L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (1. samling)
L 19 Bilag 1
Offentligt

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Morten Ørtved ([email protected])

Forslag til ændring af lov om private fællesveje

05-08-2022 13:00

Praktiserende Landinspektørers Forening har ikke kommentarer til det fremsendte forslag.

Med venlig hilsen / best regards

Morten Ørtved

Formand – Praktiserende Landinspektørers Forening

Kalvebod Brygge 31, 1780 København V

Gasværksvej 30R, 9000 Aalborg

Kontor +45 3886 1070 |

[email protected]

Mobil +45 2023 6952 | Direkte+45 9630 3653

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Claus Lundgaard Karlsen ([email protected]), Allan Lyng Hansen ([email protected])

Anette Frank Lyngsø ([email protected])

Bemærkninger til udkast ang. "Høring over forslag til ændring af privatvejsloven" (Id nr. 117167)

04-08-2022 09:04

Bemærkninger til nyt lovforslag vedr.docx;

Til Transportministeriet

Bemærkninger til udkast ang. "Høring over forslag til ændring af privatvejsloven"

Se vedhæftet

Med venlig hilsen

Anette Frank Lyngsø

Teknisk designer

Telefon direkte: 76292625

Mail: [email protected]

Teknik og Miljø

Affald og Trafik

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Vi behandler naturligvis dine personoplysninger efter reglerne for databeskyttelse. Læs mere

her

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bemærkninger til nyt lovforslag vedr. opgravninger



Hvordan skal kommunerne håndtere at være vejmyndighed for bestemt type ledninger og ikke for

vejen? § 24 a stk. 1

Ifølge § 24 a stk. 1 ”…kan ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse” -

Betyder det de ikke behøver at ansøge om en tilladelse (dvs. ”kan” paragraf), hvis der opnås

enighed med vejejere? Hvordan skal vejmyndigheden behandle en klage sag, hvis den ikke er

ansøgt?

Hvordan skal ledningsejer dokumentere at der har været en dialog med vejejer og der ikke er

enighed? § 24 a stk. 1

Hvad hvis en vejejer nægter at vejen er en privat fællesvej skal vejmyndigheden så til at

dokumentere dette f.eks. Ved at undersøge om andre har vejret? § 24 a stk. 1

Elektroniske kommunikationsnet - hvad dækker dette præcist? Er det alene internet/tele eller

gælder det også almindelig el - Horsens Kommune vil gerne have en præcisering af præcist hvilke

ledningsanlæg det omhandler? § 24 a stk. 1

Hvordan håndtere kommunen mellem de forskellige opgravninger, når vi kun er vejmyndighed for

det elektroniske kommunikationsnet? § 24 a stk. 1

Får vejmyndigheden også en tilsynspligt ifm. Med reetableringen? § 24 a stk. 4

Skal kommunen til at fastlægge en erstatningsstørrelse eller hvordan håndteres dette? § 24 a stk. 4

Hvem skal forestå tinglysning af ledningsdeklarationerne - er det ledningsejer selv? § 24b stk. 1

Hvis en ledningsejer ikke fjerne anlægget/ledningen efter endt brug, er kommunen så forpligtiget til

at fjerne det eller få ledningsejer til det? eller er det vejejeren selv der må slås med ledningsejer om

dette - altså er det et privatretsligt liggende imellem ledningsejer og vejejer. § 24b stk. 2

Er det ledningsejer selv der skal varsler vejejer om en opgravning eller er det vejmyndigheden,

ligesom det sker på private fællesveje i byzone hvor vejmyndigheden skal hører vejejere før en

opgravningstilladelse? § 24 a stk. 5

Ifølge punkt 2.3 fremgår det at Kommunen ikke er forpligtiget til at træffe bestemmelse efter den

forslåede § 24 a - skal det dermed forstås at paragraffen ikke er en "skal" paragraf men alene en

"kan" paragraf. Således at kommunen godt kan afvise at træffe afgørelse i en ansøgning?

Der står at man vil indføre muligheden for at opkræve et gebyr - bliver det en fast pris eller skal det

afregnes efter de administrative omkostninger (ud fra time forbrug).

Kan en vejejer eller ledningsejer klage over kommunens tilladelse og dermed udsætte arbejderne?

Gælder det også for private fællestier på landet? Ligesom det gør i byzone

Hvis kommunen meddeler tilladelse så fremgår det af skrivelsen af ledningerne kommer til at ligge

på det lovgivningsbestemte gæsteprincip, dette vil ikke være tilfældet hvis der opnås enighed

imellem ledningsejer og vejejer. I vores optik vil en ledningsejer altid være bedre beskyttet ved det

lovgivningsbestemte gæsteprincip end det frivillig aftale, det vil helt sikkert betyde at ledningsejer

ikke vil lægge mange kræfter i at opnå en frivillig aftale, hvor de risikere at skulle betale for at må

ligge i vejen.



L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Anita Albers ([email protected])

Vedr. Høring over udkast til forslag om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske

kommunikationsnet)

Sendt:

13-07-2022 10:43

Til:

Fra:

Titel:

Til rette vedkommende.

Aarhus Kommune, MTM, Byrum har ingen bemærkninger til denne høring.

God sommer.

Med venlig hilsen

Anita Albers

Administrativ medarbejder

│

Sagsbehandler

T + 45 8940 4400

[email protected]

TEKNIK OG MILJØ

Vejanlæg

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

www.aarhus.dk

[email protected]

Aarhus Kommune registrerer og bruger de personoplysninger, du indsender til os. Læs mere om kommunens behandling af dine

personoplysninger her:

https://aarhus.dk/databeskyttelse

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Anita Albers ([email protected])

VS: Høring frist 5/8: Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje

19-08-2022 06:37

Hej.

Da jeg netop er tilbage efter ferie, har det ikke været muligt at indsende dette høringssvar tidligere. Jeg håber, det

kan nå at komme med i jeres betragtning og beklager den forsinkede tilbagemelding.

Med venlig hilsen

Anita Albers

Administrativ medarbejder

│

Sagsbehandler

T + 45 8940 4400

[email protected]

TEKNIK OG MILJØ

Vejanlæg

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

www.aarhus.dk

[email protected]

Aarhus Kommune registrerer og bruger de personoplysninger, du indsender til os. Læs mere om kommunens behandling af dine

personoplysninger her:

https://aarhus.dk/databeskyttelse

Fra:

Annette Madsen Tilma <[email protected]>

Sendt:

1. august 2022 13:42

Til:

Anita Albers <[email protected]>; René Gerstrøm Helbo <[email protected]>; Lone Rasmussen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring frist 5/8: Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje

Hej Anita.

Her er mine kommentarer til nedenstående Udkast om ændring af lov om private fællesveje samt Udkastet for

betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje.

Jf. §24a, stk. 1:

1. Hvordan forventes det, at kommunen kan sikre sig, at ledningsejer og vejejer har forsøgt at nå til enighed/haft

en kommunikation inden en gravansøgning fremsendes for elektroniske kommunikationsnet?

2. Det kan være problematisk at det ikke er alle ansøgninger for elektroniske kommunikationsnet, der på en

privat fællesvej i landzone, har en gravetilladelse (nogle af tilladelserne gives sandsynligvis direkte mellem

ledningsejer og vejejer).

Herved kan Vejmyndigheden miste overblikket over gravearbejder i en privat fællesvej i landzone – her

tænkes blandt andet på koordinering og klager.

3. Vil der stadig skulle foretages partshøring af vejejeren, inden en eventuel gravetilladelse kan gives - ligesom

hvis det var en privat fællesvej i Byområde?

Jf. §24a, stk. 5:

1. Umiddelbart fremgår det ikke af stk. 5, at der skal foreligge en gravetilladelse, hvis der skal ske renovering

eller andet af et eksisterende elektronisk kommunikationsnet – gælder der de samme regler som i §24a, stk.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

2. Hvis vejmyndigheden skal give en gravetilladelse, skal vejmyndigheden da vente 3 uger med at give tilladelsen,

og hvordan kan vejmyndigheden sikre sig at vejejeren er blevet varslet min. 3 uger før af ledningsejeren?

3. Hvad hvis det er akutarbejde, hvor vejejeren ikke skal underrettes, skal vejmyndigheden da underrettes med

efterfølgende fremsendelse af en graveansøgning/graveanmeldelse?

Kommentar til Udkastet for betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje:

§4: Det kan være administrativt tungt, at beregne de dokumenterede administrative udgifter i forbindelse med

sagsbehandling af en graveansøgning. Paragraffen vil derfor sandsynligvis ikke blive brugt i kommunerne.

Med venlig hilsen

Annette Tilma

Ingeniør, Gravetilladelser

M + 45 30709261

[email protected]

TEKNIK OG MILJØ

Vejmyndighed

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

www.aarhus.dk

Aarhus Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne for bedre at kunne besvare din

henvendelse. Aarhus Kommune er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, og du kan læse mere om kommunens behandling af personoplysninger

her:

https://aarhus.dk/databeskyttelse.

Oplysninger om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med sagsbehandling og forvaltning af offentlige

vejarealer og grønne områder i Aarhus Kommune kan læses her:

www.aarhus.dk/databeskyttelse/mad.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

TRM Anders Robodo Petersen ([email protected]), Transportministeriet ([email protected])

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ([email protected])

SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven

SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)

12-07-2022 10:38

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

TRM Anders Robodo Petersen <[email protected]>

Sendt:

29. juni 2022 08:48

Til:

[email protected]; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; [email protected]; BRS

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Dansk IT <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Dansk Vejforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske

Handicaporganisationer <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; DI Digital

<[email protected]>; [email protected]; Fælles Fagligt Forbund (3F <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; [email protected];

Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Landbrug & Fødevarer <[email protected]>; Landdistrikternes Fællesråd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sammenslutning af Danske Småøer <[email protected]>; [email protected]; SEGES

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)

Til rette vedkommende

Se vedhæftet Transportministeriets høring over forslag til ændring af privatvejsloven.

Med venlig hilsen

Anders Petersen

Chefkonsulent

Transportministeriet

Ministry of Transport

Vej- og Brokontoret

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Telefon +45 2069 7995

[email protected]

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

www.trm.dk

For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:

https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Pia Saxild ([email protected])

SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven

SV: Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)

04-07-2022 13:08

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og

vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget

eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er

interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

POLITISK CHEF

+45 7741 7741

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

TRM Anders Robodo Petersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

29. juni 2022 08:48

Til:

[email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd;

[email protected];

BRS;

[email protected];

[email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening;

[email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv;

Dansk IT;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Dansk Vejforening; Danske Advokater; Danske Handicaporganisationer; Danske Regioner;

[email protected];

DI Digital;

[email protected];

Fælles Fagligt Forbund (3F;

[email protected];

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer;

[email protected];

Foreningen

af Rådgivende Ingeniører;

[email protected];

'[email protected]'; Kommunernes Landsforening; Landbrug &

Fødevarer; Landdistrikternes Fællesråd;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sammenslutning af Danske Småøer;

[email protected];

SEGES;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over forslag til ændring af privatvejsloven (Id nr.: 117167)

Til rette vedkommende

Se vedhæftet Transportministeriets høring over forslag til ændring af privatvejsloven.

Med venlig hilsen

Anders Petersen

Chefkonsulent

Transportministeriet

Ministry of Transport

Vej- og Brokontoret

Frederiksholms Kanal 27 F

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

DK-1220 København K

Telefon +45 2069 7995

[email protected]

www.trm.dk

For nærmere om ministeriets behandling af personoplysninger henvises til ministeriets hjemmeside:

https://www.trm.dk/da/ministeriet/databeskyttelsesforordningen

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar om ændringer i privatvejsloven

15-08-2022 13:25

Til Transportministeriet

Vedr. lovforslag om gravearbejder m.m. i forbindelse med kabler for elektroniske kommunikationsnet

A2012, Antennesammenslutningen af 2012, skal hermed fremkomme med følgende indvendinger mod lovforslaget.

1. Det er vores opfattelse, at forslaget indebærer ekspropriation af private rettigheder, og at der ikke er sådanne

hensyn til almenvellet, at ekspropriation kan gennemføres, jf. Grundlovens § 73. Det er en væsentlig lovteknisk

mangel, at forslaget slet ikke forholder sig til denne ekspropriationssituation. Forslaget er derfor så mangelfuldt,

at det bør trækkes tilbage.

2. Når vi nedenfor taler om antenneforeninger, drejer det sig om privatejede, selvstændige foreninger, ofte drevet

på frivillig basis af ulønnede bestyrelsesmedlemmer, der til sine medlemmer leverer bredbånd, tv og lignende

tjenester, som medlemmerne ønsker. De kan også hedde antennelaug, net-foreninger, bredbåndsforeninger eller

lignende.

3. Når vi nedenfor taler om fiberselskaber tænker vi primært på el-selskabernes aflæggere, men også om TDC Net og

andre større, privatejede fiberselskaber.

4. Lovforslaget forholder sig slet ikke til, at fiberselskaberne markedsfører sig på et urigtigt, faktuelt grundlag. Man

påstår, at fiberforbindelser er andre forbindelser som f.eks. coaxforbindelser overlegne. På denne måde har

fiberselskaberne skabt en urigtig hype om deres aktiviteter, som der slet ikke er sagligt belæg for. Deres

markedsføring er faktuelt forkert. Kendsgerningen er, at coax kan levere lige så hurtige og hurtigere forbindelser

end fiber. Kendsgerningen er også, at videreførelse af eksisterende coaxanlæg, ofte efter en teknisk opgradering,

hvor der også bruges fiber, kan gennemføres til forbrugerpriser, der er meget lavere end fiberselskabernes priser,

selv om tilslutning til fiber markedsføres som gratis, hvilket også er faktuelt forkert. Vi redegør gerne nærmere for

disse forhold.

Vi har helt friske eksempler på, at fiberselskaber på faktuelt urigtigt grundlag både vedrørende teknik og

økonomi får uvidende forbrugere til at skrotte velfungerende coaxanlæg til fordel for dyrere fiberforbindelser,

der angives at være gratis.

5. Mange steder i landet er der etableret kabelbårne bredbåndsforbindelser med anvendelse af en kombination af

fiber og coaxkabel, kabelnet som leverer fuldt ud samme ydelser og hastigheder – eller højere - end rene fibernet

udbredt af fiberselskaberne. Sådanne net er oftest etableret og ejes af lokale antenneforeninger. Andre

bredbåndsforbindelser er i stedet for med coax- og fibernet etableret med luftbårne bredbåndsforbindelser.

6. Gennem mange år har el-selskabernes fiberselskaber nedgravet kilometervis af overflødige fiberkabler, hvor de

har gennemgravet byer, der allerede er dækket af privatejede coax- og fibernet. Fiberselskaberne har traditionelt

erobret 10-15% af antenneforeningernes medlemmer, men 2/3 af disse er i løbet af ca. 1 år vendt tilbage til

antenneforeningerne fordi fiberselskabernes forbindelser er dyrere, mindre brugervenlige og ikke bedre end de

eksisterende forbindelser etableret af antenneforeningerne. Dvs. 90-95% af forbrugerne stemmer med fødderne

og fravælger fiberselskaberne ”gratis” tilbud. Der ligger således i dag rundt om i Danmark tusinde af kilometer

nedgravede fiberkabler, der aldrig er taget i brug. Fiberselskaberne har aldrig villet oplyse, hvor mange af deres

tilslutningsmuligheder, der reelt er kommer i brug eller hvor mange, der aldrig er kommet i brug.

Fiberselskabernes virksomhed repræsenterer derfor et kæmpemæssigt samfundsmæssigt spild – formentlig i

multimilliard-klassen. Vi opfordrer på det kraftigste transportministeriet til at skaffe disse oplysninger til veje –

uanset om dette lovforslag bliver gennemført eller ej.

7. Efter lovforslaget vil fiberselskaberne med kommunalbestyrelsens godkendelse fuldstændig kunne udkonkurrere

en eksisterende antenneforening ved falske argumenter om, at deres fiberforbindelser er bedre end det

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

eksisterende net. Hvad det notorisk ikke er. Formelt giver lovforslaget de privatejede antenneforeninger samme

rettigheder som fiberselskaberne til at bede kommunalbestyrelserne tillade gravning i områder omfattet af

privatvejsloven, som det giver til fiberselskaberne. Men de faktiske forhold er helt anderledes. Fiberselskaberne

har så mange ledige milliarder kroner til rådighed, at en privatejet antenneforening, der i modsætning til

fiberselskaberne skal se på rentabilitet, slet ikke har mulighed for at konkurrere. Og erfaringen viser, at

kommunerne er alt for svage og ikke sagligt funderede til at kunne overskue denne situation. Der kan

dokumenteres en række eksempler på, hvordan fiberselskaber har lokket kommuner til ulovligt at markedsføre

deres produkter i direkte breve til borgerne.

Der er altså – i modsætning til, hvad lovforslaget angiver – tale om, at loven af fiberselskaberne skal bruges til at

erobre nye markeder, hvor selskaberne tromler velfungerende infrastruktur ned til fordel for deres egen fiber.

8. Lovforslaget vil derfor på et urigtigt faktuelt grundlag både vedr. teknik og priser give fiberselskaberne en

konkurrencemæssig fordel ved ekspropriation af private rettigheder, som ikke har nogen begrundelse i hensynet

til almenvellet. Forslaget er hermed også i skarp modstrid med mange års politik om markedsbaseret udrulning af

digital infrastruktur.

9. Hvis ministeriet vælger alligevel at fremme forlaget, skal vi anmode om, at vores indvendinger vedr. urigtigt

teknisk og økonomisk grundlag samt vores indvendinger mod ekspropriation bliver håndteret nøje i

bemærkningerne, så det klart kan ses ved en evt. senere domstolsprøvelse, at ministeriet var advaret mod disse

forhold.

10. A2012 repræsenterer 40 antenne- og internetforeninger fordelt over hele landet med ca. 80.000 husstande som

medlemmer og levering fra såvel YouSee som Stofa og ”frie” antenneforeninger. Antenneforeningerne ser det som

vores opgave at skaffe medlemmerne det bedst mulige internet og tv-programmer til de lavest mulige

omkostninger. Se mere på

www.a2012.dk.

11. A2012 skal samtidig anmode om at blive opført på listen over høringsberettigede organisationer vedr. sager af

denne art.

På vegne af A2012

Bernt Freiberg

Cand.scient, formand

Poul Juul

Cand.polit, næstformand.

Poul Juul

Næstformand A2012, Antennesammenslutningen af 2012.

Formand for Informationsudvalget i A2012

Tlf. 44402012. Mail:

[email protected]

CVR: 34 75 93 59

Privat: Kovangen 532, 3480 Fredensborg.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

15. august 2022

TDFS

DI-2020-18462

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Mail: [email protected] og [email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om private

fællesveje

Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om

private fællesveje. DI Byggeri har ikke kommentarer til ovennævnte høring.

Med venlig hilsen

Trine de Fine Skibsted

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 7216 0000

[email protected]

byggeri.di.dk

CVR: 16 07 75 93

*SAGDI-2020-18462*

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Jørn Bitsch ([email protected])

Vedrørende høring om ”Forslag til Lov om ændring af lov private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske

kommunikationsnet)”

Sendt:

16-08-2022 13:58

Til:

Fra:

Titel:

Parcelhusejernes Landsforening (PL) takker for det fremsendte høringsmateriale.

Vores umiddelbart eneste bemærkning er i relation til den foreslåede bestemmelse § 24 a, stk. 4.

For at modvirke usikkerhed omkring erstatning og retablering, skal vi foreslå, at man i lighed med den henvisning til

Lov om offentlige veje, der er foretaget i § 24 a, stk. 3, indsætter tilsvarende henvisning til de relevante

bestemmelser i ”byreglerne” i Lov om private fællesveje.

Der er ikke kommentarer til den senere fremsendte høring om gebyr for behandling af ansøgninger jf. § 24 a.

Med venlig hilsen

Parcelhusejernes Landsforening

Jørn Bitsch

Sekretariatschef

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Til Transportministeriet

Sendt pr. mail

til

[email protected]

samt

[email protected]

17. august 2022

Fiberalliancens høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af

lov om private fællesveje

Fiberalliancen hilser det udsendte udkast til lovforslag velkommen. Lovforslaget har sigte på

at fremme muligheden for at nedgrave bredbåndsinfrastruktur på private fællesveje i

landzoner, og er således en opfølgning på initiativ nr. 12 i den nye telepolitiske aftale fra

december 2021 om at indføre bedre graveadgang på private fællesveje.

Transportministeriet har i tillæg udsendt et forslag til bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje i høring.

Fiberalliancens bemærkninger til begge høringer fremgår af nærværende høringssvar.

Indledende bemærkninger

Fiberalliancen har i flere år peget på, at de energiselskabsejede fibernetselskaber oplever

problemer med at nedgrave fibernet på private fællesveje i landzoner, hvor kommunerne

ikke har vejmyndighed. Her er graveadgangen betinget af en forudgående privatretlig aftale

mellem vejarealets ejer (lodsejere) og fibernetselskabet.

Igennem årene har der været talrige eksempler på, at berørte lodsejere ikke har reageret på

en graveanmodning om fremføring af fibernet til ejendomme med vejret til vejen (fællesvej).

I en del tilfælde har lodsejeren krævet en økonomisk kompensation for graveadgangen,

selvom der som oftest alene graves i vejarealet - typisk i vejrabat - og ikke i afgrøder. I nogle

tilfælde har der været tale om ublu høje beløbsstørrelser. Der er også eksempler på at

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

lodsejere har nægtet at imødekomme en graveanmodning på grund af nabostridigheder og

deslige.

De svære gravevilkår på private fællesveje i landzoner hæmmer fibernetselskabernes

mulighed for at tilbyde en samfundskritisk infrastruktur, som fibernet repræsenterer, til alle

husstande og virksomheder indenfor selskabernes respektive forsyningsområder.

Gravevilkårene er med til at forsinke og fordyre anlægsprocessen, og et stigende antal

husstande og virksomheder i landområderne afskæres adgang til hurtigt bredbånd gennem

fibernet. Problemets omfang forventes at vokse i takt med at fibernetselskaberne skal ud til

de ”sværeste”

adresser som primært er lokaliseret i landdistrikterne.

Den anførte problemstilling skærpes yderligere af den nye politiske målsætning om, at alle

boliger og virksomheder i Danmark skal have adgang til minimum 100/30 Mbit/s i 2025

–

endnu vigtigere

–

at mindst 98 procent af alle boliger og virksomheder i 2025 være dækket

med en infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s) i downloadhastighed.

Det fremgår af den telepolitiske aftale, at forligskredsen i 2025 skal se nærmere på, hvordan

også de sidste procenter

–

den såkaldte restgruppe

–

kan dækkes med gigabit. En ikke

uvæsentlig andel af restgruppen har adresse på private fællesveje i landzoner.

Fiberalliancen har tidligere foreslået som løsning, at fibernetselskaberne søger direkte ved

kommunen

–

altså udenom vejarealets ejer(e)

–

i lighed med private fællesveje i byer og

bymæssige områder. Her gennemfører kommunen en partshøring af grundejerne og

udsteder tilladelse til placering af ledninger m.m. i private fællesveje på relevante, saglige

og proportionale vilkår, og grundejerne kan ikke modsætte sig, at en tilladelse udnyttes.

Henset til, at der er tale om udbygning af en samfundskritisk infrastruktur, som har

afgørende betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsaktivitet i landdistrikterne,

bør denne løsningsmodel være i kommunernes egen interesse.

Konkrete bemærkninger

§24 a, stk. 1

I § 24 a, stk. 1 foreslås det, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at

meddele tilladelse til, at de nødvendige kabler mv. placeres i færdselsarealet til forsyning af

ejendomme med vejret eller stien på gæsteprincippets vilkår, i de tilfælde, hvor det ikke har

været muligt at indgå en privatretlig aftale med vejarealets ejer om etableringen og

vilkårene herfor.

Det fremgår dog ikke konkret hvornår ledningsejeren kan anmode kommunalbestyrelsen

om at gå ind i sagen. I bemærkningerne til lovforslagets § 1 anføres det, at det teoretiske og

praktiske udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed forslaget til ny § 24 a, stk.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

1, først kommer i spil, når en af aftaleparterne, formegentlig oftest ledningsejeren, retter

henvendelse til kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssituation.

I lovbemærkningerne henvises der til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI)

i medfør af § 9 n, stk. 1, nr. 5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov om graveadgang,

etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af

infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august

2019 (herefter graveloven), kan bestemme, at ejeren af en ejendom skal give adgang til

etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet i private veje og private

fællesveje på landet. Forud

for SDFI’s indtrædelse i sagen

har vejarealets ejer en 2-måneders

frist til at reagere på en graveanmodning fra en ledningsejer, jf. § 9 j, stk. 3. Ifølge

Transportministeriet har bestemmelsen kun været anvendt én gang til at placere ledninger

i private veje og private fællesveje på landet. I den konkrete sag tog det mere end 12

måneder at behandle klagesagen og den samlede

”ventetid” var

på omkring 1 �½ år.

Fiberalliancen mener, at der i bestemmelsen bør fastsættes en tidsfrist for de privatretlige

forhandlinger mellem ledningsejer og vejarealets ejer, og at tidsfristen bør ligge på niveau

med den typiske tidsfrist for kommunernes behandling af graveanmodninger for private

fællesveje i byer og bymæssige områder, nemlig omkring 2 uger. En længere frist vil hæmme

og fordyre fibernetselskabernes mulighed for en fuld udbygning af fibernet i

landdistrikterne.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke

er forpligtet til at træffe bestemmelse efter den foreslåede § 24 a, og at

kommunalbestyrelsens afgørelse af en ansøgningssag vil kunne være at henvise parterne,

herunder modtageren af den ønskede infrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor

dette efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigtsmæssigt.

Fiberalliancen finder det ikke hensigtsmæssigt hvis kommunalbestyrelsens afgørelse alene

kan bestå i at henvise en ansøgningssag til fornyede forhandlinger mellem ledningsejer og

lodsejer, da der hermed er risiko for en længerevarende sagsproces som kan fordyre

udbygningen af fibernet. I sidste ende kan det føre til, at fiberoperatøren er nødt til at

indstille et anlægsprojekt til skade for lokalsamfundet.

§24 a, stk. 4

I §24 a, stk. 4 fremgår det, at en tilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ledningsejeren yder

vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved anbringelse eller

tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt

tilbehør, retablerer vejareal og arbejdsareal efter end arbejde og skriftligt underretter

kommunen om, at retableringsarbejderne er gennemført.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Hvis der er tale om erstatning for anbringelse af anlægget i vejarealet vil det betyde

fravigelse af gæsteprincippet. Det bør derfor præciseres, at der alene er erstatning for

strukturskader eller ødelagte afgrøder, som erstattes efter

”Landsaftale

for el- og fiberanlæg

på landbrugsjord”.

§24 b, stk. 1

I § 24 b, stk. 1 fremgår det, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration

om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden arealejerens

samtykke.

Fiberalliancen finder bestemmelsen hensigtsmæssig, idet en tinglysning af en

ledningsdeklaration for anlæggets tilstedeværelse

–

uden fravigelse af gæsteprincippet

–

giver en beskyttelse af infrastrukturen - i tillæg til Ledningsejerregistret (LER).

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af gravelovens § 6, hvor det fremgår, at

kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat

ejendom, skal tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

Fiberalliancen har kendskab til eksempler på, at berørte lodsejere ikke har indvilliget i at få

tinglyst en ledningsdeklaration om et fiberanlægs tilstedeværelse på en privat fællesvej.

Forslag om fastsættelse af regler om opkrævning af gebyr ved behandling af ansøgning

Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og den foreslåede ændring af

bekendtgørelsen om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje, er det intentionen

at give kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve et gebyr til hel eller delvis dækning

af kommunernes omkostninger ved behandling af afsøgninger i henhold til loven.

Fiberalliancen støtter ikke indførelse af et gebyr for behandling af ansøgninger om

graveadgang på private fællesveje i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves gebyr for

ansøgninger om placering af ledninger m.m. i private fællesveje i byer og bymæssige

områder eller andre vejtyper.

Der bør således ikke være forskel på om hvorvidt en ansøgning om graveadgang sker i et

byområde eller i et landdistrikt.

Borgere og virksomheder bosat på private fællesveje i landzoner hører i forvejen blandt de

allerdyreste adresser at dække med fibernet som følge af en ofte meget spredt bebyggelse

og lange grave- og ledningsafstande. Indførelse af et gebyr for behandling af ansøgning om

graveadgang vil gøre det endnu dyrere for fibernetselskaberne at udrulle fibernet i

landdistrikterne

–

hvad enten der er tale om et gebyr efter tidsforbrug eller et fast gebyr.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Adgang til fibernet som en samfundskritisk infrastruktur har som sagt en afgørende

betydning for den fremtidige bosætning og erhvervsaktivitet i landdistrikterne

–

og har

dermed også en positiv betydning for kommunernes fremtidige skattegrundlag og

indtægter. Det er derfor også i kommunernes egen interesse at få udbygget fibernettet til

alle borgere og virksomheder

–

ikke mindst borgere som er bosat på private fællesveje i

landzoner.

Fiberalliancen foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyrfinansiering udgår,

subsidiært at der indføres et loft for opkrævning af et mindre, fast gebyr på i størrelsesorden

1.000 kr.

–

svarende til det mindre, faste gebyr, som kommunerne kan opkræve i medfør af

bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet.

________________________

Fiberalliancen står naturligvis til rådighed for besvarelse af Transportministeriets eventuelle

spørgsmål i forbindelse med dette høringssvar, ligesom Fiberalliancen gerne uddyber

høringssvaret ved et møde.

Med venlig hilsen

Christian Vonger Berg

Fiberalliancen

[email protected]

Mobil: +45 2275 0411

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Høringssvar

–

fælles for jeres

j.nr. 2022-1120 &

j.nr. 2022-3640

forslag til ændringer af lov om private veje og bekendtgørelse om samme

Sendt via mail til

[email protected]

Højby den17. august 2022.

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg takker for de tilsendte forslag og for muligheden for at kommentere dem.

FDA har følgende bemærkninger til forslaget til ændring af loven:

•

Vi vil opfordre til, at det genovervejes om det er proportionalt, at anlæg i sin helhed skal fjernes jfr. § 24 b.

Stk. 2.

Uanset at forslaget må antages at være i overensstemmelse med gæsteprincippet, jfr. bemærkningerne til

bestemmelsen, så virker det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at ledninger i jorden skal opgraves.

Allerede fordi bestemmelsen alene omfatter kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet, vil der være

tale om bløde ledninger (evt. tynde trækrør), som efter vores vurdering ikke vil være generende efterføl-

gende. At udstyr over jorden bør nedtages, har vi ikke som sådan bemærkninger til.

•

Vi støtter i øvrigt fra FDAs side intentionerne med lovforslaget.

FDA har ingen bemærkninger til forslaget til ændring af bekendtgørelsen, idet vi bemærker at gebyret alene skal

dække de dokumenterede administrative udgifter.

Med venlig hilsen

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg

[afsendt elektronisk uden signatur]

Søren Birksø Sørensen

Sekretariatschef

Højby Hovedgade 83 · DK-4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00

www.fda.dk

· CVR-NR.: DK10547776

[email protected]

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

17. august 2022

MOKR

DI-2018-15718

Til Transportministeriet

[email protected]; [email protected]

Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag om ændring af lov om pri-

vate fællesveje

DI skal hermed takke for høringen vedr. forslag til ændring af lov om private fællesveje.

Grundlæggende er vi positivt stemte og ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene

for at udbrede den digitale infrastruktur i hele landet. Det er essentielt for bosætning og

erhvervsudvikling i hele landet.

DI støtter, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der kan anlægges kabler

på private fællesveje. Denne løsning er en fornuftig måde at fremme forhandlingerne

mellem ledningsejere og ejere af private fællesveje.

Med venlig hilsen

Morten Kristiansen, Fagleder

DI Digital

*SAG*

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportministeriet

Fremsendt til

[email protected]

og [email protected]

Høringssvar på Forslag til Lov om ændring af lov om

private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske

kommunikationsnet)

Cerius A/S (Cerius) og Radius Elnet A/S (Radius) har modtaget Transportministeriets forlag til Lov om

ændring af private fællesveje i høring.

Det fremsendte lovforslag giver os anledning til at komme med følgende bemærkninger.

I baggrunden for lovforslaget er der blandt andet henvist til de vanskeligheder, der er forbundet med at

etablere ledninger til brug for elektroniske kommunikationsnet i vejarealer, der er klassisificeret som

private fællesveje og private fælles stier på landet.

Cerius og Radius er ejere af el-distributionsnet, og dermed ikke omfattet af det fremsendte lovforslag,

men de udfordringer der beskrives i lovforslagets bemærkninger, gør sig imidlertid også gældende for

etablering af el-net.

Der henvises i bemærkningerne til lovforslaget til den Landsaftale, der foreligger for etablering af el- og

fiberanlæg i landbrugsjord, men denne aftale løser imidlertid ikke de udfordringer, der er forbundet

med etablering af el-infrastruktur i vejarealer.

El-distributionsnettet er i vidt omfang udbygget, og problemstillingen er således primært begrænset til

udbygning af eksisterende tilslutninger, hvor en ejendomsejer ønsker at udvide eller på anden måde

ændre sine tilslutningsforhold. Med den generelle øgede elektrificering af samfundet er det imidlertid

en problemstilling vi forventer vi vil møde oftere i fremtiden.

17.08 2022

Hovedkontor:

Hovedgaden 36

4520 Svinninge

Venlig hilsen

Mette-Marie Joensen

Lead Legal Counsel

30327447

[email protected]

Cerius A/S

•

CVR-nr. 2811 3285

•

Teknikerbyen 25

•

2830 Virum

•

cerius.dk

•

70 29 20 24

Radius Elnet A/S

•

CVR-nr. 2991 5458

•

Teknikerbyen 25

•

2830 Virum

•

radiuselnet.dk

•

70 20 48 00

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

17. august 2022

MOKR

DI-2018-15718

Til Transportministeriet

[email protected]; [email protected]

Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag om ændring af lov om pri-

vate fællesveje

DI skal hermed takke for høringen vedr. forslag til ændring af lov om private fællesveje.

Grundlæggende er vi positivt stemte og ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene

for at udbrede den digitale infrastruktur i hele landet. Det er essentielt for bosætning og

erhvervsudvikling i hele landet.

DI støtter, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at der kan anlægges kabler

på private fællesveje. Denne løsning er en fornuftig måde at fremme forhandlingerne

mellem ledningsejere og ejere af private fællesveje.

Med venlig hilsen

Morten Kristiansen, Fagleder

DI Digital

*SAG*

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Att: Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

[email protected]

Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om private

fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske

kommunikationsnet)

Arbejdskraftmanglen og klimaforandringer er to af velfærdssamfundets

helt store udfordringer de kommende år. Et af de vigtigste svar på disse

udfordringer er, at vi skruer op for brugen af data, teknologi og

digitalisering af services. For at lykkes er det helt afgørende at alle

borgere, virksomheder og myndigheder har den nødvendige adgang til

tidssvarende mobil- og bredbåndsforbindelser. Derfor ser KL det positivt,

at Regeringen i december har sat nye mål for udbredelsen af en

tidssvarende digital infrastruktur og vil understøtte udbredelsen på landet

med det nuværende lovforslag.

Som ministeriet angiver, vil lovforslaget dog medføre nye administrative

opgaver for kommunerne. I og med at kommunerne ville skulle tage

stilling nye ansøgninger vil der være tale om nye, ressourcekrævende

opgaver. På den baggrund forventer KL, at opgaven i kommunerne

kompenseres. Som også ministerieret foreslår i bemærkningerne til

lovforslaget, forventer KL en ny hjemmel til kommunerne til at opkræve

gebyr fra ansøger, som kan dække omkostningerne ved behandlingen af

en ansøgning.

Med venlig hilsen

Pia Færch

Kontorchef, Center for Digitalisering og teknologi

Dato: 16. august 2022

Sags ID: SAG-2017-02112

Dok. ID: 3242829

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Landinspektørforeningen

Kalvebod Brygge 31

1780 København V

3886 1070

www.landinspektøren.dk

[email protected]

17. august 2022

Transportministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om private fællesveje (Kabler til brug for elek-

troniske kommunikationsnet). Ref. sagsnr. 2021-1120

Transportministeriet har ved mail af 29. juni 2022 udsendt udkast til forslag om ændring af lov om pri-

vate fællesveje (Kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet) i høring.

Landinspektørforeningen har gennemgået høringsmaterialet og har følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal det bemærkes, at landinspektørforening ikke forholder sig til lovforslagets politi-

ske formål – at fremme muligheden for udbygning af elektroniske kommunikationsnet på landet.

§ 24 a

Det giver god mening, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for og hjemmel til at meddele tilla-

delse til placering af de omhandlede kabler i privat fællesveje på landet på foranledning af lednings-

ejerens ansøgning og på samme vilkår, som gælder for tilladelse til nedgravning af ledninger i privat

fællesvej i buer og bymæssige områder. Det skaber en form for analogi mellem lovens byregler og

landregler.

Landinspektørforeningen er også enig med forslagsstiller i, at ledningerne skal placeres på gæste-

princippets vilkår i respekt for beskyttelse af ”arealejers” rettigheder.

§ 24 b

Private fælles vejes geografiske placering er ikke statisk især ikke på landet. Private fællesveje på

landet omlægges ofte blandt andet som følge af strukturændringer i landbruget og anden ændring i

arealanvendelsen i det åbne land. Derfor bør lovforslaget strammes op i forhold til tinglysning af en

ledningsdeklaration.

Landinspektørforeningen forslår, at der i forbindelse med kommunens meddelelse om tilladelse til

ledningsanlæggets placering i privat fællesvej skal stilles et egentligt krav til ledningsejer om, at led-

ningsejer skal tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse – og uændret som fore-

slået i lovudkastet

”uden arealejerens samtykke”.

Det vil sikre ledningernes tilstedeværelse og formelle ”synlighed” uanset arealets anvendelse over tid

(privat fællesvej, landbrug, skov m.v.) – hvilket er i både ledningsejers interesse samt i ”arealejers”

og ”tredje mands” interesse.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Landinspektørforeningen

En særlig bemærkning.

I princippet er den samme problematik gældende for private fællesvej i byer

og bymæssige områder. Landinspektørforeningen vil derfor opfordre Transportministeriet til at over-

veje et lignende krav til ledningsejer om tinglysning af en ledningsdeklaration som vilkår for tilladelse

til nedgravning af ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Landinspektørforeningen står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Torben Juulsager

Formand

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

17. august 2022

[email protected]

Høringssvar fra TI og Dansk Erhverv vedr. forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje samt

forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private

fællesveje

Transportministeriet har hhv. den 29. juni 2022 og den 4. juli 2022 sendt følgende forslag i høring:



Lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v. til brug for elektroniske

kommunikationsnet)

Forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om

private fællesveje

Begge høringer har frist den 17. august 2022.

Teleindustrien og Dansk Erhverv takker for muligheden for at fremsende sine bemærkninger til de to

høringer. For nemheds skyld er bemærkninger til begge høringer samlet i nærværende høringssvar.

Overordnede bemærkninger

Forslaget om at ændre loven om private fællesveje følger af den telepolitiske aftale, som regeringen,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik i december 2021. Det fremgår af aftalen, at det er til gavn

for alle danskere at styrke incitamentet til at investere i udbygning og opgradering af bl.a.

bredbåndsinfrastrukturen, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre bedre graveadgang på private fællesveje.

TI’s og Dansk Erhvervs medlemmer oplever i dag

løbende udfordringer med at få gravetilladelser fra ejere

af private fællesveje beliggende i landzoner

i forbindelse med etablering af digital infrastruktur. Der er

bl.a. tilfælde, hvor grundejeren ikke reagerer på graveanmodninger fra ledningsejeren, eller hvor

grundejeren kræver økonomisk kompensation for graveadgangen, selvom der som oftest alene graves i

vejarealet – typisk i vejrabatten – og ikke i afgrøder. Der er også tilfælde, hvor grundejeren af forskellige

årsager ikke ønsker etablering af fibernet via sin vej, selvom naboerne med vejret ønsker at blive koblet på

fibernettet. Årsagerne kan fx være, at grundejeren ikke selv har interesse i en fiberforbindelse eller

nabostridigheder, hvor grundejeren ikke vil efterkomme sine naboers ønsker.

TI og Dansk Erhverv er derfor

positive over for, at der med forslaget til ændring af lov om private fællesveje er lagt op til at tage et

vigtigt skridt mod at løse disse udfordringer

ved at give kommunalbestyrelser hjemmel til at udstede

tilladelse til at placere ledninger langs private fællesveje på landet.

Den proces i privatvejsloven, der med forslaget lægges op til at skulle gælde fremadrettet, kommer dog til

at gælde parallelt med processen efter graveloven, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

(SDFI) kan bestemme, at grundejeren skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt. Processen, der med forslaget lægges op til,

kommer navnlig til at gælde parallelt med den frist, som grundejeren har til at afvise en ledningsejers

graveanmodning efter gravelovens § 9 j, stk. 3. Fristen lyder på to måneder efter datoen for modtagelsen af

anmodningen. Med andre ord kan ledningsejeren risikere at skulle vente to måneder på svar fra

grundejeren, før ledningsejeren kan tage stilling til, om denne ønsker at rejse sagen for SDFI eller ansøge

kommunen om gravetilladelse. Dette vil kunne forlænge udrulningstiden mærkbart i landzonerne. Den

proces, der lægges op til at skulle gælde i privatvejsloven betyder desuden, at de to måneder vil være

tillæg til

den tid, som kommunalbestyrelsen efterfølgende måtte bruge på sagsbehandling. TI vurderer, at

en frist på to måneder er uhensigtsmæssig lang, idet den dels unødigt forsinker, at borgere og

virksomheder i landzonerne kan koble sig på ny bredbåndsinfrastruktur og drage nytte af denne, dels

betyder, at der som minimum går to måneder

mere,

inden ledningsejeren kan komme i jorden,

sammenlignet med private fællesveje i byer og bymæssige områder. For disse områder skal ledningsejeren

ikke rette henvendelse til grundejeren først, og sagsbehandlingstiden hos kommunen er her normalt to

uger.

TI og Dansk Erhverv mener på den baggrund, at fristen for ejere af private fællesveje til at reagere på en

ledningsejers graveanmodning bør mindskes, således at udrulningstiden i landzonerne nærmer sig

udrulningstiden i byer og bymæssige områder.

Mere

konkret foreslår TI og Dansk Erhverv, at der i

privatvejsloven indsættes en frist for, hvornår ejere af private fællesveje senest skal reagere på en

ledningsejers graveanmodning i henhold til privatvejsloven.

Samtidig bør

manglende reaktion anses som

om, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne

i henhold til § 24 a, stk. 1.

TI og Dansk Erhverv

foreslår, at fristen skal være to uger.

Det vil betyde, at udrulningstiden i landzone, når grundejeren ikke

reagerer, højst bliver ca. fire uger (to uger hos grundejer, ca. to uger hos kommunen). Til sammenligning

tager den proces ca. to uger i byer og bymæssige områder.

Med forslaget om ændring af lov om private fællesveje og den foreslåede ændring af bekendtgørelsen om

betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje lægges der som noget nyt op til at give

kommunalbestyrelser mulighed for at tage gebyr for sagsbehandlingen af graveanmodninger for private

fællesveje. Gebyrbetaling er hverken i tråd med kommunernes sagsbehandling af graveanmodninger for

private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor kommunerne ikke har mulighed for at opkræve et

gebyr, eller den telepolitiske aftale fra december 2021. Af den telepolitiske aftale fremgår det bl.a., at

telebranchens rammevilkår skal være gode og forudsigelige, og at der – for at skabe incitament til

udbygning af den digitale infrastruktur – skal være færre byrder på branchen. Forslaget om at indføre et nyt

sagsbehandlingsgebyr – herunder uden at der fastsættes et egentligt loft for gebyret – ses dermed ikke at

være konsistent med den telepolitiske ramme. Det vil i stedet øge omkostningerne – og uforudsigeligheden

– ved at etablere den digitale infrastruktur, som borgere og virksomheder i landzonerne efterspørger.

TI og

Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyrfinansiering udgår, subsidiært at der

indføres et loft på 1.000 kr. for gebyret.

Specifikke bemærkninger

Til

forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje

har TI og Dansk Erhverv følgende bemærkninger:

§ 24 a, stk. 1:

Det fremgår af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse

til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres i

”færdselsarealet”.

TI og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at

kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet oftest nedlægges i vejrabatten, ikke færdselsarealet, for

så vidt angår private fællesveje i landzone. For så vidt angår ledninger, der nedlægges i private fællesveje i

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

byer eller bymæssige områder, anvendes en mere overordnet terminologi, hvor kommunalbestyrelsens

tilladelse kræves for nedlæggelse af ledninger

”i og på private fællesveje”,

jf. privatvejslovens § 68, stk. 1,

nr. 1. TI og Dansk Erhverv skal opfordre til, at denne mere overordnede terminologi også anvendes for

private fællesveje i landzone, og at

”i færdelsesarealet”

derfor erstattes med

”i den private fællesvej”.

Alternativt opfordrer TI og Dansk Erhverv til, at ”i

færdelsesarealet”

erstattes med

”vejrabatten”.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele

tilladelse til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres i færdselsarealet

”til forsyning af ejendomme med

vejret til vejen eller stien”.

TI og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor det er

hensigtsmæssigt at forsyne andre ejendomme igennem private fællesveje i landzone,

som ikke har vejret.

Der kan således være nærliggende ejendomme, som ikke har vejret til den ene private fællesvej, men vejret

til den anden private fællesvej eller vejadgang via en offentlig vej. I disse tilfælde kan det være mere

hensigtsmæssigt at forsyne ejendommen igennem den ene private fællesvej sammenlignet med den anden

private fællesvej eller sammenlignet med den offentlige vej.

Det skyldes dels, at

den ene private fællesvej

kan være en sidevej til en vej, hvor ledningsejeren allerede har etableret elektroniske kommunikationsnet,

dels at

den ene private fællesvej kan være kortere end den anden private fællesvej eller den offentlige vej. I

begge tilfælde kan ledningstraceet blive væsentlig kortere, såfremt ledningerne føres igennem den ene

private fællesvej frem for den anden private fællesvej eller den offentlige vej. Derved vil ledningsejerens

etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger blive mindre, og man vil kunne reducere antallet af private

fællesveje, der skal arbejdes i. Det vil mindske den gene ejendommene kan opleve i forbindelse med

etableringen. TI og Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at der efter

”til forsyning af ejendomme med

vejret til vejen eller stien”

tilføjes

”eller til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme uden

vejret til vejen eller stien”.

§ 24 a, stk. 4:

Det fremgår af lovforslaget, at tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen bl.a. skal betinges af, at

ledningsejeren yder vedkommende grundejere "erstatning

for eventuel skade ved anbringelse eller

tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør”.

TI og

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at bestemmelsen kan misforstås, hvis den læses således, at

ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for

selve tilstedeværelsen

af de omhandlede

kabler og eventuelt tilbehør, og altså ikke kun erstatning for

eventuelle skader,

der kan opstå under

tilstedeværelsen. TI og Dansk Erhverv forstår bestemmelsen således, at ledningsejeren skal yde

vedkommende grundejere erstatning for

eventuelle skader,

der måtte opstå under tilstedeværelsen. Det er

sådan den tilsvarende bestemmelse for private fællesveje i byer og bymæssige områder i privatvejslovens §

68, stk. 2, nr. 1, er blevet administreret hos kommunerne. Førstnævnte fortolkning stemmer heller ikke

overens med, at ledningsejerens kabler og eventuelle tilbehør skal placeres på gæsteprincippets vilkår, da

en erstatning for selve tilstedeværelsen af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør vil betyde, at

gæsteprincippet fraviges. TI og Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne eller

høringsnotatet præciseres, at en tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen skal betinges af, at

ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for eventuelle skader, der måtte opstå under

tilstedeværelsen.

§ 24 b, stk. 1:

Det følger af lovforslaget, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration om anlæggets

tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden arealejerens samtykke. TI og Dansk Erhverv gør

opmærksom på, at en ledningsdeklaration vedrørende kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

altid vil blive tinglyst servitutstiftende, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Tinglysningslovens §

10, stk. 5 stiller følgende krav til, hvad et servitutdokument skal angive:

”Et servitutdokument skal altid angive den eller de påtaleberettigede, samt om servitutten er

tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være tinglyst. Perioden kan

forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og

det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten.”

For at undgå tvivl om, hvad ledningsejeren har ret til uden arealejeres samtykke, skal TI og Dansk erhverv

opfordre til, at der til § 24 b, stk. 1 føjes, at ledningsejeren skal være påtaleberettiget, at servitutten skal

være tidsubegrænset, og at ledningsejeren skal udarbejde tinglysningsridset (servituttens geografiske

udstrækning) til brug for tinglysningen.

Tvister mellem vejmyndighed og forsyningsselskab:

Det følger af privatvejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab om

ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og § 70, stk. 1, afgøres af transportministeren. Desuden regulerer §

87 a, stk. 3 søgsmålsfristen for vejmyndighedens afgørelse, og § 87 a, stk. 4 regulerer indbringelsens

opsættende virkning. Tilsvarende gælder for offentlige veje, jf. vejlovens § 133. TI og Dansk Erhverv skal

opfordre til, at der indsættes en tilsvarende paragraf for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i

private fællesveje i landzone.

Yderligere bemærkninger

TI og Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af de enkelte dele af dette

høringssvar.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Teleindustrien

Poul Noer

Dansk Erhverv