L 21 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
L 21 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Ligestillingsnotat - forlængelse af det midler-

tidige børnetilskud for 2023

9. september 2022

J.nr. 22/06430

Ydelsespolitisk Center

HGN

Baggrund

Med dette lovforslag forlænges det midlertidige børnetilskud til og med den 31. de-

cember 2023.

Formål

Hensigten med det midlertidige børnetilskud er at forbedre de økonomiske vilkår

og dermed levevilkårene for børn til forældre i kontanthjælpssystemet. Det midler-

tidige børnetilskud skal holde hånden under børnene i kontanthjælpssystemet, indtil

de nye regler på baggrund af aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til

børnene træder i kraft senest 1. januar 2024.

Formålet med lovforslaget er at forlænge virkningsperioden for lov om et midlerti-

digt børnetilskud til visse forsørgere. Med lovforslaget vil ordningen blive forlæn-

get yderligere med 12 måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det betyder, at der fra

og med den 1. januar 2023 til og med 31. december 2023 fortsat vil ske udbetaling

af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne i øvrigt

er opfyldte. December 2023 bliver således sidste måned, hvor midlertidigt børnetil-

skud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for, og udbetaling for december 2023

vil grundet udbetalingsreglerne ske i februar 2024.

Det forventes, at omkring 10.410 fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige

børnetilskud i forlængelsesperioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. de-

cember 2023.

Den primære målgruppe

Forsørgere med egne børn under 15 år i hjemmet, der er berørt af kontanthjælpslof-

tet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,

og som i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud til

deres børns forsørgelse, se nærmere nedenfor.

Det midlertidige børnetilskud ydes til alle forsørgere, der er berørt af kontant-

hjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse)

–

uanset om de er gifte/samlevende eller

enlige. Det vil sige alle forsørgere, der får nedsat boligstøtte efter lov om individuel

boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af

L 21 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

kontanthjælpsloftet

–

og alle forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse. I nedenstående tabel fremgår den skønnede køns-

fordeling for udbetalingen af det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden.

Tabel 1. Kønsfordeling blandt personer, der skønnes at få udbetalt et midlertidigt

børnetilskud

Mænd

Andel i pct.

Kvinder

Kilde:

Udbetaling Danmark og STARs ydelsesregistre samt CPR-registret. Skønnet er baseret på, at 84 pct. af tilskudsmodta-

gerne i perioden august 2019 til oktober 2020 har været kvinder, og at kønsfordelingen forventes at være den samme i

forlængelsesperioden.

Det ses af tabel 1, at 84 pct. af udbetalingerne af det midlertidige børnetilskud

skønnes at ske til kvinder, mens de resterende 16 pct. udbetales til mænd. Det er

lagt til grund, at det midlertidige børnestilskud udbetales til den registrerede moder,

når forældre med fælles folkeregisteradresse begge opfylder betingelserne for at få

udbetalt det midlertidige børnetilskud. Dette er en del af forklaringen på den høje

andel af kvinder, som modtager børnetilskuddet.

Den høje andel af kvinder skal endvidere ses i lyset af, at enlige forsørgere i højere

grad berøres af kontanthjælpsloftet, og at enlige forsørgere i højere grad er kvinder

og dermed relativt ofte er i målgruppen for det midlertidige børnetilskud.

Forslaget forventes på denne baggrund at berøre væsentligt flere kvinder end

mænd.

De sekundære målgrupper

Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.

L 21 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Samlet vurdering

Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.

Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til kvin-

der og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller utilsigtede

forskelle for mænd eller kvinder.

Forslaget berører dog i særlig grad enlige forsørgere, da netop denne gruppe ned-

sættes mest som følge af kontanthjælpsloftet. Enlige forsørgere modtager de høje-

ste satser i kontanthjælpssystemet, og enlige forsørgere kan få beregnet en højere

boligstøtte end ikke-forsørgere (en boligstøtte som dog nedsættes som følge af kon-

tanthjælpsloftet).

Det ses af tabel 1, at udbetalingen af det midlertidige børnetilskud primært sker til

kvinder, hvilket vurderes at være en følge af sammensætningen i gruppen af ydel-

sesmodtagere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er berørt af kontanthjælpsloftet, herunder

enlige forsørgere. Forslaget påvirker ikke de strukturer, som i øvrigt stiller mænd

og kvinder forskelligt i kontanthjælpssystemet.

Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-

føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.