionalitetskrav og proportionalitetsprincippet efter EMRK artikel 8, der

bør indgå i overvejelserne om nødvendigheden af at tillægge myndighederne ad-

gang til privat ejendom.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre, at der

ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere, der bliver indkvarteret af en ar-

bejdsgiver under utidssvarende og uacceptable forhold, og at sikre, at myndighe-

derne har mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer an-

satte under sådanne forhold. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at ministe-

riet finder, at adgang til boligen er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan føre et ef-

fektivt tilsyn med boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Ar-

bejdstilsynets tilsyn med boliger vil både ske på baggrund af stikprøvekontrol, hvis

der konstateres mangler ved indkvarteringsplanen, eller hvis der i øvrigt er oplys-

ninger, der gør det nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse boligen, fx på baggrund

af indberetninger eller klager. Det vurderes på den baggrund, at Arbejdstilsynet

har behov for adgang uden retskendelse til boliger, som en arbejdsgiver stiller til

rådighed for ansatte. Danske Advokater

og DA’s

forslag om, at tilsyn alene kan ske

ved retskendelse imødekommes derfor ikke.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at Arbejdstilsynets gennemførelse

af tilsyn med boligforhold vil være omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser

om gennemførelse af tvangsindgreb. Som det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, vil Arbejdstilsynet i henhold til retssikkerhedslovens § 7 skulle udvise

størst mulig skånsomhed under gennemførelsen af tvangsindgrebet, hvilket også vil

gælde den tidsmæssige udstrækning af tilsynet, så retten til privatliv påvirkes

mindst muligt. Arbejdstilsynet skal derfor i den konkrete situation vurdere, hvordan

tilsynet skal udføres. Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse,

at Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold ikke vil udgøre et uproportionalt ind-

greb i de ansattes ret til privatliv. Høringssvarene om, at der i lovbemærkningerne

bør indføres en proportionalitetsafvejning har derfor ikke givet anledning til at fo-

retage ændringer.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 6, stk. 2, og tilhørende bemærkninger er blevet

justeret på baggrund lovtekniske bemærkninger.

2.7. Arbejdstilsynets påbud (lovforslagets § 7)

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

FH mener, at det er indlysende, at arbejdsgiver skal rette op på forhold dækket af et

påbud om manglende efterlevelse af et materielt forhold, så forholdet er i overens-

stemmelse med reglerne. FH anfører, at det skaber uklarhed, når det i bemærknin-

gerne anføres,

at arbejdsgiver skal rette op på forholdet på den måde, som ”arbejds-

giveren finder passende”, og at arbejdsgiver i tilfælde af manglende bad eller toilet

skal ”søge at finde en passende løsning”. FH foreslår, at teksten enten slettes eller

præciseres.

DA savner en forklaring på, hvorfor reaktionen fra Arbejdstilsynet skal være et

strakspåbud. DA mener, at hvis der overhovedet skal være en reaktion ved første-

gangsovertrædelser, så kunne det være et udbedringspåbud. DA finder desuden, at

en bøde på 10.000 kr. for formelle overtrædelser er disproportionalt.

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at FH’s forslag om præcisering af lovforsla-

gets bemærkninger om arbejdsgivers efterkommelse af påbud imødekommes, idet

Beskæftigelsesministeriet tilslutter sig, at den omhandlede formulering om, at ar-

bejdsgiver skal rette op på forholdet på den måde, som ”arbejdsgiveren finder pas-

sende” var

misvisende og er derfor præciseret.

I forhold til DA’s spørgsmål

om, hvorfor reaktionen fra Arbejdstilsynet skal være

et strakspåbud, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at formålet med lovforslaget

er at sikre gode og tidssvarende forhold, og at eventuelle mangler ved boligen der-

for skal løses inden for rimelig tid. Med lovforslaget får Arbejdstilsynet mulighed

for at afgive påbud med frist og strakspåbud. Hvorvidt der skal træffes afgørelse

med frist eller ej, må Arbejdstilsynet vurdere efter de pågældende omstændigheder.

Strakspåbud er valgt som reaktionsmulighed, da dette sikrer, at den ansatte straks

får en bolig, der er god og tidssvarende. Hensynet til at sikre beskyttelse af sårbare

arbejdstagere er også årsagen til, at førstegangsovertrædelser vil blive håndhævet.

I forhold til

DA’s bemærkning om

bødeniveauet, bemærker Beskæftigelsesministe-

riet, at det med lovforslaget forudsatte bødeniveau følger Arbejdstilsynets øvrige

bødeniveau. Beskæftigelsesministeriet skal i den forbindelse nævne, at bøden for

manglende efterkommelse af påbud ved formelle overtrædelser af loven (fx mang-

lende udarbejdelse af indkvarteringsplan) forudsættes at være på 10.000 kr., mens

bødeniveauet ved materielle overtrædelser (fx manglende velfærdsforanstaltninger)

forudsættes at være på 25.000 kr.

3.8. Ikrafttræden (lovforslagets § 13)

FH foreslår, at loven træder i kraft tidligere end den 1. januar 2024, og gerne den 1.

januar 2023, så ansatte hurtigt opnår adgang til god og tidssvarende indkvartering.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale bag lov-

forslaget og den aftalte finansiering, at reglerne først træder i kraft d. 1. januar

2024. Det bemærkes desuden, at der til brug for udmøntning af loven skal udarbej-

des administrative forskrifter, som skal vurderes i forhold til de administrative og

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Desuden skal Arbejdstilsynet have fast-

lagt tilsyns- og vejledningsopgaven. Forslaget imødekommes derfor ikke.

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

3. Øvrige emner

3.1. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet

DA finder det helt uacceptabelt, at der ikke er lavet en administrativ og økonomisk

konsekvensvurdering, når lovforslaget medfører så vidtgående formelle og materi-

elle krav til erhvervslivet. DA anfører, at ved at de materielle krav fastsættes ved en

bekendtgørelse, fratages Folketinget muligheden for at vurdere, om de administra-

tive og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som lovforslaget medfører,

står i rimeligt forhold til det formål loven forfølger. DA bemærker desuden, at idet

loven forudsættes først at skulle træde i kraft den 1. januar 2024, er DA uforstående

overfor, at loven hastes igennem til fremsættelse i efteråret 2022. Ifølge DA er der

tid nok til at vurdere de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforsla-

get, før det fremsættes, således at Folketinget kan drøfte loven og dens konsekven-

ser på et fuldt oplyst grundlag.

Det er efter DA’s opfattelse helt uacceptabelt at

bede Folketinget tage stilling til en lov, der indfører så vidtgående krav

–

uden at

beskrive nærmere, hvad disse krav består i.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i forhold til forudsigeligheden i de krav,

som blive stillet til boligens standard, så fremgår det af bemærkningerne til lov-

forslaget, at de nærmere krav til boligen, som forventes fastsat ved bekendtgørelse,

bl.a. vil omfatte soverum med vindue, der kan åbnes, egen seng, mulighed for opbe-

varing af private genstande i et aflåseligt skab, bord og stol og mindst et toilet og

badefaciliteter pr. 5 indkvarterede, elektricitet, varmt og koldt vand og opvarm-

ning. Derudover forventes der fastsat nogle supplerende krav ved længerevarende

indkvartering.

Desuden fremgår det af lovforslaget, at lovforslaget vil medføre merudgifter for de

arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed, og som ikke opfylder kravene. Omfan-

get af merudgifter kan ikke kvalificeres på nuværende tidspunkt, eftersom der ikke

eksisterer data for, hvor mange arbejdsgivere, som bliver berørt. Men udkast til

bekendtgørelse vil blive sendt i høring efter sædvanlig praksis på Beskæftigelsesmi-

nisteriets område, hvor der vil være mulighed for nærmere at få viden om omfanget

af berørte arbejdsgivere og de nærmere konsekvenser.

Særligt bemærkes det, at der med hensyn til både de økonomiske og administrative

konsekvenser af lovforslaget, vil det blive vurderet nærmere i forbindelse med ud-

møntningen af ordningen i bekendtgørelsen, hvor det nærmere vil blive vurderet,

hvilke økonomiske og administrative omkostninger loven vil få for de berørte ar-

bejdsgivere. Vurderingen vil blive foretaget i samarbejde mellem Erhvervsstyrel-

sen, Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet.

3.2. Lovforslagets forhold til EU-retten

DA er ikke enig i Beskæftigelsesministeriets konklusion om, at lovforslaget er i

overensstemmelse med artikel 45 TEUF om arbejdskraftens fri bevægelighed og

artikel 56 TEUF om tjenesteydelsernes fri bevægelighed. DA finder vurderingen

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

mangelfuld, idet der ikke fremgår nogen konkrete argumenter for, hvorfor lov-

forslaget vurderes at være inden for EU-rettens ramme. DA finder, at lovforslaget

medfører betydelige byrder, som er egnet til at begrænse den fri bevægelighed både

for tjenesteydere og arbejdstagere og dermed en ulovlig restriktion i EU-rettens

forstand. DA mener ikke at det fremgår, hvilke hensyn der begrunder lovforslaget,

men blot at loven er egnet til at sikre ”gode og tidssvarende boligforhold”.

DA be-

mærker, at dette hensyn hverken følger af traktaten eller af EU-Domstolens prak-

sis, og derfor ikke kan bruges til at begrunde et lovforslag, som udgør en hindring

og som vil betyde, at virksomheder eller tjenesteydere bosat i udlandet vil afholde

sig fra at udbyde deres tjenesteydelser i Danmark, og at danske virksomheder vil

afholde sig fra at ansætte en arbejdstager bosat i en anden medlemsstat. DA savner

endelig en vurdering af, om lovens formål kan opnås på en mindre indgribende

måde og undrer sig over, at der i lovforslaget udelukkende foretages en vurdering

af de materielle krav til boligen i en EU-retlig sammenhæng.

Efter DA’s opfattelse

er det i lige så høj grad det formelle krav om en indkvarteringsplan, der skal stilles

til rådighed senest ved indkvarteringens begyndelse, der indebærer en restriktion

overfor udenlandske tjenesteydere.

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at DA ikke er enig i ministeriets EU-retlige

vurdering og noterer sig desuden DA’s synspunkt om, at det vil være

vanskeligere

at ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis der stilles krav til indkvarteringsforhold

og udarbejdelse af en indkvarteringsplan.

Som anført i pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-

retten er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de krav der med lovforslaget

gælder for både danske og udenlandske arbejdsgivere er inden for EU-rettens ram-

mer.

Kravene til boligforhold vil bl.a. omfatte soverum med vindue og egen seng, samt

toilet- og badefaciliteter. Desuden vil der være yderligere krav om fx eget værelse

og adgang til køkken- og vaskefaciliteter, hvis indkvarteringen er af længere varig-

hed. Arbejdsgiveren skal udarbejde en indkvarteringsplan med nærmere oplysnin-

ger om boligens forhold, adresse for indkvarteringen, antal beboere mv. og planen

skal være tilgængelig på arbejdspladsen. Ud fra administrative hensyn vil en ska-

belon for indkvarteringsplanen blive udarbejdet og ligge tilgængelig på Arbejdstil-

synets hjemmeside. En indkvarteringsplan skal udarbejdes af hensyn til, at Ar-

bejdstilsynet kan føre tilsyn med planen på arbejdsstedet, og evt. på den baggrund

foretage tilsyn i boligen, samt af hensyn at sikre information til de ansatte.

Der er i dag ikke generelle krav i lovgivningen til de boligforhold, som en arbejds-

giver stiller til rådighed for sine ansatte, eller regler om et myndighedstilsyn her-

med. Som det fremgår af pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i

de seneste år kommet øget fokus på den manglende regulering særligt i forbindelse

med indkvartering af udenlandske ansatte, som indkvarteres i Danmark i forbin-

delse med ansættelse enten hos en dansk arbejdsgiver eller ved udstationering til

Danmark. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med den politiske aftale bag

lovforslaget følges op på en række af anbefalingerne fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere, bl.a. ved at der i lovgivningen

indføres et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for

L 22 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

sine ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, og at myndighederne fø-

rer tilsyn hermed. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at det bl.a. kan ses

som et vigtigt hensyn i forhold til rekruttering af den udenlandske arbejdskraft, at

der er fokus på og krav om, at de indkvarteres under gode og tidssvarende forhold.

3.3. Evaluering

Danske Advokater opfordrer til, at der indsættes en bestemmelse om efterfølgende

evaluering af ordningen, hvor det vurderes, om de foreslåede bestemmelser i § 6,

stk. 2 og 3 har været nødvendige eller overflødige, og om de har været anvendt på

en acceptabel måde. Danske Advokater bemærker, at det i denne sammenhæng kan

være relevant at indføre en pligt for Arbejdstilsynet til at notere, hver gang de be-

nytter muligheden.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Arbejdstilsynet løbende vil følge erfarin-

gerne med ordningen, ligesom Arbejdstilsynet vil registrere, hvor ofte Arbejdstilsy-

net gennemfører tilsyn med boligforhold i private hjem. Beskæftigelsesministeriet

finder på den baggrund ikke grundlag for at indføre en evalueringsbestemmelse.